Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52003PC0276

    Forslag til Rådets afgørelse om et EF-handlingsprogram til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa

    /* KOM/2003/0276 endelig udg. - CNS 2003/0116 */

    52003PC0276

    Forslag til Rådets afgørelse om et EF-handlingsprogram til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa /* KOM/2003/0276 endelig udg. - CNS 2003/0116 */


    Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om et EF-handlingsprogram til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa

    (forelagt af Kommissionen)

    BEGRUNDELSE

    Indledning

    Foruden traktatens bestemmelser om unionsborgerskab peges der i en række nyere meningstilkendegivelser på behovet for at fremme et aktivt medborgerskab:

    * I Det Europæiske Råds erklæring 23 (Nice-topmødet) erkendte man, at der var behov for "at forbedre og overvåge Unionens og dens institutioners demokratiske legitimitet og åbenhed med henblik på at bringe dem tættere på borgerne i medlemsstaterne".

    * I præamblen til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder erklærer Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, at "Unionen bidrager til bevarelsen og udviklingen af disse fælles værdier under hensyn til de europæiske folks forskelligartede kulturer og traditioner".

    * I Laeken-erklæringen, der er knyttet som bilag til Det Europæiske Råds konklusioner fra den 14.-15. december 2001, hedder det, at en af de grundlæggende udfordringer, Den Europæiske Union skal finde et svar på, er, hvordan borgerne, og navnlig de unge, kan bringes nærmere på det europæiske projekt og de europæiske institutioner.

    * I Kommissionens hvidbog om nye styreformer slås der til lyd for, at borgerne skal deltage i alt fra udformningen til gennemførelsen af politikkerne, og at civilsamfundet og de organisationer, der indgår i det, skal inddrages.

    Endvidere har Fællesskabet og medlemsstaterne som mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene, en passende social beskyttelse, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse.

    Endvidere er en fælles asylpolitik, herunder et fælles europæisk asylsystem, en grundlæggende del af Den Europæiske Unions målsætning om gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er åbent for alle, der på grund af omstændighederne berettiget søger beskyttelse i Den Europæiske Union.

    Baggrund

    Bl.a. via budgetposter i budgettets del A har der i en årrække været ydet støtte til fremme af et aktivt medborgerskab:

    * Konto A-3016 samfinansierer driftsudgifterne for Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union.

    * Konto A-3020 samfinansierer driftsudgifterne for foreningen "Vort Europa".

    * Konto A-3021 samfinansierer driftsudgifterne for ekspertudvalg og organisationer, der fremmer den europæiske idé.

    * Konto A-3024 samfinansierer aktiviteter, der gennemføres af sammenslutninger og foreninger med europæisk sigte.

    * Konto A-3026 samfinansierer driftsudgifterne for europæiske tænketanke.

    * Konto A-3030 samfinansierer driftsudgifterne for Det Europæiske Råd for Flygtninge og Personer i Eksil.

    * Konto A-3036 samfinansierer driftsudgifterne for Jean Monnet-Huset og Robert Schuman-Huset.

    * Artikel A-321 støtter fremme af venskabsbåndene mellem byer i Den Europæiske Union.

    Endvidere er der via tre budgetposter i budgettets del B i 2003 ydet EU-støtte til fremme af unionsborgerskabet:

    * Artikel B3-305 finansierer foranstaltninger for civilsamfundet via tilskud til ikke-statslige organisationer og fagforeninger.

    * Budgetposterne B3-4105 og B5-803 samfinansierer driftsudgifterne for den europæiske platform for ikke-statslige organisationer i den sociale sektor.

    Fælles for de fleste af disse interventioner er, at de hidtil er gennemført uden et retsgrundlag.

    Formål

    Vedtagelsen af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget [1] og beslutningen om at udarbejde Kommissionens budgetstruktur efter ABB-metoden (Activity Based Budgeting) indebærer, at der udarbejdes basisretsakter for en række tilskud, der tidligere blev finansieret på grundlag af bevillinger i budgettets del A (administrative bevillinger) under sektionen om Kommissionen (sektion III).

    [1] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

    Målet med denne afgørelse er derfor at fastsætte en basisretsakt om ydelse af tilskud til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa for en periode på fem år (2004-2008).

    Kommissionen har offentligt givet tilsagn om, at tilskud, der hidtil har været finansieret over del A, skal have et retsgrundlag, nemlig i en erklæring, der blev afgivet i forbindelse med godkendelsen af den nye finansforordning. I erklæringen hedder det, at "Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig, at Kommissionen agter at forelægge et forslag til rammeforordning, hvori de samlede kriterier for udvælgelse og ydelse af driftstilskud til de organer, som er omhandlet i artikel 108, stk. 1, litra b), kan fastsættes".

    Retsgrundlag

    Forslaget har hjemmel i EF-traktatens artikel 308, ifølge hvilken Rådet træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Europa-Parlamentet.

    Budgetmæssige konsekvenser

    Da forslaget i alt væsentligt beror på, at der teknisk set er behov for et retsgrundlag for støtte, som hidtil har manglet et sådant retsgrundlag, er de beløb, det vedrører, stort set baseret på de beløb, der ydes over EU-budgettet for 2003.

    Det foreslåede beløb udgør i alt 113,092 mio. EUR.

    Gennemgang af artiklerne

    I artikel 1 fastsættes programmets mål, nemlig at støtte organer, der beskæftiger sig med aktivt medborgerskab i Europa, og at fremme foranstaltninger på området.

    I artikel 2 fastsættes betingelserne for deltagelse i programmet, og der henvises til bilaget, hvor der gøres nærmere rede for de tre emneområder, programmet består af:

    * driftstilskud til organer, der nævnes i afgørelsen

    * driftstilskud til andre organer, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse eller et mål, der indgår i en af Den Europæiske Unions politikker, til fremme af et aktivt medborgerskab

    * tilskud til de øvrige nævnte aktiviteter (støtte til foranstaltninger, der bl.a. gennemføres af ikke-statslige organisationer, foreninger og sammenslutninger af europæisk interesse eller fagforeninger; foranstaltninger til fremme af venskabsbyaftaler på initiativ af kommuner, lokalsamfund samt lokale og regionale organer, lokale og regionale forvaltninger samt deres organisationer).

