52003PC0854

Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EØF) nr. 337/75 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Indledning

Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop) er et EU-organ. Centret, som blev oprettet i 1975 ved Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 [1], har en bestyrelse med trepartsstruktur [2] og et forretningsudvalg. [3] Centret leverer tjenesteydelser til Europa-Kommissionen, EU's medlemsstater og arbejdsmarkedets parter samt til de associerede lande Norge og Island. Kandidatlandene deltager desuden i visse aktiviteter. Cedefop leverer i sin egenskab af EU's center for erhvervsuddannelse oplysninger til politiske beslutningstagere, forskere og undervisere med henblik på at give disse en større indsigt i udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet, således at de kan træffe beslutninger om fremtidige initiativer på det rigtige grundlag. Cedefop bistår Europa-Kommissionen med at fremme og udvikle erhvervsuddannelse på EU-plan.

[1] EFT L 39 af 13.2.1975, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1655/2003 (EUT L 245 af 29.9.2003, s. 41).

[2] At forretningsudvalget har en trepartsstruktur betyder, at det er sammensat af repræsentanter for regeringerne, arbejdsgivernes faglige organisationer og arbejdstagernes faglige organisationer. Kommissionen er forretningsudvalgets fjerde medlem.

[3] Forretningsordenen for bestyrelsen i Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse blev vedtaget af Rådet den 24.11.1976 (1333/76 (SOC 276)), og heraf fremgår det, at der skal oprettes et forretningsudvalg bestående af formanden og de tre næstformænd for bestyrelsen.

Cedefop som redskab for EU's erhvervsuddannelsespolitik

I midten af 1990'erne kom erhvervsuddannelse i høj grad i fokus som et meget vigtigt redskab i bestræbelserne på at gennemføre de nødvendige tilpasninger til de mange forandringer på det økonomiske og det sociale område og som et instrument til at fremme beskæftigelse, social samhørighed og konkurrenceevne. Med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon i marts 2000 blev der sat yderligere fart i indsatsen på uddannelsesområdet. I dag er udviklingen af et kognitivt samfund et anerkendt middel til at opfylde den strategiske målsætning om en konkurrencedygtig og dynamisk videnbaseret økonomi, der forener beskæftigelse, økonomisk vækst og social samhørighed.

Der er enighed om dette behov for at fremme udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet i EU blandt såvel medlemsstaterne som blandt arbejdsmarkedets parters organisationer, der arbejder på at styrke samarbejdet om initiativer på dette område. Dette samarbejde er en dynamisk proces, som det er nødvendigt at understøtte med udveksling af oplysninger og god praksis, idet målet er at øge den gensidige forståelse af uddannelsessystemerne og at udvikle fælles løsninger på problemer, som alle medlemsstaterne står over for, uanset hvordan deres uddannelsessystemer er udformet. Denne støtte bidrager Cedefop med.

Cedefop ligger inde med en betydelig kapacitet til at lette denne udveksling, idet centret drager nytte af forskningsresultater og andre oplysninger fra medlemsstaterne, ikke mindst ved at etablere netværk og fora, ved at identificere innovative tiltag og ved at bidrage til en kvalitetsmæssig forbedring af erhvervsuddannelsespolitik og -praksis. Dette understøttes af trepartsstrukturen i bestyrelsen, hvor repræsentanter for regeringerne og arbejdsmarkedets parter mødes med Kommissionen, dvs. de aktører, der deler hovedansvaret for udviklingen og gennemførelsen af initiativer vedrørende grunduddannelse samt efter- og videreuddannelse i såvel formelt som uformelt regi.

Efter Kommissionens mening har Cedefop med sine hidtidige resultater vist, at centret formår at yde et værdifuldt bidrag til udviklingen af EU's erhvervsuddannelsespolitik. Cedefops fremskridt har efter Kommissionens opfattelse bl.a. være baseret på det strukturerede og systematiske samarbejde med Kommissionen og alle centrets øvrige partnere.

2. BAGGRUND

2.1. Den eksterne evaluering

I november 2000 iværksatte Kommissionen en ekstern evaluering af Cedefop [4]. Hovedformålet var at vurdere dette organs effektivitet internt og udadtil i forhold til dets vedtægtsmæssige mål og opgaver, herunder at evaluere bestyrelsens og forretningsudvalgets måde at fungere på, idet der skulle tages højde for virkningerne af udvidelsen.

