52004PC0284

Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 151/2003 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse kornorienterede elektriske plader med oprindelse i Rusland

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

I februar 1996 indførte Kommissionen en endelig antidumpingtold med samme sats for hele landet på importen af visse kornorienterede elektriske plader med oprindelse i Rusland. Et tilsagn, der blev afgivet i forbindelse med denne import, blev også godtaget. Foranstaltningerne blev bekræftet efter en udløbsundersøgelse i januar 2003.

Kommissionen indledte den 20. februar 2001 på eget initiativ en interimsundersøgelse begrænset til det hensigtsmæssige i foranstaltningernes form.

Endvidere anmodede de to eneste kendte eksporterende producenter i Rusland om, at der blev indledt en interimsundersøgelse, begrænset til dumpingaspekterne, med den begrundelse, at de i mellemtiden har opfyldt betingelserne for markedsøkonomisk behandling. Interimsundersøgelserne blev indledt i henholdsvis august og oktober 2002.

Det fremgík af undersøgelsen, at begge eksporterende producenter opfyldte kriterierne for markedsøkonomisk behandling. Det fremgik også af undersøgelsen, at der stadig forekom dumping i betydeligt omfang i undersøgelsesperioden.

En af ansøgerne kunne ikke påvise, at omstændighederne har ændret sig væsentligt siden indførelsen af de endelige foranstaltninger. Interimsundersøgelsen vedrørende denne eksporterende producent bør derfor afsluttes, og antidumpingtolden bør opretholdes på det oprindelige niveau (40,1 %). For så vidt angår den anden ansøger fremgik det af undersøgelsen, at der stadig forekom betydelig dumping i undersøgelsesperioden, om end på et lavere niveau end oprindeligt (14,7 %). Desuden konstateredes det, at de ændrede omstændigheder for den anden ansøger er af vedvarende art.

Det foreslås derfor at afslutte interimsundersøgelsen for den ene ansøger og ændre størrelsen af den endelige antidumpingtold for den anden ansøger.

For så vidt angår det gældende tilsagn konstateredes det, at de omstændigheder, der forelå på tidspunktet for godtagelsen, har ændret sig, og at tilsagnet i sin nuværende form derfor ikke længere var hensigtsmæssigt.

Efter meddelelsen af undersøgelsesresultaterne fik alle interesserede parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt.

Efter meddelelsen tilbød en af ansøgerne at afgive et tilsagn i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i grundforordningen, men det måtte imidlertid afvises på grund af den begrænsede samarbejdsvilje, som dette selskab havde udvist under undersøgelsen.

Det foreslås, at Rådet vedtager vedlagte forslag til forordning.

Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 151/2003 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse kornorienterede elektriske plader med oprindelse i Rusland

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab [1] (i det følgende benævnt "grundforordningen"), særlig artikel 11, stk. 3,

[1] EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1, senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 461/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 12).

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af Det Rådgivende Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A. PROCEDURE

1. Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger

(1) Kommissionen indførte ved beslutning nr. 303/96/EKSF [2] en endelig antidumpingtold på importen af visse kornorienterede elektriske plader med oprindelse i Rusland ("den oprindelige undersøgelse"). Antidumpingtolden udgjorde 40,1 %. Et tilsagn afgivet i forbindelse med denne import blev godtaget ved samme beslutning.

[2] EFT L 42 af 20.2.1996, s. 7.

(2) Efter en anmodning afgivet af Foreningen af Europæiske Stålproducenter ("Eurofer") på vegne af fællesskabserhvervsgrenen for kornorienterede elektriske plader indledte Kommissionen en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Kommissionens beslutning nr. 2277/96/EKSF [3] ("grundbeslutningen"). Samtidig indledte Kommissionen også på eget initiativ en undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundbeslutningen med henblik på at undersøge hensigtsmæssigheden af foranstaltningernes form [4].

[3] EFT L 308 af 29.11.1996, s. 11, senest ændret ved beslutning nr. 1000/99/EKSF (EFT L 122 af 12.5.1999, s. 35).

[4] EFT C 53 af 20.2.2001, s. 13.

(3) I betragtning af, at traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab udløb den 23. juli 2002, besluttede Rådet ved forordning (EF) nr. 963/2002 [5], at uafsluttede antidumpingprocedurer indledt i henhold til grundbeslutningen skal videreføres og afsluttes i henhold til bestemmelserne i grundforordningen med virkning fra den 24. juli 2002. Alle antidumpingforanstaltninger, der følger af uafsluttede antidumpingundersøgelser, følger ligeledes bestemmelserne i grundforordningen fra den 24. juli 2002.

[5] EFT L 149 af 7.6.2002, s. 3, senest ændret ved forordning (EF) nr. 1310/2002 (EFT L 192 af 20.7.2002, s. 9).

(4) Som følge af den i betragtning (2) nævnte udløbsundersøgelse bekræftede Rådet i januar 2003 ved forordning (EF) nr. 151/2003 [6] den endelige antidumpingtold, der blev indført ved Kommissionens beslutning nr. 303/96/EKSF. Interimsundersøgelsen, der var begrænset til foranstaltningernes form, var imidlertid stadig åben ved afslutningen af udløbsundersøgelsen.

[6] EFT L 25 af 30.1.2003, s. 7.

2. Årsagerne til de fornyede undersøgelser

2.1 Interimsundersøgelser begrænset til dumpingaspektet

(5) Kommissionen modtog to anmodninger om en delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundbeslutningen, der i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 963/2002 blev behandlet i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen.

(6) Anmodningerne var indgivet af OAO VIZ - STAL ("VIZ STAL") og Novolipetsk Iron and Steel Corporation ("NLMK") (VIZ STAL and NLMK betegnes i det følgende som "ansøgerne"), der begge er eksporterende producenter fra Rusland. Begge anmodninger var begrundet med, at ansøgerne opfyldte betingelserne for at blive indrømmet markedsøkonomisk status, og at deres dumpingmargener var faldet betydeligt. De hævdede derfor, at fortsatte foranstaltninger på det nuværende niveau ikke længere var nødvendige for at udligne dumping.

(7) Kommissionen besluttede efter konsultation af Det Rådgivende Udvalg, at der var tilstrækkelige beviser til at indlede en interimsundersøgelse og indledte ved en meddelelse i august 2002 først en undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen vedrørende VIZ STAL [7] og derefter i oktober 2002 en undersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i grundforordningen vedrørende NLMK [8]. Begge undersøgelser var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet.

[7] EFT C 186 af 6.8.2002, s. 15.

[8] EFT C 242 af 8.10.2002, s. 16.

(8) Kommissionen underrettede officielt ansøgerne samt repræsentanterne for eksportlandet om indledningen af interimsundersøgelsen og gav alle interesserede parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelserne.

(9) Ansøgerne fremsatte deres synspunkter skriftligt. Alle parter, der anmodede om det, fik lejlighed til at blive hørt.

(10) Kommissionen sendte et spørgeskema til ansøgerne og til en forretningsmæssigt forbundet importør i Fællesskabet, som blev besvaret inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelserne.

(11) Kommissionen sendte desuden begge ansøgere en formular om markedsøkonomisk status, jf. artikel 2, stk. 7, i grundforordningen.

(12) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige for en afgørelse med hensyn til dumping. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende selskaber:

Eksporterende producenter i Rusland: - VIZ STAL, Yekaterinburg - Novolipetsk Iron and Steel Corporation (NLMK), Lipetsk Forretningsmæssigt forbundet importør (med VIZ STAL):- Duferco Commerciale S.p.A., Genova

Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra 1. juli 2001 til 30. juni 2002 ("undersøgelsesperioden").

