52005PC0688

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 22.12.2005

KOM(2005) 688 endelig

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge og om endelig opkrævning af den midlertidige told

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

BAGGRUNDEN FOR FORSLAGET |

110 | Begrundelse og mål Dette forslag vedrører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 461/2004 af 8. marts 2004 (”grundforordningen”) i proceduren vedrørende importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge. |

120 | Generel baggrund Dette forslaget er fremsat som led i gennemførelsen af grundforordningen og som resultat af en undersøgelse, der blev foretaget i overensstemmelse med de indholdsmæssige og proceduremæssige krav i grundforordningen. |

139 | Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Der findes i øjeblikket ingen bestemmelser på det pågældende område. |

141 | Overensstemmelse med EU’s andre politikker og mål Ikke relevant. |

HØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE |

Høring af interesserede parter |

219 | De interesserede parter, der er berørt af proceduren, har allerede haft mulighed for at forsvare deres interesser i forbindelse med undersøgelsen i overensstemmelse med grundforordningen. |

Ekspertbistand |

229 | Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand. |

230 | Konsekvensanalyse Forslaget er udarbejdet som følge af gennemførelsen af grundforordningen. Grundforordningen foreskriver ikke en evaluering af de generelle virkninger, men indeholder en udtømmende liste over de forhold, der bør evalueres. |

FORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER |

305 | Resumé af forslaget Efter indledningen af en antidumpingundersøgelse den 23. oktober 2004 indførte Kommissionen den 23. april 2005 en midlertidig antidumpingtold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge (”forordningen om midlertidig told”). Den midlertidige antidumpingtold, der havde form af en værditold på mellem 6,8 % og 24,5 % af de importerede varers værdi, fandt anvendelse fra den 27. april 2005. Den 1. juli 2005 ændrede Kommissionen foranstaltningernes form til en mindsteimportpris og forlængede anvendelsesperioden for de midlertidige foranstaltninger med yderligere tre måneder ved at ændre forordningen om midlertidig told. Efter indførelsen af midlertidig antidumpingtold fortsatte Kommissionen sin undersøgelse vedrørende dumping, skade og Fællesskabets interesser. Det vedføjede forslag til Rådets forordning om indførelse af en endelig antidumpingtold er baseret på undersøgelsens endelige resultat vedrørende skadevirkning, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser. Det foreslås at indføre endelig antidumpingtold på importen af opdrættede laks i form af en mindsteimportpris på 2,80 EUR pr. kg hele fiskeækvivalenter. Da import fra Norge til priser svarende til eller over mindsteimportprisen vil eliminere virkningerne af den skadelige dumping, er det hensigtsmæssigt, at mindsteimportprisen anvendes på al import fra Norge undtagen importen fra ét selskab, for hvilket det blev konstateret, at dumpingmargenen var ubetydelig. De værditoldsbeløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge, bør frigives, da en opkrævning af værditolden vil være et uforholdsmæssigt middel til afhjælpning af den skadelige dumping, idet markedspriserne i den periode, hvor værditolden var gældende, lå betydeligt over mindsteimportprisen, og mindsteimportprisen blev indført med henblik på nye og uforudsete markedsændringer. De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af den midlertidige mindsteimportpris, og som overstiger den endelige mindsteimportpris, skal frigives. For yderligere at begrænse risikoen for, at varernes toldværdi angives forkert, finder Kommissionen, at der er behov for en særlig bestemmelse, der skal sikre, at virksomheder overholder mindsteimportprisen og afskrækkes fra at forsøge at angive en urigtig toldværdi for varerne. For at sikre, at mindsteimportprisen overholdes, bør importørerne gøres bekendt med, at enhver urigtig angivelse af varernes toldværdi vil føre til anvendelse med tilbagevirkende kraft af en fast told for de relevante transaktioner. I denne forbindelse henvises der også til toldkodeksen, bl.a. til artikel 78, hvorefter toldmyndighederne kan foretage kontrol af handelsdokumenter og -data vedrørende import eller eksport af de pågældende varer samt i forbindelse med senere erhvervsmæssige transaktioner med de samme varer. Kontrollen kan gennemføres over for klarereren og alle personer, som direkte eller indirekte af forretningsmæssige grunde er berørt af transaktionerne, samt alle andre personer, der i kraft af deres erhverv måtte være i besiddelse af de nævnte dokumenter og data. Myndighederne kan også undersøge varerne. Kommissionen vil overvåge udviklingen på fællesskabsmarkedet for opdrættede laks. Hvis det fremgår af denne overvågning, at de gældende foranstaltninger ikke længere er nødvendige eller tilstrækkelige til at modvirke den skadelige dumping, kan Kommissionen overveje at indlede og hurtigt gennemføre en fornyet undersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 3. Det foreslås derfor, at Rådet vedtager bilagte forslag til forordning, der skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 21. januar 2006. |

310 | Retsgrundlag Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 461/2004 af 8. marts 2004. |

329 | Subsidiaritetsprincippet Forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse. |

Proportionalitetsprincippet Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde. |

331 | Foranstaltningens form er beskrevet i ovennævnte grundforordning og giver ikke mulighed for nationale beslutninger. |

332 | Det er ikke relevant at forklare, hvordan byrder af finansiel eller administrativ art, der pålægges Fællesskabet, natioanle regeringer, regionale og lokale myndigheder, erhvervsdrivende og borgere begrænses mest muligt og står i rimeligt forhold til forslagets mål. |

Valg af instrumenter |

341 | Foreslået instrument: forordning. |

342 | Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grund(e): Ovennævnte grundforordning indeholder ikke alternative muligheder. |

BUDGETMÆSSIGE VIRKNINGER |

409 | Forslaget har ingen virkninger for Fællesskabets budget. |

1. Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge og om endelig opkrævning af den midlertidige told

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab[1] (i det følgende benævnt "grundforordningen"), særlig artikel 9,

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

1. Procedure

1.1. Midlertidige foranstaltninger

(1) Efter indledningen af en antidumpingundersøgelse[2] den 23. oktober 2004 indførte Kommissionen ved forordning (EF) nr. 628/2005[3] en midlertidig antidumpingtold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge (”forordningen om midlertidig told”). Den midlertidige antidumpingtold, der havde form af en værditold på mellem 6,8 % og 24,5 % af de importerede varers værdi, fandt anvendelse fra den 27. april 2005.

(2) Den 1. juli 2005 ændrede Kommissionen ved forordning (EF) nr. 1010/2005[4] (”ændringsforordningen”) de midlertidige foranstaltningers form, idet værditolden blev erstattet af en mindsteimportpris på 2,81 EUR pr. kg hele fiskeækvivalenter og varigheden af de midlertidige foranstaltninger forlænget med yderligere tre måneder ved at ændre forordningen om midlertidig antidumpingtold.

1.2. Efterfølgende procedure

(3) Efter offentliggørelsen af forordningen om midlertidig antidumpingtold blev de berørte parter underrettet om de kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for forordningen om midlertidig told. Nogle parter fremsatte skriftlige bemærkninger. Alle interesserede parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt mundtligt af Kommissionen.

(4) Efter offentliggørelsen af ændringsforordningen blev alle parter underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for ændringen af forordningen om midlertidig told. Nogle parter fremsatte skriftlige bemærkninger. Alle interesserede parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt mundtligt af Kommissionen.

(5) Ligeledes blev alle parter underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, der lå til grund for, at det påtænkes at anbefale, at der indføres endelige antidumpingforanstaltninger, og at der foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De fik også tildelt en periode, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger.

(6) De interesserede parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning ved de endelige undersøgelsesresultater.

(7) Kommissionen vedblev med at indhente alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en endelig afgørelse. Ud over kontrolbesøgene hos de selskaber, der er nævnt i betragtning (7) i forordningen om midlertidig told, skal det bemærkes, at der efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger blev aflagt yderligere kontrolbesøg hos følgende brugere og brugersammenslutninger i Fællesskabet:

- Norlax, Outrup, Danmark

- SIF France, Boulogne sur Mer, Frankrig

- Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, København, Danmark

- Bundesverband der Deutschen Fischindustrie und des Fischgroßhandels, Hamburg, Tyskland

- Polish Association of Fish Processors, Koszalin, Polen

- Syndicat Saumon et Truite fume, Paris, Frankrig.

2. Den pågældende vare og samme vare

(8) Da der ikke blev modtaget bemærkninger vedrørende den pågældende vare og samme vare, bekræftes indholdet og konklusionerne i betragtning (10) til (14) i forordningen om midlertidig told.

3. Dumping

3.1. Stikprøver

(9) Som beskrevet i betragtning (18) i forordningen om midlertidig told var det i den foreløbige fase ikke muligt at tildele to selskaber en individuel dumpingmargen. Som nævnt fortsatte Kommissionen imidlertid med at undersøge dette spørgsmål i undersøgelsens endelige fase. De pågældende to selskaber har efterfølgende afgivet de oplysninger, som var nødvendige for, at der kunne træffes en individuel endelig afgørelse for dem.

(10) I mangel af yderligere bemærkninger til spørgsmålet om stikprøver bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater i betragtning (16) og (17) i forordningen om midlertidig told endeligt.

3.2. Normal værdi

(11) Efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater blev der ikke modtaget bemærkninger til den metode, der blev benyttet til at fastsætte den normale værdi for norske eksportører. De foreløbige konklusioner herom i betragtning (19) til (31) i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor endeligt.

(12) Der blev imidlertid fremsat en række bemærkninger vedrørende behandlingen af visse omkostningsfaktorer ved beregningen af den normale værdi i henhold til den metode, der er beskrevet i betragtning (26) i forordningen om midlertidig told.

3.2.1. Almindelige bemærkninger

(13) Når den beregnede normale værdi blev benyttet, beregnede Kommissionen omkostningerne i forbindelse med fremstillingen af den pågældende vare i undersøgelsesperioden. Når omkostningerne kunne tildeles direkte, blev der taget hensyn til de faktiske omkostninger. Når dette ikke var muligt, blev omkostningerne fordelt på grundlag af den tildeling, som det pågældende selskab havde benyttet, hvis der forelå oplysninger herom, og de var dokumenteret af firmaet; hvis der ikke forelå sådanne oplysninger, blev omkostningerne fordelt på grundlag af omsætningen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5.

(14) I tilfælde, hvor bestemte omkostningselementer ikke kunne beregnes direkte for undersøgelsesperioden, blev disse omkostninger fastsat på grundlag af de seneste reviderede regnskaber.