    Ifølge artikel 3 omfatter programmet geografisk set EU-landene og evt., for bestemte foranstaltninger, kandidatlandene og EFTA/EØS-landene.

    I artikel 4 henvises til bilagets bestemmelser om udvælgelse af tilskudsmodtagere under programmet. På basis af årlige indkaldelser af forslag ydes der driftstilskud til organer, der ikke er nævnt i afgørelsen, og som arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse eller et mål, der indgår i en af Den Europæiske Unions politikker, til fremme af et aktivt medborgerskab, og tilskud til foranstaltninger. Hvad førstnævnte angår fastsættes det endvidere, hvordan der kan tages højde for, at budgetmyndigheden evt. yder støtte til modtagere med navns nævnelse.

    I artikel 5 henvises til bilagets bestemmelser om betingelserne for ydelse af tilskud.

    I henhold til artikel 6 oprettes programmet for perioden 2004-2008.

    Bestemmelserne om midtvejs- og slutevaluering af programmet og om forlængelse af det findes i artikel 7.

    2003/0116 (CNS)

    Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om et EF-handlingsprogram til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen [2],

    [2] EFT C [...] af [...], s. [...].

    under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [3], og

    [3] EFT C [...] af [...], s. [...].

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Ved traktaten er der indført et unionsborgerskab, der supplerer det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette, og som fremmes under overholdelse af nærhedsprincippet.

    (2) Fællesskabet og medlemsstaterne har som mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene, en passende social beskyttelse, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse.

    (3) Et nyt overordnet mål er nu at sikre en effektiv og ensrettet anvendelse EF-retten, som er afgørende for, at det indre marked kan fungere efter hensigten. Borgerne, forbrugerne og virksomhederne kan ikke gøre alle de rettigheder, Fællesskabets retsorden giver dem, gældende ved enhver national domstol, medmindre dommerne er tilstrækkeligt orienterede og uddannede til at kunne gøre dette. En fælles politik for anvendelse af europæisk ret og retspraksis er en central del af Den Europæiske Unions målsætning om gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

    (4) Europa-Parlamentet gav i sin beslutning af 15. april 1988 [4] udtryk for, at der bør gøres en betydelig indsats for at styrke forbindelserne mellem borgerne i de forskellige medlemsstater, og at en særlig støtte fra EF-institutionerne til udvikling af venskabsaftaler mellem kommuner og byer i de enkelte medlemsstater både er velbegrundet og ønskelig.

    [4] EFT C 122 af 9.5.1988, s. 38.

    (1)

    (5) På mødet i Tammerfors den 15.-16. oktober 1999 fremhævede Det Europæiske Råd også ved denne lejlighed, at et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bør bygge på principperne om åbenhed og demokratisk kontrol, hvilket bl.a. omfatter en åben dialog med det civile samfund om målet med og principperne for et sådant område for at styrke borgernes accept og opbakning.

    (6) Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, der blev vedtaget i Nice i december 2000, baseres på en ny form for samfundsforvaltning, der betyder, at man giver alle interesseparter og aktører (herunder civilsamfundet) en klar og aktiv rolle, som gør dem i stand til at deltage i forvaltningen af de med den nye dagsorden forbundne politikker, og at de ikke-statslige organisationer (NGO) i stort omfang bliver inddraget i udviklingen af vidtspændende politikker og lige muligheder for alle.

    (7) I Det Europæiske Råds erklæring 23 fra mødet i Nice erkendte man, at der var behov for "at forbedre og overvåge Unionens og dens institutioners demokratiske legitimitet og åbenhed med henblik på at bringe dem tættere på borgerne i medlemsstaterne".

    (8) I Laeken-erklæringen, der er knyttet som bilag til Det Europæiske Råds konklusioner fra den 14.-15. december 2001, hedder det, at en af de grundlæggende udfordringer, Den Europæiske Union skal finde et svar på, er, hvordan borgerne kan bringes nærmere på det europæiske projekt og de europæiske institutioner.

    (9) Den Europæiske Union satte sig i juni 2000 i Lissabon som mål i 2010 at blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, en økonomi, der kan skabe en holdbar økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed. Borgerne i Europa skal i de kommende år tage stilling til vigtige spørgsmål, der opstår i kølvandet på de videnskabelige opdagelser og teknologiske landvindinger, som direkte og vedvarende kan påvirke deres og de kommende generationers liv.

    (10) Budgetposterne A-321, A-3020, A-3021, A-3024, A-3026, A-3036 og B3-305 i De Europæiske Fællesskabers almindelige budget for 2003 og for de foregående budgetår har fungeret effektivt i indsatsen for at fremme en løbende dialig med det organiserede civilsamfund og kommunerne og det europæiske samarbejde.

    (11) Foreningen "Vort Europa" er en studie- og forskningsgruppe med deltagelse af personer, der repræsenterer det europæiske samfund, politikere, arbejdsmarkedets parter, erhvervslivet og videnskabsfolk, og er et forum for idéarbejde til fremme af en snævrere sammenslutning i Europa. Den arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse.

    (12) Jean Monnet-Huset og Robert Schuman-Huset er steder, hvor borgerne kan mødes, og som har til formål at oplyse om de første skridt i det europæiske samarbejde og de personer, der var involveret heri, på de lokaliteter, hvor to af Fællesskabets grundlæggere har levet og arbejdet, samt at oplyse om Europa nu og i fremtiden. Disse organer arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse.