2.2 Interimsundersøgelse begrænset til foranstaltningernes form

(13) Som nævnt i betragtning (2) besluttede Kommissionen på eget initiativ at indlede en interimsundersøgelse for at undersøge det hensigtsmæssige ved de gældende foranstaltningers form ("undersøgelsen på Kommissionens initiativ"). I denne forbindelse fandtes det, at der havde været håndhævelsesmæssige problemer i forbindelse med overvågningen af tilsagnet, hvilket havde haft følger for foranstaltningernes afhjælpende virkning. Indledningen af denne procedure og en del af denne fornyede undersøgelse fandt sted samtidig med den udløbsundersøgelse, der afsluttedes med indførelsen af de gældende foranstaltninger ved Rådets forordning (EF) nr. 151/2003. Kommissionen underrettede officielt Fællesskabet, de importører, leverandører og brugere, som den vidste var berørt af sagen, samt eksportlandets repræsentanter om indledningen af de to undersøgelser og gav interesserede parter mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for de frister, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(14) Som nævnt i betragtning (6) i forordning (EF) nr. 151/2003 modtog Kommissionen i løbet af de to ovennævnte undersøgelser to anmodninger fra de pågældende eksporterende producenter, nemlig VIZ STAL og NLMK, om indledning af de interimsundersøgelser begrænset til dumpingaspekterne, der er nævnt i betragtning (6) i nærværende forordning. Da dumpingaspektet skulle undersøges i begge fornyede undersøgelser, hvilket kunne påvirke størrelsen af de foranstaltninger, som var genstand for undersøgelsen på Kommissionens initiativ, fandtes det passende at afslutte denne fornyede undersøgelse sammen med de interimsundersøgelser, der var begrænset til dumpingaspektet, for derved at kunne tage hensyn til de pågældende eksporterende producenters muligvis ændrede økonomiske omstændigheder.

2.3 Fælles konklusioner

(15) Da de tre fornyede undersøgelser vedrørte samme antidumpingforanstaltning, fandtes det af hensyn til en forsvarlig forvaltning passende at afslutte dem samtidig.

B. DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1. Den pågældende vare

(16) Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse, dvs. kornorienterede koldvalsede plader og bånd af silicium-elektrisk stål af en bredde på over 500 mm med oprindelse i Rusland ("kornorienterede elektriske plader" eller "den pågældende vare") henhørende under KN-kode 7225 11 00 og ex 7226 11 00 (ny KN-kode fra 1. januar 2004). Varen anvendes til elektromagnetiske apparater og installationer såsom fordelingstransformere.

(17) I den temmelig vanskelige fremstilling af kornorienterede elektriske plader orienteres kornene i pladernes og båndenes valseretning, således at et magnetfelt ledes effektivt. Den pågældende vare skal opfylde specifikationerne for magnetisk induktion, fluxfaktor og højeste tilladte ommagnetiseringstab. Begge sider af den pågældende vare vil typisk være dækket af et tyndt isolerende lag.

2. Samme vare

(18) Det blev fastslået, at kornorienterede elektriske plader, der fremstilles og sælges i Rusland, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber, som de kornorienterede elektriske plader, der fremstilles i Rusland og eksporteres til Fællesskabet. De anses derfor for at være identiske varer, jf. artikel 1, stk. 4, i grundforordningen.

C. INTERIMSUNDERSØGELSER BEGRÆNSET TIL DUMPINGASPEKTET

1. Indledende bemærkninger

(19) Rådet erkendte ved forordning (EF) nr. 1972/2002 [9], at det er hensigtsmæssigt at tillade, at den normale værdi for russiske eksportører og producenter fastsættes i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1 til 6, i grundforordningen og ændrede grundforordningen i overensstemmelse hermed. I overensstemmelse med artikel 2 i forordning (EF) nr. 1972/2002 skal denne ændring dog kun finde anvendelse på undersøgelser, der er indledt efter dens ikrafttræden, dvs. fra 8. november 2002. Da begge de af ansøgerne ønskede interimsundersøgelser er indledt før denne dato, finder den nævnte ændring derfor ikke anvendelse på de aktuelle undersøgelser. I denne forbindelse er alle yderligere henvisninger til grundforordningen henvisninger til den grundforordning, der var gældende før nævnte ændring.

[9] EFT L 305 af 7.11.2002, s. 1.

(20) I henhold til artikel 2, stk. 7, litra b), i grundforordningen kan den normale værdi kun fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6, hvis ansøgerne beviser, at de opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), nemlig at de fremstiller og sælger den pågældende vare på markedsøkonomiske vilkår.

2. Markedsøkonomisk status

(21) Begge ansøgere indsendte ansøgningsformularer om markedsøkonomisk status inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelserne.

(22) Det konstateredes for begge ansøgerne, at deres beslutninger om priser, omkostninger og produktionsfaktorer blev truffet som reaktion på markedets signaler uden væsentlig statslig indblanding, og omkostningerne til de vigtigste produktionsfaktorer afspejlede markedsværdien. Selskaberne havde ét klart sæt grundlæggende regnskaber, som blev revideret uafhængigt i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, og som blev anvendt til alle formål. Ansøgernes produktionsomkostninger og finansielle situation var ikke genstand for væsentlige forvridninger overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system; Begge selskaberne var omfattet af konkurs- og ejendomslove, der garanterede, at deres drift sker under retligt sikre og stabile forhold Endelig fandt valutakursomregninger sted til markedskursen. På grundlag af ovenstående konkluderedes det, at kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), var opfyldt.

(23) Kommissionen underrettede ansøgerne og EF-erhvervsgrenen om de ovennævnte konklusioner og gav dem mulighed for at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger fra de interesserede parter. Det blev derfor konkluderet, at begge ansøgerne skulle indrømmes markedsøkonomisk status.

3. NLMK

(24) Selv om denne ansøger havde anmodet om, at den aktuelle interimsundersøgelse blev indledt, afgav den ikke efterfølgende de oplysninger til Kommissionen, som var nødvendige for beregningen af dumpingmargenen. Navnlig kunne produktionsomkostningerne ikke verificeres under kontrolbesøget. Desuden var der ikke tilstrækkelig dokumentation for de oplysninger, der blev afgivet i besvarelsen af spørgeskemaet, og der blev nægtet adgang til afgørende oplysninger. I nogle tilfælde blev der afgivet misvisende oplysninger. F.eks. var produktionsomkostningerne - som indrømmet af NLMK - blevet undervurderet med omkring 50 % i besvarelsen af spørgeskemaet for regnskabsåret 2001, der faldt sammen med undersøgelsesperioden med seks måneder. Selskabet kunne ikke dokumentere eller påvise rigtigheden af de produktionsomkostninger, som det havde opgivet i besvarelsen af spørgeskemaet. Under disse omstændigheder kunne der ikke foretages en korrekt verifikation af besvarelsen af spørgeskemaet, og de oplyste tal fandtes upålidelige.

(25) NLMK blev underrettet om, at de afgivne oplysninger ikke kunne verificeres og derfor ikke bruges. Ansøgeren fik lejlighed til at fremsætte yderligere forklaringer. Selskabet fik endvidere mulighed for at blive hørt om dette spørgsmål. NLMK afgav imidlertid ingen tilfredsstillende forklaring inden for den fastsatte frist.

(26) NLMK indrømmede, at der var problemer, især med kontrollen af omkostninger, men hævdede, at oplysninger indhentet i forbindelse med en anden undersøgelse vedrørende en lignende vare burde benyttes til at fastlægge produktionsomkostningerne. NLMK henviste til den antidumpingundersøgelse, der i maj 2002 [10] var blevet indledt af importen af visse kornorienterede elektriske plader og bånd (fladvalsede produkter) af bredde 500 mm og derunder med oprindelse i bl.a. Rusland ("små kornorienterede elektriske plader"). NLMK var genstand for denne undersøgelse og havde besvaret et spørgeskema. Selskabet fremførte derfor, at de oplysninger om produktionsomkostningerne, der var afgivet i forbindelse med denne undersøgelse, skulle benyttes til at fastsætte omkostningerne i den aktuelle undersøgelse. NLMK hævdede, at omkostningerne stort set ville være identiske, fordi de to varer, nemlig små kornorienterede elektriske plader og den pågældende vare, mindede om hinanden.

[10] EFT C 111 af 8.5.2002, s. 5.

(27) Undersøgelsen vedrørende små kornorienterede elektriske plader og den aktuelle interimsundersøgelse vedrørte imidlertid forskellige varer og havde forskellige undersøgelsesperioder. Selv hvis produktionsomkostningerne for disse to varer var praktisk taget identiske i de to undersøgelser - hvilket ikke er fastslået - skal det ikke desto mindre understreges, at omkostninger og priser, der vedrører forskellige perioder, ikke nødvendigvis er sammenlignelige. Endvidere blev undersøgelsen vedrørende små kornorienterede elektriske plader afsluttet i februar 2003, fordi EF-erhvervsgrenen trak sin klage tilbage [11]. Der foreligger derfor ingen endelige konklusioner eller undersøgelsesresultater, der kan benyttes i forbindelse med den aktuelle undersøgelse. Det konkluderedes derfor, at de oplysninger, der indhentedes under undersøgelsen vedrørende små kornorienterede elektriske plader, ikke var et passende grundlag for at fastsætte den normale værdi i den nuværende procedure. NLMKs krav måtte derfor afvises.

[11] EUT L 33 af 8.2.2003, s. 41.

