18.8.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 202/33

1.

Forslaget er baseret på den evalueringsrapport, som Kommissionen forelagde i april 2003 i medfør af artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 om undersøgelser, der foretages af OLAF (1). Forslaget er også en opfølgning af et løfte, som Kommissionens formand gav Budgetkontroludvalget den 18. november 2003, da Kommissionens lovgivnings- og arbejdsprogram for 2004 blev forelagt. Formålet med Kommissionens forslag er at gøre OLAF's konkrete indsats mere effektiv ved, at der gives Kontoret konkret mulighed for, at det kan koncentrere sig om sine prioriteter, og at afklare visse procedurer, så det kan gennemføre sine undersøgelser hurtigere. Formandens erklæring gik imidlertid længere end Kommissionens forslag; ud over ændringer af undersøgelsesprocedurerne stillede han nemlig også en omorganisering af selve Kontoret i udsigt.

2.

Kommissionens formand havde nemlig anført, at en omfokusering af OLAF's aktiviteter betød, at det måske ville være hensigtsmæssigt, at Kommissionens tjenester igen fik pålagt visse horisontale opgaver, som ikke vedrørte undersøgelserne, og at det ville blive nødvendigt at tage OLAF's forvaltningspraksis (governance) (2) op til fornyet overvejelse. Da OLAF nu har en større arbejdsbyrde med den udvidede Union, foreslog han endelig at forbedre Kontorets effektivitet ved at øge personaleressourcerne og omfokusere opgaverne, så der i højere grad lægges vægt på undersøgelsesarbejdet, og at tilpasse forordningen mv. Kun det sidste af de forslag, Kommissionens formand fremsatte, (tilpasning af forordningen) er omfattet af forslaget om ændring af forordning (EF) nr. 1073/1999. En omfokusering af Kontorets nuværende opgaver ville have krævet en ændring af Kommissionens afgørelse 1999/352/EF, EKSF, Euratom af 28. april 1999 om oprettelse af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (3).

3.

Det fremgår af præamblen, at formålet med forslaget er at ændre forordningen på fem vigtige områder, uden at medlemsstaternes beføjelser og ansvar på nogen måde drages i tvivl og under overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Det drejer sig om følgende fem områder:

4.

I nedenstående bemærkninger tages resultaterne af den revision af Kontoret i betragtning, som er omhandlet i Revisionsrettens særberetning nr. 1/2005.

5.

Anvendelsen af princippet om hensigtsmæssighed i forbindelse med indledning af en undersøgelse kan betragtes som et spørgsmål om effektivitet, og Retten hilser denne ændring velkommen. Den umiddelbare praktiske effekt vil imidlertid være begrænset. Som det fremgår af særberetningen, er antallet af seriøse anmeldelser, som Kontoret modtager, nemlig ikke så stort, at det er nødt til at vælge mellem flere forskellige undersøgelser.

6.

At fastsætte prioriteter og lægge en tidsplan hænger sammen. Erfaringen har vist, at mange af de undersøgelser, Kontoret foretager, tager længere tid, end det er rimeligt (12-18 måneder). Det ville derfor være hensigtsmæssigt at sætte en frist for, hvornår en undersøgelse skal være afsluttet.

7.

Retten støtter forslaget om, at Kontoret i højere grad skal være forpligtet til at informere de pågældende institutioner eller organer om igangværende undersøgelser. Ophævelsen af retten til at udsætte denne underretning i den nuværende forordnings artikel 4, stk. 5, medfører imidlertid en vis uklarhed. Det, at der ikke er nogen bestemmelse om dette spørgsmål, betyder, at det ikke er udelukket, at man kan tilbageholde oplysninger. Kommissionens forslag bør ændres, så det sikres, at underretningspligten ikke tilsidesættes uberettiget med det påskud, at undersøgelsen kræver fortrolighed for, at man kan sikre en effektiv gennemførelse heraf.

8.

På områderne landbrugsstøtte, strukturfondene og egne indtægter giver forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 Kommissionen ret til »kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser«.

9.

I forslaget udvides denne forordnings anvendelsesområde til også at omfatte direkte udgifter (interne politikker, bistand til tredjelande osv.). Kontoret skulle dermed få mulighed for at vælge mellem flere interventionsforanstaltninger, navnlig med hensyn til samarbejdet med de nationale myndigheder. Rettens revision har bekræftet, at der er svagheder på dette område. Retten hilser derfor Kommissionens forslag velkommen.

10.

Kommissionen finder det hensigtsmæssigt, at de grundlæggende principper, der bør gælde for undersøgelserne, anføres i forordningen. Retten tilslutter sig denne opfattelse.

11.

Det skal sikres, at retsreglerne vedrørende undersøgelser overholdes. I henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 1073/1999 skal klager, der indbringes under en igangværende undersøgelse, og som vedrører undersøgelser, der foretages af OLAFs efterforskere, indbringes for Kontorets direktør. Det er ikke en tilfredsstillende løsning, da det ikke sikrer klageren en uafhængig behandling af sagen. Nogle af de personer, som har været genstand for en undersøgelse, har derfor i stedet valgt at gå til Ombudsmanden, når de mente, at deres grundlæggende rettigheder var blevet overtrådt. Denne procedure har vist sig at være utilfredsstillende, og den har undertiden ført til situationer, hvor Ombudsmanden er blevet anset for at blande sig i en igangværende undersøgelse. I Kommissionens forslag får Overvågningsudvalget til opgave at kontrollere efterforskernes handlemåde. Denne løsning er ikke bedre, da den er i strid med princippet om, at udvalget ikke må gribe ind i igangværende undersøgelsers forløb.

12.

Ansvaret for at kontrollere undersøgelsesakternes lovlighed bør gives til et organ, som er upartisk, og som ikke på grund af andre aspekter ved dets mandat kan blive involveret i undersøgelsernes forløb.

13.

Kommissionens forslag afklarer ikke Overvågningsudvalgets rolle med hensyn til foreneligheden mellem princippet om, at udvalget ikke må gribe ind i igangværende undersøgelser, og Kontorets pligt til at indhente en udtalelse fra udvalget i forbindelse med en igangværende undersøgelse, når fristen på tolv måneder er overskredet, eller når udvalget skal informeres om, at en sag sendes videre til de retlige myndigheder. Det er derfor nødvendigt at gøre det endnu mere klart, at Overvågningsudvalget ikke må gribe ind i igangværende undersøgelser.

14.

Kommissionen foreslår, at antallet af medlemmer i Overvågningsudvalget hæves fra fem til syv. Dette forslag er ikke baseret på en objektiv analyse af udvalgets opgaver og funktionsmåde. Medlemmernes opgaver er sporadiske, og de kan derfor ikke foretage en tilbundsgående undersøgelse af sagsakterne. For at give medlemmerne mulighed for at arbejde mere effektivt ville det være at foretrække, at i det mindste nogle af dem havde erfaring fra fællesskabssager, og navnlig fra undersøgelser.

15.

I henhold til artikel 11, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1073/1999 skal Overvågningsudvalget holde mindst ti møder om året. Men hvis udvalget skal koncentrere sig om at beskytte uafhængigheden af OLAF's undersøgelsesfunktion, burde der ikke stilles krav til det om, at det skal afholde møde næsten hver måned. Endvidere burde en gennemgang af Overvågningsudvalgets rolle og funktionsmåde medføre en nedskæring i antallet af stillinger i dets sekretariat.