This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52005AA0002
Opinion No 2/2005 on the proposal for a Council Regulation laying down general provisions on the European Regional Development Fund, the European Social Fund and the Cohesion Fund (COM(2004) 492 final of 14 July 2004)
Udtalelse nr. 2/2005 om forslag til Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (KOM(2004) 492 endelig af 14. juli 2004)
Udtalelse nr. 2/2005 om forslag til Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (KOM(2004) 492 endelig af 14. juli 2004)
EUT C 121 af 20.5.2005, p. 14–34
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
20.5.2005 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 121/14 |
UDTALELSE Nr. 2/2005
om forslag til Rådets forordning om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden (KOM(2004) 492 endelig af 14. juli 2004)
(artikel 248, stk. 4, andet afsnit, EF)
(2005/C 121/02)
INDHOLD
1-29 |
GENERELLE BEMÆRKNINGER |
30 |
SÆRLIGE BEMÆRKNINGER |
REVISIONSRETTEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 5, 10, 158-162, 248, stk. 4, andet afsnit, artikel 274 og 279,
under henvisning til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (1) og gennemførelsesbestemmelserne hertil (2),
under henvisning til Rådets anmodning om udtalelse, som Retten modtog den 3. januar 2005,
under henvisning til Kommissionens forslag til en forordning med generelle bestemmelser (3),
under henvisning til den udvidede effektanalyse på den foreslåede lovpakke om revision af de gældende forordninger om forvaltningen af strukturfondene og Samhørighedsfonden (4),
under henvisning til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om ansvarsfordelingen mellem medlemsstaterne og Kommissionen ved delt forvaltning af strukturfondene og Samhørighedsfonden (5),
under henvisning til meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og til Europa-Parlamentet »Fremtiden skaber vi i fællesskab — politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU« (6),
under henvisning til meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om de finansielle overslag for perioden 2007-2013 (7),
under henvisning til Rettens udtalelse nr. 2/2004 (8) om indførelse af »én enkelt revisionsmodel«,
og ud fra følgende betragtninger:
Artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab fastsætter, at på de områder, som ikke hører under dets enekompetence, handler Fællesskabet kun, hvis og i det omfang målene på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger bedre kan gennemføres på fællesskabsplan.
I henhold til artikel 274 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab gennemfører Kommissionen budgettet på eget ansvar i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, og medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen med henblik på at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med dette princip.
På strukturfondsområdet og på samhørighedsfondsområdet gennemfører Kommissionen budgettet ved delt forvaltning med medlemsstaterne, jf. artikel 53, stk. 3, i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Det fastsættes i finansforordningens artikel 54, at de gennemførelsesopgaver, der uddelegeres til tredjemand, skal være præcist defineret, og at det skal kontrolleres nøje, hvordan de udføres.
Produktiv og effektiv intern kontrol af Den Europæiske Unions budget omfatter fastlæggelse af klare og konsekvente mål, effektiv samordning, oplysninger om omkostninger og udbytte og sikkerhed for, at bestemmelserne følges konsekvent.
De interne kontrolsystemer, der dækker Den Europæiske Unions indtægter og udgifter, bør give rimelig sikkerhed for, at indtægterne er indgået og udgifterne betalt i overensstemmelse med retsforskrifterne og forvaltet på en sådan måde, at man har fået value for money —
VEDTAGET FØLGENDE UDTALELSE:
GENERELLE BEMÆRKNINGER
Indledning
1. |
Med dette forslag til forordning bekræftes i hovedtræk de rammer, der er blevet indført i de foregående programmeringsperioder. Sigtet med forslaget er også mere forenklede procedurer, bl.a. hvad angår finansieringsinstrumenterne, valg af emner og mere generelt gennemførelses-, forvaltnings- og kontrolsystemerne. Retten har navnlig undersøgt, hvilke konsekvenser de foreslåede foranstaltninger vil få på den økonomiske forvaltning og kontrollen. |
Ansvaret for gennemførelsen af fællesskabsbudgettet
2. |
Retsgrundlaget for gennemførelsen af fællesskabsbudgettet er EF-traktatens artikel 274, hvori det fastsættes, at Kommissionen gennemfører budgettet på eget ansvar i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og i samarbejde med medlemsstaterne. |
3. |
Fællesskabsbudgettet gennemføres ved anvendelse af forskellige forvaltningsmåder, og strukturforanstaltningerne hører ind under de områder, hvor Kommissionen gennemfører budgettet »ved delt forvaltning«, hvor »der (overdrages) budgetgennemførelsesopgaver til medlemsstaterne« (9). Ikke blot en lang række tjenester inden for Kommissionen, men også hundredvis af administrationer og organer i medlemsstaterne på nationalt, regionalt og lokalt plan deltager i forvaltningen og kontrollen af strukturforanstaltningerne. Disse foranstaltninger kan fremover komme til at tegne sig for næsten halvdelen af bevillingerne på fællesskabsbudgettet. |
4. |
Den gældende forordning om strukturforanstaltningerne (forordning (EF) nr. 1260/1999) fastsætter allerede som følger:
|
5. |