(28) Efter meddelelsen herom hævdede NLMK, at selskabet var blevet forskelsbehandlet i forhold til VIZ STAL, og at dets omkostninger skulle have været fastsat på grundlag af alternative kilder, snarere end at dets anmodning om en fornyet undersøgelse skulle have været afvist som helhed. NLMK fremførte, at VIZ STALs eller EF-erhvervsgrenens omkostninger burde have været benyttet.

(29) Dette argument var ubegrundet. VIZ STALs besvarelse af spørgeskemaet kunne i modsætning til NLMKs besvarelse verificeres fuldt ud, og der blev foretaget rettelser på grundlag af VIZ STALs egne verificerede tal (se betragtning (40) og (56)). I tilfælde, hvor VIZ STALs tal blev erstattet af tal fra andre kilder, skyldtes dette ikke ubekræftede tal, men de årsager, der er anført i betragtning (41) til (49) samt betragtning (57) til (60).

(30) Det skal også bemærkes, at formålet med den aktuelle interimsundersøgelse var at fastslå, om de individuelle omstændigheder for den pågældende eksporterende eksportør havde ændret sig væsentligt. Interimsundersøgelsen blev indledt efter anmodning fra NLMK. I denne forbindelse skal det bemærkes, at det er selvmodsigende først at hævde, at individuelle omstændigheder havde ændret sig, og derefter - når dette ikke kunne påvises - at kræve, at en afgørelse herom skal træffes på grundlag af tal fra andre selskaber. Fastsættelsen af omkostninger og den normale værdi er afgørende for at træffe afgørelse om et selskabs individuelle situation med hensyn til dumping, og en fuldstændig udskiftning af disse oplysninger vil under disse omstændigheder føre til meningsløse resultater.

(31) Som følge af ovenstående kunne selskabet ikke bevise, at de omstændigheder, der var fastslået med hensyn til dumpingmargenen i den oprindelige undersøgelse, har ændret sig som hævdet. Interimsundersøgelsen vedrørende NLMK måtte derfor afsluttes, og den dumpingmargen, der konstateredes i den oprindelige undersøgelse, nemlig 40,1 %, bør fastholdes.

(32) Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, udgør dumpingmargenen derfor følgende:

Novolipetsk Iron and Steel Corporation (NLMK), Lipetsk: 40,1%

4. VIZ STAL

4.1 Dumping

a) Normal værdi

(33) For så vidt angår VIZ STAL blev det undersøgt, hvorvidt dets samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende vare var repræsentativt i forhold til dets samlede eksportsalg af den pågældende vare til Fællesskabet. Da VIZ STALs samlede hjemmemarkedssalg oversteg 5 % af dets samlede salg til Fællesskabet udtrykt i mængde, fandtes hjemmemarkedssalget af den samme vare at være repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2.

(34) De typer kornorienterede elektriske plader, som solgtes på hjemmemarkedet af ansøgeren, og som var identiske eller direkte sammenlignelige med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev efterfølgende identificeret.

(35) For hver type, der solgtes af ansøgeren på hjemmemarkedet og fandtes at være direkte sammenlignelige med den type, der solgtes med henblik på eksport til Fællesskabet, blev det fastsat, hvorvidt hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til artikel 2, stk. 2, i grundforordningen. Hjemmemarkedssalget af en bestemt type kornorienterede elektriske plader blev anset for tilstrækkeligt repræsentativt, hvis den samlede mængde af den pågældende type, der solgtes på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden, udgjorde mindst 5 % af den samlede solgte mængde af den sammenlignelige type, der eksporteredes til Fællesskabet.

(36) Det blev også undersøgt, hvorvidt hjemmemarkedssalget for hver varetype kunne anses for at have fundet sted i normal handel i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 4, idet andelen af rentable salg af den pågældende type til uafhængige kunder blev fastsat. Hjemmemarkedssalget blev anset for rentabelt, hvis nettosalgsværdien svarede til eller var højere end de beregnede produktionsomkostninger for hver af de pågældende typer ("det rentable salg"). I tilfælde, hvor den mængde af en varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mere end 80 % af den samlede salgsmængde for den pågældende type, og hvor den vejede gennemsnitspris for den pågældende type svarede til eller lå over produktionsomkostningerne, beregnedes den normale værdi på grundlag af den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af priserne på alle salgstransaktioner på hjemmemarkedet, der havde fundet sted i undersøgelsesperioden, uanset om disse havde været rentable eller ej. I tilfælde, hvor det rentable salg af en varetype udgjorde 80 % eller derunder, men 10 % eller derover af det samlede salg af den pågældende type, baseredes den normale værdi på den faktiske hjemmemarkedspris, beregnet som et vejet gennemsnit af de rentable salgstransaktioner.

(37) I tilfælde, hvor det fortjenstgivende salg af en type udgjorde mindre end 10 % af det samlede salg af den pågældende type, fandt Kommissionen, at denne bestemte type solgtes i utilstrækkelige mængder til, at hjemmemarkedsprisen kunne give et passende grundlag for fastsættelsen af den normale værdi.

(38) På dette grundlag konstateredes det, at det samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende vare ikke havde fundet sted i normal handel som omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 1.

(39) Hvor hjemmemarkedsprisen på en bestemt type ikke kunne benyttes til at fastsætte den normale værdi, måtte den normale værdi beregnes. Det blev derfor undersøgt, om produktionsomkostningerne i oprindelseslandet eller hjemmemarkedspriserne for andre producenter i oprindelseslandet kunne benyttes som grundlag for beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1 og 3.

(40) De af VIZ STAL oplyste produktionsomkostninger for den pågældende vare måtte korrigeres under hensyntagen til forskellige produktionsomkostninger for forskellige typer af den pågældende vare. Det konstateredes, at visse produktegenskaber påvirkede omkostninger og priser for en bestemt produkttype. De af VIZ STAL afgivne oplysninger om produktionsomkostningerne kunne derfor ikke benyttes, og der måtte træffes en afgørelse på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. I mangel på en bedre metode fandt Kommissionen, at der burde være samme forhold mellem forskellene i produktionsomkostningerne for de forskellige typer kornorienterede elektriske plader som for forskellene i salgspriserne for disse typer. Omkostningerne for hver fremstillet type kornorienterede elektriske plader blev derfor vurderet på grundlag af forskellen mellem de gennemsnitlige hjemmemarkedssalgspriser for en specifik type af varen og de samlede gennemsnitlige hjemmemarkedssalgspriser for alle typer.

(41) Endvidere bemærkes det, at VIZ STAL har indgået en langfristet aftale med en råvareleverandør, der var gældende i undersøgelsesperioden. Den råvare, der blev indkøbt fra denne leverandør, var varmtvalsede bånd. I henhold til aftalen havde leverandøren eneret på at levere råmaterialer til denne eksporterende producent i undersøgelsesperioden. Leverandøren fremstillede varmtvalsede bånd efter den eksporterende producents specifikationer. Den eksporterende producent var forpligtet til at aftage hele leverandørens produktion af varmtvalsede bånd, selv hvis de krævede standarder ikke var opfyldt. Købspriserne fastsattes på forhånd på et bestemt niveau og var garanterede uanset kvaliteten af de leverede råmaterialer. Det konstateredes endvidere, at teknikere ansat af den pågældende eksporterende producent foretog regelmæssige kvalitetskontroller hos leverandøren.

(42) Selv om undersøgelsen ikke afslørede, at disse to selskaber havde direkte aktieposter eller kontrollerende rettigheder hos hinanden, måtte det på grundlag af de oplysninger, der blev indhentet under undersøgelsen, konkluderes, at forbindelserne mellem den pågældende eksporterende producent og dens leverandør var særlig stærke. Forbindelserne mellem VIZ STAL og dets leverandør var således ikke begrænset til selve salget, men omfattede mere end blot salgstransaktioner. Navnlig havde VIZ STAL kontrol over produktionen af varmtvalsede bånd på leverandørens produktionsanlæg, hvilket viste, at disse selskaber også var forbundet i den fase, hvor der blev fremstillet varmtvalsede bånd. Forholdet mellem VIZ STAL og dets leverandør var derfor både et handels- og et produktionsforhold og var således mere vidtgående end blot et køber/sælgerforhold.