[4] Rapporten om den eksterne evaluering af Cedefop findes i sin fulde længde på følgende webadresse:

Kommissionen var tilfreds med rapporten om den eksterne evaluering af Cedefop, som giver et godt overblik over centrets resultater siden den seneste eksterne evaluering (1995) [5]. Evalueringsrapporten er generelt positiv, hvad angår effektiviteten og resultaterne af det arbejde, agenturet har udført, siden det blev flyttet til Thessaloniki, og dets samarbejde med andre organisationer. Kommissionen tilsluttede sig i sit svar på evalueringsrapporten denne vurdering, men anførte, at der er behov for forbedringer, navnlig med hensyn til organets opbygning og forvaltning samt bestyrelsens måde at fungere på.

[5] Kommissionens svar på den eksterne evaluering af Cedefop og bestyrelsens handlingsplan findes på følgende webadresse:

På grundlag af den forrige eksterne evaluering (1995) opstillede bestyrelsen en række prioriterede mål for Cedefop på mellemlang sigt for at efterkomme anbefalingen om at koncentrere centrets aktiviteter på et begrænset antal tematiske områder. Dette er ikke et krav i Cedefops nuværende grundforordning, om end retsgrundlaget for alle andengenerationsorganer indeholder bestemmelser om strategisk målretning af deres arbejde. I den seneste evalueringsrapport konkluderes det, at disse prioriteringer på mellemlang sigt har vist sig at være et nyttigt værktøj til at målrette Cedefops aktiviteter og omdefinere centrets arbejdsmetoder samt til at styre dets aktiviteter i et bredere perspektiv. De prioriterede mål, som er tæt forbundet med EU's prioriteringer på erhvervsuddannelsesområdet, har udmøntet sig i bedre tjenesteydelser og gjort det muligt for Cedefop at udvikle kvalitetsprodukter. Der var tilslutning til denne analyse i Kommissionens svar og i bestyrelsens handlingsplan.

2.2. Bestyrelsens og forretningsudvalgets rolle og funktionsmåde i Cedefop

Evaluatorerne vurderede, at bestyrelsens beskaffenhed (herunder dens størrelse) umuliggør tilstrækkelige strategiske drøftelser, fordi der bruges for megen tid på administrative spørgsmål. Evaluatorerne konkluderede, at dette har konsekvenser for bestyrelsens effektivitet som beslutningstagende organ og forhindrer aktiv deltagelse fra alle medlemmer på bestyrelsesmøderne. Merværdien af bestyrelsens trepartsstruktur går derfor delvis tabt.

Evaluatorerne anbefalede i øvrigt, at forbindelsen mellem bestyrelsen og forretningsudvalget formaliseres, fordi beslutningsprocesserne i dag er præget af mangel på gennemsigtighed. Der burde opstilles klart definerede mål for forretningsudvalget, ligesom der burde sikres en strøm af nyttige oplysninger fra forretningsudvalget til bestyrelsen.

Kommissionen gav evaluatorerne ret i, at trepartsstrukturen absolut er en af bestyrelsens stærke sider, men påpegede samtidig, at det på kort sigt vil være nødvendigt for bestyrelsen at revidere sine opgaver og arbejdsmetoder, så den i højere grad bruger sin tid på strategiske beslutninger. Bestyrelsen skulle i den forbindelse se nærmere på forslag om at uddelegere en del af sine administrative beføjelser og funktioner til forretningsudvalget. Desuden skulle forordningen indeholde et formelt mandat til forretningsudvalget, idet sidstnævnte i dag kun er omtalt i forretningsordenen [6].

[6] Rådets afgørelse/beslutning 1333/76 (SOC 276) af 24.november 1976 om "Forretningsordenen for bestyrelsen i Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse".

Kommissionen foreslog ydermere i sit svar på den eksterne evaluering, at bestyrelsen også selv skulle følge op på evalueringen og tage fat på de spørgsmål, der nævnes i konklusionerne, samt aflægge rapport om dette arbejde i en handlingsplan vedrørende udvidelsens betydning for bestyrelsens måde at fungere på, herunder aspekter som størrelse, sammensætning, arbejdsmetoder og omkostningseffektivitet. Af denne handlingsplan fremgik det blandt andet, at Cedefops bestyrelse sammen med bestyrelserne i de to andre trepartsorganer (Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur) ville aflægge rapport til Kommissionen om deres overvejelser vedrørende udvidelsens konsekvenser. Dette skete med nedenstående fælles udtalelse.

2.3. Den fælles udtalelse fra trepartsbestyrelserne i Cedefop, Eurofound og Arbejdsmiljøagenturet [7]

[7] Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse - (Cedefop) i Thessaloniki, Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) i Dublin og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bilbao.

