Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52002SC0103

    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om om offentlig adgang til miljøoplysninger

    /* SEK/2002/0103 endelig udg. - COD 2000/0169 */

    52002SC0103

    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om om offentlig adgang til miljøoplysninger /* SEK/2002/0103 endelig udg. - COD 2000/0169 */


    MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om om offentlig adgang til miljøoplysninger

    2000/0169 (COD)

    MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til EF-traktatens artikel 251, stk. 2, andet afsnit vedrørende Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om om offentlig adgang til miljøoplysninger

    1- BAGGRUND

    Dato for oversendelse af forslaget til Europa-Parlamentet og Rådet (dokument KOM(2000)402 endelig - 2000/169 (COD): // 29. juni 2000

    Dato for Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse: // 29. november 2000

    Dato for Europa-Parlamentets udtalelse efter førstebehandling: // 14. marts 2001

    Dato for fremsendelse af det ændrede forslag: // 6. juni 2001

    Dato for vedtagelse af den fælles holdning: // 28. januar 2002.

    2- FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG

    Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlig adgang til miljøoplysninger skal afløse Rådets direktiv 90/313/EØF af 7. juni 1990 om fri adgang til miljøoplysninger.

    Formålet med forslaget er trefoldigt:

    1. At udbedre de mangler, der er påvist i forbindelse med den praktiske anvendelse af direktiv 90/313/EØF.

    2. At bane vejen for Det Europæiske Fællesskabs ratifikation af FN/ECE-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (den såkaldte Århuskonvention), undertegnet i 1998, ved at bringe EF-lovgivningen i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i konventionen.

    3. At tilpasse direktiv 90/313/EØF til den informations- og kommunikationsteknologiske udvikling, så det afspejler de ændringer, der er sket inden for generering, indsamling, opbevaring og formidling af information.

    De centrale elementer i forslaget er:

    - At give adgangsret til miljøoplysninger og sikre, at miljøoplysninger stilles til rådighed og videreformidles til offentligheden, ikke mindst gennem de nye informations- og kommunikationsteknologier.

    - En mere omfattende definition på miljøoplysninger såvel som en præcisere definition på offentlige myndigheder.

    - Fristen for, hvor hurtigt de offentlige myndigheder skal give den informationssøgende de ønskede oplysninger, nedsættes til en måned.

    - De undtagelsestilfælde, hvor oplysninger kan nægtes, er blevet præciseret yderligere. Adgang til oplysninger kan kun nægtes, hvis udleveringen vil skade de interesser, som undtagelsen skal beskytte. Den offentlige interesse, som varetages ved udlevering af oplysningerne, skal afvejes mod den interesse, som der varetages af undtagelserne. Der skal gives adgang til oplysninger, hvis den offentlige interesse, som udleveringen tjener, vejer tungere end den interesse, der beskyttes ved en undtagelse.

    - Der er også indført detaljerede bestemmelser om gebyrer, som de offentlige myndigheder kan opkræve for udlevering af de ønskede oplysninger. Der kan ikke forlanges forudbetaling for at stille oplysninger til rådighed.

    - Der er indført to typer prøvelsesprocedurer (en administrativ og en retlig) til at gøre indsigelse mod offentlige myndigheders afgørelser eller forsømmelser i forbindelse med en anmodning om adgang til miljøoplysninger.

    - Forslaget indeholder udførlige bestemmelser om de offentlige myndigheders såkaldte aktive oplysningsformidling, dvs. oplysninger, som de offentlige myndigheder formidler til offentligheden på eget initiativ, ikke mindst ved hjælp af den disponible informations- og kommunikationsteknologi.

    - Direktivet bør tages op til revision fem år efter fristen for omsætning til national ret. I revisionen bør der tages hensyn til resultaterne i medlemsstaternes rapporter om deres erfaringer med den praktiske anvendelse af direktivet.

    3- BEMÆRKNINGER TIL DEN FÆLLES HOLDNING

    3.1 Generelle bemærkninger

    Den 14. marts 2001 vedtog Europa-Parlamentet alle de 30 fremsatte ændringsforslag.