    (13) Dialogen med civilsamfundet spiller en afgørende rolle i indsatsen for at fremme samarbejdet med civilsamfundet på det sociale område, og den blev indtil 2001 støttet via budgetpost B3-4101. Aktiviteterne under den europæiske platform for ikke-statslige organisationer i den sociale sektor blev ganske vist i 2001-2002 finansieret over budgetpost B3-4105 vedrørende forberedende foranstaltninger til bekæmpelse og forebyggelse af udstødelse og i 2003 over såvel budgetpost B3-4105 som B5-803, men aktiviteterne omfatter langt mere end de pågældende programmer og bidrager til gennemførelsen af nye styreformer, således som der blev udtrykt ønske om i den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, der blev vedtaget i Nice.

    (14) Det Europæiske Råd for Flygtninge og Personer i Eksil, som der ydes støtte til via konto A-3030 i De Europæiske Fællesskabers almindelige budget for 2003 og for de foregående budgetår, repræsenterer flygtninges og fordrevnes organisationer over for Den Europæiske Union, idet det fremmer principper og politikker, der falder ind under traktatens mål vedrørende asyl og bekæmpelse af social udstødelse.

    (15) Konto A-3016 i De Europæiske Fællesskabers almindelige budget for 2003 og for de foregående budgetår er øremærket til støtte til Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union. Her udveksles der idéer og erfaringer om retslige emner og om, hvordan medlemmerne skal organisere sig og fungere i deres arbejde, uanset om de har dømmende eller rådgivende beføjelser. Sammenslutningens indsats er uundværlig, når det drejer sig om at koordinere og oplyse borgerne om statsrådenes udtalelser vedrørende EU-retten og fremme fælles metoder til formel og praktisk gennemførelse af europæisk ret i national ret.

    (16) I henhold til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget [5], i det følgende benævnt finansforordningen, skal disse eksisterende støtteforanstaltninger have et retsgrundlag.

    [5] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

    (17) Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har i forbindelse med vedtagelsen af finansforordningen [6] forpligtet sig til sørge for, at retsgrundlaget kan træde i kraft fra regnskabsåret 2004.

    [6] Erklæring ad artikel 108 af 13. juni 2002 i forbindelse med vedtagelsen af finansforordningen.

    (18) Geografisk set bør dette program omfatte medlemsstaterne, og eventuelt, for bestemte foranstaltninger, kandidatlandene og EFTA-/EØS-landene.

    (19) Eventuel finansiering, der ikke hidrører fra Fællesskabet, men fra statsmidler, skal være i overensstemmelse med traktatens artikel 87 og 88.

    (20) Støtten i henhold til denne afgørelse bør ydes under nøje overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet -

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1 - AProgrammets formålP

    1. Ved denne afgørelse fastlægges et EF-handlingsprogram for støtte til organer, der beskæftiger sig med aktivt medborgerskab i Europa, og til fremme af foranstaltninger på området.

    Programmet tager sigte på at:

    a) fremme Den Europæiske Unions værdi og mål

    b) mindske afstanden mellem EU-borgerne og EU-institutionerne

    c) inddrage borgerne i idéarbejde og drøftelser om Den Europæiske Unions opbygning og udvikling

    d) styrke forbindelserne og udvekslingerne mellem borgere i de lande, der deltager i programmet, bl.a via venskabsbyaftaler

    e) tilskynde til initiativer fra organer, der arbejde for at fremme et aktivt medborgerskab.

    2. De aktiviteter, der støttes via dette program, tager sigte på at støtte driften af organer, der arbejdet for virkeliggørelsen af programmets mål, og deres foranstaltninger på grundlag af de kriterier, der er fastsat i bilaget.

    3. Dette program gennemføres i perioden 1. januar 2004 - 31. december 2008.

    Artikel 2 - AAdgang til programmetA

    Et organ skal for at kunne modtage et EF-tilskud til en foranstaltning overholde bestemmelserne i bilaget.

    En sådan foranstaltning skal være i overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for Fællesskabets indsats for et aktivt medborgerskab.

    Et organ skal for at kunne modtage driftstilskud i henhold til det løbende arbejdsprogram fra et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse vedrørende aktivt medborgerskab eller et mål, der indgår i Den Europæiske Unions politik på dette område, overholde bestemmelserne i bilaget og have en struktur, der gør, at dens foranstaltninger har potentiale til at berøre hele EU.

    Artikel 3 - AEØS-/EFTA-landenes og kandidatlandenes deltagelset

    I foranstaltningerne under dette program kan deltage EØS-/EFTA-landene og kandidatlandene i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i de instrumenter, der er gældende for forbindelserne mellem Det Europæiske Fællesskab og de pågældende lande.

    Artikel 4 - [Udvælgelse af modtagere]

    1. Ved ydelse af et driftstilskud i henhold til det løbende arbejdsprogram fra et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse vedrørende aktivt medborgerskab eller et mål, der indgår i Den Europæiske Unions politik på dette område, skal de samlede kriterier, der er anført i bilaget, overholdes.

    2. Ved ydelse af et tilskud til en foranstaltning inden for rammerne af programmet skal de samlede kriterier, der er anført i bilaget, overholdes. Foranstaltningerne udvælges på grundlag af en indkaldelse af forslag.

    Artikel 5 - [Ydelse af tilskuddet]

    Tilskud, der ydes under programmet forskellige aktioner, skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i den relevante del af bilaget.

    Artikel 6 - kFinansielle bestemmelserF

    De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

    Artikel 7 - [Opfølgning og evaluering]

    1. Senest den 31. december 2007 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette program og fremsætter eventuelt forslag til ændringer med henblik på at videreføre eller indstille programmet.

    Denne rapport skal bl.a. bygge på en ekstern evalueringsrapport, der skal foreligge senest ved udgangen af 2006, og som mindst undersøger, om programmet har været relevant og overordnet set sammenhængende, hvor effektivt det er gennemført (forberedelse, udvælgelse og gennemførelsen af foranstaltningerne), og hvor effektive de forskellige foranstaltninger har været hver for sig og tilsammen (ud fra i hvor høj grad målene i artikel 1 og i bilaget er nået).