(43) På grundlag af ovennævnte aftale konkluderedes det endvidere, at VIZ STAL ikke frit kunne fremskaffe råmaterialer fra andre leverandører i undersøgelsesperioden, men var afhængig af en enkelt leverandør. VIZ STAL måtte således også købe varmtvalsede bånd af dårligere kvalitet, selv om råmaterialet ikke opfyldte de standarder, der var nødvendige for produktionen af den pågældende vare. På den anden side kunne priserne på varmtvalsede bånd ikke ændres efter den leverede vares kvalitet, da de var fastsat på forhånd. VIZ STALs leverandør kunne på sin side heller ikke frit levere varmtvalsede bånd til andre kunder, da den var forpligtet til udelukkende at fremstille varen for VIZ STAL i en specifik kvalitet, der var bestemt af VIZ STAL.

(44) Det blev efterfølgende undersøgt, om priserne mellem disse parter kunne anses for pålidelige. I denne forbindelse fandtes det, at købspriserne mellem VIZ STAL og leverandøren som følge af den langfristede aftale mellem parterne havde et kunstigt niveau i undersøgelsesperioden. Det fremgik desuden af undersøgelsen, at priserne på varmtvalsede bånd fulgte en usædvanlig udvikling og forblev på samme niveau i hele undersøgelsesperioden, uanset kvaliteten af den købte vare og andre markedsforhold såsom svingninger i energipriserne, der er en af de vigtigste råvarer, som benyttes ved fremstilling af varmtvalsede bånd. Det blev også taget i betragtning, at VIZ STAL og dets leverandør som anført i betragtning (42) og (43) havde forbindelser, der var mere vidtgående end blot et køber/sælgerforhold. Kommissionen fandt derfor, at omkostningerne i forbindelse med købsprisen for varmtvalsede bånd ikke var afspejlet korrekt i VIZ STALs regnskaber, og at de derfor måtte justeres i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 5.

(45) Efter at være blevet underrettet herom hævdede VIZ STAL, at selskabet var helt uafhængigt af sin leverandør af varmtvalsede bånd, og at begge parter frit kunne vælge deres forretningspartnere for så vidt angår varmtvalsede bånd. Denne erklæring var imidlertid i modstrid med de oplysninger, der blev afgivet under undersøgelsen, og måtte derfor afvises. VIZ STAL fremførte også, at tilsvarende kontraktuelle ordninger var almindelige i denne erhvervsgren. Dette argument blev ikke underbygget med beviser og kunne ikke bekræftes af resultaterne af den aktuelle undersøgelse. Under alle omstændigheder fandtes eksistensen af sådanne ordninger irrelevant i denne forbindelse. Endvidere ville sådanne ordninger og deres konsekvenser for omkostninger og priser i forbindelse med den pågældende vare skulle undersøges fra sag til sag.

(46) VIZ STAL anfægtede Kommissionens konklusion om, at købspriserne for varmtvalsede bånd ikke fulgte typiske svingninger på markedet ved at påstå, at den købte vare var af en bestemt kvalitet og underlagt bestemte markedsvilkår i forhold til andre typer varmtvalsede bånd. Det blev også fremført, at prisudviklingen for varmtvalsede bånd, der benyttedes til fremstilling af kornorienterede elektriske plader i Fællesskabet, ville udvise et tilsvarende mønster som i Rusland. VIZ STAL fremførte endvidere, at en sammenligning mellem priserne på varmtvalsede bånd og priserne på energi, især naturgas, var irrelevant, fordi leverandørens vigtigste råmateriale var kul. VIZ STAL anfægtede generelt, at der var nogen forbindelse mellem udviklingen i energipriserne og priserne på stålprodukter.

(47) De oplysninger, der blev afgivet vedrørende forskellene i kvalitet og markedsvilkår for forskellige typer af varmtvalsede bånd, blev hverken afgivet i besvarelsen af spørgeskemaet eller under kontrolbesøget, selv om der forud for kontrolbesøget specifikt blev anmodet om en detaljeret produktbeskrivelse af den type varmtvalsede bånd, der blev indkøbt i undersøgelsesperioden. De oplysninger, der blev afgivet af VIZ STAL efter kontrolbesøget, dvs. i vidt omfang efter den i indledningsmeddelelsen fastsatte frist, kunne ikke længere verificeres og måtte derfor afvises. Under alle omstændigheder bemærkes det, at priserne på varmtvalsede bånd i Fællesskabet svingede betydeligt i undersøgelsesperioden, og at der også var betydelige prisudsving for andre typer varmtvalsede bånd på verdensmarkedet. Denne udvikling tydede på, at den faste pris på varmtvalsede bånd på det russiske hjemmemarked ikke fulgte de typiske markedsudsving, men var påvirket af forbindelsen mellem VIZ STAL og dette selskabs leverandør.

(48) For så vidt angår energipriserne skal det bemærkes, at VIZ STALs leverandør ikke besvarede spørgeskemaet og derfor ikke blev undersøgt i forbindelse med denne undersøgelse. VIZ STAL fremlagde heller ingen dokumentation til støtte for sine påstande. Den aktuelle undersøgelse kunne derfor ikke bekræfte, om VIZ STALs leverandør rent faktisk benyttede kul som en vigtig produktionsfaktor i forbindelse med fremstillingen af varmtvalsede bånd. VIZ STAL fremlagde heller ingen beviser for, at svingninger i energi- og stålpriserne ikke havde forbindelse med hinanden. Det kan derfor med rimelighed forventes, at svingninger i energipriserne under normale omstændigheder på et frit marked bør påvirke priserne på varmtvalsede bånd.

(49) I betragtning af ovenstående anses de oplyste priser på varmtvalsede bånd ikke for at være pålidelige. Omkostningerne til varmtvalsede bånd måtte derfor justeres. Kommissionen måtte derfor fastsætte priserne på varmtvalsede bånd for denne ansøger på grundlag af omkostningerne for andre producenter eller eksportører i samme land eller, hvor sådanne oplysninger ikke forelå eller ikke kunne bruges, på ethvert andet rimeligt grundlag. Som nævnt i betragtning (24) til (31) kunne omkostningerne - og herunder omkostningerne til varmtvalsede bånd - for de øvrige kendte producenter af varmtvalsede båd i Rusland ikke bestemmes. Da Kommissionen ikke kendte andre producenter af den pågældende vare eller af varmtvalsede bånd i Rusland, måtte omkostningerne til varmtvalsede bånd for så vidt angår VIZ STAL fastsættes på grundlag af andre rimelige oplysninger. Da der ikke forelå andre mere pålidelige oplysninger, kunne produktionsomkostningerne for ansøgeren kun fastsættes på grundlag af priserne på varmtvalsede bånd i Fællesskabet.

(50) Efter meddelelsen herom krævede VIZ STAL yderligere, at priserne på varmtvalsede bånd i Fællesskabet skulle justeres for forskelle i fysiske egenskaber, produktionsprocesser, transportomkostninger og salgsbetingelser.

(51) Der blev taget hensyn til forskelle i fysiske egenskaber ved at udelukke højkvalitetstyper af varmtvalsede bånd, der ikke fremstilles i Rusland, ved beregningen af den gennemsnitlige fællesskabspris på varmtvalsede bånd. Yderligere justeringer var derfor ikke berettigede.

(52) For så vidt angår de forskellige produktionsprocesser, der benyttes i Rusland og Fællesskabet, fremførte VIZ STAL, at den i Fællesskabet anvendte teknologi krævede større energitilførsel, skabte mere affald og var mere produktiv. Selv om den mest benyttede produktionsproces i Fællesskabet ganske rigtigt havde et større energiforbrug, fandtes det imidlertid, at den førte til væsentligt mindre affald. De forskellige processer fandtes derfor samlet set at være lige effektive og medførte tilsvarende produktionsomkostninger. Ingen justeringer var derfor berettigede.

(53) For så vidt angår forskelle i salgsbetingelserne fremførte VIZ STAL, at priserne i Fællesskabet var "monopolistiske", men forklarede ikke, hvordan dette påvirkede priserne eller prissammenligneligheden. Det blev desuden fastslået, at salgsbetingelserne mindede om hinanden på de to markeder, idet der kun var en producent af varmtvalsede bånd, som solgte varen på de to hjemmemarkeder. Imidlertid påvirkedes priserne i Rusland endvidere af forbindelsen mellem den pågældende eksporterende producent og dens leverandør. Ingen justeringer var derfor berettigede.

(54) Med hensyn til transportomkostninger for varmtvalsede bånd var det ikke berettiget at foretage nogen justering, da EF-erhvervsgrenens priser var beregnet ab fabrik, dvs. uden transportomkostninger.