3.2.2. Ekstraordinære udgifter

(15) I den foreløbige fase inkluderede Kommissionen alle de ekstraordinære udgifter i forbindelse med den pågældende vare, som var blevet oplyst af selskaberne i undersøgelsesperioden. Disse ekstraordinære udgifter vedrører en række selskabsspecifikke omkostninger, men omfatter typisk nedskrivninger af fysiske aktiver, lukning af opdrætnings-, slagtnings- og forarbejdningsanlæg samt fratrædelsesgodtgørelser til ansatte. Flere selskaber anfægtede denne behandling af to årsager. For det første blev det hævdet, at ekstraordinære udgifter slet ikke burde have været medtaget, da de angiveligt var ikke-tilbagevendende omkostninger, som man burde have set helt bort fra i forbindelse med de normale produktionsomkostninger for laks. For det andet blev det fremført, at hvis disse omkostninger skulle medregnes, burde de fordeles over den tidsperiode, som de reelt vedrørte, dvs. et forarbejdningsanlægs nyttige levetid, hvis de ekstraordinære udgifter vedrørte et sådant aktiv.

(16) For så vidt angår påstanden om, at ingen ekstraordinære udgifter bør medtages, bemærker Kommissionen, at lakseindustrien i Norge har været under omstrukturering i en årrække. Mange af selskaberne har derfor rapporteret om ekstraordinære udgifter i en række regnskabsår. Det står derfor klart, at de pågældende ekstraordinære udgifter ikke er isolerede ikke-tilbagevendende omkostninger, der er begrænset til nogle få selskaber. De synes snarere at være systemrelaterede omkostninger i forbindelse med fremstilling af laks. At se bort fra alle disse omkostninger vil betyde, at de reelle produktionsomkostninger undervurderes, og ønsket herom måtte derfor afvises.

(17) For så vidt angår den anden påstand bemærker Kommissionen, at de ekstraordinære udgifter, der indgik i de foreløbige beregninger, svarer til de omkostninger, der rent faktisk blev opgivet af selskaberne i undersøgelsesperioden på grundlag af deres finansielle beslutninger. Kommissionen fulgte derfor den fremgangsmåde, som selskaberne selv benyttede.

(18) Det er dog korrekt, at en fordeling af omkostningerne over en periode vil afhjælpe uønskede følger af virksomhedernes valg af tidspunkt til at oplyse om disse omkostninger. Ideelt set bør alle ekstraordinære udgifter, der er rapporteret for hvert enkelt aktiv, fordeles over det pågældende aktivs nyttige levetid, så der derved nås frem til de gennemsnitlige årlige omkostninger. Det skal imidlertid bemærkes, at ingen af de pågældende selskaber benyttede denne metode. Kommissionen har i stedet besluttet at tage de ekstraordinære udgifter, som selskaberne i stikprøven på grundlag af de seneste regnskaber har oplyst for de seneste tre år, og at tildele en tredjedel af disse omkostninger til lakseproduktionen i undersøgelsesperioden på grundlag af omsætningen. Tre år blev anset for at være en passende periode, da dette er det gennemsnitlige tidsrum, det tager en unglaks at vokse til en størrelse, hvor den kan slagtes.

3.2.3. Nedskrivning af licenser og finansielle udgifter

(19) Flere selskaber fremførte også, at nedskrivninger af licenser til lakseopdræt og finansielle udgifter ikke burde medtages i produktionsomkostningerne for laks. For så vidt angår nedskrivning af licensers værdi bemærkes det, at lovgivningen i Norge kræver en gyldig licens for lakseopdræt. For så vidt angår nedskrivningen af finansielle udgifter bemærkes det, at disse udgifter hovedsagelig vedrører anvendelsen af frie midler, ofte gennem lån til forretningsmæssigt forbundne selskaber, der også er involveret i lakseindustrien, og at de pågældende selskaber ikke er finansielle investeringsselskaber.

(20) Kommissionen bekræfter derfor, at disse nedskrivninger vedrører påløbne udgifter, der skal afholdes af de pågældende selskaber. Det bekræftes endvidere, at disse omkostninger bør tildeles de primære forretningsaktiviteter, herunder lakseopdræt, og påstanden afvises derfor. Som med ekstraordinære udgifter fandtes det også passende at tildele en tredjedel af alle de omkostninger, som de relevante selskaber har afholdt de seneste tre år, til lakseproduktionen på grundlag af omsætningen.

3.2.4. Nedskrivning af biomasse

(21) To selskaber i stikprøven fremførte, at nedskrivninger af værdierne af biomasse ikke burde indgå i omkostningerne til lakseproduktion. Det blev hævdet, at disse nedskrivninger er regnskabsmæssige justeringer på grundlag af den skønnede fremtidige salgspris for laks og ikke er en reel omkostning.

(22) I de tilfælde, hvor selskaberne kunne påvise, at nedskrivningerne virkelig blot var et resultat af ændrede markedsværdier og ikke skyldtes andre faktorer, såsom udslip, død eller sygdom, konkluderede Kommissionen, at disse omkostninger ikke burde medtages ved beregningen af den normale værdi, og i denne udstrækning blev påstandene fra selskaberne i stikprøven accepteret.

3.2.5. Intern afregningspris på råmaterialer

(23) Det blev hævdet, at de forretningsmæssigt forbundne selskabers fortjenstmargen skulle trækkes fra ved vurderingen af omkostningerne til råmaterialer købt hos sådanne parter. Det blev fremført, at denne fremgangsmåde ville være i overensstemmelse med den fremgangsmåde, der blev benyttet for integrerede selskaber, hvor det kun er produktionsomkostningerne uden fortjeneste, der indgår i omkostningsberegningen for færdige varer. I dette tilfælde vedrører påstanden hovedsagelig indkøb af unglaks fra selskaber, der er forretningsmæssigt forbundet med selskaberne i stikprøven.

(24) Som svar herpå skal det bemærkes, at Fællesskabets institutioner ikke var i stand til at verificere produktionsomkostningerne for unglaks, da selskaberne ikke afgav oplysninger herom. Det var derfor ikke muligt at vurdere, om der var nogen fortjeneste eller noget tab på dette salg mellem forretningsmæssigt forbundne selskaber. Der var desuden heller ikke noget, der tydede på, at brugen af disse interne afregningspriser påvirkede pålideligheden af den beregnede normale værdi for laks. Påstanden måtte derfor afvises.

3.2.6. Omkostninger til foder

(25) Det blev påstået, at der var blevet benyttet for høje foderomkostninger for visse selskaber. Navnlig blev det hævdet, at foderomkostningerne for fisk, der dør før indfangningen, indgik i både foderomkostningerne til fangede fisk og i omkostningerne i forbindelse med dødelighed.

(26) Denne påstand blev undersøgt, og hvor det blev konstateret, at sådanne foderomkostninger var blevet medregnet to gange, blev der foretaget de nødvendige justeringer for at afhjælpe denne situation.

3.3. Eksportpris

(27) Da der ikke blev fremsat bemærkninger til fastlæggelsen af eksportprisen, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning (32) og (34) i forordningen om midlertidig told endeligt.

3.4. Sammenligning

(28) Da der ikke blev fremsat bemærkninger til sammenligningen mellem den normale værdi og eksportpriserne, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning (35) i forordningen om midlertidig told endeligt.

3.5. Dumpingmargen

3.5.1. Selskaber i stikprøven

(29) Der er fastsat individuelle dumpingmargener for alle ti selskaber i stikprøven efter den metode, der er beskrevet i betragtning (36) i forordningen om midlertidig told, om nødvendigt justeret under hensyntagen til påstandene i betragtning (11) til (26) i denne forordning.

3.5.2. Selskaber uden for stikprøven

(30) Da der ikke blev fremsat bemærkninger til fastlæggelsen af dumpingmargenen for selskaber, der ikke indgik i stikprøven, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning (38) og (39) i forordningen om midlertidig told endeligt.

3.5.3. Ikke-samarbejdsvillige selskaber

(31) Da der ikke blev fremsat bemærkninger til fastlæggelsen af dumpingmargenen for selskaber, der ikke udviste samarbejdsvilje, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning (40) og (41) i forordningen om midlertidig told ligeledes endeligt.

3.5.4. Dumping-margen

(32) På dette grundlag udgør de endelige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet:

Selskab | Endelig dumpingmargen |

Marine Harvest Norway AS, Postbox 4102 Dreggen, N-5835 Bergen, Norge | 11,2 % |

Fjord Seafood Sales AS og Fjord Seafood Norway AS, Toftsundet, 8900 Brønnøysund, Norge | 15,0 % |

Pan Fish Norway AS, Grimmergata 5, 6002 Ålesund, Norge | 17,7 % |

Stolt Sea Farm AS, Grev Wedels plass 5, 0151 Oslo, Norge | 10,0 % |

Follalaks AS, 8286 Nordfold, Norge | 20,0 % |

Nordlaks Oppdrett AS, Boks 224, 8455 Stokmarknes, Norge | 0,8 % |

Hydrotech AS, Bentnesveien 50, N-6512 Kristiansund, Norge | 18,0 % |

Grieg Seafood AS, C. Sundtsgt 17/19, 5804 Bergen, Norge | 20,9 % |

Sinkaberg-Hansen AS, Postbox 134, N-7901 Rørvik, Norge | 2,4 % |

Seafarm Invest AS, N-8764 Lovund, Norge | 11,2 % |

Vejet gennemsnit for samarbejdsvillige selskaber, der ikke indgik i stikprøven | 14,8 % |

Restmargen | 20,9 % |

(33) Det konkluderes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 3, at dumpingmargenen for Nordlaks Oppdrett AS er ubetydelig, idet den er under 2 %.

4. SKADE

4.1. Produktionen i Fællesskabet og EF-erhvervsgrenen

(34) Efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater blev der fremsat et stort antal bemærkninger og påstande i forbindelse med fastsættelsen af produktionen i Fællesskabet, definitionen af EF-erhvervsgrenen og udvælgelsen af stikprøven af fællesskabsproducenter. Kommissionen udvidede derfor skadesundersøgelsen og foretog yderligere analyser af oplysninger fra alle producenter i Fællesskabet. Hvor det var nødvendigt, anmodede den desuden om mere detaljerede oplysninger fra alle de selskaber, der udgjorde EF-erhvervsgrenen i den foreløbige fase. Dette gjorde det muligt at træffe en endelig afgørelse om produktionen i Fællesskabet og EF-erhvervsgrenen og sikre, at de oplysninger, der blev benyttet ved vurderingen af alle skadesindikatorerne, blev mere nøjagtige og konsekvente.

(35) Flere eksporterende producenter og producenter, som var forretningsmæssigt forbundet med norske eksportører, gentog deres påstand om, at de burde være omfattet af definitionen af produktionen i Fællesskabet.

(36) Kommissionen undersøgte igen alle de argumenter til støtte for påstanden, der allerede var fremsat i den foreløbige fase. I betragtning af bestemmelserne i grundforordningens artikel 4, stk. 1, fandt Kommissionen imidlertid, at forbindelsen mellem disse forretningsmæssigt forbundne producenter og eksportørerne eller importørerne af den dumpede vare havde en sådan karakter, at den betød, at de pågældende forretningsmæssigt forbundne producenter havde en anden adfærd end uafhængige producenter.