Tre fællesskabsorganer (Cedefop, Eurofound og Arbejdsmiljøagenturet) har på grund af deres social- og arbejdsmarkedspolitiske målsætninger en bestyrelse med en trepartsstruktur. Disse bestyrelsers sammensætning fremgår klart af deres respektive grundforordninger/stiftende forordninger, og de relevante bestemmelser er enslydende [8]. De tre grundforordninger er blevet ændret i forbindelse med de tidligere udvidelser for at tage hensyn til hver ny medlemsstat (resulterende i tre nye bestyrelsesmedlemmer). Således har hver af de tre bestyrelser nu 48 medlemmer.

[8] Dublin- og Bilbao-forordningerne indeholder dog tillige bestemmelser om udnævnelse af suppleanter.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at selv om der er visse indbyrdes forskelle på bestyrelsens opgaver i de respektive såkaldte førstegenerationsorganer (Cedefop og Eurofound) og andengenerationsorganet (Arbejdsmiljøagenturet), er bestyrelserne i kraft af deres trepartsstruktur meget ens i deres måde at fungere på. Således resulterede de seneste eksterne evalueringer i sammenlignelige konklusioner vedrørende bestyrelsernes mangler, samtidig med at trepartsstrukturen som sådan blev betegnet som værdifuld. Alle evalueringerne indeholder forslag om at styrke bestyrelsens strategiske rolle og forretningsudvalgets forvaltningsrolle, samtidig med at direktøren skal være ansvarlig for den daglige ledelse.

I lyset af disse lighedspunkter mellem konklusionerne i de eksterne evalueringer og i tråd med den vedtagne handlingsplan for Cedefop sendte ovennævnte organer i januar 2003 en fælles udtalelse til Kommissionen fra deres bestyrelser om, hvordan forvaltningsstrukturerne fungerer og styres. I denne udtalelse understreger bestyrelserne, at deres fremtidige forvaltningsregler bør være baseret på følgende principper: den grundlæggende værdi ved trepartsstyring, den rolle, som arbejdsmarkedets parter - arbejdstagere og arbejdsgivere - spiller i disse organer, og som skaber en særegenhed, der gør det nødvendigt for dem at virke i henhold til fælles regler og forskelligt fra de øvrige fællesskabsorganer, samt endelig bibeholdelse af systemet med national trepartsrepræsentation fra hvert land som en forudsætning for, at alle aktører kan deltage, samtidig med at der tages hensyn til de forskelligartede interesser og indfaldsvinkler, som social- og arbejdsmarkedspolitikken er kendetegnet ved.

Med disse principper for øje foreslås det i den fælles udtalelse, at bestyrelserne forbliver de beslutningstagende organer med ansvar for fællesskabsorganernes overordnede rammer (strategi, budget og arbejdsprogram). Samtidig foreslås det, at forretningsudvalgene gøres til forvaltningsstrukturer med klart definerede opgaver. Deres størrelse bør fortsat begrænses for at sikre en effektiv arbejdsgang, men samtidig skal de være tilstrækkeligt store til at afspejle de forskellige synspunkter i trepartsbestyrelserne.

Bestyrelserne er ligeledes af den opfattelse, at koordineringen af de enkelte grupper (regeringer, arbejdstagere og arbejdsgivere) er af stor betydning for effektiviteten. De foreslår af samme grund, at der internt i hver gruppe oprettes en formel koordinatorfunktion.

2.4. Europa-Parlamentets udtalelse

Kommissionen tager til efterretning, at Europa-Parlamentet for nylig i forbindelse med sin procedure til meddelelse af decharge rejste en række spørgsmål vedrørende organer, som er omfattet af artikel 185 i finansforordningen, herunder Cedefop. I den forbindelse understregede Europa-Parlamentet, at organernes bestyrelser bør rationaliseres, og opfordrede Kommissionen til at fremsætte forslag desangående [9]. Spørgsmålene vedrørende Cedefop er blevet behandlet i Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om opfølgning af dechargen for 2001 (KOM(2003)651 endelig). Kommissionen har nøje undersøgt Europa-Parlamentets opfordring om at rationalisere driften af Cedefop. Kommissionen foreslår, at bestyrelsens arbejdsmetoder rationaliseres ved, at der sættes fokus på dens strategiske rolle og ved at reducere mødefrekvensen til ét årligt møde, samtidig med at den nationale trepartsrepræsentation bibeholdes for Cedefop (og for bestyrelserne i Eurofound og Arbejdsmiljøagenturet). Dette vil hindre, at udvidelsen af EU får en negativ indvirkning på kvaliteten og relevansen af Cedefops arbejde og på interessegruppernes engagement i EU's politik, samtidig med at man undgår uheldige økonomiske konsekvenser.