Artikel 12 i forslaget til forordning henviser til delt forvaltning i henhold til finansforordningens artikel 53, stk. 3. Men det er ikke anført i forslaget, at Kommissionen har det endelige ansvar. Sidste punktum i artikel 12, stk. 1, fastslår, at »medlemsstaterne og Kommissionen sikrer overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning«. Artikel 12, stk. 2, begrænser i det væsentlige Kommissionens ansvar for gennemførelsen af budgettet til efterprøvelse af »eksistensen af og funktionsmåden for forvaltnings- og kontrolsystemerne i medlemsstaterne […]«. I henhold til artikel 69, stk. 1, påhviler ansvaret alene medlemsstaterne: »Medlemsstaterne er ansvarlige for den forsvarlige økonomiske forvaltning af de operationelle programmer og for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.« Endvidere pålægger forslaget medlemsstaterne en generel forpligtelse til at sikre, at foranstaltningerne er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen (artikel 39, litra f), artikel 59, litra a), artikel 60, litra b), punkt ii), og artikel 66, stk. 2, litra g)). Men selv om gennemførelsesopgaverne delegeres til medlemsstaterne, betyder det ikke, at Kommissionens endelige ansvar begrænses. Når medlemsstaterne både modtager fællesskabsmidler til foranstaltninger og er ansvarlige for gennemførelsen af disse foranstaltninger, kan kun Kommissionen sikre, at fællesskabsmålene forfølges på en ensartet og konsekvent måde. Det er derfor absolut nødvendigt, at princippet i traktatens artikel 274 om, at Kommissionen gennemfører budgettet på eget ansvar, fastslås helt utvetydigt i de artikler, som omhandler medlemsstaternes ansvar. |
6. |
Det skal påpeges, at hvis Kommissionen ikke længere havde det endelige ansvar for budgettets gennemførelse, ville Fællesskabets budgetsystem ikke længere have megen betydning, specielt ikke dechargeproceduren. Budgetmyndighedens henstillinger (EF-traktatens artikel 276, stk. 3) ville nemlig så slet ikke have nogen effekt i praksis. |
Det foreslåede retsgrundlag
Betingelserne for en egnet kontrolramme
7. |
For at gøre det muligt for Kommissionen at udøve sit endelige ansvar i forbindelse med budgetgennemførelsen bør der i forslaget til forordning tages højde for følgende centrale elementer, der ligger til grund for Rettens udtalelse nr. 2/2004 om én enkelt revisionsmodel. |
i) Kontrollens intensitet
8. |
I de gældende regler er der ingen bestemmelser om kontrolintensiteten hos den endelige støttemodtager. Denne intensitet bør fastsættes på grundlag af en sammenligning af de kontrolomkostninger, som medlemsstaterne skal betale, og dem, som Kommissionen skal betale, og det udbytte, de giver. Spørgsmålet om fastsættelse af en acceptabel sikkerhedstærskel og væsentlighedstærskel tages kun indirekte op (artikel 61, stk. 1, litra e), punkt ii), og artikel 61, stk. 1, litra g)). Det ville være hensigtsmæssigt at indføre præcise kriterier i de gennemførelsesregler, der er omhandlet i artikel 58, stk. 6. Det bliver også nødvendigt at definere begreberne »rimelig vished« og »gyldigheden af ansøgningen (om betaling)«. |
ii) Definition af egnede standarder
9. |
Udtrykket »internationale revisionsstandarder« (artikel 61, stk. 1, litra a)) er ikke tilstrækkeligt præcist til, at kontrolprocedurerne bliver baseret på fælles standarder og principper. I ovennævnte gennemførelsesregler bør der indføres en bestemmelse om en procedure med forudgående godkendelse, som omfatter både revisionssystemerne og foranstaltningerne. |
iii) Rammerne for forvaltnings- og kontrolsystemerne i medlemsstaterne
10. |
Finansforordningens artikel 54 fastsætter, at de gennemførelsesopgaver, der uddelegeres til tredjemand, skal være præcist defineret, og at det skal kontrolleres nøje, hvordan de udføres. Det fastslås i artikel 35, stk. 1, i gennemførelsesbestemmelserne til finansforordningen, at når Kommissionen gennemfører budgettet ved delt forvaltning, undersøger den forud ved dokumentkontrol og kontrol på stedet, om der findes relevante og velfungerende procedurer og systemer i forvaltningsenhederne. Forslaget til forordning afviger fra disse principper, for heri fastsættes det, at forud for Kommissionens vedtagelse af et operationelt program er det kun medlemsstaterne, der skal påse, at der er indført forvaltnings- og kontrolsystemer (artikel 70). På de betingelser ville det være hensigtsmæssigt at indføre en regel om, at Kommissionen skal godkende eller i det mindste fastlægge rammerne for udpegning af de nationale forvaltnings- og kontrolorganer. Endvidere ville det være hensigtsmæssigt at oprette et formidlende organ på nationalt plan, der kan optræde som kontaktled til fællesskabsmyndigheden. |
11. |
Med et system, hvor forvaltningen af projekterne er lagt ud til de nationale og regionale myndigheder, er det absolut nødvendigt, at fællesskabskontrollen også styrkes væsentligt (10). De anførte betingelser er endnu vigtigere, fordi reglerne om udgifternes støtteberettigelse fra nu af i det væsentligste fastsættes på nationalt plan. |
Ansvaret for transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed
12. |
Det er fastsat i finansforordningen (artikel 60, stk. 1), at den anvisningsberettigede skal sørge for, at udgifter er lovlige og formelt rigtige. Finansforordningen foreskriver også (artikel 53, stk. 6), at medlemsstaterne ved delt forvaltning ved regelmæssig kontrol skal sikre sig, at de foranstaltninger, der skal finansieres over fællesskabsbudgettet, er blevet gennemført korrekt, og endvidere, at de skal træffe passende foranstaltninger for at forebygge uregelmæssigheder og svig og eventuelt indlede retsforfølgning for at inddrive midler, der er udbetalt uretmæssigt. |