    2. Rådet afgør i overensstemmelse med traktaten, om programmet skal videreføres efter den 1. januar 2009. Inden Kommissionen fremsætter forslag herom, får den foretaget en ajourføring af den eksterne evaluering af programmet, og den tager hensyn til resultaterne af denne evaluering i forslaget.

    Kommissionen forelægger senest den 31. december 2009 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette program. I rapporten beskrives bl.a. resultaterne af den eksterne evaluering og de resultater, som modtagerne har opnået, navnlig med hensyn til effektiviteten (enkeltvis og tilsammen) af de foranstaltninger, støttemodtagerne har gennemført, for så vidt angår gennemførelsen af de mål, der er fastsat i artikel 1 og i bilaget.

    Artikel 8 - [Ikrafttrædelse]

    Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den

    På Rådets vegne

    Formand

    [...]

    BILAG

    1. AKTIVITETER, DER YDES TILSKUD TIL

    Det generelle mål, jf. artikel 1, tager sigte på at styrke aktiviteterne vedrørende aktivt medborgerskab i Europa, ved at der ydes støtte til foranstaltninger og til driften af organer, der er aktive på dette område.

    Støtten kommer til udtryk som følgende to former for tilskud:

    - et driftstilskud til samfinansiering af udgifterne i forbindelse med et løbende arbejdsprogram fra et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse vedrørende aktivt medborgerskab eller et mål, der indgår i Den Europæiske Unions politik på dette område (emneområde 1 og 2), eller

    - tilskud til samfinansiering af en enkeltforanstaltning på dette område (emneområde 3).

    De foranstaltninger, der gennemføres af organer i civilsamfundet og andre strukturer, f.eks. kommunerne og deres organisationer, som arbejder aktivt på europæisk plan for et aktivt medborgerskab, og som kan bidrage til gøre Fællesskabets indsats stærkere og mere effektivt, vedrører bl.a.:

    - foranstaltninger vedrørende multinationalt samarbejde på europæisk plan

    - personlige kontakter og debatter mellem borgere om emner af europæisk interesse, f.eks. EU's værdier, mål, beføjelser, politikker og institutioner

    - uformelle idéudviklingsprojekter inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse

    - foranstaltninger, der fremmer borgernes deltagelse og initiativ

    - udvekslinger mellem borgere og deres organisationer

    - formidling af oplysninger om Fællesskabets indsats

    - foranstaltninger til forberedelse af, bistand til og evaluering af de foranstaltninger, der er ydet tilskud til.

    Aktiviteterne under den europæiske platform for ikke-statslige organisationer i den sociale sektor er bl.a. følgende:

    - bidrag til udformning af EU's politikker vedrørende emner af fælles interesse for medlemmerne, bl.a. vedrørende sociale rettigheder, EU's social- og arbejdsmarkedspolitik og -programmer og dialogen med civilsamfundet

    - informationer til medlemmerne om udviklingen i de EU-politikker, der berører dem, fremme af dialogen og konsultationerne mellem medlemmerne og EU-institutionerne og formidling af aktiviteterne via medlemmerne til det nationale plan

    - fremme af en dialog med andre grupperinger, der beskæftiger sig med spørgsmål af fælles interesse (arbejdsmarkedsparter, andre europæiske grupperinger af ikke-statslige organisationer, ikke-statslige organisationer i kandidatlandene osv.)

    - styrkelse af ikke-statslige organisationer i den sociale sektor i EU og i kandidatlandene, bl.a. via udveksling af erfaringer, praksis og oplysninger mellem medlemmerne af den sociale platform.

    Aktiviteterne under Det Europæiske Råd for Flygtninge og Personer i Eksil er bl.a. følgende:

    - at være repræsentant for flygtninges, asylansøgeres og fordrevnes organisationer over for Den Europæiske Union

    - at koordinere medlemmernes holdninger over for Den Europæiske Union

    - at formidle oplysninger om flygtninge, asylansøgere og fordrevne over for EU-institutionerne

    - at formidle oplysninger om Den Europæiske Union til de nationale flygtningeråd og ikke-statslige organisationer

    - at bidrage til udveksling af informationer og god praksis

    - at fremme debatter og idéarbejde vedrørende flygtninge, asylansøgere og fordrevne i Europa og vedrørende EU's indsats for disse personer

    - at forestå oplysningsarbejde over for offentligheden i Europa via medlemsorganisationernes netværk

    - at træffe foranstaltninger, der fremmer flygtninges, asylansøgeres og fordrevnes deltagelse og initiativ

    Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union har som formål at koordinere og oplyse borgerne om statsrådenes udtalelser vedrørende EU-retten og fremme fælles metoder til formel og praktisk gennemførelse af europæisk ret i national ret.

    Programmet omfatter desuden Kommissionens foranstaltninger i forbindelse med etablering, fremme og forvaltning af platforme for meningsudveksling og idéarbejde, der beskæftiger sig med aktivt medborgerskab og europæisk integration, samt tilrettelæggelse af begivenheder i tilknytning hertil.

    2. IGANGSÆTNING AF DE AKTIVITETER, DER YDES TILSKUD TIL

    2.1. De aktiviteter, som gennemføres af de organer, der kan ydes EF-tilskud til i henhold til programmet, henhører under en af følgende emneområder:

    2.1.1. Emneområde 1: løbende arbejdsprogram for følgende organer, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse vedrørende aktivt medborgerskab i Europa:

    - Foreningen "Vort Europa"

    - Jean Monnet-Huset

    - Robert Schuman-Huset

    - Den europæiske platform for ikke-statslige organisationer i den sociale sektor

    - Det Europæiske Råd for Flygtninge og Personer i Eksil (ECRE)

    - Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union.

    2.1.2. Emneområde 2: løbende arbejdsprogram fra et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse vedrørende aktivt medborgerskab i Europa eller et mål, der indgår i Den Europæiske Unions politik på dette område.

