30.6.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 146/1

—

opfordrer til anerkendelse af en fælles migrationspolitik på EU-plan, som giver mulighed for større samarbejde og koordination mellem medlemsstaterne og tredjelande;

—

anmoder om, at der som hasteforanstaltning oprettes et finansielt instrument for områder med særlig stor koncentration af indvandrere og transitområder, der lider under massiv tilstrømning af indvandrere, f.eks. De Kanariske Øer, Ceuta, Lampedusa, Malta, Melilla og det sydlige Italien generelt. I disse områder er masseindvandringen et meget alvorligt problem;

—

anbefaler, at der træffes alle nødvendige foranstaltninger for at sætte en stopper for handel med mennesker og for de mafiaer, som praktiserer denne handel, og anmoder om, at dette ophøjes til en prioriteret opgave for EU, og at der hertil afsættes passende finansielle midler. Det er nødvendigt at forhindre illegal indvandring og bekæmpe den undergrundsøkonomi, som tilskynder hertil;

—

fremhæver den vigtige rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller i kraft af deres erfaring med forbindelser til oprindelseslandene og de foranstaltninger, de gennemfører som led i integrationen af indvandrere inden for især sundhedsområdet (som tegner sig for den største andel af de offentlige udgifter), boliger, uddannelse og beskæftigelse;

—

foreslår, at der indføres en mekanisme til opfølgning af udtalelserne om indvandring for at sikre, at Regionsudvalget bliver repræsenteret af formanden for Underudvalget for Konstitutionelle Anliggender eller de respektive ordførere, afhængigt af den enkelte sag, i forbindelse med Kommissionens forskellige initiativer på dette område. En sådan mekanisme vil give Regionsudvalget mulighed for at deltage aktivt i lovgivningsprocessens forskellige etaper: a) i den lovforberedende fase (høring som berørt part, konsekvensanalyse), b) i evalueringen af politikken (årsrapporter om migration og integration, årligt integrationsforum.

1)

Europa oplever for øjeblikket det største migrationspres i dets historie. Da endemålet for denne migration er adgang til det europæiske territorium, er det ikke et problem, som kun er begrænset til de medlemsstater og regioner, der i størst omfang skal tage imod denne indvandring. Det bør løses ud fra en samlet tilgang i hele EU, i medlemsstaterne, i de lande, hvorfra indvandringen kommer, og i transitlandene, som i fællesskab bliver nødt til at løse de udfordringer, som migrationsstrømmene skaber dagligt. Haag-programmet, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i november 2004, indeholder allerede et udkast til et arbejdsprogram for udformningen af en fælles indvandringspolitik, der udpeges som et prioriteret mål for EU;

2)

Der mangler pålidelige statistiske data til at foretage en nøjagtig vurdering af forbindelsen mellem lovlig og ulovlig indvandring og migrationsfænomenet samlet set. Det er derfor stadig relevant at fortsætte arbejdet med det europæiske migrationsnetværk for at få adgang til information, som er objektiv og i overensstemmelse med målet om at støtte fælles indvandrings- og asylpolitikker;

3)

Integration af indvandrere bør have som udgangspunkt, at de skal optages på arbejdsmarkedet (med særligt fokus på indvandrerkvinder), men bør også have et bredere sigte, som blandt andet omfatter det uddannelsesmæssige, kulturelle, sociale og politiske område;

4)

Integration er en tovejsproces, som forudsætter, dels at indvandrerne er villige til at integrere sig i værtssamfundet og tager ansvar for at gennemføre det i praksis, dels at EU's borgere er villige til at acceptere, at indvandrerne optages i samfundet; det er derfor nødvendigt med bevidstgørelseskampagner og uddannelse for at påvirke begge gruppers adfærd i positiv retning;

5)

De lokale og regionale myndigheder bør som direkte modtagere af indvandrere og hovedaktører i gennemførelsen af integrationsforanstaltninger (på beskæftigelses- og uddannelsesområdet samt det kulturelle, sociale og politiske område) spille en afgørende rolle i fastlæggelsen af indvandringspolitikken for at sikre effektiv integration af indvandrere på det myndighedsplan, som er tættest på borgerne —