[9] EP A5-0079/2003, punkt 28: [Europa-Parlamentet] "mener, at udvidelsen giver en god lejlighed til grundlæggende at revidere sammensætningen af og arbejdsmåden i disse som regel allerede i dag meget tungt arbejdende bestyrelser; opfordrer Kommissionen til senest den 31. juli 2003 at forelægge passende forslag til en ændring af forordningerne om oprettelse af disse organer [...].

3. Begrundelse for Kommissionens forslag

På grundlag af de eksterne evaluatorers konklusioner, de senere års praksis samt ovennævnte fælles udtalelse fra de tre bestyrelser foreslår Kommissionen at Cedefops grundforordning ændres med henblik på at øge effektiviteten, herunder omkostningseffektiviteten. Der foreslås lignende ændringer for Eurofound og Arbejdsmiljøagenturet.

De foreslåede ændringer vedrører hovedsageligt samarbejdet med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, indføjelse af en bestemmelse om vedtagelse i bestyrelsen af prioriterede mål for Cedefop på mellemlang sigt, samt bestyrelsens styring og driftsmetoder. For så vidt angår sidstnævnte spørgsmål, foreslår Kommissionen, at den nationale trepartsrepræsentation i bestyrelsen bibeholdes i erkendelse af, at dette er en vigtig forudsætning for gode resultater. Kommissionen foreslår at opdelingen i de tre grupper formaliseres, dvs. regerings-, arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter, samt at der oprettes en formel koordinatorfunktion i de enkelte grupper.

Kommissionen foreslår, at bestyrelsen i princippet skal mødes en gang om året og træffe alle strategiske beslutninger, blandt andet om de prioriterede mål på mellemlang sigt, det årlige arbejdsprogram og budgettet. Ændringen fra administrative til strategiske opgaver afspejles i ændringen af bestyrelsens betegnelse, der på engelsk ændres fra "Management Board" til "Governing Board". Denne ændring er dog uden betydning for den danske oversættelse.

Derudover anerkendes det eksisterende forretningsudvalg formelt ved Kommissionens forslag, og samarbejdet mellem bestyrelsen og forretningsudvalget formaliseres. Det foreslås, at forretningsudvalget skal bestå af otte medlemmer, nemlig formanden og de tre næstformænd for bestyrelsen, de tre koordinatorer og yderligere en repræsentant for Kommissionen. Det vil have beføjelser til at overvåge Cedefops aktiviteter, føre tilsyn med fastlæggelsen og gennemførelsen af de prioriterede mål på mellemlang sigt og af det årlige arbejdsprogram, forberede bestyrelsens møder og beslutninger samt, efter mandat fra bestyrelsen, træffe visse beslutninger på dennes vegne. Forretningsudvalget vil med det foreslåede antal medlemmer og den foreslåede sammensætning sikre effektivitet og samtidig afspejle de forskellige grupper, der er repræsenteret i bestyrelsen. Forretningsudvalget vil ikke have afstemninger, men træffe beslutninger med enighed.

Derudover er der i overensstemmelse med traktatens artikel 3 tilføjet bestemmelser med det formål at søge at nå en ligelig fordeling af mænd og kvinder i centrets bestyrelse.

4. Subsidiaritet og propotionalitet

Det er centrets opgave at forsyne politikere, forskere og fagfolk med oplysninger, som kan fremme en bedre forståelse af udviklingen. Tillige arbejder centret for en fælles indgangsvinkel til erhvervsuddannelsesområdet på EU-niveau. Centret udarbejder data og analyser som baggrund og støtte for gennemførelsen af EU's erhvervsuddannelsespolitik. I den henseende opfylder fællesskabsorganet principperne om subsidiaritet og proportionalitet.

5. Retsgrundlag

Artikel 235 i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (nu artikel 308) var retsgrundlag for den nuværende forordning, og Kommissionen betragter derfor artikel 308 som retsgrundlaget for de foreslåede ændringer af denne forordning.

6. Redegørelse for de foreslåede ændringer

I det følgende redegør Kommissionen for de foreslåede ændringer i artiklerne. Desuden er betragtningerne i det nødvendige omfang blevet ændret i overensstemmelse med de foreslåede ændringer af forordningens dispositive del.

Artikel 3, stk. 2

Der tilføjes en særlig henvisning til behovet for relevant samarbejde med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut (EFT). Dette er i tråd med nuværende praksis og en lignende bestemmelse i forordningen for Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut. Begge organer arbejder på erhvervsuddannelsesområdet, selvom de har forskellige formål, opgaver og geografisk dækning [10].