(55) Efter meddelelsen herom fremførte EF-erhvervsgrenen, at energipriserne (og særlig gaspriserne) på det russiske hjemmemarked ikke var et resultat af frie markedskræfter, hvilket burde tages i betragtning ved fastsættelsen af VIZ STALs produktionsomkostninger. I denne forbindelse bemærkes det, at Kommissionen gav EF-erhvervsgrenen mulighed for at fremsætte bemærkninger til, at de to russiske eksporterende producenter var blevet indrømmet markedsøkonomisk status. EF-erhvervsgrenen henledte ikke opmærksomheden på behovet for at undersøge især virkningerne af de russiske gaspriser ved den efterfølgende fastsættelse af den normale værdi (se betragtning (23)). Selv om gaspriserne i Rusland muligvis ikke er de samme for forskellige regioner og kunder, var det ikke muligt på dette sene tidspunkt i proceduren at undersøge spørgsmålet om energipriser mere detaljeret. Under alle omstændigheder fremgik det af undersøgelsen, at VIZ STAL's direkte tilførsel af energi til produktionen af kornorienterede elektriske plader ikke var væsentlig og derfor kun havde en mindre indvirkning på selskabets produktionsomkostninger. For så vidt angår selskabets leverandør af varmtvalsede bånd blev denne som nævnt i betragtning (48) ikke direkte undersøgt i den aktuelle interimsundersøgelse, og der blev ikke draget nogen konklusioner med hensyn til pålideligheden af leverandørens vigtigste omkostninger til produktionsfaktorer. Da priserne mellem VIZ STAL og dets leverandør fandtes at være upålidelige og blev erstattet med priserne på fællesskabsmarkedet, var der under alle omstændigheder taget forbehold for enhver mulig forvridning af priserne på den anvendte energi.

(56) For at fastsætte de samlede produktionsomkostninger for kornorienterede elektriske plader måtte salgs-, administrations- og generalomkostningerne (SA&G-omkostningerne) bestemmes. VIZ STAL hævdede, at visse udgifter fra før undersøgelsesperioden, som var blevet bogført i denne, blot skulle betragtes som regnskabsomkostninger og fratrækkes SA&G-omkostningerne. Der er imidlertid ikke fremlagt nogen dokumentation for, at sådanne omkostninger faktisk vedrørte tiden før undersøgelsesperioden. De pågældende udgifter var betydeligt højere end i de tidligere år, så en faktisk afholdelse af disse omkostninger i undersøgelsesperioden kan ikke udelukkes.

(57) Endvidere skulle der lægges finansieringsomkostninger til de rapporterede SA&G-omkostninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5. I denne forbindelse konstateredes det, at en forbunden part indrømmede VIZ STAL rentefri lån på grundlag af amerikanske dollars. DA SA&G-omkostningerne derfor ikke fuldt ud afspejlede alle omkostningerne i forbindelse med produktionen og salget af den pågældende vare, blev det beløb, som finansieringsudgifterne ville have udgjort under normale markedsvilkår, tillagt. I denne forbindelse blev renten for tilsvarende lån på markedsvilkår i undersøgelsesperioden benyttet for de modtagne lån. I mangel på en mere hensigtsmæssig metode blev det samlede beløb for renteudgifter fordelt på den pågældende vare på grundlag af omsætningen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5.

(58) VIZ STAL gjorde indsigelse mod den justering, der blev foretaget af SA&G-omkostningerne med hensyn til finansieringsomkostningerne. VIZ STAL fremførte, at den part, der havde ydet det pågældende lån, var hovedaktionær i VIZ STAL og i stedet kunne have valgt at øge aktiekapitalen, hvorved der ikke ville være påløbet nogen finansieringsomkostninger. Alternativt hævdede VIZ STAL, at der var sket tilbagebetalinger i løbet af undersøgelsesperioden, og at den anvendte rentesats burde være den rente, der kunne opnås på långiverens hjemmemarked. Endelig hævdede VIZ STAL, at en del af renteudgifterne (den nominelle rente) allerede indgik i SA&G-omkostningerne og ikke burde medregnes to gange. De yderligere finansieringsomkostninger burde derfor reduceres tilsvarende.

(59) Den første påstand måtte afvises, fordi omkostningerne skal afspejle alle omkostninger i forbindelse med produktionen og salget af den pågældende vare, hvilket ikke var tilfældet som beskrevet i betragtning (57). Under normale markedsbetingelser ville VIZ STAL have været nødt til at forsøge at opnå finansiering på det åbne marked og ville have haft yderligere finansieringsomkostninger, der skulle afspejles i dets omkostninger. Det bemærkes også, at lån og aktiekapital ikke er udskiftelige, fordi de har helt forskellige konsekvenser. Hvor et lån betales tilbage, er dette således ikke tilfældet for aktiekapital.

(60) Kommissionen fandt også, at den mest passende rentesats ville være renten på låntagerens hjemmemarked, da denne sats bedst ville afspejle omkostningerne i forbindelse med produktionen og salget af den pågældende vare på det russiske hjemmemarked, for hvilken den normale værdi er fastsat. Under alle omstændigheder fremlagde VIZ STAL ingen dokumentation for den rentesats, der angiveligt var gældende på långiverens hjemmemarked. VIZ STAL afgav efter meddelelsen om resultaterne yderligere oplysninger om tilbagebetalingen af arbejdskapitalen, som på grund af procedurens fremskredne stade ikke længere kunne kontrolleres og derfor ikke kunne tages i betragtning. Endvidere blev der ikke fremlagt beviser for, at en del af renteudgifterne allerede var medregnet i SA&G-omkostningerne, eller for, at VIZ STAL rent faktisk betalte renter. Denne påstand måtte derfor afvises.

(61) EF-erhvervsgrenen hævdede, at forvridninger med hensyn til vurderingen og afskrivningen af aktiver burde tages i betragtning ved beregningen af SA&G-omkostningerne. Det blev også fremført, at SA&G-omkostningerne ville være væsentligt højere end i Fællesskabet, navnlig som følge af højere omkostninger efter salg, højere forsknings- og udviklingsomkostninger og højere omkostninger til uundværlige kommunikationsmidler og it-systemer.

(62) EF-erhvervsgrenen fremlagde ingen beviser til støtte for ovennævnte påstande. Disse påstande blev desuden fremsat på et meget sent tidspunkt i proceduren og kunne derfor ikke undersøges i alle detaljer. De måtte derfor afvises.

(63) Det blev endvidere undersøgt, om den normale værdi kunne fastsættes på grundlag af andre producenters hjemmemarkedspriser, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 1. Da der som nævnt i betragtning (24) og (31) ikke forelå pålidelige oplysninger om den pågældende vares salgspriser på hjemmemarkedet for den anden ansøger, NLMK, og da der ikke var andre samarbejdsvillige sælgere eller producenter end ansøgerne på det russiske hjemmemarked, havde Kommissionen ingen oplysninger om andre producenters salgspriser på hjemmemarkedet.

(64) I alle tilfælde, hvor en beregnet normal værdi blev benyttet, blev den normale værdi derfor beregnet på grundlag af produktionsomkostningerne for de eksporterede typer (om nødvendigt justeret) plus et rimeligt beløb til dækning af SA&G-omkostninger og fortjeneste, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 3.

(65) Med henblik herpå blev det undersøgt, hvorvidt de påløbne SA&G-omkostninger og ansøgerens fortjeneste på hjemmemarkedet, korrigeret som beskrevet, udgjorde pålidelige oplysninger. Faktiske SA&G-omkostninger på hjemmemarkedet blev anset for pålidelige, da hjemmemarkedssalget af samme vare kunne anses for repræsentativt. Da det samlede hjemmemarkedssalg af den pågældende vare ikke fandt sted i normal handel i grundforordningens forstand (se betragtning (38)), kunne fortjenstmargenen på hjemmemarkedet imidlertid ikke fastsættes i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, første punktum. Da der ikke forelå oplysninger om SA&G-omkostningerne og fortjenesten for andre eksportører eller producenter omfattet af denne undersøgelse, og da VIZ STAL ikke fremstiller og sælger andre varer, der tilhører samme generelle varekategori som kornorienterede elektriske plader, blev fortjenesten på hjemmemarkedet fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), dvs. på grundlag af enhver anden rimelig metode. Da der ikke forelå andre og mere pålidelige oplysninger, blev fortjenstmargenen på hjemmemarkedet anslået til 10 % af produktionsomkostningerne. Ved investeringer i Rusland, der stadig opfattes som en ny markedsøkonomi med mere dynamiske vækstudsigter og højere inflation end i mere udviklede økonomier, er der højere forventninger til afkastet af kapitalinvesteringer, og den fortjenstmargen på 10 %, der blev benyttet i forbindelse med den aktuelle undersøgelse, fandtes derfor at være lavt sat.

b) Eksportpris

(66) VIZ STAL ejes og kontrolleres hovedsagelig af et holding- og handelsselskab i Schweiz, med hvilket det er forretningsmæssigt forbundet. Hele eksportsalget i undersøgelsesperioden fandt sted via det schweiziske selskab til en forretningsmæssigt forbundet importør i Fællesskabet, der videresolgte den pågældende vare til de endelige kunder i Fællesskabet. Eksportpriserne blev derfor beregnet på grundlag af priserne ved videresalg til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(67) Der blev foretaget justeringer for alle omkostninger, der påløb mellem importen og den forretningsmæssigt forbundne importørs videresalg af varen i Fællesskabet, herunder SA&G-omkostninger, samt en rimelig fortjeneste, jf. artikel 2, stk. 9, i grundforordningen.