    Kommissionen kunne generelt acceptere de ændringsforslag, der gik ud på at bringe forslaget i overensstemmelse med Århuskonventionen. Andre ændringsforslag, som præciserede nogle af bestemmelserne i direktivforslaget, blev accepteret principielt eller delvist.

    Kommissionen kunne ikke acceptere ændringsforslag, som afveg væsentligt fra Århuskonventionen, eller som faldt uden for forslagets rammer.

    3.2 Detaljerede bemærkninger

    3.2.1 Ændringsforslag fra Europa-Parlamentet, som Kommissionen har accepteret, og som helt eller delvis er medtaget i den fælles holdning.

    Kommissionen accepterede til dels ændringsforslag 1. Dette har Rådet kunnet tilslutte sig. Som følge heraf er betragtning 1 blevet ændret i overensstemmelse med hovedlinjerne i ændringsforslaget.

    Også ændringsforslag 3 blev accepteret af Kommissionen og af Rådet.

    Ændringsforslag 15, der vedrører definitionen på offentlige myndigheder i artikel 2, stk. 2, litra c), accepterede Kommissionen delvis for at bringe sit forslag i overensstemmelse med definitionen i Århuskonventionen. Denne del af definitionen findes nu i artikel 2, stk. 2, litra b), i den fælles holdning.

    Ændringsforslag 17 og en del af ændringsforslag 20 drejede sig begge om de offentlige myndigheders behandling af for bredt formulerede anmodninger. Ideen bag disse ændringsforslag var, at de offentlige myndigheder i sådanne tilfælde burde indhente nærmere oplysninger fra ansøgerne og bistå dem med at formulere anmodningerne. Kommissionen accepterede principielt begge ændringsforslag. Artikel 4, stk. 3, i det oprindelige forslag blev ændret i overensstemmelse hermed, således at myndighederne, hvis en anmodning er for bredt formuleret, skal anmode den informationssøgende om at præcisere anmodningen og hjælpe hermed, f.eks. ved at oplyse om anvendelsen af de offentlige registre, der er omhandlet i artikel 3, stk. 5, litra c).

    Kommissionen har til dels og i princippet accepteret ændringsforslag 19, der vedrører praktiske ordninger, herunder navnlig kravet om, at offentlige myndigheder skal rådgive offentligheden. Som et resultat heraf er der til artikel 3, stk. 5, føjet et nyt litra d), hvorefter myndighederne skal støtte offentligheden med at få adgang til oplysninger.

    Den del af ændringsforslag 21, der vedrører artikel 4, stk. 2, litra g), kunne Kommissionen principielt acceptere, forudsat at den nøjagtige ordlyd i Århuskonventionen blev gengivet. Dette kunne Rådet tilslutte sig.

    Det samme gælder den del af ændringsforslag 21, der vedrører sidste afsnit i artikel 4, stk. 2, i det oprindelige forslag. Europa-Parlamentet ønskede, at det udtrykkeligt skulle nævnes, at begrundelsen for at nægte at udlevere oplysninger skulle fortolkes restriktivt. Kommissionen accepterede denne del af ændringsforslaget, som gik ud på at bringe det i bedre overensstemmelse med Århuskonventionen. Også Rådet har accepteret denne ændring.

    En del af ændringsforslag 25 gik ud på at bringe artikel 6, stk. 1 og 2, i det oprindelige forslag i bedre overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i Århuskonventionen ved at tilføje ordene "uafhængig" og "upartisk" til de ved lov oprettede instanser, der omtales i disse stykker. Rådet har givet sin tilslutning hertil.

    Kommissionen har accepteret en del af ændringsforslag 26 vedrørende artikel 7 om formidling af miljøoplysninger. Kommissionen har navnlig accepteret den del af ændringsforslaget, der går ud på at tilføje ordet "mindst" til de former for oplysninger, der skal formidles, for at gøre det klart, at der er tale om en ikke-udtømmende minimumsliste over oplysninger, og at medlemsstaterne kan gå længere, når de gennemfører direktivet. Rådet kunne også tilslutte sig dette.

    Kommissionen har i princippet accepteret den del af ændringsforslag 28, der gik ud på, at Kommissionen skulle udarbejde en vejledning i, hvordan medlemsstaternes rapporter som omhandlet i artikel 7 i det oprindelige forslag skulle udarbejdes. Kommissionen kunne tilslutte sig dette.