13. |
Sammenholder man disse bestemmelser med forslaget til forordning, pålægger forslaget (artikel 69, stk. 1) medlemsstaterne ansvaret for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed (jf. punkt 5). Denne ansvarsoverdragelse til medlemsstaterne er i øvrigt en logisk følge af bestemmelsen i artikel 70 om, at de skal godkende forvaltnings- og kontrolsystemerne. |
14. |
I tilfælde af tvivl med hensyn til, om systemerne fungerer hensigtsmæssigt, eller i tilfælde af afslørede eller formodede uregelmæssigheder kan Kommissionen afbryde betalingsfristen i seks til tolv måneder (artikel 89). I henhold til forslaget skal medlemsstaterne og Kommissionen også kunne vedtage finansielle korrektioner (forslagets artikel 99 og 100). Afbrydelse af betalingsfrister og finansielle korrektioner kan imidlertid kun i begrænset omfang bidrage til at sikre den nødvendige konsekvens i den daglige forvaltning. Hvor effektivt sådanne foranstaltninger virker afhænger først og fremmest af, hvor stort et antal kontroller der foretages. På den anden side vil de finansielle korrektioner først blive pålagt efter, at begivenhederne har fundet sted, så de vil ikke alene kunne rette op på alle konsekvenser af de foranstaltninger, som ikke er gennemført i overensstemmelse med de foreskrevne regler. |
Ansvaret for, at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning er fulgt
15. |
Den anvisningsberettigede skal i medfør af finansforordningens artikel 60, stk. 1, sørge for, at udgifter afholdes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Samme forordnings artikel 27 fastsætter, at budgetbevillingerne skal anvendes i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Denne bestemmelse forudsætter, at der for hver aktivitet, der finansieres over budgettet, opstilles specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte mål. Kommissionen skal foretage forudgående og efterfølgende evalueringer, som den så skal meddele de administrative tjenester, som afholder udgiften, samt lovgivningsmyndigheden og budgetmyndigheden. |
16. |
Forslaget til forordning overdrager medlemsstaterne ansvaret for, at den økonomiske forvaltning er forsvarlig (artikel 69). Men denne artikel fastsætter kun, at der skal gives »passende vejledning« i indførelse af forvaltnings- og kontrolsystemer med henblik på at sikre, at fællesskabsfinansieringen anvendes »effektivt og korrekt«. I forslaget til forordning anvendes begrebet effektivitet (11) næsten udelukkende om forvaltnings- og kontrolsystemerne, og implicit kun om systemerne til kontrol af lovligheden og den formelle rigtighed. I artikel 59 i forslaget fastsættes det kun, at forvaltningsmyndigheden er ansvarlig for »en effektiv og korrekt forvaltning og gennemførelse af det operationelle program«, og henviser (i litra e)) til de kvalitetsstandarder for forudgående evalueringer, som Kommissionen og medlemsstaterne er nået til enighed om. |
17. |
Hvad angår evalueringerne, fastsættes det i forslaget til forordning, at der anvendes de evalueringsmetoder og standarder (artikel 45, stk. 5), som Kommissionen og medlemsstaterne når til enighed om (artikel 59, litra e)). Det er særlig vigtigt, at der fastsættes standarder af høj kvalitet for de forudgående evalueringer, som medlemsstaterne skal foretage (artikel 46, stk. 2, og 46, stk. 3), og hvor bl.a. de operationelle programmers merværdi skal vurderes. |
18. |
Det er derfor særlig vigtigt, at de gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen skal vedtage i henhold til artikel 58, stk. 6, i forslaget til forordning, indeholder alle de nødvendige instrukser. |
Opbevaring af bilag
19. |
Artikel 88 i forslaget til forordning fastsætter, at alle udgiftsbilag skal opbevares i mindst tre år efter afslutningen af et operationelt program til brug for Kommissionen og Revisionsretten. Hvad angår samfinansierede foranstaltninger, hvor udgifternes støtteberettigelse i vidt omfang er underlagt nationale regler, vil det være hensigtsmæssigt at indføre en bestemmelse om, at uanset fristen på tre år kan der ved nationale bestemmelser fastsættes en længere frist. |
20. |
Disse bemærkninger gælder også forslagets bestemmelser om delvis afslutning af operationelle programmer (artikel 97). I dette særlige tilfælde afviger forslaget fra hovedreglen (artikel 88), for fristen for opbevaring af regnskabsbilag løber fra den delvise afslutning af et operationelt program (artikel 98, stk. 2). Den kontrol, der skal foretages ved afslutningen af programmeringsperioden for et operationelt program i dets helhed, vil derfor være meget begrænset, for bilagene for de foranstaltninger, der er blevet afsluttet forud herfor, vil så ikke længere være til rådighed. Skulle denne situation opstå, vil der efter Rettens opfattelse være tale om krænkelse af de revisions- og kontrolbeføjelser, som EF-traktatens artikel 248 tillægger den. |
Mere effektive aktiviteter
Programmering og fastsættelse af mål
21. |