[10] Cedefop bidrager til Fællesskabets erhvervsuddannelsespolitik gennem tværnationalt samarbejde inden for EU, mens Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut hjælper Kommissionen med udformning og gennemførelse af erhvervsuddannelses- og arbejdsmarkedsreformaktiviteter i tredjelande, som en del af fællesskabets eksterne politiske struktur.

Kommissionen har i de senere år opfordret de to organer til at etablere en række instrumenter med henblik på at skabe bedre samarbejde og opnå størst mulig synergi og komplementaritet. Således opfordredes i 2001 til indførelse af en ramme for samarbejdet mellem de to organer, et fælles bilag til de årlige arbejdsprogrammer, halvårlige fælles rapporter, en fælles arbejdsgruppe og endelig i juni 2003 udarbejdelse af en strategi for en udtrædelse af Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut og tiltrædelse til Cedefop for hvert tiltrædelsesland i 2004.

Kommissionen har taget hensyn til Europa-Parlamentets bemærkninger på området og skønner, at det er vigtigt også at medtage en eksplicit reference til dette samarbejde i Cedefop-forordningen.

Artikel 4

Ændringerne af denne artikel, som er relevante for bestyrelsens sammensætning og driftsmetode, udspringer af den eksterne evaluerings konklusioner, praksis i de senere år og den fælles udtalelse, som blev forelagt for Kommissionen af bestyrelserne i Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene.

Artikel 4, stk. 1

Centrets ledelsesstruktur beskrives og forretningsudvalget anerkendes formelt.

Artikel 4, stk. 2

Der foretages ingen ændring af indholdet i denne artikel, som vedrører bestyrelsens sammensætning, og således bibeholdes princippet om national trepartsrepræsentation for hver medlemsstat. Med den foreslåede formulering vil det ikke være nødvendigt at ændre forordningen ved de efterfølgende udvidelser af EU.

Kommissionen mener, at den nuværende procedure for udnævnelse af bestyrelsesmedlemmer (artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 337/75) er tilfredsstillende, og at det ikke er nødvendigt at ændre den.

Til gengæld indeholder artikel 4, stk. 2, nu på grundlag af traktatens artikel 3 et kønsaspekt i forbindelse med bestyrelsens sammensætning, idet behovet for en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i centrets bestyrelse understreges. Desuden er der tilføjet et underafsnit, hvori det understreges, at listen over bestyrelsesmedlemmer skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende i informationsøjemed. Denne bestemmelse afspejler centrets nuværende praksis, og er i tråd med EU's politik om gennemsigtighed og borgernes adgang til informationer.

Artikel 4, stk. 3

Kommissionen mener, at den nuværende mandatperiode for bestyrelsesmedlemmer (artikel 4, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 337/75) er tilfredsstillende, og at det ikke er nødvendigt at ændre den.

Artikel 4, stk. 4

Det fremgår klart, at formanden og næstformændene skal repræsentere samtlige grupper i bestyrelsen og Kommissionen. Dette forklarer, at den ene formand repræsenterer Kommissionen, som anført i bestemmelserne til centrets forretningsorden. Desuden fastlægges formændenes mandatperiode til et år med mulighed for forlængelse, hvilket begrundes med behovet for kontinuitet, da bestyrelsen kun træder sammen en gang om året.

Artikel 4, stk. 5

Hovedformålet med Kommissionens ændringer af dette stykke er at formalisere opdelingen i de tre grupper (regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere), der er repræsenteret i bestyrelsen, samt eksistensen af koordinatorer for de europæiske arbejdsmarkedsorganisationer. Gruppen af koordinatorer spiller en betydningsfuld rolle i forbindelse med udarbejdelsen af beslutninger.

To juridisk bindende retsakter regulerer i dag bestyrelsens funktion, nemlig Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 og forretningsordenen, som Rådet godkendte den 24. november 1976.

Der er med årene blevet indarbejdet en ramme for bestyrelsens drift, som der ikke er noget formelt grundlag for. Blandt andet indeholder hverken forordningen eller forretningsordenen bestemmelser om, at bestyrelsens arbejde skal tilrettelægges efter gruppe, ej heller at bestyrelsesmøderne skal forberedes af et forretningsudvalg. Dette er imidlertid i hovedtræk blevet måden, hvorpå bestyrelsen i øjeblikket arbejder i praksis.

Der er i praksis tre forskellige grupper, nemlig repræsentanterne for henholdsvis regeringerne, arbejdsgivernes faglige organisationer og arbejdstagernes faglige organisationer. De tre grupper fører hver for sig interne drøftelser før bestyrelsesmøderne, hvorefter resultaterne af disse drøftelser formidles af ordførerne på bestyrelsesmødet - uden at de enkelte bestyrelsesmedlemmer fratages retten til at tage ordet på bestyrelsesmødet.