1.1

mener — på linje med det, som allerede er fremført om samme emne i tidligere udtalelser om tilbagesendelse af ulovlige indvandrere og regional og lokal gennemførelse af Haag-programmet (1) — at indvandring skal anskues ud fra en overordnet synsvinkel med en klar vision om de vigtigste foranstaltninger, som skal træffes på det indvandringspolitiske område, og ikke baseres på spredte foranstaltninger. Det er nødvendigt at medtænke alle de lovgivningsmæssige, operationelle og økonomiske initiativer, som er nødvendige for at tackle migrationsfænomenet fra begyndelsen til slutfasen gennem udviklingssamarbejde med oprindelseslandene og bekæmpelse af menneskehandel samt ved at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre integration af alle indvandrere i EU's medlemsstater og bekæmpe den undergrundsøkonomi, som tiltrækker og fører til udnyttelse af disse mennesker; pointerer, at kriminelle organisationer er med til at øge den illegale indvandring;

1.2

understreger, at selvom indvandringen har været stigende siden 1980'erne, og EU modtager et stort antal indvandrere fra udviklingslande (der skønnes at være tale om 40 millioner mennesker på nuværende tidspunkt), findes der endnu ikke en fælles EU-politik for styring af migrationsstrømme; medlemsstaterne træffer derfor ensidige beslutninger, som vanskeliggør vedtagelsen af en fælles holdning;

1.3

bemærker endvidere, at man ikke kan vente til der indtræffer begivenheder med alvorlige konsekvenser for styringen af migrationsstrømmene. Situationer med pludseligt indvandringspres må ikke være forudsætningen for at fastlægge associeringsaftaler;

1.4

mener, at de associeringsaftaler, som indgås med tredjelande, bør integrere politiske, sociale, økonomiske og kulturelle aspekter, således at der skabes en egentlig forbindelse eller vekselvirkning mellem migration og udvikling, som det anbefales i Europa-Parlamentets beslutning om migration og udvikling (2);

1.5

bekræfter, at de tiltag, som først og fremmest bør iværksættes for at undgå ukontrollabel indvandring, er at indlede samarbejde om integreret udvikling gennem beskæftigelsesskabende projekter, skabe et økonomisk og handelsmæssigt forum, oprette universitetsnetværk, oprette fonde for mikrokreditter for indvandrere, gennemføre foranstaltninger, der ansporer indvandrere til at samarbejde om udvikling i deres hjemlande, etablere infrastrukturer med henblik på især fremskaffelse af rent drikkevand (42 % af befolkningen i Afrika har ikke adgang til rent drikkevand), elektricitet (kun 20 % har regelmæssig adgang til elektricitet), sundhedscentre og skoler. Alt dette bør ske med udgangspunkt i, at den prioriterede opgave er at samarbejde om styrkelse af institutioner. I de lande, som modtager udviklingsstøtte, må man skabe de nødvendige forudsætninger — gennemsigtighed i forvaltningen og demokratisering af strukturer -for at sikre effektiv modtagelse og udnyttelse af støtten. Det drejer sig således mere om at styrke kvaliteten end omfanget af udviklingssamarbejdet; særligt vigtigt er det at sikre en høj grad af gennemsigtighed i anvendelsen af støttemidlerne, således at de reelt bliver en kilde til udvikling;

1.6

fremhæver den vigtige rolle, som de lokale og regionale myndigheder spiller i kraft af deres erfaring med forbindelser til oprindelseslandene og de foranstaltninger, de gennemfører som led i integrationen af indvandrere inden for især sundhedsområdet (som tegner sig for den største andel af de offentlige udgifter), boliger, uddannelse og beskæftigelse. I samarbejde med oprindelseslandene har de lokale og regionale myndigheder indgået mange aftaler og projekter. Her skal bl.a. fremhæves de modtagelsescentre for hjemvendende unge, som Madrid-regionen har åbnet i Marokko inden for rammerne af AENEAS-programmet.

