Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52004SC0163

    Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om udgifterne for EUGFL, Garantisektionen - Alarmsystemet nr. 1/2004

    /* SEK/2004/0163 endelig udg. */

    52004SC0163

    Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om udgifterne for EUGFL, Garantisektionen - Alarmsystemet nr. 1/2004 /* SEK/2004/0163 endelig udg. */


    RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udgifterne for EUGFL, Garantisektionen - Alarmsystemet nr. 1/2004

    1. BEVILLINGER

    1.1. Bevillinger under budgettets udgiftsområde 1 (Landbrug) for 2004

    Dette års budget er det første, hvor bevillingerne er opført på grundlag af aktiviteter, der gennemføres af Kommissionen. På EUGFL, Garantisektionens budget er der opført bevillinger, som vedrører tre kommissionsaktiviteter, nemlig: Landbrug (politikområde 05), Fiskeri (politikområde 11) og Sundhed og forbrugerbeskyttelse (politikområde 17).

    De bevillinger, som Europa-Parlamentet vedtog i december 2003 for EU-15 for budgettets udgiftsområde 1, beløber sig til 44 761,4 mio. EUR.

    Bevillingerne for underudgiftsområde 1a, som omfatter alle de pågældende politikområder, dvs. 05, 11 and 17, andrager 39 958,4 mio. EUR for EU-15.

    Bevillingerne for underudgiftsområde 1b andrager 4 803,0 mio. EUR for EU-15.

    2. Den generelle udvikling i de månedlige udgifter

    Nedenstående tabeller viser den generelle udvikling i de månedlige udgifter i forhold til udgiftsprofilen. Opgørelsen svarer til medlemsstaternes udgifter fra den 16. oktober til den 30. november 2003.

    2.1. Underudgiftsområde 1a: Politikområde 05 (Landbrug), 11 (Fiskeri) og 17 (Sundhed og forbrugerbeskyttelse)

    >TABELPOSITION>

    2.2. Underudgiftsområde 1b: Politikområde 05 (Landbrug) - Landdistrikternes udvikling

    >TABELPOSITION>

    3. Foreløbigt bevillingsforbrug

    Nedenstående tabeller viser det foreløbige bevillingsforbrug i første måned af regnskabsåret 2004:

    Regnskabsåret 2004 - Foreløbigt bevillingsforbrug

    Udgifter, medlemsstaterne afholdt fra den 16.10.2003 til den 30.11.2003. og som blev debiteret EU's budget i januar 2004

    >TABELPOSITION>

    4. KOMMENTARER

    4.1. Bevillingsforbruget for januar 2004

    Bevillingsforbruget for budgettets udgiftsområde 1 for januar 2004 (medlemsstaternes udgifter fra 16. oktober til 30. november 2003) andrager 19 414,3 mio. EUR, dvs. 43,4 % af bevillingerne. Udgifterne ligger

    - 1 871,2 mio. EUR over indikatoren for underudgiftsområde 1a og

    - 97,7 mio. EUR under indikatoren for underudgiftsområde 1b.

    4.2. Valutafaktorer

    Dollarens vekselkurs over for euroen

    De ovenfor nævnte udgifter er fastsat under hensyntagen til udviklingen i dollarens vekselkurs over for euroen. For en væsentlig del af eksportrestitutionerne for landbrugsprodukter, især korn og sukker, og for nogle former for intern støtte, såsom bomuldsstøtten, afhænger udgifterne af udviklingen i dollarkursen.

    I overensstemmelse med Rådets forordning om budgetdisciplin (Rådets forordning (EF) nr. 2040/2000 af 26. september 2000) blev ændringsskrivelsen til landbrugsbudgettet for 2004 udarbejdet på grundlag af den gennemsnitlige dollarkurs for juli, august og september 2003, dvs. 1 EUR = 1,12 $. I perioden fra den 1. august til den 30. november 2003 var den gennemsnitlige dollarkurs 1 EUR = 1,14 $, dvs. en smule højere end den kurs, der lå til grund for opstillingen af budgettet for 2004.