(37) Det skal erindres, at fem producenter i EU, som tilhører større norske koncerner, der beskæftiger sig med produktion og salg af den pågældende vare, fremsatte skriftlige bemærkninger og besvarede spørgeskemaet. I de skriftlige bemærkninger gentog de i vidt omfang de argumenter, som var fremført af norske producenter i forbindelse med undersøgelsen. Selv om det konstateredes, at disse EU-selskaber også led under pristryk og tab af markedsandel som følge af dumpingimporten fra Norge, modsatte de sig, at der blev indledt en undersøgelse og indført antidumpingforanstaltninger. Kommissionen finder, at denne adfærd i høj grad er påvirket af deres forbindelser til eksportører i det pågældende land. I overensstemmelse med grundforordningen blev der derfor ikke taget hensyn til disse andre producenters produktion ved beregningen af produktionen i Fællesskabet. Konklusionerne i betragtning (44) i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

(38) Den videre undersøgelse bekræftede, at den anslåede samlede produktion i Fællesskabet af den pågældende vare udgjorde omkring 22 000 tons i undersøgelsesperioden.

(39) For så vidt angår EF-erhvervsgrenen fremgik det af den detaljerede analyse af oplysningerne fra lakseindustrien, at nogle selskaber ikke længere fremstillede laks, ikke havde fremstillet varen i undersøgelsesperioden, udelukkende fremstillede visse typer laks, var taget under konkursbehandling i undersøgelsesperioden eller ikke havde afgivet oplysninger i det krævede format. Det blev derfor konkluderet, at der ved fastlæggelsen af definitionen af EF-erhvervsgrenen kun kunne tages hensyn til oplysninger fra 15 producenter i Fællesskabet, som havde deltaget i klagen eller udtrykkeligt støttede denne. Dette påvirkede de makroøkonomiske skadesindikatorer, der var fastlagt for hele EF-erhvervsgrenen, navnlig produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, beskæftigelse og produktivitet. De reviderede oplysninger er beskrevet detaljeret i betragtning (61) til (75).

(40) Det fremgik af den videre undersøgelse, at de 15 samarbejdsvillige klagende fællesskabsproducenter havde fremstillet omkring 18 000 tons laks i undersøgelsesperioden. Dette svarer til ca. 82 % af den anslåede samlede produktion i Fællesskabet af den pågældende vare, jf. betragtning (38), med andre ord en betydelig del af produktionen i Fællesskabet. De klagende producenter i Fællesskabet anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Fællesskabet, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, i grundforordningen.

4.2. Anvendelse af stikprøver med henblik på skadesvurderingen

(41) Det skal erindres, at det i betragtning af det store antal producenter af opdrættede laks i Fællesskabet i indledningsmeddelelsen blev påtænkt at benytte stikprøver i forbindelse med vurderingen af spørgsmålet om skade.

(42) I de bemærkninger, der blev modtaget efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater, hævdede visse interesserede parter, at stikprøven af producenter i Fællesskabet ikke var repræsentativ. Det blev hævdet, at nogle selskaber har specialiseret sig i og er fuldstændig afhængige af produktionen af økologiske laks, der er forskellige fra almindelige laks, og at skadesindikatorerne ikke er blevet fastsat nøjagtigt.

(43) Kommissionen foretog en yderligere analyse af de oplysninger, der var modtaget fra EF-producenterne, herunder alle producenterne i stikprøven. Den yderligere analyse bekræftede, at den centrale del af EF-producenternes produktion fortsat bestod af almindelige laks. I de tilfælde, hvor der blev konstateret, at selskaber i stikprøven fremstillede økologiske laks, blev det imidlertid konkluderet, at der skulle ses bort fra sådanne laks i denne undersøgelse, da de generelt har højere produktionsomkostninger og højere salgspris. Alle de skadesindikatorer, der diskuteres herunder, er derfor blevet revurderet, idet der er set bort fra økologiske laks i analysen.

4.3. Skadesundersøgelse og stikprøver

(44) Nogle eksporterende producenter bemærkede, at nogle skadesindikatorer var fastlagt på grundlag af de oplysninger, der var verificeret for selskaberne i stikprøven, mens andre var fastlagt på grundlag af oplysninger, der var indhentet for EF-erhvervsgrenen som helhed. De hævdede, at skadesanalysen derfor ikke var objektiv.

(45) Denne påstand må afvises. Ved anvendelse af stikprøver er det fast praksis at vurdere og analysere de mikroøkonomiske eller præstationsrelaterede skadesindikatorer for selskaberne i stikprøven, mens de makroøkonomiske skadesindikatorer vurderes og analyseres på grundlag af oplysninger, der er indhentet for hele EF-erhvervsgrenen.

(46) Det skal erindres, at skadesanalysen er baseret på

(a) de skadesindikatorer, såsom salgspriser, lagre, rentabilitet, afkast af investeringerne, likviditet, investeringer, evnen til at tilvejebringe kapital og lønninger, der er fastsat på grundlag af oplysninger, der blev verificeret for selskaberne i stikprøven, og

(b) de øvrige skadesindikatorer, såsom produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet og dumpingmargenens størrelse, der er fastsat på grundlag af oplysninger indhentet for EF-erhvervsgrenen som helhed.

(47) De under (b) nævnte oplysninger kan fremskaffes fra forskellige kilder, såsom klagen og individuelle producenters besvarelser af spørgeskemaer, og kan efterkontrolleres med oplysninger fra producentsammenslutninger eller offentlige kilder. De eksporterende producenter hverken dokumenterede eller forklarede, hvordan og hvorfor skadesundersøgelsen, der benyttede de to kilder nævnt under (a) og (b), ikke var objektiv, eller hvilken skadesfaktor, der ikke blev undersøgt objektivt. Deres påstand måtte derfor afvises.

(48) Nogle interesserede parter fremførte endvidere, at den fremgangsmåde, som Kommissionen havde valgt til at fastsætte skaden, kan føre til resultater, der ikke er repræsentative, fordi oplysningerne fra et selskab i stikprøven (Celtic Atlantic Salmon) i den foreløbige fase kun blev benyttet til at beregne underbud og målprisunderbud, men ikke de øvrige skadesindikatorer. Efter nøje at have overvejet denne påstand og undersøgt sagen nærmere fandt Kommissionen, at underbuddet og målprisunderbuddet burde fastsættes ved at udelukke dette selskab fra stikprøven, da den pågældende producent ikke fremstillede opdrættede laks i den betragtede periode, og nogle af de oplysninger, der ønskedes oplyst i spørgeskemaet, forelå derfor simpelthen ikke for den pågældende producent. Det ændrede dog ikke underbuds- og målprisunderbudsberegningerne væsentligt, at der blev set bort fra de oplysninger, som dette selskab havde afgivet.

(49) På dette grundlag bekræftes det, at både skadesindikatorerne og underbuds- og målprisunderbudsberegningerne i den endelige fase nu er fastlagt på basis af efterkontrollerede oplysninger fra de øvrige fem producenter i Fællesskabet, som er anført i betragtning (7) i forordningen om midlertidig told.

(50) Det fremgik af den videre undersøgelse, at de fem fællesskabsproducenter, der indgik i stikprøven og samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen, tilsammen havde en produktion svarende til omkring 48 % af produktionen af opdrættede laks hos de producenter i EF-erhvervsgrenen, der støttede klagen. Det bekræftes derfor, at udvælgelsen af stikprøven af producenter i Fællesskabet i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17 var baseret på den største repræsentative produktionsmængde, der med rimelighed kunne undersøges inden for den tid, der var til rådighed, og at stikprøven var fuldt ud repræsentativ.

4.4. Oplysninger, som interesserede parter har adgang til

(51) Nogle norske producenter påstod endvidere, at de fleste af de oplysninger om fællesskabsproducenterne, som interesserede parter havde adgang til, ikke var fuldstændige. De bemærkede, at nogle fællesskabsproducenter (herunder selskaber i stikprøven) ikke havde besvaret den relevante formular for udvælgelse af en stikprøve blandt producenterne i Fællesskabet. De fremførte endvidere, at to selskaber, der var udvalgt til at indgå i stikprøven, ikke havde besvaret antidumpingspørgeskemaet for producenter i Fællesskabet i det krævede format. De eksporterende producenter konkluderede derfor, at det ikke var berettiget at lade dem indgå i stikprøven, og at stikprøven derfor ikke var repræsentativ.

(52) Det skal erindres, at Kommissionen i lyset af de bemærkninger, den modtog under undersøgelsen og efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater, uddybede sin undersøgelse og anmodede alle parter om at fuldstændiggøre deres oplysninger, jf. grundforordningens artikel 19. Selskaber, der ikke afgav de ønskede oplysninger, eller hvis oplysninger ikke var tilstrækkelig detaljerede, blev udelukket fra undersøgelsen. I denne forbindelse skal det imidlertid erindres, at der er aflagt kontrolbesøg hos alle selskaber i stikprøven, og at alle manglende oplysninger blev fremskaffet under undersøgelsen. De fuldstændige oplysninger blev i ikke-fortrolig form også gjort tilgængelige for alle interesserede parter, hvoraf nogle konsulterede dem flere gange. Kommissionen finder derfor, at udvælgelsen af disse fællesskabsproducenter var berettiget, og at stikprøven af producenter i Fællesskabet er repræsentativ.

4.5. Forbruget i Fællesskabet

(53) Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende forbruget, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater i betragtning (50) til (53) i forordningen om midlertidig told.

4.6. Import til Fællesskabet fra det pågældende land

(54) Da der ikke er fremkommet nye oplysninger eller ny dokumentation, bekræftes de foreløbige undersøgelsesresultater vedrørende importen til Fællesskabet fra Norge (mængde, markedsandel og gennemsnitlige priser) i betragtning (54) til (59) i forordningen om midlertidig told.

4.7. Prisunderbud

(55) Den metode, der i den foreløbige fase blev benyttet til at beregne omfanget af prisunderbuddet i undersøgelsesperioden, blev også benyttet i den endelige fase. De vejede gennemsnitlige salgspriser for de fem selskaber i stikprøven af fællesskabsproducenter blev for hver varetype sammenlignet med de vejede gennemsnitlige eksportpriser for selskaberne i stikprøven af eksporterende producenter fra Norge. Sammenligningen blev foretaget mellem sammenlignelige typer af opdrættede laks og i samme handelsled, nemlig salg til den første uafhængige kunde. Sammenligningen blev foretaget efter fradrag af nedslag og rabatter, og som importpriser benyttedes cif-priserne, Fællesskabets grænse, justeret for told.

(56) For fællesskabsproducenterne i stikprøven benyttedes priserne ab fabrik, eksklusive transportomkostninger og på tilsvarende handelstrin som den pågældende import. For de fællesskabsproducenter i stikprøven, som solgte fisk fra opdrætsstedet med fradrag af et gebyr til en forarbejdningsvirksomhed, blev priserne justeret opad for forarbejdnings- og pakningsomkostninger, så de blev sammenlignelige med de priser, der var gældende for andre producenter i stikprøven og for den import, der var omfattet af undersøgelsen. Denne justering blev foretaget på grundlag af det gebyr, der rent faktisk blev betalt til forarbejdningsvirksomheden, eller på grundlag af de omkostninger, som andre producenter i stikprøven havde afholdt for disse aktiviteter.