1.7

henleder opmærksomheden på erklæringen fra den 5. konference for parlamenter i EU's hovedstadsregioner, som blev holdt den 26. og 27. april 2006. Heri anerkendes det, at hovedstadsregionerne i EU i kraft af deres velstand og dynamisme udøver en stærk tiltrækningskraft på personer fra tredjelande, som søger nye fremtidsperspektiver; mener derfor, at man bør gennemføre foranstaltninger for at modvirke en massiv tilstrømning uden om de lovlige kanaler via grænseovergange i sø- og lufthavne og over land samt udarbejde en hensigtsmæssig plan for, hvordan disse mennesker kan integreres i andre regioner i de respektive lande;

1.8

minder ligeledes om hovedstadsregionernes holdning, der går ud på at satse på udvikling af en fælles europæisk indvandringspolitik, som omfatter alle de anliggender, der vedrører fuld integration af indvandrere i samfundet. Kun gennem integration kan man opnå, at de deler værdierne om demokratisk sameksistens og respekt for menneskerettighederne, som er fundamentet for de politiske systemer i EU. I den forbindelse peger Regionsudvalget på, at det er vigtigt at udvikle initiativer, som uddanner indvandrere i værtssamfundets officielle sprog (evt. flere) og kultur, og initiativer, der giver dem en følelse af at være vigtige for værtssamfundet og medansvarlige for dets fremtid;

1.9

mener, at indvandringen er en udfordring for alle: forvaltningerne på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, de europæiske borgere og indvandrerne selv har alle en rolle at spille. Kun på denne måde kan vi løse problemerne omkring indvandringen og alle, herunder også oprindelseslandene, drage fordel af de muligheder, som den rummer;

1.10

finder derfor, at det er nødvendigt at forbedre samarbejdet:

1.11

anbefaler følgende:

1.12

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte foranstaltninger, der tilskynder til kanalisering af indvandrernes pengeoverførsler over i produktive investeringer i deres hjemlande ved at lette deres adgang til mikrokredit. I denne forbindelse peges der på det hensigtsmæssige i at kanalisere overførslerne over i investeringer, som finansieres med udviklingsstøtte; anbefaler desuden, at der indføres et krav om, at eftergivet gæld skal ledes over i produktive investeringer, som så kan bindes til de nævnte overførsler. Derved bliver det den mest rentable løsning for indvandrerne at investere deres opsparing i disse projekter;

1.13

opfordrer i denne forbindelse til etablering af en garantifond for at sikre, at mikroprojekterne videreføres og får størst mulig effekt på udviklingen, og støtter indførelsen af et økonomisk og handelsmæssigt forum og af netværk bestående af eksperter fra EU og udviklingslandene;

1.14

opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med de lokale og regionale myndigheder om udarbejdelse af indvandringspolitikken og fastlæggelse af de nationale planer for integration og beskæftigelse, eftersom de foranstaltninger, der er nødvendige for deres gennemførelse, føres ud i praksis på lokalt og regionalt plan;

1.15

anmoder om, at der som hasteforanstaltning oprettes et finansielt instrument for områder med særlig stor koncentration af indvandrere og transitområder, der lider under massiv tilstrømning af indvandrere, f.eks. De Kanariske Øer, Ceuta, Lampedusa, Malta, Melilla og det sydlige Italien generelt. I disse områder er masseindvandringen et meget alvorligt problem, fordi der mangler ressourcer til at give indvandrerne en ordentlig menneskelig behandling. Man må huske på, at forskellen i indkomst nord og syd for EU's sydlige grænse er den største i verden;

1.16

anmoder EU og dets medlemsstater om at tage hensyn til, at den ulovlige immigration via kysterne i EU's ø-områder er et helt specielt problem, at den er ensbetydende med menneskelig tragedie, og at den har store konsekvenser for det europæiske områdes sikkerhed og samhørighed. EU bør udnytte sine maritime grænsers potentiale som udgangspunkt for udviklingen af gensidigt gavnlige forbindelser med tredjelandene.