I den sammenhæng er det vigtigt at nævne, at repræsentanter for arbejdsmarkedsorganisationerne på EU-plan, som også deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret, deltager aktivt i bestyrelsens arbejde, især ved at koordinere synspunkterne inden for de respektive grupper. I overensstemmelse med den fælles udtalelse fra de tre fællesskabsorganer om den fremtidige ledelse af deres bestyrelser foreslår man, at regeringsrepræsentanternes gruppe også udpeger en koordinator af hensyn til ligevægten mellem grupperne og for at gøre bestyrelsens arbejde mere effektivt.

Det er Kommissionens opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at formalisere denne organisationsstruktur principielt, da denne har bevist sin nytteværdi og har tilslutning fra deltagerne, og lade de driftsmæssige detaljer omfatte af en ny forretningsorden.

Artikel 4, stk. 6

I dette stykke fastlægges rammerne for tilrettelæggelsen af møderne i bestyrelsen og forretningsudvalget. Antallet af bestyrelsesmøder begrænses til ét om året i stedet for to. Dette begrundes med bestyrelsens nye, mere strategiske rolle, og det store antal medlemmer.

Artikel 4, stk. 7

De afstemningsregler, der er fastlagt i artikel 4, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 337/75, er gengivet i dette forslag.

Artikel 4, stk. 8

Den nuværende forretningsorden indeholder bestemmelser om et forretningsudvalg bestående af formanden og de tre næstformænd. Det har til opgave at træffe administrative beslutninger, som er uopsættelige og nødvendige for forvaltningen af Cedefop i perioderne mellem bestyrelsens møder, og som skal godkendes af sidstnævnte på førstkommende møde.

I dag mødes forretningsudvalget i praksis ikke blot for at træffe uopsættelige beslutninger, men også for at forberede møderne i bestyrelsen, herunder de beslutninger, som denne skal træffe. Denne praksis gør bestyrelsesmøderne mere effektive. På forretningsudvalgets møder redegør gruppernes ordførere (formanden og næstformændene) for deres medlemmers holdning til diverse punkter på dagsordenen, og det besluttes, hvilke spørgsmål bestyrelsens drøftelser skal koncentreres om, samt på hvilket grundlag der vil kunne opnås enighed om andre emner.

Bestyrelsen har desuden i de senere år valgt at delegere forberedelsen af vigtige beslutninger, blandt andet om de prioriterede mål på mellemlang sigt, handlingsplanen til opfølgning af den eksterne evaluering og tilsynet med gennemførelsen, til et udvidet forretningsudvalg.

Endelig er det forretningsudvalget, der forbereder eller træffer uopsættelige beslutninger vedrørende den økonomiske forvaltning af Cedefop (f.eks. om overførsler mellem budgetposter), som ofte forudsætter specialviden.

Kommissionen foreslår under hensyntagen til de synspunkter, aktørerne fremlægger i deres fælles udtalelse, at forretningsudvalget udvides, men inden for bestemte grænser. En kreds på otte medlemmer (formanden og de tre næstformænd for bestyrelsen, gruppernes tre koordinatorer og yderligere en repræsentant for Kommissionen) er tilstrækkelig stor til at afspejle de forskellige bestyrelsesgruppers holdninger, men samtidig tilstrækkelig begrænset til at bidrage til en effektiv beslutningsproces.

Artikel 4, stk. 9

I stk. 9 præciseres det, hvilke ansvarsområder bestyrelsen kan uddelegere til forretningsudvalget, ved tydeligt at udelukke nogle af de opgaver, som i forordningen opregnes under bestyrelsens opgaver (godkendelse af de prioriterede mål på mellemlang sigt, godkendelse af det årlige arbejdsprogram, af budgettet og af udnævnelsen af direktøren). Disse ansvarsområder må ikke overlappe med direktørens.

Artikel 4, stk. 10

I stk. 10 præciseres det, at bestyrelsen træffer beslutning om den årlige mødeplan for forretningsudvalget, mens der gives mulighed for at indkalde til ekstraordinære møder på foranledning af forretningsudvalgets medlemmer.

Artikel 4, stk. 11

I stk. 11 formaliseres det nuværende beslutningssystem i forretningsudvalget, og det foreslås, at beslutningerne træffes ved enstemmighed. Hvis der ikke kan opnås enighed, kan forretningsudvalget henvise sagen til bestyrelsen, som derefter træffer en beslutning. Dermed sikres den nødvendige åbenhed mellem bestyrelsen og forretningsudvalget, og at forretningsudvalgets arbejde sker i overensstemmelse med bestyrelsens strategiske retningslinjer.