    Det drejer sig om følgende:

    - organer, der arbejder uden fortjeneste for øje, og hvis aktiviteter er til gavn for de borgere, der er aktive inden for samme organer

    - europæiske netværk med multiplikatorvirkning repræsenterende organer, der arbejder uden fortjeneste for øje, og som i de lande, der deltager i programmet, forsøger at fremme principper og politikker, der ligger inden for målene på området

    - organer, som arbejder for virkeliggørelsen af et mål, der indgår i Den Europæiske Unions politik vedrørende aktivt medborgerskab i Europa.

    Der kan ydes et årligt driftstilskud til gennemførelsen af et sådant organs løbende arbejdsprogram.

    2.1.3. Emneområde 3:

    a) foranstaltninger vedrørende aktivt medborgerskab i Europa, der bl.a. gennemføres af ikke-statslige organisationer, foreninger og sammenslutninger af europæisk interesse eller fagforeninger. Uanset artikel 114 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 kan der under dette emneområde ydes tilskud til fagforeninger, der deltager i den sociale dialog på europæisk plan, selv om de ikke er juridiske personer

    b) foranstaltninger til fremme af venskabsbyaftaler på initiativ af kommuner, lokalsamfund samt lokale og regionale organer, lokale og regionale forvaltninger samt deres organisationer.

    2.2. Under hensyntagen til støtteansøgningernes kvalitet og kvantitet tages følgende retningslinjer i betragtning ved fordelingen af programmets midler:

    - De midler, der afsættes til emneområde 3a, udgør mindst 20 % af de årlige disponible bevillinger til programmet.

    - De midler, der afsættes til emneområde 3b, udgør mindst 40% af de årlige disponible bevillinger til programmet.

    3. UDVÆLGELSE AF MODTAGERE

    3.1. Kommissionen indkalder forslag med henblik på at yde tilskud vedrørende programmets emneområde 2. Hvis støttemodtagere er anført med navns nævnelse i en budgetpost, kan Kommissionen dog yde sådanne tilskud uden en indkaldelse af forslag. Den yder ligeledes tilskud uden indkaldelse af forslag, hvis støttemodtagere er anført med navns nævnelse i budgettet og med de beløb, der er afsat til hver af dem, og det samlede beløb på budgetposten er fuldstændig fordelt på forhånd. I begge tilfælde finder alle andre krav i finansforordningen, dens gennemførelsesbestemmelser og retsgrundlaget anvendelse.

    I forbindelse med indkaldelse af forslag kan der oplyses om eventuelle prioriteringer af emner og aktivitetstyper, der indgår i programmets overordnede målsætning, og om en eventuel mulighed for flerårige aktiviteter.

    3.2. De organer, der modtager et tilskud i henhold til programmets emneområde 3, udvælges på grundlag af indkaldelser af forslag. Hvad angår fagforeninger, der deltager i den sociale dialog på europæisk plan, kan indkaldelsen af forslag have form af et begrænset udbud.

    4. KARAKTERISTIKA FOR EVALUERINGEN AF TILSKUDS ANSØGNINGERNE

    Ansøgningerne om tilskud evalueres under hensyn til:

    - i hvor høj grad ansøgningen opfylder programmets formål

    - aktiviteternes kvalitet

    - aktiviteternes forventede multiplikatoreffekt over for borgerne

    - aktiviteternes geografiske rækkevidde

    - inddragelsen af borgerne i de pågældende organers strukturer

    - costbenefitforholdet i den foreslåede aktivitet.

    5. FINANSIERING OG TILSKUDSBERETTIGEDE UDGIFTER

    5.1 Under emneområde 1 omfatter organernes tilskudsberettigede udgifter såvel driftsudgifter som udgifter, der er nødvendige for, at aktiviteterne kan gennemføres.

    5.2 Tilskuddet til organerne må ikke finansiere deres samlede tilskudsberettigede udgifter i det kalenderår, for hvilket tilskuddet ydes: Organerne skal opnå samfinansiering af mindst 10% af deres budget fra andre kilder end EF-kilder. Samfinansieringen kan delvis ydes i form af naturalydelser, på betingelse af at værdiansættelsen af ydelserne ikke overstiger hverken de faktiske omkostninger dokumenteret ved regnskabsbilag eller de generelt accepterede udgifter på det pågældende marked.

    5.3 I henhold til artikel 113, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 fraviges princippet om nedtrapning af de driftstilskud, der ydes til disse organer, i betragtning af at det er organer, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse.

    5.4 Under emneområde 2 tages der ved fastlæggelsen af driftstilskud kun hensyn til de driftsudgifter, der er nødvendige for en tilfredsstillende gennemførelse af det udvalgte organs normale aktiviteter, herunder personaleudgifter, generalomkostninger (leje, ejendomsudgifter, udstyr, kontorartikler, telekommunikation, porto osv.), udgifter til interne møder og udgifter til publikations-, oplysnings- og formidlingsvirksomhed.

    5.5 Driftstilskud under emneområde 2 må ikke finansiere organets samlede tilskudsberettigede udgifter i det kalenderår, for hvilket tilskuddet ydes. Organerne under dette emneområde skal opnå samfinansiering af mindst 20 % af deres budgetter fra andre kilder end EF-kilder. Samfinansieringen kan delvis ydes i form af naturalydelser, på betingelse af at værdiansættelsen af ydelserne ikke overstiger hverken de faktiske omkostninger dokumenteret ved regnskabsbilag eller de generelt accepterede udgifter på det pågældende marked.

    5.6 Det således ydede driftstilskud skal, hvis det fornyes, nedtrappes, jf. artikel 113, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002. Nedtrapningen anvendes fra det tredje år og fastsættes til 2,5 % pr. år. For at overholde denne regel, der gælder, uden at ovennævnte samfinansieringsregel tilsidesættes, skal EF-samfinansieringen, dvs. tilskuddet, i et givet regnskabsår være mindst 2,5 procentpoint mindre end EF-samfinansieringen, dvs. tilskuddet, i det foregående regnskabsår.