    3.2.2. Ændringsforslag fra Parlamentet, som Kommissionen har accepteret, men som ikke er medtaget i den fælles holdning.

    Ændringsforslag 15 gik ud på at indføje en ny definition på "oplysninger i en offentlig myndigheds besiddelse". Kommissionen kunne acceptere dette forslag, men det blev afvist Rådet.

    I henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), i det oprindelige forslag kunne de offentlige myndigheder afvise en anmodning om miljøoplysninger, hvis anmodningen gjaldt endnu ikke færdigbehandlet materiale eller interne meddelelser. I så fald skulle der tages hensyn til de offentlige interesser, som ville blive varetaget ved udlevering. En del af ændringsforslag 20 søgte at gøre denne undtagelse betinget af en afvejning af interesserne, som krævet for de undtagelser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2. Kommissionen accepterede denne idé, men den er afvist af Rådet.

    Kommissionen har også accepteret ændringsforslag 21, der vedrører artikel 4, stk. 2, litra a), i det oprindelige forslag, og som gik ud på at bringe teksten i bedre overensstemmelse med Århuskonventionen. Dette blev ikke godkendt af Rådet.

    Kommissionen har i princippet godkendt den del af ændringsforslag 23, som gik ud på, at myndighederne skulle udlevere navnet på den ansvarlige person og angive den forventede tidsramme for færdiggørelse af materialet i tilfælde, hvor en anmodning afslås, fordi den gælder materiale, som endnu ikke er færdigbehandlet. Efter Kommissionens mening skulle dette gøres, "hvis det er praktisk muligt". Rådet kunne ikke gå med til denne ændring.

    Kommissionen har også delvis og i princippet accepteret ændringsforslag 11 og 24 vedrørende henholdsvis betragtning 21 og den tilsvarende artikel 5 om gebyrer i det oprindelige forslag. Europa-Parlamentet ønskede at gøre det klart, at de gebyrer, myndighederne kan opkræve for udlevering af miljøoplysninger, ikke bør overstige omkostningerne ved kopiering og ikke omfatte omkostningerne ved den arbejdstid, der medgår til søgning og sammenfatning af de ønskede oplysninger. Dette kunne ikke accepteres af Rådet.

    Kommissionen havde accepteret, at der som ønsket af Europa-Parlamentet i ændringsforslag 26 blev tilføjet "miljøaftaler" til den liste over minimumsoplysninger, der skal formidles til offentligheden (artikel 7). Dette har Rådet ikke accepteret.

    Ændringsforslag 28 går ud på, at medlemsstaterne aflægger rapport om deres erfaringer med anvendelsen af direktivet senest i 2005. I ændringsforslag 13 ønskede Europa-Parlamentet, at direktivet skulle revideres hvert fjerde år efter medlemsstaternes forelæggelse af de nationale rapporter. Kommissionen gik med til at ændre sit oprindelige forslag, således at medlemsstaterne skulle aflægge rapport om deres erfaringer fire år efter gennemførelsesfristen i stedet for fem år. Dette kunne Rådet ikke acceptere. I henhold til den nuværende formulering af artikel 8 skal medlemsstaterne aflægge rapport om deres erfaringer syv år efter gennemførelsesfristen. De nationale rapporter skal forelægges Kommissionen seks måneder efter denne dato.

    Ændringsforslag 29 gik ud på at fastsætte en 12 måneders frist for direktivets omsætning i national ret. Kommissionen foreslog en 18 måneders frist, i betragtning af at alle bestemmelserne i direktiv 90/313/EØF er blevet ændret. Dette kunne ikke accepteres af Rådet, som ønskede en længere frist for gennemførelsen. I henhold til den nuværende formulering af artikel 9 skal medlemsstaterne omsætte direktivet to år efter dets ikrafttræden.

    3.2.3 Rådets ændringer til forslaget

    Betragtninger i det oprindelige forslag

    I betragtning 5 er ordene "bringes i overensstemmelse med" og "ratifikation" blevet erstattet med "i tråd med" og "indgåelse".