(57) Det fremgik af prissammenligningen, at priserne på laks med oprindelse i Norge lå væsentligt under EF-erhvervsgrenens priser på fællesskabsmarkedet i undersøgelsesperioden. Den gennemsnitlige underbudsmargen blev fastsat til omkring 12 % af EF-erhvervsgrenens priser, hvilket vil sige, at der i den foreløbige fase forekom et betydeligt underbud.

4.8. EF-erhvervsgrenens situation

(58) Det skal erindres, at det i betragtning (89) i forordningen om midlertidig told blev foreløbigt fastslået, at EF-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade i henhold til grundforordningens artikel 3.

(59) Flere interesserede parter anfægtede fortolkningen af de tal vedrørende EF-erhvervsgrenens situation, der blev fremlagt i betragtning (63) til (89) i forordningen om midlertidig told. De anførte, at tallene ikke viser nogen væsentlig skade, da nogle skadesindikatorer – såsom produktion, produktionskapacitet, salgsmængde og lagre – udviste en positiv udvikling. De indrømmede, at EF-erhvervsgrenens forretningsmæssige udsigter ikke var særlig positive, men fandt samtidig, at dette ikke samlet set burde føre til den konklusion, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade.

(60) I betragtning af disse påstande fortsatte Kommissionen sin undersøgelse af spørgsmålet om skade. Det skal erindres, at EF-erhvervsgrenen som nævnt i betragtning (40) nu består af 15 klagende producenter i Fællesskabet, og at fem af disse som nævnt i betragtning (49) blev udvalgt til at indgå i stikprøven. På dette grundlag konstateredes følgende:

4.8.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(61) EF-erhvervsgrenens produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse udviklede sig som helhed således:

Tabel 1: Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

2001 | 2002 | 2003 | UP |

Produktion (tons) | 17.448 | 18.879 | 18.612 | 18.271 |

Indeks | 100 | 108 | 107 | 105 |

Produktionskapacitet (tons) | 32.445 | 36.900 | 39.442 | 39.342 |

Indeks | 100 | 114 | 122 | 121 |

Kapacitetsudnyttelse | 54 % | 51 % | 47 % | 46 % |

Indeks | 100 | 95 | 88 | 86 |

Kilde: EF-erhvervsgrenen

(62) Som vist i ovenstående tabel steg EF-erhvervsgrenens produktion samlet set med 5 % i løbet af den betragtede periode. Produktionen steg først med 8 % mellem 2001 og 2002, men faldt derefter med omkring 1 % og med yderligere 2 % i undersøgelsesperioden, hvor den forblev under 2002-niveauet. De konstaterede udviklingstendenser er i overensstemmelse med de resultater, der fandtes i den foreløbige fase.

(63) I den betragtede periode steg produktionskapaciteten med 21 %. Den største stigning fandt sted i 2002 (+14 %). Det skal erindres, at produktionen af opdrættede laks i Fællesskabet reelt er begrænset af statslige licenser, der angiver det maksimale antal levende fisk, der på ethvert tidspunkt og ethvert sted kan findes i vandet. De ovennævnte kapacitetstal er således udtryk for en teoretisk kapacitet, der er baseret på den samlede mængde i licenserne og ikke på den fysiske kapacitet for fiskehold i de bassiner eller andre produktionsmidler, der benyttes af EF-erhvervsgrenen. Kommissionen finder derfor, at disse tal for kapaciteten ikke er afgørende for analysen, da den faktiske produktionskapacitet er mindre.

(64) Kapacitetsudnyttelsen faldt først med 5 % mellem 2001 og 2002 og faldt derefter yderligere med ca. 7 % i 2003 og med ca. 2 % i undersøgelsesperioden.

4.8.2. Salgsmængde, markedsandel, gennemsnitlige enhedspriser i Fællesskabet og vækst

(65) Nedenstående tal viser EF-erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder på fællesskabsmarkedet.

Tabel 2: Salgsmængde, markedsandel, gennemsnitlige enhedspriser i Fællesskabet

2001 | 2002 | 2003 | UP |

Salg (tons) | 15.719 | 16.185 | 18.142 | 16.825 |

Indeks | 100 | 103 | 115 | 107 |

Markedsandel | 2,98 % | 2,94 % | 2,97 % | 2,77 % |

Indeks | 100 | 99 | 100 | 93 |

Gennemsnitlig enhedssalgspris (EUR/kg) | 3,03 | 3,00 | 2,64 | 2,77 |

Indeks | 100 | 99 | 87 | 91 |

Kilde: EF-erhvervsgrenens besvarelser af spørgeskemaer for så vidt angår salgsmængde og markedsandel. Besvarelser af spørgeskemaer fra de virksomheder i EF-erhvervsgrenen, der indgik i stikprøven, for så vidt angår de gennemsnitlige enhedssalgspriser, ab fabrik.

(66) EF-erhvervsgrenens salg steg udtrykt i mængde med 7 % mellem 2001 og undersøgelsesperioden. EF-erhvervsgrenen var med andre ord i stand til at øge sit salg med omkring 1 100 tons. Dette resultat skal også ses i lyset af stigningen i forbruget i Fællesskabet, der var på 80 000 tons i samme periode.

(67) Fordi EF-erhvervsgrenen ikke opnåede fuld fordel af væksten på markedet, faldt dens markedsandel samlet set i den betragtede periode med 7 %. Den faldt først mellem 2001 og 2002, steg derefter svagt i 2003 og faldt så igen kraftigt i undersøgelsesperioden til et niveau langt under markedsandelen i 2001. I betragtning af EF-erhvervsgrenens begrænsede markedsandel har ethvert tab, også selv om det er lille, stor indvirkning på dens økonomiske situation.

(68) I tidsrummet fra 2001 til undersøgelsesperioden faldt EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser med 9 %. Det største prisfald fandt sted mellem 2002 og 2003.

(69) I den betragtede periode steg forbruget i Fællesskabet med 15 %, og EF-erhvervsgrenens salgsmængde forøgedes med 7 %. I samme periode faldt salgspriserne i Fællesskabet og EF-erhvervsgrenens markedsandel imidlertid med henholdsvis 9 % og 7 %. Samtidig steg importen fra Norge med omkring 35 %, og lavprisdumpingimportens markedsandel steg med hele 8,6 procentpoint. Dette bekræfter, at EF-erhvervsgrenen kun i meget begrænset omfang deltog i væksten på markedet i den betragtede periode.

4.8.3. Rentabilitet, afkast af investeringer og likviditet

(70) Rentabiliteten af salget i Fællesskabet er udtryk for det resultat, som fællesskabsproducenterne i stikprøven opnåede på salget af opdrættede laks på fællesskabsmarkedet. Afkastet af investeringerne og likviditeten kunne måles for den snævrest mulige varegruppe, der indbefattede samme vare, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 8. I denne forbindelse skal det erindres, at opdrættede laks tegnede sig for mere end 95 % af den økonomiske aktivitet hos de virksomheder i EF-erhvervsgrenen, der indgik i stikprøven.

Tabel 3: Rentabilitet, afkast af investeringer og likviditet

2001 | 2002 | 2003 | UP |

Rentabiliteten af salget i Fællesskabet | 8,0 % | -6,9 % | -9,0 % | -5,0 % |

Afkast af investeringer | 38,9 % | -18,0 % | -26,2 % | -21,1 % |

Likviditet (000 EUR) | 2.749 | -53 | 827 | 984 |

Kilde: Den af stikprøven omfattede del af EF-erhvervsgrenen

(71) Som det fremgår af ovenstående tabel, havde EF-erhvervsgrenen i 2001 et positivt resultat med hensyn til rentabilitet, nemlig 8 %. Mellem 2001 og 2002 blev rentabiliteten negativ, idet den faldt med hele 14,9 procentpoint, hvilket førte til et tab på 6,9 %. EF-erhvervsgrenen har derefter været tabsgivende. Det skal bemærkes, at situationen forværredes yderligere mellem 2002 og 2003 med et tab på 9 % af omsætningen, dvs. et tab på yderligere 2,1 procentpoint. I undersøgelsesperioden var efterspørgslen efter laks konstant, og sammenfaldende med offentliggørelsen af de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger kunne EF-erhvervsgrenen øge sine salgspriser med omkring 5 % mellem 2003 og undersøgelsesperioden. Dette førte til en begrænsning af tabet, der dog fortsat var betydeligt (5 %). Fra begyndelsen til slutningen af den betragtede periode faldt rentabiliteten med 13 procentpoint.

(72) I den betragtede periode forekom der en negativ udvikling i afkastet af investeringerne og likviditeten, der svarede til udviklingen i rentabiliteten.

4.8.4. Beskæftigelse og produktivitet

Tabel 4: Beskæftigelse og produktivitet

2001 | 2002 | 2003 | UP |

Antal ansatte | 227 | 247 | 238 | 221 |

Indeks | 100 | 109 | 105 | 97 |

Produktivitet (tons/ansat) | 76,9 | 76,4 | 78,2 | 82,7 |

Indeks | 100 | 100 | 101 | 108 |

Kilde: EF-erhvervsgrenen

(73) Mellem 2001 og undersøgelsesperioden faldt antallet af ansatte i EF-erhvervsgrenen, der direkte beskæftigede sig med fremstilling af opdrættede laks, samlet set med 3 %. Mellem 2001 og 2002 var der en stigning på 9 %, der kan forklares ved en produktionsforøgelse i samme periode. Som det fremgår af ovenstående tabel, kunne den vækst i beskæftigelsen, der fandt sted i 2002, ikke fastholdes, fordi EF-erhvervsgrenens økonomiske situation blev forværret. Der kunne også konstateres en øget brug af automatisering i den betragtede periode. Tallene for ansatte, der direkte er beskæftiget i forbindelse med produktionen af opdrættede laks hos producenter i Fællesskabet, som ikke er forretningsmæssigt forbundet med norske eksportører, skal ses i lyset af Fællesskabets interesser, der er omhandlet i betragtning (112).

(74) Som følge af væksten i produktionen og faldet i beskæftigelsen kunne EF-erhvervsgrenen i den betragtede periode øge sin produktivitet med 8 %.

4.8.5. Lønninger

Tabel 5: Lønninger

2001 | 2002 | 2003 | UP |

Lønninger (000 EUR) | 4.517 | 4.147 | 3.941 | 3.915 |

Indeks | 100 | 92 | 87 | 87 |

Kilde: Den af stikprøven omfattede del af EF-erhvervsgrenen

(75) I betragtning af forværringen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation måtte lønningerne sænkes med 13 % i løbet af den betragtede periode. Tallet for de samlede lønninger afspejler faldende beskæftigelse, men viser også et fald i gennemsnitslønningerne pr. ansat i erhvervsgrenen.