    5.7 Tilskuddene under emneområde 3 kan tildeles med anvendelse af faste satser for udgifterne til tilrettelæggelsen og rejseudgifter.

    6. PROGRAMMETS FORVALTNING

    Kommissionen kan på grundlag af en omkostnings-/effektivitetsanalyse beslutte at overdrage alle eller nogle forvaltningsopgaver i forbindelse med programmet til et gennemførelsesorgan, jf. artikel 55 i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Den kan også på grundlag af kontrakter om punktuelle tjenesteydelser benytte eksperter og enhver anden faglig og administrativ bistand, der ikke medfører udøvelse af offentlig myndighed. Den kan yderligere finansiere undersøgelser og tilrettelægge ekspertmøder, der letter iværksættelsen af programmet, og gennemføre foranstaltninger med henblik på oplysnings-, publikations- og formidlingsvirksomhed, der har direkte forbindelse med gennemførelsen af programmet.

    7. KONTROL OG REVISION

    7.1 Modtageren af et driftstilskud stiller al dokumentation for udgifter, der er afholdt i løbet af det år, hvor tilskuddet blev ydet, til rådighed for Kommissionen, herunder især kontrollerede regnskaber, i fem år fra den sidste udbetaling. Tilskudsmodtageren sørger for, at dokumentation, der eventuelt befinder sig hos partnere eller medlemmer, overdrages Kommissionen.

    7.2 Kommissionen kan enten direkte ved hjælp af en af sine medarbejdere eller via et andet kvalificeret eksternt organ efter eget valg foretage en kontrol af anvendelsen af tilskuddet. Disse kontroller kan foretages i hele aftalens løbetid og i en periode på fem år fra dagen for betalingen af tilskuddets saldo. Resultaterne af disse kontroller kan føre til, at Kommissionen træffer beslutning om tilbagekrævning.

    7.3 Kommissionens personale og eksterne personer, der har fået mandat fra Kommissionen, skal i det omfang, det er nødvendigt til udførelse af disse kontroller, have adgang bl.a. til modtagerens kontorlokaler, og til alle nødvendige oplysninger, herunder i elektronisk form.

    7.4 Revisionsretten og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har samme rettigheder som Kommissionen, bl.a. ret til adgang.

    7.5 For at beskytte Fællesskabets finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder, bemyndiges Kommissionen til i overensstemmelse med Rådets forordning (EURATOM, EF) nr. 2185/96 [7] at foretage kontrol og undersøgelser på stedet i forbindelse med det her omhandlede program. Undersøgelserne gennemføres eventuelt af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 [8].

    [7] EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

    [8] EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

    FINANSIERINGSOVERSIGT

    Politikområder: 1. Uddannelse og kultur, 2. Beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold, 3. Retlige og indre anliggender

    Aktiviteter: 1. Dialog med borgerne, 2. Fremme af et vidtfavnende samfund, 3. Immigration, asyl og visa

    Titel:

    EF-handlingsprogram til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa

    1. BUDGETPOST (nummer og betegnelse)

    15.06.01.02 (ex-A-3020) Foreningen "Vort Europa"

    15.06.01.03 (ex-A-3021) Tilskud til ekspertudvalg og organisationer, der fremmer den europæiske idé

    15.06.01.04 (ex-A-3024) Sammenslutninger og foreninger med europæisk sigte

    15.06.01.05 (ex-A-3026) Europæiske tænketanke

    15.06.01.06 (ex-A-3036) Jean Monnet-Huset og Robert Schuman-Huset

    15.06.01.07 (ex-A-321) Venskabsbyer i EU

    15.01.04.18 Venskabsbyer i EU - udgifter til den administrative forvaltning

    Alle disse budgetposter hører under aktivitetsområdet "dialog med borgerne" og er opført under udgiftsområde 5 i de finansielle overslag frem til 2006.

    18.06.03 (ex-A-3016) Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union

    18.03.01 (ex-A-3030) Det Europæiske Råd for Flygtninge og Personer i Eksil

    Budgetposten hører under aktivitetsområdet "retlige og indre anliggender" og er opført under udgiftsområde 5 i de finansielle overslag frem til 2006.

    15.06.01.01 (ex-B3-305, delvis) Foranstaltninger for civilsamfundet. Budgetposten hører under aktivitetsområdet "dialog med borgerne" og er opført under udgiftsområde 3 i de finansielle overslag frem til 2006.

    15.01.04.12 (ex-B3-305A, delvis) Foranstaltninger for civilsamfundet og besøg i Kommissionen - udgifter til den administrative forvaltning. Budgetposten hører under aktivitetsområdet "dialog med borgerne" og er opført under udgiftsområde 3 i de finansielle overslag frem til 2006.

    04.04.09 (ex-B3-4105 og ex-B5-803, delvis) Driftstilskud til platformen for de europæiske ngo'er i social- og arbejdsmarkedssektorer. Budgetposten hører under aktivitetsområdet "fremme af et vidtfavnende samfund" og er opført under udgiftsområde 3 i de finansielle overslag frem til 2006.

    2. SAMLEDE TAL

    2.1 Samlet rammebevilling (del B): 113,092 mio. EUR som forpligtelsesbevilling

    2.2 Gennemførelsesperiode:

    2004-2008

    2.3 Samlet flerårigt skøn over udgifterne:

    a) Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud)

    (jf. punkt 6.1.1)

    Mio. EUR (3 decimaler)

    >TABELPOSITION>

    Mio. EUR (3 decimaler)

    >TABELPOSITION>

    b) Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (jf. punkt 6.1.2)

    Udgiftsområde 5 [9]

    [9] Midlerne er anslået ud fra den antagelse, at der oprettes et gennemførelsesorgan, og de fratrækkes de midler, der for øjeblikket tildeles under Kommissionens administrative udgifter.