I henhold til Kommissionens forslag skal hver medlemsstat fastsætte »en national strategisk referenceramme«, som skal være i overensstemmelse med »Fællesskabets strategiske retningslinjer til sikring af økonomisk, social og territorial samhørighed«, som Rådet skal vedtage (artikel 23). Retten bemærker imidlertid, at »den nationale strategiske referenceramme« ikke vedrører målet om »europæisk territorialt samarbejde«. |
22. |
Kommissionen har ikke anført tilstrækkeligt præcist, hvad »den nationale strategiske referenceramme« (artikel 25) skal indeholde (om foranstaltninger, ressourcefordeling og forventet effekt), så der er sikkerhed for, at medlemsstaterne giver en detaljeret beskrivelse af strategien for national og regional udvikling. De tematiske og territoriale prioriteringer, der har til formål at afgrænse de aktioner, der skal finansieres, er heller ikke defineret. Der er i øvrigt en risiko for, at referencerammen kun kommer til at dække de områder, som er omfattet af de medfinansierede aktioner. I så fald vil Kommissionen, som jo skal vedtage referencerammerne, ikke være i stand til at lægge vægten på bestemte aspekter i de operationelle programmer. |
23. |
De operationelle programmer er heller ikke præcist beskrevet, og medlemsstaterne skal ikke indsende oplysninger om de forskellige foranstaltninger, der skal iværksættes til opfyldelse af målene for de prioriterede opgaver. Det gør det vanskeligt at bedømme de forskellige foranstaltninger i forhold til hinanden. Målene skal kvantificeres ved anvendelse af et begrænset antal indikatorer for gennemførelse, resultater og virkning. I henhold til de gældende bestemmelser skal der foreligge en beskrivelse af forvaltningsreglerne for det operationelle program, men denne regel er ikke medtaget i det nye forslag (artikel 36). Derfor vil den nye »nationale strategiske referenceramme« ikke kunne tjene som et egentligt forvaltnings- og overvågningsredskab for Kommissionen, og det vil de operationelle programmer heller ikke længere. Det er således ikke klart, hvordan Kommissionen vil kunne sikre sig, at der vil blive foretaget koordinering med de operationelle programmer på nationalt plan. |
Bedre integrerede aktiviteter
24. |
I den udvidede effektanalyse giver Kommissionen ikke nogen begrundelse for, at der skal opretholdes særskilte fonde (i stedet for som nævnt i EF-traktatens artikel 161 at sammenlægge fondene). Kommissionen kunne godt have foretaget en indgående analyse af fordele og ulemper ved de forskellige muligheder. Den udvidede effektanalyse indeholder faktisk argumenter til fordel for oprettelsen af en enkelt fond. Det konstateres i analysen, at for så vidt angår det nuværende mål nr. 2, har det været umuligt at iværksætte egnede politikker, fordi de finansierede projekter dækker så mange forskellige emner, samtidig med at inddelingen i områder har resulteret i spredning af midlerne. I øvrigt har synergieffekten af EFRU- og ESF-aktiviteterne inden for rammerne af mål nr. 3 ikke kunnet udnyttes tilstrækkeligt. Det konkluderes derfor, at der er behov for
|
25. |
For at forenkle proceduren indfører Kommissionen princippet om »en fond/et operationelt program«. Dette forslag fremmer ikke bestræbelserne på at finde frem til de nødvendige synergier. |
26. |
I forbindelse med konvergens-målet er det særlig vanskeligt at se det berettigede i, at EFRU-fonden og Samhørighedsfonden holdes adskilt. Disse fonde finansierer principielt de samme operationelle programmer og vedrører de samme emner (transportinfrastruktur, projekter/foranstaltninger på miljøområdet). Foranstaltningerne/projekterne supplerer ofte hinanden indbyrdes (f.eks. finansierer Samhørighedsfonden den ene del af en motorvej og EFRU den anden). Forskellene mellem de to fonde skal findes i bestemmelserne om regionernes/medlemsstaternes støtteberettigelse (regioner, hvis BNI pr. capita er på mindre end 75 % af Fællesskabets gennemsnit (strukturfondene), medlemsstater, hvis BNI pr. capita er på mindre end 90 % af Fællesskabets gennemsnit (Samhørighedsfonden)), bestemmelserne om lofterne for fondenes bidrag (artikel 51: 85 % for Samhørighedsfondens vedkommende, 75 % for EFRU's vedkommende, selv om støtten fra EFRU i ekstraordinære tilfælde kan forhøjes til maksimalt 85 % (artikel 51, stk. 4, og artikel 52, stk. 1), og på forfinansieringssatserne (artikel 81), som er 7 % for strukturfondene og 10,5 % for Samhørighedsfonden. Foranstaltningerne under EFRU og projekterne under Samhørighedsfonden forvaltes ofte af de samme offentlige myndigheder. Begreberne store projekter og indtægtsgivende projekter opereres der med både i EFRU og i Samhørighedsfonden. Skal man sikre kohærens, vil det være hensigtsmæssigt kun at have én fond, i det mindste for så vidt angår EFRU og Samhørighedsfonden, for de forskelle, der er anført ovenfor, udgør ikke de store hindringer. |
27. |
Når man læser artikel 3, stk. 2, i forslaget, er det vanskeligt at se forskellen mellem de foranstaltninger, der er omfattet af litra a), og dem, der er omfattet af litra b). Den egentlige forskel forekommer at være »territorial« (støtteberettigede områder) og »finansiel« (godkendt støtte). |
28. |
I praksis betyder bestemmelsen i artikel 33 (én fond, der finansierer, og højst 5 % fra en anden fond), at procedurerne kompliceres yderligere som følge af, at der findes flere fonde. |
Et hensigtsmæssigt administrativt apparat i Kommissionen
29. |