Artikel 7, stk. 1 og 2

Artikel 7, stk. 1 og 2, ændres for at formalisere det forhold, at direktørs opgaver for bestyrelsen også omfatter forretningsudvalget, hvor dette er relevant.

Artikel 8, stk. 1

Kommissionen foreslår, at bestyrelsen også fastlægger de strategiske retningslinjer for organet og i overensstemmelse hermed vedtager prioriterede mål på mellemlang sigt. Dette har i praksis været tilfældet siden midten af 1990'erne på grundlag af den eksterne evaluering i 1995.

Desuden foreslås det, at alle henvisninger til "Management Board" erstattes med "Governing Board", som bedre afspejler bestyrelsens rolle. Denne ændring gælder ikke den danske tekst.

7. BUDGETSPECIFIKATIONER

De foreslåede ændringer vil ikke få nogen virkning på organets samlede budget, da der ikke indledes nyt arbejde.

2003/0334 (CNS)

Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EØF) nr. 337/75 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [11],

[11] EFT C [...] af [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [12],

[12] EFT C [...] af [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [13],

[13] EFT C [...] af [...], s. [...].

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [14], og

[14] EFT C [...] af [...], s. [...].

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 337/75 af 10. februar 1975 om oprettelse af et europæisk center for udvikling af erhvervsuddannelse [15] indeholder bestemmelser vedrørende dets ledelse og især dets bestyrelse. Disse bestemmelser er blevet ændret adskillige gange som følge af de nye medlemsstaternes tiltrædelse, og der er tilføjet nye medlemmer til bestyrelsen.

[15] EFT L 39 af 13.2.1975, s. 1. Denne forordning er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1655/2003 (EFT L 245 af 29.9.2003, s. 41).

(2) En ekstern evaluering af Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, i det følgende omtalt som "Centret", blev gennemført i 2001. Europa-Kommissionens svar herpå samt den handlingsplan, som bestyrelsen udarbejdede på grundlag af dette svar, understreger behovet for at tilpasse bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 337/75 for at sikre et effektivt center med effektive forvaltningsstrukturer.

(3) Europa-Parlamentet har anmodet Kommissionen om at revidere sammensætningen af og arbejdsmåden i organernes bestyrelser og at forelægge passende forslag [16].

[16] EP A5-0079/2003, punkt 28.

(4) Bestyrelserne for Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, Centret og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene har fremlagt en fælles udtalelse for Kommissionen om, hvordan disse bestyrelser skal styres og fungere i fremtiden..

(5) Trepartsstyringen i Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, Centret og Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, hvori regeringerne, arbejdsgivernes faglige organisationer og arbejdstagernes faglige organisationer er repræsenteret, er en vigtig forudsætning for disse organers resultater.

(6) Arbejdsmarkedets parters deltagelse i styringen af disse tre fællesskabsorganer skaber en særegenhed, der gør det nødvendigt for dem at virke i henhold til fælles regler.

(7) Bestyrelsens opdeling i tre grupper med repræsentanter fra regeringer, arbejdsgivere og arbejdstagere samt udnævnelsen af en koordinator for arbejdsgivernes og arbejdstagernes grupper har vist sig at være af væsentlig betydning. Denne ordning bør derfor formaliseres og udvides til gruppen af regeringsrepræsentanter.

(8) Bibeholdelse af systemet med national trepartsrepræsentation fra hver medlemsstat sikrer, at alle nøgleaktører inddrages, samtidig med at der tages hensyn til de forskelligartede systemer og indfaldsvinkler, som erhvervsuddannelsesområdet er kendetegnet ved.

(9) Det er nødvendigt at få fastlagt, hvilke følger den forestående udvidelse af EU kan forventes at få for Centret i praksis. Bestyrelsens sammensætning og drift bør tilpasses for at tage hensyn til nye medlemsstaters tiltrædelse.

(10) Forretningsudvalget, som er beskrevet i bestyrelsens forretningsorden, skal styrkes med henblik på at sikre kontinuitet i centrets virke og en effektiv beslutningsproces. Forretningsudvalgets sammensætning bør fortsat afspejle bestyrelsens trepartsstruktur.

(11) I overensstemmelse med traktatens artikel 3 skal Fællesskabet i alle sine aktiviteter tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Der må derfor indføjes bestemmelser, hvorved der tilstræbes en afbalanceret repræsentation af mænd og kvinder i sammensætningen af bestyrelsen.