    Betragtning 9 er ændret under hensyntagen til den nye formulering i den tilsvarende bestemmelse i lovteksten.

    Der er foretaget mindre ændringer til forenkling af betragtning 10 og 13.

    Betragtning 14 er ændret i overensstemmelse med ændringerne i den tilsvarende artikel 3.

    Betragtning 15 og 16 er samlet i én betragtning og er blevet omformuleret en smule af hensyn til ordlyden i artikel 3 i det oprindelige forslag.

    Betragtning 18 er omarbejdet af hensyn til den nye formulering i den tilsvarende artikel og til dels i overensstemmelse med ændringsforslag 9.

    Betragtning 19 er slettet som følge af den nye formulering af artikel 4, stk. 2, litra d).

    Betragtning 21 er omarbejdet som følge af ændringerne i den tilsvarende artikel, dvs. Artikel 5.

    Betragtning 23 er ændret som følge af den nye formulering af den tilsvarende artikel 7.

    Betragtning 24 er omarbejdet en smule af hensyn til den del af Europa-Parlamentets ændringsforslag 24, der gik ud på at koble medlemsstaternes rapporter om deres erfaringer med direktivets anvendelse sammen med revisionsproceduren.

    Der er tilføjet en ny afsluttende betragtning, hvori det udtrykkeligt hedder, at direktivets bestemmelser ikke berører medlemsstaternes ret til at opretholde eller indføre foranstaltninger, der giver bredere adgang til oplysninger end krævet i direktivet. Juridisk set er denne bestemmelse overflødig, eftersom princippet allerede er knæsat i EF-traktatens artikel 176.

    Betragtningerne i den fælles holdning er omnummereret som følge af fjernelsen af nogle af betragtningerne i det oprindelige forslag, som nævnt ovenfor.

    Artikel 1: Formål

    Et af forslagets formål, som fastsat i artikel 1, er nu "at fremme, at miljøoplysninger som en selvfølge i videst muligt omfang systematisk stilles til rådighed for og formidles af offentligheden". Dette er en svækket formulering i forhold til det oprindelige forslag, hvor målet er at sikre, at miljøoplysninger som en selvfølge stilles til rådighed og udbredes, ikke mindst ved hjælp af computerkommunikation og/eller elektronisk teknologi.

    Artikel 2: Definitioner

    Rådet har tilføjet "vådområder, kyst- og havområder" til definitionen på "miljøoplysninger" i forslagets artikel 2, stk. 1. Kommissionen havde ikke godkendt denne del af Europa-Parlamentets ændringsforslag 15, fordi der ikke er noget tilsvarende i Århuskonventionens definition på "miljøoplysninger".

    Endvidere har Rådet sammenføjet artikel 2, stk. 1, litra c), i definitionen på "miljøoplysninger" og artikel 2, stk. 1, litra b), ud fra den anskuelse at "emissioner, udledninger og andre udslip i miljøet" kunne henregnes til "faktorer ... , der kan påvirke miljøelementerne". Dette har Kommissionen accepteret.

    Endelig er henvisningen til "menneskers sundhed og sikkerhed" i forslagets artikel 2, stk. 1, litra b), fjernet, da dette aspekt blev anset for at være tilstrækkeligt dækket af forslagets artikel 2, stk. 1, litra f) (artikel 2, stk. 1, litra e), i den fælles holdning). Kommissionen har også accepteret denne ændring.

    Definitionen på "offentlige myndigheder" i forslagets artikel 2, stk. 2, litra b), er flyttet til artikel 2, stk. 2, litra c), og formuleret anderledes af hensyn til den tilsvarende bestemmelse i Århuskonventionen.

    Sidste sætning i definitionen på "offentlige myndigheder" i forslagets artikel 2, stk. 2, er ændret i nøje overensstemmelse med formuleringen i Århuskonventionen.

    Definitionen på "oplysninger, der opbevares til en offentlig myndigheds brug" i forslagets artikel 2, stk. 3, er forenklet. Det princip, der ligger til grund for definitionen i Kommissionens forslag, er imidlertid bevaret.

    Rådet har tilføjet en ny definition på udtrykket "offentligheden" i artikel 2, stk. 5. Denne definition er i overensstemmelse med definitionen i Århuskonventionen. Kommissionen har også accepteret denne ændring.