1.17

mener — som anført i tidligere udtalelser fra Regionsudvalget om familiesammenføring, de regionale og lokale myndigheders rolle i Haag-programmets gennemførelse og Kommissionens grønbog om en fællesskabspolitik for tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold samt i tråd med Europa-Parlamentets beslutning om migration og udvikling (3) — at der bør træffes foranstaltninger for at øge retssikkerheden på indvandringsområdet, nærmere bestemt ved at:

1.18

støtter ligesom i sin tidligere udtalelse om Kommissionens grønbog om en fællesskabspolitik for tilbagesendelse af personer med ulovligt ophold (4), at der træffes foranstaltninger for at tilskynde til frivillig tilbagevenden og prioritere dette frem for tvangsmæssig tilbagesendelse. Det vil være en god ide at indføre incitamenter, som kan få potentielle indvandrere til at blive i deres eget land. I tilfælde af tvangsmæssig tilbagesendelse bør der tages særligt hensyn til sårbare persongrupper. Under alle omstændigheder er samarbejde med oprindelseslandene uomgængeligt;

1.19

minder om, at der i overensstemmelse med de internationale konventioner om børn skal tages overordnet hensyn til barnets tarv, som er at vokse op i sine familiemæssige omgivelser, hvis det overhovedet er muligt. Hjælpen bør ydes i oprindelseslandet, hvor børnene skal opdrages og uddannes, så de kan finde arbejde dér, i nærheden af deres familie. Konventionen om børns rettigheder forpligter staterne til at bekæmpe ulovlig overførsel af børn til udlandet;

1.20

anmoder om, at Den Europæiske Integrationsfond tager hensyn til de regionale og lokale myndigheders specifikke behov og støtter deres deltagelse i forhandlingerne om de nationale programmer og de tilhørende operationelle programmer;

1.21

opfordrer Kommissionen til i tråd med Europa-Parlamentets beslutning om migration og udvikling at stille de nødvendige finansielle instrumenter til rådighed for integration af indvandrerne i det politiske og sociale liv i værtslandet gennem undervisning i sprog, kultur og samfundsforhold under behørig hensyntagen til bevarelsen af indvandrernes identitet. Desuden understreges det, at der bør tages hensyn til de specifikke problemer med integration af indvandrernes efterkommere (børn og børnebørn);

1.22

fremhæver uddannelsespolitikken som det område, der har den størst og bedste indvirkning på integrationen, eftersom antallet af indvandrere med et vellykket skoleforløb ligger langt under gennemsnittet for de øvrige borgere i EU; minder om, at det er afgørende for integrationen af indvandrerne, at der indføres instrumenter, som kan sikre deres integreration i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. I dette øjemed foreslår Regionsudvalget, at der:

1.23

anser det i tråd med Kommissionens anbefalinger i dens håndbog om integration for vigtigt at:

2.1

mener hvad angår lovlig indvandring, at man ikke må glemme, at de personer, der udvandrer på grund af deres kvalifikationer, netop er dem, der kunne sætte skub i udviklingen i deres hjemlande;

2.2

mener, at der bør tages højde for hjerneflugten — som påpeget i udvalgets udtalelse om »Forslag til Rådets direktiv om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, faglig uddannelse eller volontørtjeneste« (5); de muligheder, som migranterne repræsenterer for vore landes økonomier, skal selvfølgelig fremmes, men det bør også gøres lettere for dem at vende tilbage til deres hjemland for at bidrage til dets udvikling, og de bør få mulighed for at komme tilbage igen for at fortsætte eller supplere deres uddannelse. Derved vil der blive skabt en kontinuerlig udveksling af erfaringer og fordele for såvel hjemlandet som værtslandet;

2.3

mener, at cirkulær migration er et vigtigt middel til at styrke migrationernes positive bidrag til udviklingen;

2.4

støtter Kommissionens hovedformål, som er at garantere fælles rammer for alle tredjelandsstatsborgere, som er lovligt bosiddende og ansat på lovlig vis i en medlemsstat. Udvalget understreger, at man bør drøfte spørgsmålet om anerkendelse og godkendelse af eksamensbeviser og andre kvalifikationer for at undgå en situation, hvor indvandrere påtager sig arbejde, som de er overkvalificerede til;