    4.3. Markedsfaktorer

    Underudgiftsområde 1a

    For underudgiftsområde 1a ligger gennemførelsestempoet over indikatoren for både den vegetabilske og den animalske sektor. For den vegetabilske sektors vedkommende er dette overforbrug først og fremmest forbundet med markafgrøder og olivenolie. For de animalske produkters vedkommende skyldes dette overforbrug hovedsagelig oksekød og fårekød. Dette giver anledning til følgende kommentarer:

    Artikel 05 02 03: Direkte betalinger for markafgrøder // Afvigelse:+ 943 mio. EUR (+5,5%)

    // (udgifter: 14 022 mio. EUR)

    (indikator: 13 079 mio. EUR)

    På baggrund af sommertørken i nogle medlemsstater vedtog Kommissionen særlige foranstaltninger (Kommissionens forordning (EF) nr. 1577/2003 af 8. september 2003), ifølge hvilke medlemsstaterne fik tilladelse til at udbetale et forskud på op til 50 % af arealbetalingerne for markafgrøder og for jordudtagning fra den 16. oktober 2003 i stedet for at vente til starten på den normale betalingsperiode, der begyndte den 16. november 2003. Det overforbrug, der er konstateret i forhold til indikatoren, afspejler de pågældende medlemsstaters forskud på betalingen af denne støtte. På nuværende tidspunkt anses dette overforbrug for at være midlertidigt.

    Artikel 05 02 05: Sukker // Afvigelse: -145 mio. EUR (-8,5 %)

    // (udgifter: 174 mio. EUR)

    (indikator: 319 mio. EUR)

    Dette underforbrug i forhold til indikatoren skyldes den nedsatte mængde sukker, der er eksporteret med restitutioner, nemlig 75 % af den forventede eksportmængde på nuværende tidspunkt.

    Artikel 05 02 06: Olivenolie // Afvigelse: + 379 mio. EUR (+16,0 %)

    // (udgifter: 757 mio. EUR)

    (indikator: 379 mio. EUR)

    Dette overforbrug skyldes det øgede tempo i udbetalingen af forskud på produktionsstøtten for olivenolie i forhold til indikatoren. Situationen forventes at normalisere sig i løbet af de kommende måneder på grundlag af de maksimale forudfastsatte mængder olivenolie, der forventes støttet under denne foranstaltning.

    Artikel 05 03 02: Oksekød // Afvigelse:+ 406 mio. EUR (+5,1 %)

    // (udgifter: 1 730 mio. EUR)

    (indikator: 1 324 mio. EUR)

    Efter sommertørken i nogle medlemsstater vedtog Kommissionen forordning (EF) nr. 1621/03 af 16. september 2003, der tillader udbetaling af forskud på oksekødspræmierne for 2003 i regnskabsåret 2003 i stedet for 2004. De pågældende medlemsstater har åbenbart accelereret tempoet i udbetalingen af disse præmier med starten på det nye regnskabsår, således som dette overforbrug bevidner, når det sammenholdes med indikatoren for denne artikel i budgettet for 2004. På nuværende tidspunkt anses dette overforbrug for at være midlertidigt.

    Artikel 05 03 03: Fårekød og gedekød // Afvigelse: + 618 mio. EUR (+40,4 %)

    // (udgifter: 1 036 mio. EUR)

    (indikator: 418 mio. EUR)

    Efter sommertørken i nogle medlemsstater vedtog Kommissionen forordning (EF) nr. 1621/03 af 16. september 2003, der tillader udbetaling af forskud på fåre- og gedepræmierne for 2003 i regnskabsåret 2003 i stedet for 2004. De pågældende medlemsstater har åbenbart accelereret tempoet i udbetalingen af disse præmier med starten på det nye regnskabsår, således som dette overforbrug bevidner, når det sammenholdes med indikatoren for denne artikel i budgettet for 2004. På nuværende tidspunkt anses dette overforbrug for at være midlertidigt.

    5. KONKLUSIONER

    Bevillingsgennemførelse pr. 31. januar 2004

    Bevillingsforbruget for januar 2004 (medlemsstaternes udgifter fra den 16. oktober til den 30. november 2003) viser et overforbrug for underudgiftsområde 1a. Dette overforbrug vedrører nogle individuelle artikler i budgettet, og på nuværende tidspunkt forventes det at være midlertidigt. Underforbruget for underudgiftsområde 1b giver ikke anledning til kommentarer på nuværende tidspunkt.

    Top