    Artikel 3: Adgang til miljøoplysninger efter anmodning

    I henhold til artikel 3, stk. 3, i Kommissionens forslag skulle de offentlige myndigheder gøre sig rimelige bestræbelser for at fremskaffe de oplysninger, en informationssøgende har anmodet om til et bestemt formål, inden for en frist, som sætter denne i stand til at opfylde dette formål. Dette stykke er fjernet ud fra en formodning om, at det kunne skabe et "system med to hastigheder" for udlevering af oplysninger. Informationssøgende, der erklærer, at oplysningerne ønskes til et bestemt formål, kunne tænkes at få en mere gunstig behandling end informationssøgende, som ikke angiver årsagen til deres anmodning. Man mente også, at denne bestemmelse kunne være i strid med forslagets artikel 3, stk. 1, hvorefter informationssøgende ikke skal gøre rede for deres motiver. Endelig skal det bemærkes, at den generelle regel ifølge artikel 3, stk. 2, er, at oplysninger skal udleveres hurtigst muligt, og senest inden for en måned.

    På trods af ovenstående og for i nogen grad at tilgodese idéen bag denne bestemmelse er ordene "under hensyn til eventuelle tidsfrister, som anføres af den informationssøgende" føjet til artikel 3, stk. 2. Kommissionen har accepteret denne ændring.

    I henhold til artikel 3, stk. 4, litra a), skal de offentlige myndigheder nu stille oplysningerne til rådighed i den form, den informationssøgende anmoder om, medmindre oplysningerne "allerede er offentligt tilgængelige i en anden form eller et andet format, som, navnlig i henhold til artikel 7, er let tilgængeligt". Henvisningen til artikel 7, der omhandler aktiv formidling af oplysninger, kan accepteres af Kommissionen. Kommissionen er imidlertid mindre tilfreds med fjernelsen af henvisningen til "den informationssøgende" i litra a). Oplysninger, der formidles af myndighederne ved hjælp af nye informations- og kommunikationsteknologier, er naturligvis nemt tilgængelige for informationssøgende, der har adgang til denne form for teknologi. Men ikke alle informationssøgende har nødvendigvis adgang til ny informations- og kommunikationsteknologi.

    Artikel 4: Undtagelser

    Det kan hænde, at informationssøgende anmoder de offentlige myndigheder om miljøoplysninger, som disse ikke sidder inde med. I henhold til den nye formulering af artikel 4, stk. 1, litra a), kan den offentlige myndighed, som har modtaget en sådan anmodning, videresende anmodningen til den myndighed, som ligger inde med oplysningerne, og underrette den informationssøgende herom eller orientere den informationssøgende om, hvilken offentlig myndighed vedkommende efter deres mening kan rette henvendelse til for at få adgang til oplysningerne. Ifølge Kommissionens forslag var den offentlige myndighed, som en anmodning om oplysninger fejlagtigt er henvendt til, forpligtet til at videresende anmodningen til den myndighed, der ligger inde med oplysningerne, hvis den har kendskab hertil. Den informationssøgende skulle underrettes herom. Den nuværende formulering er svækket i forhold til det oprindelige forslag, men den er i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i Århuskonventionen.

    I henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), i det oprindelige forslag kunne myndighederne nægte adgang til oplysninger, hvis anmodningen vedrørte endnu ikke færdigbehandlet materiale eller interne meddelelser.I alle sådanne tilfælde skulle der tages hensyn til de offentlige interesser, udleveringen af oplysningerne ville varetage. Denne sætning er blevet erstattet med "dog under hensyntagen til offentlighedens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne". Denne formulering er i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i Århuskonventionen. Det oprindelige forslag søgte imidlertid at gøre det klart, at hver gang, en offentlig myndighed modtager en sådan anmodning skal den tage hensyn til offentlighedens interesse i udlevering af oplysningerne, inden den træffer en endelig afgørelse om den pågældende anmodning.