2.5

understreger, at det er vigtigt at fremme adgangen til beskæftigelse, hvis integrationen af indvandrere skal lykkes, og påpeger endvidere kontrasten mellem den forenklede approach, der kun fokuserer på nødvendigheden af at tage imod flere indvandrere og slet og ret legalisere arbejdskraften, og indsatsen på det regionale og lokale plan for at bekæmpe udstødelse, marginalisering og fremmedhad samt gennemføre foranstaltninger til at sikre integration af kvinderne, hvis relation til børnene er afgørende for familiens integration;

2.6

mener, at der i forbindelse med lovlig indvandring bør tages hensyn til familiesammenføring som en af grundpillerne i indvandreres sociale integration — ellers ville strategien være ufuldstændig. Familiesammenføring må dog kun fremmes som katalysator for integration, for så vidt som den begrænses til kernefamilien bestående af forældre, børn og bedsteforældre;

2.7

understreger de lokale og regionale myndigheders optagethed af kønsaspektet. Der må tages hensyn til den dobbelte diskrimination, som kvinder udsættes for, ikke alene på grund af deres køn, men også på grund af deres etniske oprindelse; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere dialogen med oprindelseslandene for at fremme kvinders rettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder;

2.8

tilslutter sig Kommissionens bemærkninger om sæsonarbejdere og mener, at der bør udformes mere gunstige regler for den midlertidige arbejdskrafts bevægelighed. Man må imidlertid undgå, at sæsonarbejde bliver en kanal for ureglementeret indvandring. En mulig løsning er at lade sæsonarbejde indgå i samarbejdsprojekter med oprindelseslandene, så arbejderne har en tilskyndelse til at vende hjem, når sæsonarbejdet er slut, og fortsætte med at arbejde i et samarbejdsprojekt; i forbindelse med samarbejdsprojekterne kunne man tilskynde sæsonarbejdere ikke kun fra lande i nærheden, men også fra fjernereliggende lande i f.eks. Latinamerika, til at deltage, da de kunne udnytte de for tiden lave rejseomkostninger;

2.9

mener på linje med Kommissionen, at det er nødvendigt at forbedre indsamlingen af data for at udforme en hensigtsmæssig europæisk indvandringspolitik, som under alle omstændigheder bør give migranter indrejsetilladelse med udgangspunkt i arbejdsmarkedernes behov. Det er uholdbart, at 90 % af indvandrerne skal opleve at være ulovlige indvandrere, før de får opholdstilladelse;

2.10

glæder sig over, at Kommissionen i sin meddelelse udtrykker vilje til at styrke den rolle, som den europæiske portal for jobmobilitet spiller. Denne portal på internettet bringer information om samarbejdsnetværket EURES (europæiske arbejdsformidlingstjenester), hvis opgave det er at tilbyde information, rådgivning og vejledning om ansættelse/beskæftigelse (jobsøgning) til arbejdstagere og arbejdsgivere og således informere, vejlede og rådgive de mobilitetsinteresserede om beskæftigelsesmuligheder og leve- og arbejdsvilkår i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde samt bistå arbejdsgivere, som ønsker at ansætte arbejdstagere fra andre lande; Regionsudvalget kunne bidrage ved at gøre Kommissionen opmærksom på internetportaler, som drives af lokale og regionale myndigheder, og som kan være vigtige informationskilder for alle implicerede aktører (6);

2.11

støtter Kommissionens idé om, at Europa skal gøres mere attraktiv for faglærte arbejdstagere, de bedste studerende og forskere. Studerende bør have lov til at arbejde under studierne (i modsætning til den aktuelle praksis i visse medlemsstater), da det kan lette deres overgang til arbejdsmarkedet. Det kan være nyttigt at udforme specifikke mobilitetsprogrammer for udenlandske studerende, således som det generelt gøres i EU gennem de meget succesfulde Erasmus- eller Leonardo da Vinci-programmer, for at undgå hjerneflugt og lette uddannelsen af disse unge, som er en uvurderlig menneskelig kapital for oprindelseslandene;