4.8.6. Andre skadesindikatorer

(76) Den videre undersøgelse påvirkede ikke de øvrige skadesindikatorer. De foreløbige konklusioner om lagre, investeringer, evnen til at tilvejebringe kapital, genrejsning efter tidligere dumping og dumpingmargenens faktiske størrelse, der er anført i betragtning (68), (78), (79), (83) og (84) i forordningen om midlertidig told, bekræftes derfor.

4.9. Konklusion om skade

(77) I den betragtede periode var fællesskabsmarkedet kendetegnet ved konstant stigende efterspørgsel, idet forbruget steg med 15 % eller 80 000 tons, mens priserne på dumpingimporten i samme periode faldt med 16 %. Importen til Fællesskabet af laks fra Norge (det vigtigste eksportland) til lave dumpingpriser er fortsat med store og stigende mængder (+35 %). Som følge heraf steg den norske markedsandel med 17 % eller 8,6 procentpoint. Mellem 2002 og 2003 var væksten i importen fra Norge (+20 %) og prisfaldet (-13 %) særlig udtalt. Det fremgik af undersøgelsen, at priserne på laks siden da har været meget lave på fællesskabsmarkedet.

(78) For så vidt angår EF-erhvervsgrenens økonomiske situation viser en samlet undersøgelse af skadesindikatorerne, at den gradvist blev forværret i løbet af den betragtede periode. Selv om nogle faktorer udviste en positiv udvikling i den betragtede periode (produktion, kapacitet, salgsmængde), udviklede de fleste indikatorer sig negativt: salgspriser (-9 %), markedsandel (-7 %), rentabilitet (- 13 procentpoint), beskæftigelse (-3 %), lønninger (-13 %) samt likviditet og afkast af investeringerne. EF-erhvervsgrenens økonomiske situation forværredes mest i perioden mellem 2002 og 2003.

(79) For så vidt angår den samlede positive udvikling i produktionen (+5 %) og salgsmængden (+7 %) konstateredes det, at disse stigninger havde fundet sted i en periode med øget efterspørgsel på fællesskabsmarkedet (+15 %). EF-erhvervsgrenen opnåede imidlertid kun i begrænset omfang fordel af væksten på markedet, og dette gjorde det kun muligt at undgå et større tab af markedsandel i undersøgelsesperioden.

(80) Endvidere er det værd at bemærke, at væksten i EF-erhvervsgrenens salg fandt sted, mens priserne var stærkt faldende på fællesskabsmarkedet. Dette har ført til et betydeligt fald i rentabiliteten fra en situation med positive resultater (8,0 % i 2001) til betydelige tab i resten af den betragtede periode. Afkastet af investeringerne og likviditeten udviklede sig på samme måde som rentabiliteten. Lønningerne faldt også i den betragtede periode (-13 %).

(81) Det skal bemærkes, at det største fald i rentabiliteten (-2,1 procentpoint) og salgspriserne (-12 %) fandt sted mellem 2002 og 2003.

(82) Under hensyntagen til alle disse faktorer konkluderes det derfor endeligt, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. artikel 3 i grundforordningen.

5. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

5.1. Virkninger af import fra andre tredjelande

(83) Flere interesserede parter anfægtede fortolkningen af de tal vedrørende importen fra tredjelande, der blev fremlagt i betragtning (94) til (99) i forordningen om midlertidig told. De fremførte, at tallene faktisk viste en årsagssammenhæng mellem lavprisimporten fra visse tredjelande og EF-erhvervsgrenens situation. De pågældende parter hævdede, at den samlede gennemsnitlige importpris på varer fra alle andre tredjelande end Norge og de gennemsnitlige importpriser på varer fra nogle lande lå under importprisen fra Norge. Det hævdedes endvidere, at Kommissionen ikke havde bevist, at vilde laks ikke havde nogen indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation, og at vilde og opdrættede laks ikke er indbyrdes udskiftelige.

(84) Det bemærkes, at ingen af de interesserede parter anfægtede tallene for priserne og den absolutte importmængde med oprindelse i andre tredjelande, men derimod fortolkningen af tallene. Det blev heller ikke anfægtet, at importstatistikkerne ikke skelner mellem opdrættede laks og vildelaks, og at prisen på vilde laks er lavere end prisen på opdrættede laks.

(85) Det er således vigtigt at erindre, at der ikke skelnes mellem opdrættede laks og vilde laks i importstatistikkerne. Imidlertid er det konstateret, at vilde laks smager væsentligt anderledes end opdrættede laks. Det var vigtigere, at undersøgelsen viste, at vilde laks i modsætning til opdrættede laks næsten ikke sælges som fersk vare, men hovedsagelig som konserves. Det står klart, at disse varer ikke konkurrerer direkte med hinanden på markedet. Dette forklarer, hvorfor prisen på vilde laks er lavere end prisen på opdrættede laks, og hvorfor disse varer ikke er indbyrdes udskiftelige for brugerne og forbrugerne. Endelig bemærkes det, at ingen af disse interesserede parter fremlagde beviser for, at vilde og opdrættede laks som hævdet var indbyrdes udskiftelige. Deres påstande måtte derfor afvises.

(86) Hvis der isoleret ses på de samlede gennemsnitlige priser for nogle lande, f.eks. USA og Canada, synes de at ligge under importpriserne fra Norge. Det fremgår imidlertid af oplysninger indhentet under undersøgelsen, at størstedelen af importen fra USA og Canada består af vilde laks, der som ovenfor anført er billigere end og ikke udskiftelige med opdrættede laks. I betragtning af konklusionerne i betragtning (85) er det usandsynligt, at importen fra disse to lande kunne have haft en væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens situation.

(87) For så vidt angår andre eksportlande blev det konstateret, at selv om gennemsnitsprisen på importen fra Chile lå over EF-erhvervsgrenens priser, var importpriserne fra Færøerne i undersøgelsesprisen lavere end de norske eksporterende producenters priser på fællesskabsmarkedet. Dette bør imidlertid ikke skjule, at importen fra Chile og Færøerne er faldet med henholdsvis 7 % (1 895 tons) og 8 % (3 397 tons) i den betragtede periode, mens importen fra Norge steg med 35 % (93 366 tons). Denne udvikling skal også ses i lyset af udviklingen i forbruget, der steg med 15 % i samme periode.

(88) Desuden udviste udviklingen i importen fra Chile og Færøerne mellem 2001 og 2003, hvor EF-erhvervsgrenens situation blev særlig forværret, en vis lighed med udviklingen i EF-erhvervsgrenens situation. Mens importen fra Chile faldt betydeligt med 26 % (6 987 tons), og importen fra Færøerne kun steg med 2 %, altså meget mindre end stigningen i forbruget (16 %), steg importen fra Norge med 31 % (82 631 tons) i samme periode. I betragtning af ovenstående skal det bemærkes, at selv om det ikke helt kan udelukkes, at tilstedeværelsen af laks til lave priser fra disse to lande påvirkede fællesskabsmarkedet, bryder det ikke årsagssammenhængen mellem de store mængder dumpingimport fra Norge og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

5.2. Virkninger af ændringer i EF-erhvervsgrenens eksportresultater

Tabel 6: EF-erhvervsgrenens eksportmængde

2001 | 2002 | 2003 | UP |

Eksport (tons) | 184 | 212 | 386 | 484 |

Indeks | 100 | 116 | 210 | 263 |

Kilde: EF-erhvervsgrenen

(89) Den videre undersøgelse afdækkede også visse udsving i størrelsen af EF-erhvervsgrenens eksport og førte til de resultater, der er vist i ovenstående tabel.

(90) Nogle interesserede parter fremførte, at EF-erhvervsgrenens eksportresultater var blevet negativt påvirket af importrestriktioner, som USA indførte over for opdrættede laks i 2003. De konkluderede, at skader som følge af dårlige eksportresultater ikke kan tilskrives importen fra Norge.

(91) I denne forbindelse skal det bemærkes, at der ikke blev fremlagt nogen dokumentation for de amerikanske importrestriktioner. Hvis sådanne restriktioner findes, havde de ingen væsentlig indvirkning på EF-erhvervsgrenens eksportaktiviteter. Endvidere var EF-erhvervsgrenens eksportaktiviteter begrænsede i den betragtede periode. Eksporten tegnede sig for omkring 1 % af EF-erhvervsgrenens produktion i 2001 og mindre end 3 % i undersøgelsesperioden. Det fremgår klart af ovenstående tabel, at EF-erhvervsgrenens eksport i modsætning til det påståede er forøget betydeligt i den betragtede periode. I betragtning af disse konklusioner og den vanskelige situation på fællesskabsmarkedet kan den væsentlige skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt, ikke tilskrives nogen ændring i størrelsen af dens eksport.

(92) Under alle omstændigheder bemærkes det, at de oplysninger om priser og rentabilitet, der blev benyttet ved vurderingen af spørgsmålet om skade, kun er baseret på EF-erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder i Fællesskabet. Argumentet om, at en ændring af EF-erhvervsgrenens eksportresultater havde skadelige virkninger for EF-erhvervsgrenen, som ikke blev yderligere underbygget, måtte derfor afvises.

5.3. Virkningerne af en videnskabelig undersøgelse på EF-erhvervsgrenens salgsmængde og salgspriser

(93) En interesseret part fremførte, at offentliggørelsen af en videnskabelig undersøgelse, der fandt, at skotske laks angiveligt var meget kraftigt forurenede, kunne have forvoldt en betydelig salgsnedgang og kunne have haft negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens salgspriser i den betragtede periode.

(94) Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at EF-producenternes produktion, hjemmemarkedssalg og eksportsalg steg i den betragtede periode.

(95) Af denne årsag, og fordi den ikke var yderligere udbygget, måtte påstanden afvises.

5.4. Virkningerne af øget dødelighed på produktionen og salgsmængden

(96) En interesseret part gentog argumentet om, at en højere end normal dødelighed i Irland og sygdomsudbrud i Det Forenede Kongerige og Irland i 2002 og 2003 kunne have forårsaget en betydelig produktions- og salgsnedgang for EF-erhvervsgrenen.

(97) Det fremgik imidlertid af undersøgelsen, at disse forhold var begrænset til et mindre antal opdrætssteder og ikke havde mærkbare virkninger for de samlede salgs- og produktionstal i Fællesskabet, da de ramte bestande var små. Som nævnt ovenfor og i betragtning (62) og (65) steg EF-erhvervsgrenens produktion og salg faktisk i 2002 og 2003.

(98) Derfor, og da den ikke var yderligere underbygget, måtte påstanden afvises.

5.5. Konklusion om årsagssammenhæng

(99) På grundlag af ovenstående kendsgerninger og overvejelser, og da der ikke er fremlagt dokumentation eller andre underbyggede bemærkninger vedrørende årsagssammenhængen, bekræftes konklusionerne herom i betragtning (90) til (111) i forordningen om midlertidig told.