(68) I denne forbindelse skal det bemærkes, at eksportprisen som nævnt i betragtning (75) blev justeret for kreditomkostningerne (dvs. finansieringsomkostningerne) i forbindelse med den forretningsmæssigt forbundne importørs betalingsbetingelser for den første uafhængige kunde i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra g), som ønsket af VIZ STAL i dette selskabs besvarelse af spørgeskemaet. Når der beregnes eksportpriser i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9, skal der på den anden side også foretages justeringer for alle omkostninger, der er påløbet mellem importen og videresalget af den pågældende vare. Blandt de poster, der skal justeres, er en rimelig margen for den forretningsmæssigt forbundne importørs SA&G-omkostninger. I nogle tilfælde kan disse SA&G-omkostninger imidlertid omfatte finansielle udgifter, der følger af de ovennævnte betalingsbetingelser. For at undgå dobbelt fradrag af finansielle omkostninger, nemlig (i) de finansielle omkostninger, som følger af de ovennævnte betalingsbetingelser og fratrækkes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra g), og (ii) de finansielle udgifter, der er en del af den forretningsmæssigt forbundne importørs SA&G-omkostninger, blev den forretningsmæssigt forbundne importør derfor givet mulighed for at fremlægge beviser for, at selskabet havde pådraget sig en del af de finansielle omkostninger for at finansiere de betalingsbetingelser, det indrømmede dets uafhængige kunder i Fællesskabet. Den forretningsmæssigt forbundne importør fremlagde imidlertid ingen underbyggede beviser for, at dette var tilfældet, og dette selskabs fulde SA&G-omkostninger skal derfor fratrækkes den beregnede eksportpris i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 9.

(69) Efter meddelelsen om undersøgelsesresultaterne hævdede VIZ STAL, at en del af de påløbne finansielle omkostninger, som var fratrukket eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 10, litra g), var indeholdt i den forretningsmæssigt forbundne importørs SA&G-omkostninger, og at udregningen af den beregnede eksportpris derfor skulle revideres for at undgå dobbelt fradrag af disse udgifter. Det bemærkes, at denne påstand først blev fremsat efter meddelelsen om undersøgelsesresultaterne, og at der selv på dette tidspunkt ikke blev fremlagt beviser, der kunne støtte VIZ STALs synspunkter. Endvidere kunne det ved kontrolbesøget hos den forretningsmæssigt forbundne importør ikke bekræftes, at de kreditomkostninger, der indrømmedes den uafhængige kunde i Fællesskabet af VIZ STAL, rent faktisk blev afholdt af den forretningsmæssigt forbundne importør og derfor indgik i dens SA&G-omkostninger. Denne påstand måtte derfor afvises.

(70) For så vidt angår den forretningsmæssigt forbundne importør i Fællesskabet fremgik det af undersøgelsen, at dens amortiserings- og afskrivningsomkostninger ikke var oplyst. Disse omkostninger blev derfor lagt til de samlede SA&G-omkostninger. SA&G-omkostningerne blev derefter fratrukket prisen ved videresalg til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. I denne forbindelse afviste Kommissionen den metode, som VIZ STAL havde benyttet til at beregne de fordelingssatser, der var brugt til at fordele de samlede SA&G-omkostninger på den pågældende vare på den ene side og på "andre varer" på den anden side. VIZ STAL fremførte, at den med selskabet forbundne importør handlede som agent på provisionsbasis med hensyn til transaktioner vedrørende visse andre varer. Den forretningsmæssigt forbundne importørs indtægter med hensyn til disse transaktioner bestod kun af de provisioner, der var modtaget for "andre varer". Den eksporterende producent fremførte derfor, at der for at beregne tildelingssatser på grundlag af omsætningen skulle benyttes en hypotetisk højere omsætning for salget af andre varer i stedet for den lavere faktiske indtægt, der var bogført hos den forretningsmæssigt forbundne importør. Det blev fremført, at den hypotetiske omsætning skulle svare til salgsprisen på disse "andre varer" i Fællesskabet. Som følge heraf ville de tildelte SA&G-omkostninger stige for "andre varer", mens de ville falde for den pågældende vare. VIZ STAL hævdede, at denne metode bedre ville afspejle administrationsomkostningerne i forbindelse med operationer vedrørende den pågældende vare på den ene side og "andre varer" på den anden side.

(71) Det blev imidlertid konstateret, at den forretningsmæssigt forbundne importør udførte en agents funktioner med hensyn til "andre varer". En agents funktioner medfører ifølge deres natur en mindre administrativ byrde end de funktioner, der udføres af en importør. En importør køber og videresælger således varer under sit eget navn, hvilket ikke blot medfører en øget administrativ byrde, men også en større risiko. En importør skal desuden typisk tilvejebringe kapital til indkøb af varer. Disse faktorer skal normalt også afspejles i forskellige SA&G-omkostninger for importører og agenter. Denne forskel var imidlertid ikke afspejlet i den fordelingsmetode, der blev benyttet af VIZ STAL, hvilket førte til urimelige resultater.

(72) I betragtning af ovenstående blev det derfor konkluderet, at en fordeling af SA&G-omkostninger på grundlag af den faktiske omsætning ville være den mest hensigtsmæssige metode for at beregne SA&G-omkostningerne for de forskellige varer.

(73) Da der ikke forelå mere pålidelige oplysninger, blev den rimelige fortjenstmargen anslået til 5 %. Dette fandtes passende for denne type virksomhed. Denne fortjenstmargen blev også benyttet i den tidligere undersøgelse, nemlig den i betragtning (2) nævnte udløbsundersøgelse.

c) Sammenligning

(74) For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og den som ovenfor fastsatte eksportpris blev der taget hensyn til forskelle i faktorer, der fandtes at påvirke priserne og prissammenligneligheden, jf. artikel 2, stk. 10, i grundforordningen.

(75) VIZ STAL oplyste, at der var foretaget justeringer af eksportprisen for landtransport- og fragtomkostninger, eksportafgifter, forsikringsomkostninger, diverse gebyrer, kreditomkostninger, bankgebyrer, importafgifter og andre afgifter, stempelgebyrer og opskæringsomkostninger; dette accepteredes, fordi justeringerne fandtes at være rimelige, korrekte og veldokumenterede.

d) Dumpingmargen

(76) For så vidt angår VIZ STAL blev den vejede gennemsnitlige normale værdi for hver varetype sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den pågældende type, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

(77) Denne sammenligning viste, at der forekom dumping. Udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, udgør dumpingmargenen følgende: VIZ STAL, Yekaterinburg: 14,7 %.

4.2. De ændrede omstændigheders vedvarende karakter

(78) For så vidt angår VIZ STAL blev det også undersøgt, om de ændrede omstændigheder i forhold til den oprindelige undersøgelse med rimelighed kunne anses for at være af vedvarende art. I denne forbindelse blev den mulige udvikling af såvel den normale værdi som selskabets eksportpris analyseret. Der blev rettet en særlig opmærksomhed mod selskabets priser på kornorienterede elektriske plader på hjemmemarkedet og eksportmarkedet, dets produktionsomkostninger for denne vare, dets produktionskapacitet og udnyttelsesgrad samt størrelsen af dets eksport til Fællesskabet.

(79) Det blev først taget i betragtning, at ansøgeren ikke opererede på markedsøkonomiske vilkår under den oprindelige undersøgelse. Som anført i betragtning (22) kunne ansøgeren imidlertid påvise, at den opfyldte kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), i undersøgelsesperioden for den aktuelle interimsundersøgelse, og den blev indrømmet markedsøkonomisk status. Den normale værdi for denne ansøger blev derfor fastsat på grundlag af de kontrollerede oplysninger, som selskabet havde afgivet, i stedet for på grundlag af oplysninger fra producenter i et referenceland.