(12) Forordning (EØF) nr. 337/75 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(13) Traktaten indeholder ikke anden hjemmel end artikel 308 til vedtagelsen af denne forordning -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 337/75 foretages følgende ændringer:

(1) Artikel 3, stk. 2, affattes således:

"2. I udførelsen af sine opgaver skal centret etablere kontakter, navnlig med specialiserede offentlige eller private organer på nationalt eller internationalt plan, med offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner samt med arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer. Centret skal især tiltræde relevant samarbejde med Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, dog under hensyntagen til centrets egne mål".

(2) Artikel 4 affattes således:

"Artikel 4

1. Centret består af:

(a) - en bestyrelse

(b) - et forretningsudvalg

(c) - en direktør.

2. Bestyrelsen består af:

a) et medlem fra hver medlemsstat, som repræsenterer regeringen

b) et medlem fra hver medlemsstat, som repræsenterer arbejdsgivernes organisationer

c) et medlem fra hver medlemsstat, som repræsenterer arbejdstagernes organisationer

d) tre medlemmer, som repræsenterer Kommissionen.

De i stk. 1, litra a), b) og c) nævnte medlemmer udnævnes af Rådet.

Medlemsstaterne samt arbejdsgivernes og arbejdstagernes organisationer skal ved udarbejdelsen af de lister over kandidater, som de forelægger for Rådet, tilstræbe en ligelig repræsentation af mænd og kvinder i bestyrelsen.

De medlemmer, der repræsenterer Kommissionen, udnævnes af denne.

Rådet offentliggør listen over bestyrelsesmedlemmer i Den Europæiske Unions Tidende.

3. Bestyrelsesmedlemmerne udnævnes for tre år. Genudnævnelse kan finde sted. Ved udløbet af deres mandat eller ved udtræden fortsætter medlemmerne deres hverv, indtil der er truffet foranstaltning til genudnævnelse eller afløsning.

4. Bestyrelsen udpeger blandt medlemmerne af de tre i stk. 5 omtalte grupper og Kommissionens repræsentanter sin formand og tre næstformænd for en et-årsperiode; genudnævnelse kan finde sted.

5. Regeringsrepræsentanterne, arbejdstagernes organisationer og arbejdsgivernes organisationer danner hver en gruppe internt i bestyrelsen. Hver gruppe udpeger en koordinator. Koordinatorerne for arbejdstagernes og arbejdsgivernes grupper bør være repræsentanter for deres respektive organisationer på europæisk niveau, og deltager i bestyrelsens møder, men har ikke stemmeret.

6. Formanden indkalder bestyrelsen en gang om året Formanden indkalder til yderligere møder efter anmodning fra mindst en tredjedel af medlemmerne af bestyrelsen.

7. Bestyrelsens beslutninger træffes med absolut flertal blandt medlemmerne.

8. Bestyrelsen opretter et forretningsudvalg. Forretningsudvalget består af formanden og de tre næstformænd for bestyrelsen, en koordinator for hver gruppe, jf. stk. 5, samt endnu en repræsentant for Kommissionens tjenestegrene.

9. Uden at dette berører direktørens ansvar, jf. artikel 7 og 8, skal forretningsudvalget efter mandat fra bestyrelsen, føre tilsyn med gennemførelsen af bestyrelsens beslutninger og træffe alle nødvendige dispositioner vedrørende ledelsen af centret mellem bestyrelsens møder, dog ikke om de i artikel 6, stk. 1, artikel 8, stk. 1, og artikel 11, stk. 1, omhandlede dispositioner.

10. Den årlige mødeplan for forretningsudvalget skal godkendes af bestyrelsen. Formanden indkalder til yderligere møder efter anmodning fra dets medlemmer.

11. Forretningsudvalgets træffer sine beslutninger i enighed. Hvis der ikke kan opnås enighed, henvises sagen fra forretningsudvalget til bestyrelsen, som derefter træffer en beslutning.

(3) Artikel 7, stk.1 og 2, affattes således:

"1. Direktøren er ansvarlig for ledelsen af centret, og skal gennemføre bestyrelsens og forretningsudvalgets beslutninger. Direktøren er centrets juridiske repræsentant.

2. Han forbereder og tilrettelægger arbejdet i bestyrelsen og forretningsudvalget og sørger for sekretariatsbistand til deres møder."

(4) Artikel 8, stk. 1, affattes således:

"1. På grundlag af et af direktøren forelagt udkast vedtager bestyrelsen de prioriterede mål på mellemlang sigt og det årlige arbejdsprogram i forståelse med Kommissionens tjenestegrene. Programmet udformes under hensyntagen til fællesskabsinstitutionernes prioritering af behovene."

(5) "Management Board" erstattes overalt i artiklerne med "Governing Board". Denne ændring gælder ikke den danske tekst.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

På Rådets vegne

Formand