2.12

støtter ideen om, at man i visse tilfælde kan udstede samlet opholds- og arbejdstilladelse og derved undgå for mange formaliteter og øge kontrollen; det foreslår også at harmonisere arbejds- og opholdstilladelser i hele EU;

2.13

understreger Kommissionens udsagn om, at indvandring ikke er løsningen på befolkningsaldringen i Europa. Den er kun et redskab, som afhjælper, men ikke i sig selv løser problemet med befolkningsunderskuddet i Europa;

2.14

glæder sig over den betydning, som Kommissionen i sin meddelelse tillægger samarbejdet med de lande, hvorfra indvandringen kommer, og støtter såvel styrkelsen af allerede eksisterende som udarbejdelsen af nye specifikke finansielle instrumenter for indvandrere;

2.15

bemærker, at de regionale og lokale myndigheder internt i EU i kraft af deres forvaltningsbeføjelser bliver direkte konfronteret med indvandringsspørgsmål; understreger, at de derfor på områder som bevidstgørelse, oplysning og uddannelse (7) kan tilføre de aktiviteter og debatter om udveksling af erfaringer, som Kommissionen planlægger for 2007, en meget stor merværdi;

2.16

tilbyder Kommissionen at bidrage til gennemførelsen af de konsekvensanalyser, som den har bebudet at gennemføre inden fremsættelsen af konkrete forslag om lovlig indvandring, og til at bistå ved den systematiske høring af de lokale og regionale myndigheder (8).

3.1

støtter især behovet for samarbejde med tredjelandene for at undgå illegal indvandring og tilslutter sig således Det Europæiske Råds beslutning af 15.-16. december 2005 om at anvende 3 % af Det Europæiske Naboskabs- og Partnerskabsinstrument til at øge den finansielle bistand til de områder, som er direkte forbundne med indvandringen;

3.2

anser det for nødvendigt at fremme associeringsaftaler med indvandrernes oprindelseslande, som skal foregribe humanitære nødsituationer i forbindelse med migration og omfatte aftaler om såvel samarbejde om bekæmpelse af illegal indvandring og tilbagesendelse og repatriering af illegale indvandrere som bistand til udvikling og skabelse af beskæftigelsesmuligheder for disse landes egen befolkning;

3.3

anser det for afgørende at udbygge alle informationskilder i oprindelseslandene om migration — dens omfang, den gældende lovgivning og mulighederne for at kanalisere indvandring ad lovlig vej;

3.4

støtter Kommissionens initiativ til indførelse af en mekanisme for hurtig støtte til medlemsstater, som er udsat for et meget stort pres ved deres ydre grænser; opfordrer Rådet til at udstyre Kommissionen med tilstrækkelige midler til løsningen af denne opgave;

3.5

fremhæver kommissionsdokumentets forslag om at sætte en stopper for menneskehandel og for de mafiaorganisationer, som praktiserer den, og anmoder om, at det gøres til et prioriteret mål for EU, og at der afsættes de nødvendige finansielle midler hertil. Man må gøre sig alvoren i dette menneskelige drama klart: ifølge forskellige internationale organisationer omkommer hver tredje indvandrer undervejs til bestemmelseslandet;

3.6

advarer i forlængelse af ovennævnte om nødvendigheden af at undgå, at de europæiske modtagerlande lader nabolande, som ikke i tilstrækkelig grad overholder menneskerettighederne, tage sig af tilbagesendelsen af indvandrere; det er vigtigt at bevare størst mulig kontrol med overholdelsen af menneskerettighederne;

3.7

understreger, at den europæiske beskæftigelsesstrategi og de generelle retningslinier for beskæftigelse bør fremme officiel beskæftigelse gennem foranstaltninger såsom nedbringelse af de ikke-lønmæssige udgifter til arbejdskraft og skattelettelser for lavtlønnede eller lavtkvalificerede arbejdstagere, som kan begrænse incitamentet til sort arbejde og følgelig til ansættelse af illegale indvandrere. Sådanne foranstaltninger til smidiggørelse af arbejdsmarkedet bør tilskynde til lovlig ansættelse af indvandrere;