    >TABELPOSITION>

    Udgiftsområde 3

    >TABELPOSITION>

    Udgiftsområde 5

    >TABELPOSITION>

    Udgiftsområde 3

    >TABELPOSITION>

    c) Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkninger (jf. punkt 7.2 og 7.3)

    >TABELPOSITION>

    >TABELPOSITION>

    2.4 Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag

    |X| Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering

    | | Forslaget kræver omprogrammering af de relevante poster i de finansielle overslag

    | | Omprogrammeringen kan betyde, at bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale må tages i brug.

    2.5 Virkninger for budgettets indtægtsside

    |X| Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse)

    | | Virkningerne er følgende:

    3. BUDGETSPECIFIKATIONER

    >TABELPOSITION>

    NB: I denne form er foranstaltningen ny, men den ligger i forlængelse af EF-støtte, der i en anden form har eksisteret i flere år, og den har især til formål at give interventionerne et retsgrundlag. Det er de hidtidige budgetposter A-3016, A-3020, A-3021, A-3024, A-3026, A-3030, A-3036, A-321, B3-305, B3-4105 og B5-803, der er berørt (de tre sidste kun delvis).

    4. RETSGRUNDLAG

    Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets afgørelse vedtaget af Kommissionen den ....

    5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE

    5.1 Behov for EU-foranstaltninger

    5.1.1 Mål

    Foruden traktatens bestemmelser om unionsborgerskab peges der i en række nyere meningstilkendegivelser på behovet for at fremme et aktivt medborgerskab, navnlig blandt unge: I Det Europæiske Råds erklæring 23 fra mødet i Nice erkendte man, at der var behov for "at forbedre og overvåge Unionens og dens institutioners demokratiske legitimitet og åbenhed med henblik på at bringe dem tættere på borgerne i medlemsstaterne". I præamblen til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder erklærer Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, at "Unionen bidrager til bevarelsen og udviklingen af disse fælles værdier under hensyn til de europæiske folks forskelligartede kulturer og traditioner". I Laeken-erklæringen, der er knyttet som bilag til Det Europæiske Råds konklusioner fra den 14.-15. december 2001, hedder det, at en af de grundlæggende udfordringer, Den Europæiske Union skal finde et svar på, er, hvordan borgerne, og navnlig de unge, kan bringes nærmere på det europæiske projekt og de europæiske institutioner. I Kommissionens hvidbog om nye styreformer slås der til lyd for, at borgerne skal deltage i alt fra udformningen til gennemførelsen af politikkerne, og at civilsamfundet og de organisationer, der indgår i det, skal inddrages.

    Endvidere har Fællesskabet og medlemsstaterne som mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene, en passende social beskyttelse, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse.

    Endvidere er en fælles asylpolitik, herunder et fælles europæisk asylsystem, en grundlæggende del af Den Europæiske Unions målsætning om gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er åbent for alle, der på grund af omstændighederne berettiget søger beskyttelse i Den Europæiske Union.

    Via budgetposter i budgettets del A ydes der i forvejen støtte til fremme af et aktivt medborgerskab i Europa, bl.a. til finansiering af venskabsaftaler mellem byer. Støtten er blevet ydet uden et retsgrundlag via budgetposter, der er opført under Kommissionens driftsudgifter til administration. Fra 2004 indføres der en kontoplan, der følger ABB-principperne, og denne støtte skal derfor have et korrekt retsgrundlag, således som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er blevet enige om i forbindelse med vedtagelsen af den nye finansforordning.

    Ligeledes har der i de seneste år via EF-budgettet kunnet ydes støtte uden retsgrundlag til foranstaltninger til gavn for civilsamfundet (via ikke-statslige organisationer og fagforeninger) og til den europæiske platform for ikke-statslige organisationer i den sociale sektor, og disse bør nu grupperes sammen med de øvrige foranstaltninger, som det foreslåede retsgrundlag skal danne basis for.

    Dette forslag, der har baggrund i nogle tekniske betragtninger, har således til formål at give et solidt retsgrundlag for tilskud, der hidtil har været ydet uden retsgrundlag:

    5.1.2 Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen

    Forslaget beror især på, at der teknisk set er behov for et solidt retsgrundlag for de driftstilskud, der traditionelt er blevet ydet på dette område over budgettets del A, idet man på den måde imødekommer de tre institutioners fælles erklæring, der blev afgivet i forbindelse med vedtagelsen af den nye finansforordning.

    5.2 Indsatsområder og nærmere bestemmelser for støtten

    Forslaget tager sigte på to typer støtte: tilskud, der skal være med til at finansiere driftsudgifterne for en række organer, der arbejder med aktivt medborgerskab, og tilskud, der skal støtte foranstaltninger, som bidrager til, at EU's mål på vedrørende aktivt medborgerskab nås.

    Driftstilskuddene vedrører en række organer, der beskæftiger sig med dialogen med borgerne (foreningen "Vort Europa", Jean Monnet-Huset og Robert Schuman-Huset), social- og arbejdsmarkedsspørgsmål (den europæiske platform for ikke-statslige organisationer i den sociale sektor) eller retlige og indre anliggender (Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union og Det Europæiske Råd for Flygtninge og Personer i Eksil). Der kan endvidere ydes driftstilskud til andre europæiske organer, der arbejder på at fremme et aktivt medborgerskab i Europa (tænketanke, foreninger med europæisk sigte osv.).

    Den støtte, der ydes til enkeltforanstaltninger, tager sigte på fremme af foranstaltninger vedrørende aktivt medborgerskab i Europa, via to typer foranstaltninger: foranstaltninger vedrørende aktivt medborgerskab i Europa, der bl.a. gennemføres af ikke-statslige organisationer, foreninger og sammenslutninger af europæisk interesse eller fagforeninger, og foranstaltninger til fremme af venskabsbyaftaler på initiativ af kommuner, lokalsamfund samt lokale og regionale organer, lokale og regionale forvaltninger samt deres organisationer.