    I henhold til artikel 4, stk. 2, litra d), i det oprindelig forslag kunne de offentlige myndigheder afvise udlevering af oplysninger, hvis dette ville have uheldige følger for forretnings- eller erhvervsmæssige oplysningers fortrolighed, når denne fortrolighed er retsbeskyttet af hensyn til lovlige økonomiske interesser. Der er tilføjet en henvisning til "offentlighedens interesse i at bevare statistisk fortrolighed og fortrolighed i skatteforhold", uanset at den tilsvarende bestemmelse i Århuskonventionen ikke indeholder noget tilsvarende.

    Ifølge det oprindelige forslag kunne myndighederne endvidere ikke i henhold til denne undtagelsesbestemmelse tilbageholde oplysninger om emissioner, udledninger eller andre udslip i miljøet, som omfattes af Fællesskabets lovgivning. Denne del af artikel 4, stk. 2, litra d), er nu bragt i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i Århuskonventionen, som er svagere end det oprindelige forslag, og som lyder således: "Inden for disse rammer skal oplysninger om emissioner, der er relevante for beskyttelsen af miljøet, gøres tilgængelige".

    Artikel 4, stk. 2, litra f), der omhandler beskyttelse af personoplysninger, er ændret i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i Århuskonventionen. Herved er der taget hensyn til Europa-Parlamentets ændringsforslag 21.

    Den sidste sætning i artikel 4, stk. 2, er ændret i overensstemmelse med Århuskonventionen og lyder nu således: "De ovennævnte grunde til afslag på anmodning om oplysninger skal fortolkes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres i det konkrete tilfælde, og under hensyntagen til, om oplysningerne vedrører emissioner til miljøet". I det oprindelige forslag ønskede man at gøre det klart, at i hvert tilfælde skal de offentlige interesser, der varetages ved udlevering af oplysningerne, afvejes mod dem, som varetages ved afvisningen. Der skulle gives adgang til oplysningerne, hvis de offentlige interesser vejede tungere end de sidstnævnte interesser.

    Artikel 4, stk. 4 er ændret af hensyn til Århuskonventionen. Århuskonventionen kræver ikke, at anmodninger om oplysninger skal være skriftlige. Til trods herfor hedder det i det oprindelige forslag, at de offentlige myndigheder skal meddele deres afslag skriftligt. Efter den nuværende formulering skal myndighederne kun meddele afslag skriftligt eller elektronisk, hvis den pågældende anmodning var skriftlig, eller hvis den informationssøgende ønsker det.

    Artikel 5: Gebyrer

    I henhold til artikel 5, stk. 1, i det oprindelige forslag måtte udleveringen af oplysninger ikke være betinget af forudbetaling af gebyr. Efter den nuværende formulering har de offentlige myndigheder ret til at opkræve et sådant gebyr. De skal imidlertid offentliggøre en liste over de gebyrer, der kan opkræves, med angivelse af, hvornår adgang til oplysninger er betinget af forskudsbetaling af et sådant gebyr. Den nye formulering af mindre ambitiøs end det oprindelige forslag, men i overensstemmelse med Århuskonventionen.

    I henhold til artikel 5, stk. 3, i det oprindelige forslag skulle undersøgelse på stedet af de ønskede oplysninger være vederlagsfri. Ifølge den nuværende formulering må der ikke opkræves ekstra gebyrer for at konsultere oplysningerne på stedet.

    Artikel 6: Klageadgang

    I Kommissionens forslag hed det, at medlemsstaterne skulle sikre, at informationssøgende kan få deres sag behandlet ved en domstol eller ved en administrativ instans, hvis deres anmodning er blevet forbigået eller uretmæssigt afslået af de offentlige myndigheder. Herudover hedder det nu udtrykkeligt i artikel 6, stk. 2, at myndighederne kan sikre, at tredjeparter, som belastes i forbindelse med offentliggørelse af oplysninger, også har adgang til retsmidler. Århuskonventionen forhindrer ikke parterne i at indføre sådanne procedurer, og i nogle medlemsstater findes de allerede. Kommissionen har derfor accepteret denne tilføjelse.

    I den fælles holdning præciseres det, at kun endelige afgørelser som følge af klageproceduren som omhandlet i artikel 6, stk. 2, skal være bindende for den offentlige myndighed, der ligger inde med oplysningerne. For yderligere at bringe teksten i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i Århuskonventionen er der tilføjet en ny sætning, der lyder således: "Der skal gives skriftlig begrundelse, i hvert fald i de tilfælde, hvor adgang til oplysninger er blevet afslået i henhold til denne artikel".