Retten har tidligere (12) gjort opmærksom på, at der opstår forsinkelser i Kommissionen i de forskellige faser af programmeringen eller i gennemførelsen af kontrollen. Det er derfor absolut nødvendigt, at der indføres egnede administrative strukturer og procedurer. Endvidere bør der i flere af de foreslåede bestemmelser fastsættes præcise frister (artikel 31, stk. 5, artikel 32, stk. 2, artikel 40, stk. 3, artikel 85, stk. 2, og artikel 96, stk. 1). Det ville også være hensigtsmæssigt, hvis revisionsstrategien, ressourceallokeringen og det krævede sikkerhedsniveau blev fastsat i fællesskab af de tjenester, der er ansvarlige for de forskellige fonde. |
SÆRLIGE BEMÆRKNINGER
30. |
Retten forelægger i tabellen nedenfor sine særlige bemærkninger. I denne del gør Retten gentagne gange opmærksom på, at der ikke er angivet præcise frister, eller at bestemmelser i forslaget ikke er klart formuleret. Disse forhold kan give anledning til divergerende fortolkninger og undergrave retsvirkningen af de bestemmelser, der er tale om. |
KOMMISSIONENS FORSLAG |
RETTENS BEMÆRKNINGER |
||||||||||||||||||||||
Artikel 3, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||
|
Henvisningen til Fællesskabets indsats i henhold til EF-traktatens artikel 158 er ufuldstændig, for landdistrikternes udvikling er ikke med. Men længere nede i teksten (i stk. 3) er det anført, at støtten fra fondene anvendes på en hensigtsmæssig måde til støtte for fornyelse af landdistrikter og fiskeriafhængige områder via økonomisk diversificering, og til støtte for bjergområder. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 3, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||
|
I forslaget til forordning figurerer begrebet »administrativ effektivitet« blandt de opgaver, der finansieres under »konvergens-målet«. Begrebet »forvaltningsmæssig effektivitet« i artikel 25, stk. 3, litra b), og »effektiviteten i administration« i artikel 26, stk. 3, litra c), bør defineres, især fordi der i forslaget til forordning også opereres med begrebet »administrativ kapacitet« (artikel 44, stk. 1). |
||||||||||||||||||||||
Artikel 5, stk. 1 og 2 |
|||||||||||||||||||||||
|
Det er ikke hensigtsmæssigt at fastsætte de støtteberettigede regioner alene på grundlag af deres BNP, fordi forskellene mellem udviklingsniveauerne har så mange dimensioner. Man kan nemlig ikke se bort fra sådanne aspekter som basisinfrastrukturniveauet, arbejdsløshedsprocenten, arbejdsproduktiviteten, den økonomiske struktur, uddannelse, miljøkvalitet, fraflytning, forskning og udvikling. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 5, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||
|
Den (anden) procent af Fællesskabets gennemsnit bør anføres. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 6, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||
|
Det skal påpeges, at målet om »regional konkurrenceevne og beskæftigelse« dækker et område, som geografisk kan være meget vidtrækkende, og som derfor ikke er selektivt. Kriterierne for støtteberettigelse under dette mål bør defineres. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 7, stk. 1 og 2 |
|||||||||||||||||||||||
|
Forud for forslaget til målet om »europæisk territorialt samarbejde« burde Kommissionen have analyseret situationen i disse områder og defineret deres behov klart, således at indsatsen kan koncentreres om bestemte områder. Forordningens bestemmelser om valg af støtteberettigede områder bør suppleres med præcise kriterier, og kriterierne bør vægtes. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 10, stk. 3 |
|||||||||||||||||||||||
|
I artikel 10, stk. 1, litra b), henvises der til de økonomiske partnere og arbejdsmarkedets parter. Det ville være hensigtsmæssigt at anvende samme udtryk i stk. 3. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 13 |
|||||||||||||||||||||||
|
Der er kun fastsat en procedure til kontrol af anvendelsen af additionalitetsprincippet for konvergensmålet. For så vidt angår de to andre mål, som tegner sig for ca. 20 % af bevillingerne, er der ikke fastsat en sådan kontrolordning. Det præciseres kun i begrundelsen (punkt 5.3), at det i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet påhviler medlemsstaterne at foretage denne kontrol. Det fastsættes heller ikke, at Kommissionen skal informeres om resultaterne af medlemsstaternes kontroller. Det er en ændring i forhold til den gældende lovgivning (artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1260/1999). |
||||||||||||||||||||||
Artikel 13, stk. 3 |
|||||||||||||||||||||||
|
Muligheden for at tage de almindelige makroøkonomiske betingelser og særlige økonomiske situationer i betragtning uden yderligere instrukser giver grundlag for et meget vidt skøn. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 16, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||
|
Det ville være en hjælp at få oplyst, hvordan de forskellige kriterier vægtes ved fordelingen af midlerne til de forskellige komponenter. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 16, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||
|
Det er ikke angivet, hvad der forstås ved »objektiv og retfærdig«. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 17, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||
|
Det ville være en hjælp at få oplyst, hvordan de forskellige kriterier vægtes ved fordelingen af midlerne til de forskellige komponenter. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 17, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||
|