    5.3 Gennemførelsesmetoder

    Der er ved at blive gennemført en feasibilityundersøgelse vedrørende oprettelse af et gennemførelsesorgan, der skal bistå Kommissionen på uddannelses- og kulturområdet. Hvis Kommissionen på grundlag af en omkostnings-/effektivitetsanalyse beslutter at oprette et sådant gennemførelsesorgan, kan dette tilknyttes nogle af forvaltningsopgaverne i forbindelse med programmet, jf. artikel 55 i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

    Denne mulighed behandles på det pågældende politikområdes overordnede plan, det er på det niveau, man kan vurdere en sådan fremgangsmådes konsekvenser for de ressourcer, der skal afsættes til forvaltningen af programmet i Kommissionen. Foreløbig arbejdes der ud fra, at der under programmet (via budgetposten vedrørende administrative udgifter sammenholdt med budgetposten vedrørende programmet) ydes driftstilskud til det planlagte gennemførelsesorgan.

    6. FINANSIELLE VIRKNINGER

    6.1 Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (i hele programperioden)

    6.1.1 Finansieringsstøtte

    Mio. EUR (3 decimaler)

    >TABELPOSITION>

    >TABELPOSITION>

    6.2. Beregning af omkostningerne pr. foranstaltning i budgettets del B (hele programperioden)

    Mio. EUR (3 decimaler)

    >TABELPOSITION>

    Det foreslåede beløb tager hensyn til de budgetmæssige begrænsninger, bl.a. vedrørende udgiftsområde 5, som finansierer de centrale dele af foranstaltningen.

    Udgangspunktet har i den forbindelse som generel regel været en antagelse om, at tilskuddene til de organer, der nævnes i afgørelsen om oprettelse af programmet (emneområde 1), stiger med 2 % pr. år.

    7. VIRKNINGER FOR PERSONALERESSOURCER OG ADMINISTRATIONSUDGIFTER

    Behovet for personaleressourcer og administrative ressourcer vil blive dækket af bevillinger ydet til det administrerende generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure.

    7.1. Personalemæssige virkninger

    Det drejer sig om eksisterende ressourcer.

    >TABELPOSITION>

    7.2 Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget

    >TABELPOSITION>

    Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode uden bistand fra et gennemførelsesorgan. Hvis man antager, at et gennemførelsesorgan yder bistand fra 2005, nedbringes de af Kommissionens eksterne midler, der afsættes til forvaltning af foranstaltningen, med et tilsvarende beløb (denne antagelse er indarbejdet i det samlede beløb nedenfor).

    7.3 Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen

    >TABELPOSITION>

    Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode uden bistand fra et gennemførelsesorgan. Hvis man antager, at et gennemførelsesorgan yder bistand fra 2005, nedbringes de af Kommissionens eksterne midler, der afsættes til forvaltning af foranstaltningen, med et tilsvarende beløb (denne antagelse er indarbejdet i det samlede beløb nedenfor).

    (1) Det specificeres, hvilken udvalgstype der er tale om, og hvilken gruppe udvalget tilhører.

    >TABELPOSITION>

    8. RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING

    8.1 Resultatopfølgningssystem

    Bestemmelserne om evaluering af programmet findes i artikel 7 (midtvejsevaluering, behandling inden en eventuel beslutning om forlængelse af programmet, slutevaluering).

    8.2 Hvordan og hvor ofte skal der evalueres?

    Senest den 31. december 2007 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette program og fremsætter eventuelt forslag til ændringer med henblik på at videreføre eller indstille programmet. Denne rapport skal bl.a. bygge på en ekstern evalueringsrapport, der skal foreligge senest ved udgangen af 2006, og som mindst undersøger, om programmet har været relevant og overordnet set sammenhængende, hvor effektivt det er gennemført (forberedelse, udvælgelse og gennemførelsen af foranstaltningerne), og hvor effektive de forskellige foranstaltninger har været hver for sig og tilsammen (ud fra i hvor høj grad målene i artikel 1 og i bilaget er nået).

    Rådet afgør i overensstemmelse med traktaten, om programmet skal videreføres efter den 1. januar 2009. Inden Kommissionen fremsætter forslag herom, får den foretaget en ajourføring af den eksterne evaluering af programmet, og den tager hensyn til resultaterne af denne evaluering i forslaget.

    Kommissionen forelægger senest den 31. december 2009 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af dette program. I rapporten beskrives bl.a. resultaterne af den eksterne evaluering og de resultater, som modtagerne har opnået, navnlig med hensyn til effektiviteten (enkeltvis og tilsammen) af de foranstaltninger, støttemodtagerne har gennemført, for så vidt angår gennemførelsen af de mål, der er fastsat i artikel 1 og i bilaget.

    9. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

    I samtlige kontrakter, aftaler og retlige forpligtelser, der indgås mellem Kommissionen og tilskudsmodtagerne, er det bestemt, at Kommissionen og Revisionsretten kan foretage en kontrol på stedet hos den direkte tilskudsmodtager, og at der i op til fem år efter kontraktperiodens ophør kan forlanges dokumentation for udgifter, der er afholdt som led i disse kontrakter, aftaler og retlige forpligtelser. Tilskudsmodtagerne har pligt til at fremlægge en rapport og et regnskab, som analyseres med hensyn til indhold og udgifternes støtteberettigelse. Analysen afhænger af genstanden for fællesskabsfinansieringen og tager hensyn til de kontraktlige forpligtelser og principperne om sund økonomisk og finansiel forvaltning.

    Som bilag til finansieringsaftalerne findes administrative og finansielle oplysninger, der bl.a. har til formål at præcisere, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i henhold til aftalerne. Kontrol og revision af de støttede projekter (samt evaluering i forbindelse med udvælgelsen) kan evt. lettes, ved at fællesskabsstøtten begrænses til kun at dække visse faktiske udgifter, der kan identificeres og kontrolleres i støttemodtagerens regnskab.

    Top