(80) Den normale værdi for VIZ STAL var baseret både på salgspriserne på hjemmemarkedet og den beregnede normale værdi. Det kunne fastslås, at hjemmemarkedssalgspriserne på kornorienterede elektriske plader var forholdsvis stabile i undersøgelsesperioden. Dette skyldtes en stabil efterspørgsel og et stabilt forbrug på hjemmemarkedet, hvilket ikke forventes at ændre sig væsentligt i nær fremtid, samt det begrænsede antal producenter og brugere. Det forventes derfor, at salgspriserne for kornorienterede elektriske plader på hjemmemarkedet ikke vil svinge væsentligt i fremtiden.

(81) For så vidt angår produktionsomkostningerne skal det erindres, at omkostningerne måtte justeres på grund af upålidelige priser på råmaterialer (varmtvalsede bånd) (se betragtning (41) til (49)). VIZ STAL hævdede, at arten af selskabets forbindelser med dets leverandør havde ændret sig efter undersøgelsesperioden, idet VIZ STAL i stigende grad påtænker at købe varmtvalsede bånd fra andre leverandører, herunder leverandører i Fællesskabet. Det blev overvejet, om dette kunne have konsekvenser for VIZ STALs råvareomkostninger og følgelig for produktionsomkostningerne. Det fandtes imidlertid, at det ikke var sandsynligt, at mulige prisstigninger på varmtvalsede bånd ville påvirke den normale værdi, der var blevet fastsat under denne undersøgelse. Dette skyldes, at den normale værdi blev fastsat på grundlag af justerede produktionsomkostninger uden hensyntagen til den upålidelige pris på råmaterialer. Enhver reel stigning i købspriserne for varmtvalsede bånd op til markedsværdien er derfor allerede indregnet i den normale værdi, der er benyttet til at fastsætte dumpingmargenen. Det er derfor rimeligt at antage, at den normale værdi for denne ansøger ikke vil ændre sig væsentligt på kort sigt.

(82) Kommissionen undersøgte også den mulige udvikling i VIZ STALs eksportsalg som følge af en anvendelse af en lavere toldsats. I denne forbindelse blev det taget i betragtning, at dette selskabs eksportsalg var mængdemæssigt begrænset på grund af det tilsagn, der var blevet godtaget under den oprindelige undersøgelse. Som nævnt i betragtning (96) er det konstateret, at denne type tilsagn ikke længere er hensigtsmæssig. Det blev derfor undersøgt, om en lavere toldsats uden kvantitative importrestriktioner ville føre til en betydelig stigning i ansøgerens eksport af kornorienterede elektriske plader til Fællesskabet til lavere eksportpriser end de priser, der var gældende i undersøgelsesperioden. I denne forbindelse blev det taget i betragtning, at ansøgerens kapacitetsudnyttelsesgrad var på over 90 % i undersøgelsesperioden. Undersøgelsen afslørede desuden ingen planlagte investeringer med henblik på at forøge ansøgerens kapacitet. Det kunne derfor med rimelighed antages, at produktionsmængden ville forblive stabil og ikke stige væsentligt i nær fremtid. Der fandtes heller ingen grund til, at ansøgeren skulle afsætte en større del af sin nuværende produktion på fællesskabsmarkedet. Det konkluderedes derfor, at selskabets eksport af kornorienterede elektriske plader til Fællesskabet ikke ville ændre sig væsentligt med hensyn til mængde.

(83) For så vidt angår eksportpriserne skal det erindres, at det gældende tilsagn hovedsagelig var af kvantitativ karakter, hvilket tillod ansøgeren at sætte sine eksportpriser forholdsvis frit inden for en bestemt eksportmængde. De selskaber, der havde afgivet det pågældende tilsagn, ansås blot for at følge "de gældende priser på fællesskabsmarkedet". Den endelige antidumpingtold fandt kun anvendelse, når det kvantitative loft var nået. Uanset Kommissionens konklusioner i betragtning (94) og (95) ansås den mængde store kornorienterede elektriske plader, der blev eksporteret fra Rusland i undersøgelsesperioden, for at ligge inden for det kvantitative loft, der var fastsat i tilsagnet. Eksportprisen i den aktuelle undersøgelsesperiode omfattede derfor ikke den antidumpingtold, der blev fastlagt under den oprindelige undersøgelse. Det kan derfor konkluderes, at en lavere dumpingmargen ikke vil reducere dette selskabs nuværende eksportpriser væsentligt.

5. Konklusioner

(84) Ifølge artikel 9, stk. 4, i grundforordningen må tolden ikke være højere end den fastsatte dumpingmargen, men bør være lavere end denne margen, hvis en sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført erhvervsgrenen i Fællesskabet. Da de aktuelle interimsundersøgelser er begrænset til en undersøgelse af dumpingaspekterne, bør tolden ikke være højere end den i betragtning (2) nævnte skadestærskel, der fandtes i den oprindelige undersøgelse, som bekræftet af udløbsundersøgelsen.

(85) Som nævnt i betragtning (29) i Kommissionens beslutning nr. 303/96/EKSF var den oprindelige endelige dumpingmargen større end den endeligt fastsatte skadestærskel, og den endelige antidumpingtold blev derfor baseret på den laveste skadesmargen, nemlig 40,1 %. Da den dumpingmargen, der blev fundet for VIZ STAL i nærværende interimsundersøgelse, er lavere end dette niveau, bør den ændrede antidumpingtold baseres på denne lavere dumpingmargen, nemlig 14,7 %.

(86) Det følger af ovenstående, at for så vidt angår VIZ STAL bør den antidumpingtold på importen af kornorienterede elektriske plader af stål med oprindelse i Rusland, der blev indført ved Kommissionens beslutning nr. 303/96/EKSF og bekræftet ved Rådets forordning (EF) nr. 151/2003, ændres, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3.

(87) For så vidt angår NLMK bør den nuværende interimsundersøgelse afsluttes, og den endelige antidumpingtold, der blev indført ved Kommissionens beslutning nr. 303/96/EKSF og bekræftet ved Rådets forordning (EF) nr. 151/2003, bør opretholdes.

(88) Alle de berørte parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale en ændring af de gældende foranstaltninger for så vidt angår VIZ STAL og at afslutte interimsundersøgelsen med hensyn til NLMK, og de fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger hertil. Der blev modtaget bemærkninger, som blev taget i betragtning, hvor det var relevant. Alle de berørte parter fik også tildelt en periode, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til de offentliggjorte oplysninger.

D. INTERIMSUNDERSØGELSE BEGRÆNSET TIL FORANSTALTNINGERNES FORM

(89) Som nævnt i betragtning (2) blev interimsundersøgelsen vedrørende formen af foranstaltningerne over for importen af kornorienterede elektriske plader med oprindelse i Rusland indledt af Kommissionen på dens eget initiativ for at undersøge hensigtsmæssigheden og effektiviteten af det tilsagn, der blev godtaget ved Kommissionens beslutning nr. 303/96/EKSF. Undersøgelsen blev gennemført samtidig med den interimsundersøgelse, der afsluttedes ved Rådets forordning (EF) nr. 151/2003, og interimsundersøgelserne begrænset til dumping for så vidt angår ansøgerne.

(90) I denne forbindelse bemærkes det, at det oprindeligt godtagne tilsagn i det væsentlige var et kvantitativt tilsagn, hvorefter selskaberne forpligtede sig til at sikre, at deres eksport til Fællesskabet ikke oversteg en samlet øvre mængde.

(91) Ifølge grundforordningens artikel 8, stk. 1, har tilsagnet til formål at afhjælpe den skade, der forvoldes af dumpingimport. Dette opnås ved, at eksportøren hæver sine priser eller ophører med at eksportere til dumpingpriser. Undersøgelserne har vist, at den oprindeligt godtagne type tilsagn, der blot begrænsede den til Fællesskabet importerede mængde, ikke kunne hæve priserne til et ikke-skadevoldende niveau og derved genskabe redelige handelsvilkår på fællesskabsmarkedet. I dette tilfælde fandtes tilsagnene i deres nuværende form derfor ikke at være et hensigtsmæssigt og effektivt middel til at afhjælpe dumpingens skadevoldende virkninger.