6. FÆLLESSKABETS INTERESSER

6.1. Indledende bemærkning

(100) Det skal erindres, at analysen af Fællesskabets interesser i den foreløbige fase blev gennemført på baggrund af en lav grad af samarbejdsvilje hos brugerne (forarbejdningsvirksomheder). Kommissionen fortsatte derfor undersøgelsen vedrørende Fællesskabets interesser ved at tilskynde forarbejdningsvirksomheder (brugere) til at indgive yderligere meningsfulde besvarelser af spørgeskemaer, ved at gennemføre yderligere kontrolbesøg hos de i betragtning (7) nævnte brugere og brugersammenslutninger og ved at indhente yderligere oplysninger.

(101) Efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater blev der desuden modtaget talrige henvendelser fra interesserede parter, navnlig forarbejdningsvirksomheder og deres sammenslutninger, der krævede en yderligere undersøgelse, især med hensyn til virkningerne af eventuelle foranstaltninger på deres aktiviteter og med hensyn til foranstaltningernes form.

(102) Det skal også nævnes, at reaktionerne på Kommissionens meddelelse om, at den havde til hensigt at ændre den midlertidige told og dens form, generelt var positive med hensyn til ændringen til en mindsteimportpris i form af variabel told.

6.2. EF-erhvervsgrenens interesser

(103) Nogle interesserede parter fremførte, at i betragtning af den lave beskæftigelse i EF-erhvervsgrenen på den ene side og den høje beskæftigelse i brugerindustrierne på den anden side burde der benyttes andre muligheder for at støtte EF-erhvervsgrenen end indførelse af antidumpingforanstaltninger.

(104) I denne forbindelse bemærkes det, at de mulige alternativer og antidumpingforanstaltninger indgår i forskellige retlige sammenhænge og har forskellige formål. Det skal erindres, at EF-erhvervsgrenen har lidt under dumpingimport til lave priser af opdrættede laks fra Norge. I betragtning af arten af den skade, EF-erhvervsgrenen har lidt, anses det for uundgåeligt, at dens situation vil blive forværret yderligere, hvis der ikke gennemføres foranstaltninger. Hvis der ikke vedtages foranstaltninger, vil det højst sandsynligt føre til yderligere skade, og i betragtning af de tab, der fandt sted i den betragtede periode, er der på mellemlang sigt mulighed for, at erhvervsgrenen vil forsvinde. På grundlag af konklusionerne for undersøgelsesperioden anses EF-erhvervsgrenen derfor for at være i fare, medmindre de lave priser på dumpingimporten afhjælpes. Da det er konkluderet, at der forekommer skadevoldende dumping, er det hensigtsmæssigt at indføre antidumpingforanstaltninger, og alternative muligheder er derfor ikke relevante.

(105) Hvis der ikke indføres antidumpingforanstaltninger, vil tilstedeværelsen på fællesskabsmarkedet af store mængder norske laks til dumpingpriser udgøre en voksende trussel. Denne situation vil ikke tilvejebringe den nødvendige langsigtede stabilitet, som er afgørende for, at lakseopdrætterne i Fællesskabet kan genrejse sig efter den aktuelle dumpingadfærd, og den vil bringe alle de omstruktureringsbestræbelser, som EF-erhvervsgrenen til dato har udfoldet, i fare. I betragtning af det store antal opdrætningsvirksomheder i EU, der er lukket i de seneste år, finder Kommissionen, at der er stor risiko for, at EF-erhvervsgrenen vil forsvinde på mellemlang sigt, hvis der ikke træffes foranstaltninger til at afhjælpe den skadevoldende dumping.

(106) Hvis der indføres endelige antidumpingforanstaltninger, vil de genskabe redelige handelsbetingelser på markedet og gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at drage fordel af de omstruktureringsbestræbelser, den har udfoldet i de seneste år. På disse betingelser vil EF-erhvervsgrenen stadig kunne være en levedygtig producent, der tilbyder opdrættede laks af høj kvalitet, og den vil sandsynligvis være i stand til at ekspandere. Det forventes især, at EF-erhvervsgrenen igen vil blive rentabel, således som det var tilfældet i 2001. I mellemtiden bør det i betragtning af den kapacitet, der er tilbage efter de virksomheder, som var tvunget til at lukke i den betragtede periode, ikke udelukkes, at EF-erhvervsgrenen kan fordoble sin markedsandel.

(107) Det vil have en række positive følger for brugerne og forbrugerne af laks, at EF-erhvervsgrenen er levedygtig. De højkvalitetsvarer, som EF-erhvervsgrenen tilbyder, vil fortsat være tilgængelige for alle brugere og forbrugere. Det er også rimeligt at antage, at EF-erhvervsgrenen efter en omstrukturering og med en øget markedsandel bedre vil være i stand til at kontrollere sine omkostninger og opnå stordriftsfordele, hvilket hidtil ikke har været muligt i betragtning af det pres, den har været udsat for fra dumpingimporten. Dette vil føre til en styrkelse af EF-erhvervsgrenens finansielle situation, mere effektiv konkurrence og stabile laksepriser til fordel for alle parter på fællesskabsmarkedet.

(108) Det skal endelig erindres, at en række fællesskabsproducenter er beliggende i afsides og landlige egne i EU, hvor den direkte og indirekte beskæftigelse, som lakseproducenterne giver, er yderst vigtig for lokalsamfundet. Disse arbejdspladser vil sandsynligvis forsvinde, hvis EF-erhvervsgrenen ikke beskyttes mod dumpingimporten til lave priser fra Norge. Hvis der derimod indføres foranstaltninger, kan det antages, at beskæftigelsen også vil stige i tråd med den forventede forbedring af EF-erhvervsgrenens situation, der er skitseret ovenfor.

(109) Da der ikke blev fremsat yderligere underbyggede bemærkninger vedrørende Fællesskabets interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning (113) til (116) i forordningen om midlertidig told.

6.3. Ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers og forarbejdningsvirksomheders interesser

(110) Efter meddelelsen om de foreløbige undersøgelsesresultater og den videre undersøgelse som nævnt i betragtning (100) blev der modtaget en række bemærkninger fra virksomheder, der forarbejder opdrættede laks. Nogle importører og forarbejdningsvirksomheder samarbejdede yderligere som følge af den videre undersøgelse. De selskaber, der afgav meningsgivende besvarelser i procedurens endelige fase, tegner sig for omkring 18 % af den samlede import fra Norge i undersøgelsesperioden og omkring 11 % af forbruget (sammenlignet med henholdsvis 9 % og 6 % i den foreløbige fase).

(111) Importørerne og forarbejdningsselskaberne (brugerne) fandt, at en værditold ville øge deres omkostninger, mindske deres salgsmængde og rentabilitet og muligvis føre til tab af arbejdspladser eller endda udflytning. De fremførte også, at beskæftigelsen i fiskeforarbejdningssektoren er langt højere end i fiskeopdrætningsindustrien, der ikke desto mindre i visse tilfælde tilvejebringer arbejdspladser i områder med lav beskæftigelse. Forarbejdningsvirksomhederne understregede også behovet for, at forbrugerne og forhandlerne fortsat har adgang til opdrættede kvalitetslaks til lave priser. De fandt imidlertid generelt, at en mindsteimportpris var en mere acceptabel foranstaltning end en værditold.

(112) De vigtigste omkostninger i forbindelse med røgning eller anden forarbejdning af laks er udgifterne til køb af laks og arbejdskraftomkostningerne. For så vidt angår beskæftigelsen blev der i løbet af undersøgelsen forelagt forskellige tal for Kommissionen i en række undersøgelser eller bemærkninger. Disse undersøgelser og bemærkninger er kun af begrænset nytte i forbindelse med denne undersøgelse. I denne forbindelse skal det bemærkes, at de fremlagte undersøgelser vedrører andre tidsrum end undersøgelsesperioden, ikke nøjagtig dækker den pågældende vare og delvis benytter andre parametre, der ikke er omfattet af denne undersøgelse. Kommissionen gennemførte derfor også kontrolbesøg hos relevante sammenslutninger. På grundlag af alle de indhentede oplysninger er det bedste skøn, at omkring 7 500 personer er direkte beskæftiget i lakseforarbejdningssektoren i Fællesskabet.

(113) Efter den videre undersøgelse konstateredes det, at opdrættede laks tegner sig for omkring 48 % til 54 % af forarbejdningsvirksomhedernes samlede omkostninger, mens lønudgifterne udgør mellem 6 % og 12 %. Under normale markedsvilkår (dvs. rimelige råvarepriser og en god detailpris) forventer forarbejdningsvirksomhederne en fortjeneste af driften på mellem 5 % og 12 %. Dette blev bekræftet af de samarbejdsvillige forarbejdningsvirksomheder, der afgav oplysninger om rentabiliteten. Det fremgik af den videre undersøgelse, at fortjenesten kan være endnu højere i gode tider. Ved sidste led i distributionskæden kan detailforhandlerne forvente en fortjenstmargen på mellem 6 % og 11 %.

(114) Brugerindustriens bekymringer er legitime, idet den frygter, at de foreslåede foranstaltninger vil have en negativ indvirkning på dens omkostninger med en begrænsning af rentabiliteten til følge. Under de nuværende omstændigheder og i betragtning af den foreslåede mindsteimportpris vil der imidlertid sandsynligvis kun være begrænset eller slet ingen indvirkning på brugernes omkostninger.

(115) I bedste fald vil markedsforholdene være uændrede, dvs. priserne vil forblive på et niveau noget over mindsteimportprisen. I dette tilfælde vil mindsteimportprisen slet ikke påvirke brugernes omkostninger. Når importen finder sted til en cif-pris, Fællesskabets grænse, der svarer til eller er højere end den fastsatte mindsteimportpris, skal der ikke betales told.

(116) I den værst tænkelige situation med indførelse af foranstaltninger vil brugernes omkostninger til råmaterialer blive fastsat til mindsteimportprisen, nemlig producenternes faktiske omkostninger plus en rimelig fortjeneste for leverancer til fællesskabsmarkedet. Selv om denne situation ikke afspejler de aktuelle forhold på markedet, finder Kommissionen, at det i et sådant tilfælde ikke kan udelukkes, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger vil have en vis negativ indvirkning på importørerne og forarbejdningsselskaberne, da en eventuel told vil skulle betales direkte på tidspunktet for importen uanset importprisens størrelse. I denne forbindelse skal det imidlertid erindres, at den foreslåede foranstaltning har form af en mindsteimportpris, som er en bundpris, der kun skal sikre, at producenter i Fællesskabet kan sælge deres laks i Fællesskabet til priser fastsat på grundlag af reglen om mindste told, der vil gøre det muligt for dem at dække deres omkostninger og give dem en fortjenste, som de normalt kunne forvente, hvis der ikke forekom dumpingimport. Der vil kun blive opkrævet told i de eventuelle ekstraordinære tilfælde, hvor prisen, frit Fællesskabets grænse, på importvarer fra Norge er under mindsteimportprisen, og i så fald kun med et niveau svarende til forskellen mellem importprisen og mindsteimportprisen. Desuden vil hele laksemarkedet fra produktion til kundeleverancer være styret af redelig konkurrence. Disse forhold vil gøre det muligt at afspejle omkostningerne på behørig vis i salgspriserne på hvert niveau i distributionskæden. Brugerne kan også forvente bedre muligheder for at få forsyninger fra EU-leverandører og andre tredjelande, når markedet overvinder følgerne af den skadelige dumping. Når alle markedets aktører opererer under sunde markedsforhold med redelige handelsvilkår, vil der foreligge det størst mulige udvalg af varer og kvaliteter fra forskellige leverandører. Hvis priserne fastsættes som reaktion på markedets signaler, bør det give en positiv indvirkning på produktions- og distributionskæden, så priser og omkostninger kan blive mere stabile og forudsigelige.