    Artikel 7: Formidling af miljøoplysninger

    I artikel 7, stk. 1, præciseres det nøjere, hvilken type miljøoplysninger der skal organiseres med henblik på aktiv formidling heraf til offentligheden. De offentlige myndigheder skal kun videreformidle miljøoplysninger, "som er relevante for deres funktioner", og ikke "miljøoplysninger" generelt, som det hedder i det oprindelige forslag. Således skal en myndighed, der har ansvaret for luftkvalitet, f.eks. formidle oplysninger om luftkvaliteten og ikke oplysninger om vandressourcer, hvis dette ikke henhører under dens resortområde. Dette er på linje med Århuskonventionen.

    De ovennævnte oplysninger skal formidles til offentligheden "navnlig ved hjælp af computerkommunikation og/eller elektronisk teknologi, hvor en sådan er til rådighed", i stedet for "ikke mindst ved hjælp af computerkommunikation og/eller elektronisk teknologi" i det oprindelige forslag.

    De oplysninger, der stilles til rådighed ved hjælp af computerkommunikation og/eller elektronisk teknologi, skal ikke omfatte oplysninger, der er indsamlet før direktivets ikrafttræden, medmindre de allerede er til rådighed i elektronisk form. Formålet med denne bestemmelse er at undgå, at historiske oplysninger, som ikke forelå i elektronisk form, da de blev genereret, skal formidles i elektronisk form.

    De oplysninger, som skal stilles til rådighed og formidles, skal "om nødvendigt ajourføres". Med denne tilføjelse tages der hensyn til Århuskonventionen, samtidig med at der sikres medlemsstaterne et vist råderum, når de gennemfører denne bestemmelse.

    Sidste afsnit af artikel 7, stk. 1, i det oprindelige forslag er blevet fjernet. Her hed det, at de offentlige myndigheder skulle gøre sig rimelige bestræbelser for at opbevare miljøoplysningerne, navnlig den type, der nævnes i litra a)-d), i en form, som er let gengivelig og tilgængelig via computerkommunikation eller andre elektroniske midler. Den nye formulering er svagere end i det oprindelige forslag.

    Endelig er der tilføjet et stk. 6. Heri hedder det, at kravene i artikel 7 kan opfyldes, ved at der oprettes link til Internetsider, hvor oplysningerne kan findes.

    4- KONKLUSION

    Efter Kommissionens opfattelse ændrer den fælles holdning ikke det oprindelige forslags grundlæggende idé og mål, men præciserer endog visse aspekter heraf. I andre henseender er det oprindelige forslag imidlertid blevet svækket, og fristerne for omsætning i national ret og revisionsproceduren er blevet forlænget. Selv om den aktuelle tekst er mindre ambitiøs end det oprindelig forslag, er den i overensstemmelse med bestemmelserne i Århuskonventionen.

    Kommissionen kan derfor stort set tilslutte sig den fælles holdning, men vil være fleksibel i forbindelse med andenbehandlingen.

    5. ERKLÆRINGER

    De erklæringer, der er fremsat af Kommissionen og af Rådet og Kommissionen i fællesskab, er vedlagt som bilag til denne meddelelse.

    BILAG

    Ad artikel 7

    "Kommissionen understreger, at den aktive informationsindsats i henhold til artikel 7 ikke fritager medlemsstaterne fra at sende Kommissionen rapporter om gennemførelsen af Fællesskabets lovgivning, som foreskrevet i denne lovgivning.

    Rådet og Kommissionen erklærer, at rapporterne til Kommissionen om gennemførelsen af Fællesskabets lovgivning kan benyttes i de relevante dele af de rapporter om miljøets tilstand, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2."

    Ad Fællesskabets gennemførelse af Århuskonventionen

    "Kommissionen erklærer, at den senest juni 2002 agter at forelægge en rapport, som skitserer de skridt, der er nødvendige for, at Det Europæiske Fællesskab kan indgå Århuskonventionen".

    Top