Det vil være en hjælp at få præciseret, hvordan fordelingen mellem EFRU og ESF skal foretages. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 17, stk. 4 |
|||||||||||||||||||||||
|
Det er ikke angivet, hvad der forstås ved »objektiv og retfærdig«. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 22 |
|||||||||||||||||||||||
Kommissionen påser, at de samlede årlige tildelinger fra fondene til en hvilken som helst medlemsstat i henhold til denne forordning, herunder støtten fra EFRU til finansieringen af de grænseoverskridende aspekter ved Det Europæiske Naboskabs- og Partnerskabsinstrument i henhold til forordning (EF) nr. […] og ved Førtiltrædelsesinstrumentet i henhold til forordning (EF) nr. […], fra den del af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) i henhold til forordning (EF) nr. […], som hidrører fra EUGFL, Udviklingssektionen, samt fra den del af Den Europæiske Fiskerifond (EFF) i henhold til forordning (EF) nr. […], som bidrager til målet om »konvergens«, ikke overstiger 4 % af den pågældende medlemsstats BNP som anslået på tidspunktet for den interinstitutionelle aftales vedtagelse. Forordningerne om de i stk. 1 nævnte øvrige finansielle instrumenter end fondene indeholder en tilsvarende bestemmelse. |
I denne artikel har Kommissionen ikke overtaget det princip, der fastslås i betragtning nr. 30 om de samlede årlige tildelinger fra fondene til de forskellige medlemsstater, nemlig at de årlige bevillinger til en medlemsstat fastsættes under hensyn til medlemsstatens absorptionskapacitet. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 24 |
|||||||||||||||||||||||
Senest tre måneder efter udstedelsen af denne forordning vedtages Fællesskabets strategiske retningslinjer, der er omhandlet i artikel 23, efter fremgangsmåden i traktatens artikel 161. Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Fællesskabets strategiske retningslinjer underkastes om fornødent en midtvejsrevision efter fremgangsmåden i traktatens artikel 161, navnlig for at tage hensyn til ændringer i Fællesskabets prioriterede opgaver. |
Spørgsmålet er også, hvilken effekt ændring af Fællesskabets strategiske retningslinjer vil få på den nationale strategiske referenceramme. Der findes ikke nogen artikel i forslaget om revision af den nationale strategiske referenceramme. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 25, stk. 3 |
|||||||||||||||||||||||
|
I den nationale strategiske referenceramme skal medlemsstaten ifølge forslaget oplyse »den påtænkte foranstaltning til udbygning af medlemsstatens forvaltningsmæssige effektivitet, bl.a. i forbindelse med forvaltningen af fondene«. Begrebet »udbygning af medlemsstatens forvaltningsmæssige effektivitet« kan således eventuelt række videre end til blot forvaltning af midlerne. Dermed er der risiko for, at der vil blive finansieret meget forskellige projekter. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 25, stk. 3 |
|||||||||||||||||||||||
|
Udtrykket »et begrænset antal« er ikke hensigtsmæssigt, når der ikke gives mere detaljerede oplysninger. Det, der er af afgørende betydning, er, at der er valgt indikatorer, der kan vise de opnåede resultater og deres effekt godt nok. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 25, stk. 4 |
|||||||||||||||||||||||
(…) |
Begrebet »en passende balance« er ikke defineret. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 26, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||
|
I stedet for »hurtigst muligt« bør der anføres en præcis frist. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 30 |
|||||||||||||||||||||||
Den i traktatens artikel 159, stk. 2, fastsatte rapport fra Kommissionen omfatter navnlig:
|
Det ville være hensigtsmæssigt at indføje en bestemmelse om, at samhørighedsrapporten også omfatter samhørighedens territoriale dimension. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 31, stk. 3 |
|||||||||||||||||||||||
|
I stedet for »hurtigst muligt« bør der anføres en præcis frist. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 31, stk. 5 |
|||||||||||||||||||||||
|
I stedet for »hurtigst muligt« bør der anføres en præcis frist (i dag er fristen 5 måneder). |
||||||||||||||||||||||
Artikel 32, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||
Kommissionen træffer en afgørelse om anmodningerne om revision af operationelle programmer hurtigst muligt efter, at medlemsstaten formelt har indgivet anmodningen. |
I stedet for »hurtigst muligt« bør der anføres en præcis frist. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 35, stk. 4 |
|||||||||||||||||||||||
|
Stk. 4 afviger fra de tre første stykker og ville nok passe bedre under artikel 40. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 36, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||
|
Det bør præciseres, hvad der forstås ved »et begrænset antal indikatorer (…) under hensyn til proportionalitetsprincippet«. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 36, stk. 4 |
|||||||||||||||||||||||
|
De omtalte foranstaltninger hører snarere under målet om »europæisk territorialt samarbejde«. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 40, stk. 3 |
|||||||||||||||||||||||
|
I stedet for »hurtigst muligt« bør der anføres en præcis frist. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 45, stk. 3 |
|||||||||||||||||||||||
|
Det er ikke angivet, hvad der forstås ved »proportionalitetsprincippet«. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 46, stk. 5 |