(117) Hvis der ikke indføres foranstaltninger, og hvis prisen på den norske eksport får lov at vende tilbage til de tidligere lave dumpingpriser, vil brugerne i en periode kunne opnå fordele af den illoyale dumpingimport. Markedet vil imidlertid ikke kunne tåle denne situation i længere tid. De priser, brugerne vil skulle betale for laks, vil ligge under producenternes omkostninger for leverancer til fællesskabsmarkedet. Hvis der igen får lov at forekomme dumping, vil importen fra Norge, der tegner sig for omkring 60 % af forbruget i Fællesskabet, forhindre eksport fra leverandører i tredjelande, der ikke foretager dumping. Brugerne vil ikke have mulighed for at fremskaffe alternative leverancer og kvaliteter. Hvis priserne ikke fastsættes på markedsvilkår, vil det føre til manglende prisstabilitet og have negative følger for de endelige varer, der sælges til forbrugerne. Dette kan i sidste ende påvirke forarbejdningsvirksomhedernes rentabilitet.

(118) Anvendelsen af en mindsteimportpris vil derfor på den ene side kun have mindre omkostningsfølger for importørerne og forarbejdningsvirksomhederne. Så længe markedspriserne ligger over mindsteimportprisen, vil der faktisk overhovedet ikke være finansielle konsekvenser. På den anden side finder Kommissionen, at sådanne markedsvilkår også burde forhindre udflytning, da importafgifterne på forarbejdede laks er høje. Forarbejdningsindustrien i Fællesskabet bør derfor fortsat have adgang til tilstrækkelige leverancer af råmaterialer.

(119) Som anført i betragtning (140) vil Kommissionen overvåge udviklingen på fællesskabsmarkedet for opdrættede laks. Hvis det fremgår af denne overvågning, at de gældende foranstaltninger ikke længere er nødvendige eller tilstrækkelige til at modvirke den skadelige dumping, kan Kommissionen overveje at indlede og hurtigt gennemføre en fornyet undersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 3. Dette vil tillade Kommissionen at reagere hurtigt, hvis markedspriserne i længere tid falder til et niveau under mindsteimportprisen.

(120) Der har været nogen debat med interesserede parter om størrelsen af den fremtidige beskæftigelse. Som med analysen af foranstaltningernes virkninger på omkostningerne er der dog intet bevis for, at antidumpingforanstaltninger mod importen af laks fra Norge vil have større følger for beskæftigelsen i denne sektor.

(121) Den videre undersøgelse bekræftede, at en mindsteimportpris på det foreslåede niveau er den mest hensigtsmæssige form for foranstaltning (se betragtning (128)). De ulemper, som en mindsteimportpris eventuelt vil have for importørerne, forarbejdningsvirksomhederne og brugerne, anses derfor ikke for at veje tungere end de fordele, der forventes for producenterne i Fællesskabet som følge af de antidumpingforanstaltninger, som anses for at være det nødvendige minimum, som skal til for at afhjælpe den alvorlige skade, der er forvoldt, og forhindre en yderligere alvorlig forværring af fællesskabsproducenternes situation. Det skal desuden bemærkes, at der fortsat vil være adgang til andre forsyningskilder i andre tredjelande.

(122) Da der ikke blev fremsat yderligere underbyggede bemærkninger vedrørende uafhængige importørers og brugeres interesser, bekræftes konklusionerne i betragtning (128) i forordningen om midlertidig told.

6.4. Interesserne for unglakse- og foderproducenter, leverandører og producenter i Fællesskabet, der er forretningsmæssigt forbundet med norske producenter og importører

(123) Da der ikke blev fremsat yderligere underbyggede bemærkninger vedrørende interesserne for de unglakse- og foderproducenter, leverandører og producenter i Fællesskabet, der er forretningsmæssigt forbundet med norske producenter og importører, bekræftes konklusionerne i betragtning (117) til (121) i forordningen om midlertidig told.

6.5. Forbrugernes interesser

(124) Da den pågældende vare er en forbrugsvare, underrettede Kommissionen forskellige forbrugerorganisationer om indledningen af undersøgelsen. Der blev modtaget et svar fra en part, der hævdede, at de positive ernæringsmæssige virkninger af laks er vidt anerkendt, og at en kunstig prisforhøjelse vil gøre det vanskeligere for forbrugerne at træffe gode ernæringsmæssige valg. Der blev også udtrykt bekymring for, at en eventuel prisstigning vil gøre det sværere at få råd til opdrættede laks og hæmme væksten på markedet i de medlemsstater, der har et BNP per capita under gennemsnittet.

(125) Kommissionen finder, at de erhvervsdrivende fortsat vil have adgang til ubegrænsede importmængder, hvis det indføres antidumpingforanstaltninger, om end til redelige priser. I betragtning af størrelsen af avancerne mellem hele fisk ex brug og detailprisen på forarbejdede lakseprodukter er det desuden usandsynligt, at foranstaltningerne vil have væsentlige virkninger på detailpriserne, da det er usandsynligt, at hele den eventuelle prisstigning vil blive overvæltet på forbrugerne. Ved de nuværende markedspriser, der ligger et stykke over mindsteimportprisen, vil der overhovedet ikke være nogen virkning. Konsekvenserne for forbrugerne vil derfor sandsynligvis være begrænsede, selv i det værst tænkelige tilfælde. Desuden er tabsgivende priser sandsynligvis ikke bæredygtige på mellemlang til lang sigt. Det forventes derfor ikke, at antidumpingforanstaltninger vil have væsentlige negative konsekvenser for forbrugerne.

6.6. Konklusion om Fællesskabets interesser

(126) I betragtning af konklusionerne i forordningen om midlertidig told og under hensyntagen til parternes bemærkninger og resultaterne af den videre undersøgelse konkluderes det, at der ikke er tvingende årsager til ikke at indføre endelige antidumpingforanstaltninger mod dumpingimporten af opdrættede laks med oprindelse i Norge. Konklusionerne i betragtning (131) i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

7. Endelige antidumpingforanstaltninger

7.1. De endelige foranstaltningers form

(127) På grundlag af de endelige konklusioner vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser bør der indføres antidumpingforanstaltninger for at forhindre, at dumpingimporten påfører EF-erhvervsgrenen yderligere skade. Der er taget hensyn både til de konstaterede dumpingmargener og de toldbeløb, som er nødvendige for at afhjælpe den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt. Det konstateredes, at alle skadesmargener var på over 2,0 % og derfor ikke kunne anses for at være ubetydelige. Den vejede gennemsnitlige skadesmargen, der lå under den vejede gennemsnitlige dumpingmargen, fandtes at udgøre 14,6 %.

(128) Efter meddelelsen om de kendsgerninger, der lå til grund for vedtagelsen af ændringsforordningen, afviste visse interesserede parter imidlertid udtrykkelig en værditold og hilste indførelsen af en mindsteimportpris velkommen. I betragtning af de modtagne bemærkninger og resultaterne af den yderligere undersøgelse bekræftes det derfor, at en mindsteimportpris er en passende foranstaltning.

7.2. Skadestærskel

(129) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, fastsættes den endelige told på niveauet for dumping- eller skadesmargenen, alt efter hvad der er lavest. Med henblik på at anvende denne regel blev der fastsat en ikke-skadevoldende mindsteimportpris. For at verificere denne metode blev der også beregnet selskabsspecifikke ikke-dumpede mindsteimportpriser på grundlag af den normale værdi, justeret til nettoprisen, frit Fællesskabets grænse. Disse priser blev sammenlignet med den ikke-skadevoldende mindsteimportpris, der var beregnet i henhold til metoden i betragtning (131). I alle tilfælde konstateredes det, at den ikke-skadevoldende mindsteimportpris var lavere end den ikke-dumpede mindsteimportpris.

(130) Ved beregningen af de ikke-dumpede mindsteimportpriser måtte der foretages en omregning fra norske kroner til euro. I den foreløbige fase benyttede Kommissionen treårige gennemsnitlige valutakurser til denne omregning. Et antal selskaber fremførte, at den korrekte kurs burde være den, der var gældende i undersøgelsesperioden. Som svar herpå bemærker Kommissionen igen, at tre år er den gennemsnitlige produktionstid for laks. Da en række vigtige udgifter, der indgår i den normale værdi, påløber over denne produktionscyklus, finder Kommissionen, at treårige gennemsnitskurser er passende ved beregningen af ikke-dumpede mindsteimportpriser. Kravet afvises derfor.

(131) For så vidt angår størrelsen af den ikke-skadevoldende pris, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, måtte der tages hensyn til resultaterne af den videre undersøgelse. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, fandtes det, at enhver foranstaltning burde gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at genvinde sine produktionsomkostninger og samlet opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare i Fællesskabet, som med rimelighed kunne forventes for en erhvervsgren af denne type i sektoren under normale konkurrencevilkår, dvs. en situation uden dumpingimport. På dette grundlag blev der beregnet en ikke-skadevoldende pris for EF-erhvervsgrenen for samme vare. Den ikke-skadevoldende pris blev fundet ved at lægge en fortjenstmargen på 8 % til produktionsomkostningerne. Produktionsomkostningerne blev efterkontrolleret på grundlag af EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris (2,77 EUR/kg) og de gennemsnitlige tab i undersøgelsesperioden (5 %) for de selskaber i EF-erhvervsgrenen, der indgik i stikprøven. Fortjenstmargenen på 8 % blev fastsat på grundlag af den fortjeneste, der blev opnået i 2001 (se tabel 3), og er det absolutte minimum, som EF-erhvervsgrenen kunne forvente i en situation uden skadevoldende dumping.

(132) Opdrættede laks handles almindeligt i forskellige fremtrædelsesformer (renset med hoved, renset uden hoved, hele fileter, andre fileter eller filetportioner). Der måtte derfor fastsættes en ikke-skadevoldende mindsteimportpris for hver af disse fremtrædelsesformer for at afspejle de yderligere omkostninger til fremstilling af hver enkelt type. I denne forbindelse er de forskellige mindsteimportpriser baseret på konklusionerne i denne undersøgelse. De er i alt væsentligt baseret på omregningsfaktorerne i Rådets forordning (EF) nr. 772/1999[5], der også er benyttet i denne undersøgelse. For så vidt angår hele fiskefileter og fileter udskåret i stykker blev der taget hensyn til forarbejdningsomkostningerne.