3.8

støtter gennemførelsen af oplysningskampagner om fordelene ved lovlig indvandring og farerne ved ulovlig indvandring samt Kommissionens initiativ til en undersøgelse i 2007 af den nuværende praksis og følgerne af de lovliggørelser, der har fundet sted i medlemsstaterne; undersøgelsen skal danne grundlag for fremtidige drøftelser og etablering af en fælles retlig ramme for lovliggørelse af illegalt ophold på europæisk plan;

3.9

mener, at medlemsstaternes diplomatiske repræsentationer og efterretningstjenester bør koordineres på EU-plan, så man — i samarbejde med de relevante lokale myndigheder — kan indkredse og sætte ind mod kriminelle organisationer, som er involveret i illegal transport af indvandrere.

4.1

støtter det kommende migrationsnetværks mandat, som består i at stille objektiv, pålidelig og sammenlignelig information til rådighed for Kommissionen, medlemsstaterne og offentligheden generelt på områderne asyl og indvandring, og bifalder, at det stilles til rådighed for offentligheden, undtagen når der er tale om fortrolige oplysninger, og altid i samråd med agenturerne for databeskyttelse;

4.2

bifalder, at de konkrete opgaver med indsamling af data og analyse af information, forskning, afgivelse af udtalelser og henstillinger samt tilrettelæggelse af oplysningskampagner skal varetages af én enkelt struktur, da koncentration giver stordriftsfordele og fremmer koordination;

4.3

foreslår endnu en opgave for det europæiske migrationsnetværk: koordinering af EU-lovgivningens gennemførelse i de forskellige lande;

4.4

foreslår på linie med Europa-Parlamentet (9), at der for at sikre et tæt samarbejde mellem de berørte aktører og de organer, som har ansvaret for informationsindsamlingen, udpeges en kontaktperson i hvert af disse organer, og at der anvendes et informationsnet, som er forbeholdt de berørte parter og specialiserede brugere. Ligeledes vil der være brug for et mellemled mellem de nationale og de internationale organer, som har ansvaret for dette område. De bør finde frem til måder, hvorpå de kan samarbejde om løsningen af problemerne;

4.5

anbefaler, når det gælder nettets struktur, den første mulighed med en tilknytning til Kommissionen, hvilket letter kontrollen, koordinationen og forbindelserne med de øvrige europæiske institutioner. Hvad angår de nationale kontaktsteders rolle, bør det være de nationale repræsentanter, som står for indsamlingen af data og undersøgelse af problemerne. Kontaktstederne skal have til opgave at indsamle, så vidt muligt analysere samt formidle information til netværket og de nationale aktører, så snart kontaktstedernes opgaver og aktiviteter er fastsat og aftalt på nationalt plan. De bør have en status, som garanterer deres uafhængighed af regeringen i hvert enkelt land, og deres struktur bør omfatte regionerne og de lokale myndigheder. Under alle omstændigheder bør videreformidlingen af information være sikret.

4.6

anser det for afgørende ved hjælp af dette net at:

5.1

anser det for nødvendigt at udbygge de årlige rapporter om migration og udvikling, som skal levere de tal, der gør det muligt at planlægge indvandring og udforme en passende indvandringspolitik. Man kan ikke planlægge offentlige politikker uden tilstrækkelig information, og det gælder i endnu højere grad på dette område;

5.2

opfordrer til at fremme udveksling af information mellem medlemsstaterne og mellem disse og deres lokale og regionale myndigheder via de eksisterende net og det kommende europæiske migrationsnetværk. Alle berørte aktører bør have adgang til mest mulig information;

5.3

understreger, at enhver ide, som man ønsker at føre ud i livet, bør omsættes i programmer, og i alle tilfælde bør ethvert program og enhver lovgivning, som man måtte ønske at gennemføre, efterfølgende evalueres mht. nytteværdi og forvaltningens kvalitet. Regionsudvalget glæder sig derfor over Kommissionens initiativ til udarbejdelse af en årlig evalueringsrapport om migration og integration;