|||||||||||||||||||||||
|
Det er ikke angivet, hvad der forstås ved »en betydelig afvigelse fra de oprindeligt fastsatte mål« og »revision af operationelle programmer«. I den franske udgave er der i sætningen »… og hvis der fremsættes forslag til revision af operationelle programmer« indføjet »substantielle« foran ordet revision. Det er ikke forklaret, hvad der forstås ved »substantielle«. Denne bemærkning vedrører ikke den danske udgave. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 48 |
|||||||||||||||||||||||
|
Midlerne i resultatreserven fordeles i det væsentlige efter kriterier, hvor det er meget vanskeligt at se den direkte sammenhæng med de aktiviteter, der ydes fællesskabsbidrag til. Bestemmende for udviklingen i BNP og beskæftigelsesfrekvensen er faktorer, som er meget mere komplekse end de operationelle programmer, som i øvrigt har generelt begrænset finansiel effekt i forhold til offentlige investeringer i deres helhed. Endvidere er det ikke nok kun at tage væksten i indikatorerne i betragtning, for bidragene via strukturforanstaltningerne kan godt have været med til at afbøde et fald. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 50 |
|||||||||||||||||||||||
Støtten fra fondene gradueres på grundlag af følgende:
|
Det bør anføres i forslaget, hvordan kriterierne skal vægtes i forhold til hinanden ved gradueringen af støtten fra fondene. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 54, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||
|
Det er ikke angivet, hvilke kriterier der gælder for anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler, samt for anvendelsen af billighedsprincippet i tilknytning til den pågældende medlemsstats relative velstand. Kommissionen bør yde medlemsstaterne metodologisk støtte til fastsættelse af støttesatserne til sådanne projekter (jf. artikel 40, stk. 2). |
||||||||||||||||||||||
Artikel 55, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||
|
Det kunne være hensigtsmæssigt at gøre denne regel mere fleksibel, så forberedende arbejder i forbindelse med de foranstaltninger, der skal finansieres, også kan tages i betragtning. Den støtteberettigede periode kunne således begynde den 1. juli 2006. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 55, stk. 3 |
|||||||||||||||||||||||
|
Det vil blive vanskeligt at anvende nationale regler om udgifters støtteberettigelse inden for rammerne af »målet om europæisk territorialt samarbejde«, fordi de finansierede aktiviteter vedrører mere end én medlemsstat. Dette aspekt er ikke taget i betragtning her. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 57, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||
|
Her henvises der til uregelmæssigheder (litra j). Det ville være hensigtsmæssigt med en klar definition af begrebet uregelmæssigheder, eftersom det forekommer i flere bestemmelser (f.eks. artikel 69, stk. 3, artikel 73, stk. 4, artikel 89, stk. 1, og artikel 99). Som teksten er formuleret nu, har denne bestemmelse begrænset værdi, fordi det ikke er klart, hvilke oplysninger der skal fremsendes. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 57, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||
|
Ifølge forslaget skal flere af de foranstaltninger, som er omfattet af denne bestemmelse, stå i et rimeligt forhold til de offentlige udgifter under det pågældende operationelle program. Det er ikke særlig præcist, hvad der menes hermed. Derfor kan bestemmelsen ikke anvendes konsekvent. Der er nemlig tale om bestemmelser (om funktionsadskillelse, sikring af tilstrækkelige midler, intern kontrol, rapportering og revision af, hvordan systemet fungerer), hvor det er svært at forestille sig, hvordan foranstaltningerne kan stå i et rimeligt forhold til udgifterne. Endvidere gælder denne undtagelse ikke procedurehåndbøger, selv om der ikke er givet nogen definition. Det bør også præciseres, om proportionalitetsprincippet skal anvendes i forbindelse med artikel 13 (kontrol af additionalitetsprincippet udelukkende i forbindelse med konvergens-målet), artikel 46, stk. 3 (generel eller specifik forudgående kontrol), artikel 66, stk. 2 (indholdet af årsrapporten og den afsluttende rapport om gennemførelsen) og artikel 73 (kontrolprocedurer). |
||||||||||||||||||||||
Artikel 61, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||
|
Begrebet »egnet stikprøve« bør defineres i gennemførelsesbestemmelserne. Kravene til stikprøven bør under ingen omstændigheder være lavere end dem, der er gældende for perioden 2000-2006. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 61, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||
|
Denne bestemmelse skal sikre, at »de vigtigste organer« revideres, men det er ikke anført, hvad der forstås ved »de vigtigste organer«. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 61, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||
|
Kommissionens sikkerhed med hensyn til revisionen af de operationelle programmer bygger i vid udstrækning på en årlig kontrolrapport og en udtalelse, som revisionsmyndigheden afgiver til Kommissionen. Med den frist, der er fastsat for forelæggelse af disse dokumenter (30. juni), vil generaldirektørerne imidlertid ikke kunne tage dem i betragtning ved udarbejdelsen af de foreskrevne årlige erklæringer, og Revisionsretten vil heller ikke kunne tage dem i betragtning ved udarbejdelsen af revisionserklæringen DAS. Disse bemærkninger gælder også den årsrapport, der skal udarbejdes i henhold til artikel 66. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 63, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||