(133) Når importen finder sted til en cif-pris, Fællesskabets grænse, der svarer til eller er højere end den fastsatte mindsteimportpris, skal der ikke betales told. Hvis importen sker til en lavere pris, skal forskellen mellem den faktiske pris og mindsteimportprisen betales. Da import fra Norge til priser svarende til eller over mindsteimportprisen vil eliminere virkningerne af den skadelige dumping, er det hensigtsmæssigt, at mindsteimportprisen anvendes på al import fra Norge undtagen importen fra ét selskab, for hvilket det blev konstateret, at dumpingmargenen var ubetydelig, jf. betragtning (33).

8. Endelig opkrævning af den midlertidige told

(134) På grund af størrelsen af de dumpingmargener, der er konstateret for de eksporterende producenter i Norge, og den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af den midlertidige antidumpingtold, som er indført ved forordningen om midlertidig told som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1010/2005, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told. For så vidt som den endelige told er lavere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed med niveauet for den endelige told, endeligt.

(135) Den midlertidige antidumpingtold i form af en værditold på mellem 6,8 % og 24,5 % for de importerede varer, som blev indført ved Kommissionens forordning (EF) nr. 628/2005 og anvendt fra den 27. april 2005 til den 4. juli 2005, frigives imidlertid. En opkrævning af værditold vil være et uforholdsmæssigt skridt for at afhjælpe den skadelige dumping, da markedspriserne i denne periode lå betydeligt over den mindsteimportpris, som blev indført for at tage højde for nye og uforudsete forhold på markedet. De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1010/2005[6], opkræves endeligt under hensyntagen til den mindsteimportpris, der er indført. De beløb, for hvilke der i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1010/2005 er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge ud over den endelige told, frigives.

9. Mulighederne for at håndhæve mindsteimportprisen

(136) Efter meddelelsen om undersøgelsesresultaterne blev det fremført, at en mindsteimportpris kan være vanskeligere at håndhæve og medføre en større risiko for urigtig angivelse af varernes toldværdi end andre former for foranstaltninger. Da der er tegn på, at mindsteimportprisen i et vist omfang er blevet omgået, siden den blev indført den 1. juli 2005, og i betragtning af mulighederne for kompensationsordninger i denne sektor er det nødvendigt at indføre et system med dobbelte foranstaltninger. Dette dobbeltsystem består af en mindsteimportpris (se betragtning (129) til (133)) og en fast told. Den faste told blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9, stk. 4, beregnet på grundlag af den vejede gennemsnitlige skadesmargen, da denne var lavere end den vejede gennemsnitlige dumpingmargen. For at sikre, at mindsteimportprisen overholdes, bør importørerne gøres bekendt med, at hvis det ved en kontrol efter importen konstateres (i), at den nettopris, frit Fællesskabets grænse, der faktisk er betalt af den første uafhængige kunde i Fælleskabet (”prisen efter importen”), er lavere end den nettopris, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, der følger af toldangivelsen; og (ii) at prisen efter importen er lavere end mindsteimportprisen, vil der med tilbagevirkende kraft blive anvendt en fast told på de relevante transaktioner, medmindre anvendelsen af den faste told plus prisen efter importen giver et beløb (faktisk betalt pris plus fast told), der stadig er lavere end mindsteimportprisen. I så fald anvendes et toldbeløb, der svarer til forskellen mellem mindsteimportprisen og prisen efter importen. Toldmyndighederne bør omgående underrette Kommissionen, når de finder tegn på urigtige angivelser.

(137) I denne forbindelse og for at besvare de spørgsmål, der er rejst, vil Kommissionen gennem et system med tre søjler sikre, at foranstaltningerne fortsat er relevante og også overholdes fuldt ud. For det første henvises der til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks[7], bl.a. til artikel 78, hvorefter toldmyndighederne kan foretage kontrol af handelsdokumenter og -data vedrørende import eller eksport af de pågældende varer samt i forbindelse med senere erhvervsmæssige transaktioner med de samme varer. Kontrollen kan gennemføres over for klarereren og alle personer, som direkte eller indirekte af forretningsmæssige grunde er berørt af transaktionerne, samt alle andre personer, der i kraft af deres erhverv måtte være i besiddelse af de nævnte dokumenter og data. Myndighederne kan også undersøge varerne.

(138) For bedst muligt at imødegå risikoen for overvæltning af foranstaltningerne, især mellem forretningsmæssigt forbundne selskaber, vil Fællesskabets institutioner for det andet omgående indlede en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 12, stk. 1, og gøre import til genstand for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5, hvis der fremlægges beviser for en sådan adfærd.

(139) Fællesskabets institutioner vil bl.a. benytte sig af oplysninger fra nationale toldmyndigheder om overvågning af importen og af oplysninger, der afgives af medlemsstaterne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6.

(140) Endelig vil Kommissionen overvåge udviklingen på fællesskabsmarkedet for opdrættede laks. Hvis det fremgår af denne overvågning, at de gældende foranstaltninger ikke længere er nødvendige eller tilstrækkelige til at modvirke den skadelige dumping, kan Kommissionen overveje at indlede og hurtigt gennemføre en fornyet undersøgelse på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 3 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af opdrættede (ikke vilde) laks, også som filet, fersk, kølet eller frosset, henhørende under KN-kode ex 0302 12 00, ex 0303 11 00, ex 0303 19 00, ex 0303 22 00, ex 0304 10 13 og ex 0304 20 13 (i det følgende benævnt ”opdrættede laks”) med oprindelse i Norge.

2. Vilde laks er ikke omfattet af den endelige antidumpingtold. I forbindelse med denne forordning forstås der ved vilde laks fisk, som de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der antager angivelsen til overgang til fri omsætning, ved hjælp af alle relevante dokumenter, der fremlægges af de berørte parter, finder godtgjort er fanget til havs for så vidt angår atlanterhavs- eller stillehavslaks eller i floder for så vidt angår donaulaks.

3. Den endelige antidumpingtold for Nordlaks Oppdrett AS udgør:

Selskab | Endelig told | Taric-tillægskode |

Nordlaks Oppdrett AS, Boks 224, 8455 Stokmarknes, Norge | 0,0 % | A707 |

4. For alle andre selskaber (Taric-tillægskode A999) fastsættes den endelige antidumpingtold til forskellen mellem den i stk. 5 fastsatte mindsteimportpris og nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, hvis sidstnævnte er lavere end førstnævnte. Der opkræves ikke told, hvis nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, er lig med eller højere end den tilsvarende mindsteimportpris, der er fastsat i stk. 5.

5. For så vidt angår stk. 4 finder den mindsteimportpris, der er anført i kolonne 2 i nedenstående tabel, anvendelse. Hvis det ved kontrol efter importen konstateres, at den nettopris, frit Fællesskabets grænse, som faktisk er betalt af den første uafhængige kunde i Fællesskabet (prisen efter importen), er lavere end den nettopris, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, der følger af toldsangivelsen, og at prisen efter importen er lavere end mindsteimportprisen, anvendes den faste antidumpingtold, der er anført i kolonne 3 i nedenstående tabel, medmindre anvendelsen af den i kolonne 3 anførte faste told plus prisen efter importen fører til et beløb (faktisk betalt pris plus fast told), der stadig er lavere end den mindsteimportpris, der er anført i kolonne 2 i nedenstående tabel. I dette tilfælde anvendes et toldbeløb svarende til forskellen mellem den mindsteimportpris, der er anført i kolonne 2 i nedenstående tabel, og prisen efter importen. Når en sådan fast antidumpingtold opkræves med tilbagevirkende kraft, sker dette med fradrag af tidligere betalt antidumpingtold beregnet på grundlag af mindsteimportprisen.

Opdrættede laks i følgende fremtrædelsesform | Mindsteimportpris (EUR pr. kg af varens nettovægt) | Fast told (EUR pr. kg af varens nettovægt) | Taric-kode |

Hel fisk, fersk, kølet eller frosset | 2,80 | 0,40 | 0302 12 00 12, 0302 12 00 33, 0302 12 00 93, 0303 11 00 93, 0303 19 00 93, 0303 22 00 12, 0303 22 00 83 |

Renset, med hoved, fersk, kølet eller frosset | 3,11 | 0,45 | 0302 12 00 13, 0302 12 00 34, 0302 12 00 94, 0303 11 00 94, 0303 19 00 94, 0303 22 00 13, 0303 22 00 84 |

Anden (herunder renset, uden hoved), fersk, kølet eller frosset | 3,49 | 0,50 | 0302 12 00 15, 0302 12 00 36, 0302 12 00 96, 0303 11 00 18, 0303 11 00 96, 0303 19 00 18, 0303 19 00 96, 0303 22 00 15, 0303 22 00 86 |

Hele fiskefileter og fileter udskåret i stykker, af stykvægt over 300 g pr. filet, ferske, kølede eller frosne, med skind | 5,01 | 0,73 | 0304 10 13 13, 0304 10 13 94, 0304 20 13 13, 0304 20 13 94 |

Hele fiskefileter og fileter udskåret i stykker, af stykvægt over 300 g pr. filet, ferske, kølede eller frosne, uden skind | 6,40 | 0,93 | 0304 10 13 14, 0304 10 13 95, 0304 20 13 14, 0304 20 13 95 |

Andre hele fiskefileter og fileter udskåret i stykker, af stykvægt 300 g eller derunder pr. filet, ferske, kølede eller frosne | 7,73 | 1,12 | 0304 10 13 15, 0304 10 13 96, 0304 20 13 15, 0304 20 13 96 |

6. I tilfælde, hvor varerne er blevet beskadiget inden overgangen til fri omsætning, og den pris, der faktisk er betalt eller skal betales, derfor fordeles med henblik på fastsættelse af toldværdien i henhold til artikel 145 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93[8], nedsættes den antidumpingtold, der er beregnet på grundlag af stk. 4 og 5, med en procentdel, der svarer til fordelingen af den pris, der faktisk er betalt eller skal betales.

7. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er angivet.

Artikel 2

De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 628/2005 før ikrafttrædelsen af Kommissionens forordning (EF) nr. 1010/2005, frigives.

De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold på importen af opdrættede laks med oprindelse i Norge i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1010/2005, opkræves endeligt efter følgende regler:

a) De beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed ud over den endelige told, frigives.

b) I tilfælde, hvor den endelige told er højere end den midlertidige told, opkræves kun de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed med niveauet for den midlertidige told, endeligt.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den ...

På Rådets vegne

Formand

[1] EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Forordningen som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 461/2004 (EFT L 77 af 13.3.2004, s. 12).

[2] EUT C 261 af 23.10.2004, s. 8.

[3] EUT L 104 af 23.4.2005, s. 5.

[4] EUT L 170 af 1.7.2005, s. 32.

[5] EFT L 101 af 16.4.1999, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 321/2003 (EUT L 47 af 21.2.2003, s. 3).

[6] EUT L 170 af 1.7.2005, s. 32.

[7] EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 648/2005 (EUT L 117 af 4.5.2005, s. 13).

[8] EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1, som senest ændret ved forordning (EF) nr. 883/2005 (EUT L 148 af 11.6.2005, s. 5).