5.4

støtter Kommissionens forslag om at indføre et årligt integrationsforum, hvor eksperter, indvandrere, de ansvarlige fra den offentlige forvaltning også på regionalt og lokalt plan og generelt alle berørte aktører kan udveksle bedste praksis og nå frem til anvendelige konklusioner. Regionsudvalget tillægger det afgørende betydning at udveksle bedste praksis, hvor de lokale myndigheder kan bidrage konkret til, at der kan gøres fremskridt og opnås ensartede resultater af den politik, der føres på dette område. Under alle omstændigheder bør der stilles de nødvendige ressourcer til rådighed til indsamling af rigelige og præcise data om migrationsfænomenet, som skal tages med i betragtning ved gennemførelsen af den nævnte politik. De årlige rapporter bør tages med i overvejelserne i dette forum. Der bør altid være kontakt med alle berørte aktører.

6.1

opfordrer til anerkendelse af en fælles migrationspolitik på EU-plan, som giver mulighed for større samarbejde og koordination mellem medlemsstaterne og tredjelande;

6.2

anser det for afgørende at fremskaffe flere og bedre data og kende arbejdsmarkedets behov for at kunne udvikle en hensigtsmæssig europæisk indvandringspolitik og kontrollere migrationsstrømmene;

6.3

anbefaler at fremme fælles udvikling som et middel til udnyttelse af det potentiale, som indvandrersamfundene i EU-landene udgør for udviklingen af deres hjemlande; råder endvidere til undersøgelse af andre kreative løsninger til kanalisering af den lovlige indvandring, som kan fjerne de eksisterende hindringer for beskæftigelse af indvandrerne i deres hjemland;

6.4

anbefaler, at der træffes alle nødvendige foranstaltninger for at sætte en stopper for handel med mennesker og for de mafiaer, som praktiserer denne handel, og anmoder om, at dette ophøjes til en prioriteret opgave for EU, og at der hertil afsættes passende finansielle midler. Det er nødvendigt at forhindre illegal indvandring og bekæmpe den undergrundsøkonomi, som tilskynder hertil;

6.5

bemærker endnu en gang, at de regionale og lokale myndigheder internt i EU i kraft af deres forvaltningsbeføjelser bliver direkte konfronteret med indvandringsspørgsmål, og foreslår, at der indføres en mekanisme til opfølgning af udtalelserne om indvandring for at sikre, at Regionsudvalget bliver repræsenteret af formanden for Underudvalget for Konstitutionelle Anliggender eller de respektive ordførere, afhængigt af den enkelte sag, i forbindelse med Kommissionens forskellige initiativer på dette område. En sådan mekanisme vil give Regionsudvalget mulighed for at deltage aktivt i lovgivningsprocessens forskellige etaper:

6.6

anmoder om, at blive repræsenteret i Kommissionens formelle og uformelle arbejdsgrupper om indvandringspolitik; mener, at en sådan opfølgning vil give Kommissionen mulighed for at trække på den erfaring, som de lokale og regionale myndigheder indhøster i deres praktiske arbejde på indvandringsområdet;

6.7

anmoder om, at regionerne og de lokale myndigheder inddrages i det europæiske migrationsnetværk;

6.8

anmoder om at få mulighed for at bidrage til den internetportal, som Kommissionen vil oprette, og gør opmærksom på de internetportaler, som drives af lokale og regionale myndigheder, og som kan være vigtige informationskilder for alle implicerede aktører;

6.9

anmoder om, at de eksisterende juridiske og finansielle instrumenter bliver udbygget, og at der oprettes et nyt instrument, som specielt sigter på integration — især gennem uddannelse — af nye indvandrere og deres efterkommere (børn og børnebørn);

6.10

foreslår at afholde et første topmøde om »De europæiske regioners rolle i forvaltningen af immigrationsstrømmene« med det sigte at fremme en udveksling af synspunkter og erfaringer på dette felt mellem EU's regioner.