|
I modsætning til den gældende lovgivning (jf. artikel 35, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1260/1999) er det op til Kommissionen at beslutte, om den vil deltage i overvågningsudvalgenes arbejde. Det vil imidlertid være hensigtsmæssigt, at Kommissionen deltager i dette arbejde, for det vil fremme informationsudvekslingen og være med til at sikre, at der i tide vedtages egnede foranstaltninger. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 65 |
|||||||||||||||||||||||
|
Forslaget bør fastslå princippet om, at der fastsættes gennemførelsesmål for alle samfinansierede projekter, og at de opnåede resultater evalueres i henhold til artikel 65. Risikoen ved et system, hvor hver enkelt prioriteret opgave forvaltes særskilt, er, at systemet kun producerer generelle oplysninger. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 66, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||
|
Forholdet mellem omfanget af de oplysninger, der fremsendes, og beløbet for de offentlige udgifter bør præciseres. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 73 |
|||||||||||||||||||||||
|
Denne forenklede procedure vil i teorien blive anvendt i programperioden 2000-2006 på 33 programmer, der gennemføres i ti medlemsstater og tegner sig for et fællesskabsstøttebeløb på 3,8 milliarder euro (hvilket svarer til 2 % af fællesskabsstøtten i programperioden 2000-2006). Denne bestemmelse tilskynder medlemsstaterne til at bruge de forenklede foranstaltninger, der er forbundet hermed, og den kan derfor komme til at vedrøre flere programmer, end man teoretisk kan regne med i den nuværende programmeringsperiode. Vigtige punkter her er fritagelsen for at forelægge en revisionsstrategi og for at udarbejde den årlige kontrolrapport (artikel 61, stk. 1), muligheden for at udpege forvaltnings- og kontrolmyndigheder efter nationale regler (artikel 59-61), fritagelse for at udpege en godkendelsesmyndighed og en revisionsmyndighed (artikel 58, stk. 1). Når Kommissionen har godkendt rapporten fra »overensstemmelsesvurderingsorganet«, foretager den endvidere kun i særlige tilfælde selv revision. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 73, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||
|
Man bør umiddelbart kunne se i alle enkeltheder, hvad det indebærer at vælge den mulighed, der er omhandlet i stk. 1. Ifølge forslaget skal de bestemmelser, der ikke finder anvendelse på medlemsstater, som vælger den omtalte mulighed, fastsættes ved gennemførelsesbestemmelser, som vil blive udarbejdet på et senere tidspunkt, og det er ikke rimeligt. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 73, stk. 4 |
|||||||||||||||||||||||
|
I stedet for »på rette vis« bør der anføres en præcis frist. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 79 |
|||||||||||||||||||||||
Medlemsstaterne påser, at det for betalingerne ansvarlige organ drager omsorg for, at støttemodtagerne modtager den fulde offentlige støtte så hurtigt som muligt. Intet beløb må fradrages eller tilbageholdes ligesom der heller ikke må beregnes særlige eller andre omkostninger med tilsvarende virkning, som formindsker disse beløb for støttemodtagerne. |
I stedet for »så hurtigt som muligt« bør der anføres en præcis frist. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 85, stk. 2 |
|||||||||||||||||||||||
|
I stedet for »hurtigst muligt« bør der anføres en præcis frist. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 90, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||
|
Det ville være hensigtsmæssigt også at henvise til den udtalelse, der skal afgives i henhold til artikel 61, stk. 1, litra e), punkt ii). |
||||||||||||||||||||||
Artikel 96, stk. 1 |
|||||||||||||||||||||||
|
Det bør anføres, hvad der menes med »i god tid«. |
||||||||||||||||||||||
Artikel 97 |
|||||||||||||||||||||||
|
Det er vigtigt, at de procedurer, der er fastsat for delvis afslutning af operationelle programmer, giver samme sikkerhedsgrad, for så vidt angår udgifternes lovlighed og formelle rigtighed, som erklæringen ved den endelige afslutning af et operationelt program, navnlig sikkerhed med hensyn til revisionsintensitet og -omfang. |
Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 18. marts 2005.
På Revisionsrettens vegne
Hubert WEBER
Formand
(2) Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23.12. 2002 (EFT L 357 af 31.12.2002).
(3) KOM(2004) 492 endelig af 14.7.2004.
(4) SEK(2004) 924 af 14.7.2004.
(5) KOM(2004) 580 endelig af 6.9.2004.
(6) KOM(2004) 101 endelig af 10.2.2004.
(7) KOM(2004) 487 endelig af 14.7.2004.
(9) Artikel 53, stk. 3, i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.
(10) Jf. udtalelse nr. 10/98 om forslag til forordninger inden for rammerne af Agenda 2000 (strukturfonde, punkt 6.3), EFT C 401 af 22.12.1998.
(11) F.eks. artikel 57, litra d), f) og h), artikel 61, stk. 1, litra a), artikel 70, stk. 1, artikel 71, stk. 2, og artikel 72, stk. 2.
(12) Se f.eks. særberetning nr. 10/2001 om den finansielle kontrol af strukturfondene, EFT C 314 af 8.11.2001, og særberetning nr. 7/2003 om programmeringen af strukturfondsinterventionerne i i perioden 2000-2006 (EUT C 174 af 23.7.2004).