(92) De oprindelige tilsagn var ikke blot afgivet af ansøgerne i den aktuelle interimsundersøgelse, men også af en russisk forhandler, der eksporterede den pågældende vare i undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse, og af de russiske myndigheder for at sikre et korrekt tilsyn med de pågældende tilsagn. Som allerede fastslået i den i betragtning (2) nævnte udløbsundersøgelse indstillede det handelsselskab, der havde været med til at afgive tilsagnet, nemlig VO 'Promsyrioimport' (Moskva), sin eksport af kornorienterede elektriske plader til Fællesskabet efter indførelsen af den endelige antidumpingtold og før januar 2000. Dette handelsselskab blev derfor ikke anset for at være en interesseret part i den udløbsundersøgelse, der førte til opretholdelsen af den endelige antidumpingtold i januar 2003. Det nævnte handelsselskab gav heller ikke udtryk for interesse i igen at eksportere kornorienterede elektriske plader til Fællesskabet og anmodede ikke om at blive behandlet som en potentielt interesseret part i den igangværende antidumpingprocedure.

(93) Kommissionen fandt endvidere i betragtning af de ændrede omstændigheder i Rusland, der nu er fuldt ud anerkendt som et land med markedsøkonomi, at der ikke længere er behov for garantier fra de russiske myndigheder med hensyn til en korrekt overvågning af tilsagn afgivet af russiske eksporterende producenter i forbindelse med en antidumpingundersøgelse, og at sådanne garantier heller ikke er forenelige med denne nye status.

(94) Som nævnt i meddelelsen om indledningen af den interimsundersøgelse, der er begrænset til foranstaltningernes form, har der endelig været problemer med håndhævelsen af tilsynet med tilsagnet, hvilket har haft følger for foranstaltningernes afhjælpende virkning. Dette bekræftedes af den aktuelle undersøgelse. Det blev således konstateret, at de to eksporterende producenters salgsstruktur samt de benyttede salgskanaler ikke tillod dem at identificere den pågældende vares endelige bestemmelsessted. Det kunne derfor ikke fastslås, om varer faktisk blev reeksporteret eller overgik til fri omsætning i Fællesskabet (se også betragtning (95)). Det var derfor ikke muligt at afgøre, om de rapporter, som de pågældende eksporterende producenter skulle indgive i henhold til tilsagnet, var fuldstændige og sandfærdige.

(95) I denne forbindelse skal det bemærkes, at der siden godtagelsen af tilsagnet er blevet indført to forskellige typer eksportlicenser, nemlig licenser af type A (eksport bestemt for overgang til fri omsætning i Fællesskabet) og licenser af type B (eksport bestemt for import til Fællesskabet under andre toldordninger). For varer eksporteret i henhold til licenser af type A skulle der overholdes et årligt kontingentloft, mens varer eksporteret i henhold til licenser af type B ikke var underlagt sådanne kvantitative begrænsninger. De forretningsmæssigt forbundne importører, der ikke kunne fastslå de importerede varers endelige bestemmelsessted, kunne ikke fremlægge tilstrækkelige afgørende beviser for, at varer, der var udført af Rusland i henhold til en licens af type B, efterfølgende var blevet reeksporteret. Det blev i samarbejde med de relevante toldmyndigheder desuden konstateret, at der i forbindelse med en række af disse importtransaktioner var afgivet erklæring om overgang til fri omsætning, hvilket mindskede tilsagnets effektivitet. De procedurer, der benyttedes af selskaberne, viste sig utilstrækkelige til en korrekt anvendelse af alle de vilkår, der var fastsat i tilsagnet. Det kan derfor ikke udelukkes, at der er risiko for omgåelse af tilsagnet.

(96) I betragtning af ovenstående overvejelser konkluderedes det, at tilsagnet i dets nuværende form ikke længere var hensigtsmæssigt, især for så vidt angik et effektivt tilsyn med dette. Ansøgerne samt de resterende medafgivere af tilsagnet, nemlig VO 'Promsyrioimport' (Moskva) og de russiske myndigheder, blev underrettet om Kommissionens konklusioner og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil.

(97) En ansøger, nemlig NLMK, anfægtede Kommissionens konklusioner med hensyn til det hensigtsmæssige ved tilsagnet. Denne ansøger fremførte navnlig, at (i) det gældende licenssystem forhindrede enhver mulig omgåelse; (ii) at import under den i tilsagnet fastsatte grænse ville være under ubetydelighedsgrænsen og derfor sikre, at dumpingens skadelige følger blev afhjulpet; og (iii) at ændringen af antallet af parter, der havde været med til at afgivet tilsagnet, ikke var tilstrækkelig grund til at tilbagetrække godtagelsen af tilsagnet.

(98) De argumenter, der blev fremført med hensyn til håndhævelsen af det aktuelle tilsagn, var i modstrid med resultaterne af Kommissionens undersøgelse (se betragtning (94) og (95)) og var ikke underbygget med nogen dokumentation. Det kan heller ikke udelukkes, at der er risiko for omgåelse af tilsagnet. Det følger heraf, at det nuværende tilsagn ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at dumpingens skadelige følgevirkninger rent faktisk vil blive afhjulpet, og tilsagnet anses derfor for uhensigtsmæssigt. Ændringen i antallet af parter, der har afgivet tilsagnet, skal ikke betragtes særskilt, men skal ses i forbindelse med de samlede og væsentligt ændrede omstændigheder i Rusland siden godtagelsen af tilsagnet. Disse påstande måtte derfor afvises.

(99) Endelig krævede denne ansøger også, at den nuværende interimsundersøgelse, som er begrænset til foranstaltningernes form, skulle afsluttes sammen med andre interimsundersøgelser, der eventuelt vil blive indledt i forbindelse med udvidelsen af Den Europæiske Union den 1. maj 2004. Det skal bemærkes, at den delvise interimsundersøgelse af foranstaltninger vedrørende importen af kornorienterede elektriske plader fra Rusland, som blev indledt den 20. marts 2004 [12], vil undersøge, hvorvidt det af hensyn til Fællesskabets interesser er nødvendigt at ændre de gældende foranstaltninger for at undgå pludselige og overdrevent negative følger af udvidelsen af Den Europæiske Union for interesserede parter, herunder brugere, distributører og forbrugere. Der er derfor ingen direkte forbindelse mellem den nærværende interimsundersøgelse, der er begrænset til de gældende foranstaltningers form, og den igangværende delvise interimsundersøgelse i forbindelse med udvidelsen. Denne påstand blev derfor afvist.

[12] EUT C 70 af 20.3.2004, s. 15.

(100) Det følger af ovenstående, at tilsagnet i dets nuværende form ikke længere er hensigtsmæssigt.

E. NYE TILBUD OM TILSAGN

(101) Efter offentliggørelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger på grundlag af hvilke det var konkluderet, at den gældende antidumpingmargens størrelse burde ændres, hvor det var passende, og at det kvantitative tilsagn ikke længere er hensigtsmæssigt, tilbød NLMK at afgive et tilsagn i henhold til grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(102) Dette selskabs samarbejdsvilje under undersøgelsen og rigtigheden og pålideligheden af de oplysninger, det havde afgivet, var imidlertid utilfredsstillende (se betragtning (24)). Det er derfor meget usandsynligt, at et pristilsagn fra dette selskab kan overvåges effektivt. Det blev derfor anset for upraktisk at godtage det tilsagn, som NLMK havde tilbudt at afgive, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 3. Det konkluderedes derfor, at det tilsagn, der var blevet tilbudt efter meddelelsen om undersøgelsesresultaterne, ikke skulle godtages.

(103) De interesserede parter blev underrettet herom, og den pågældende ansøger blev detaljeret underrettet om årsagerne til, at tilsagnet ikke kunne godtages. Det Rådgivende Udvalg blev hørt -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den fornyede undersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af kornorienterede koldvalsede plader og bånd af silicium-elektrisk stål af bredde over 500 mm med oprindelse i Rusland og henhørende under KN-kode 7225 11 00 (plader af bredde over 600 mm) og 7226 11 00 (plader af bredde over 500 mm, men under 600 mm) afsluttes for så vidt angår Novolipetsk Iron & Steel Corporation ("NLMK").

Artikel 2

Artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 151/2003 affattes således:

'1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af kornorienterede koldvalsede plader og bånd af silicium-elektrisk stål af bredde over 500 mm med oprindelse i Rusland og henhørende under KN-kode 7225 11 00 (plader af bredde over 600 mm) og ex 7226 11 00 (Taric-kode 7226 11 00 10) (plader af bredde over 500 mm, men under 600 mm).

2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet, for varer fremstillet af følgende selskaber:

>TABELPOSITION>

3. Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er angivet.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den ...

På Rådets vegne

Formand