52002DC0263

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET - eEurope 2005: Et informationssamfund for alle - En handlingsplan som oplæg til Det Europæiske Råds møde i Sevilla 21.-22. juni 2002

Resumé

Formålet med denne handlingsplan er at skabe gunstige rammer for private investeringer og for jobskabelse, øge produktiviteten, modernisere offentlige serviceydelser og give alle mulighed for at deltage i det globale informationssamfund. eEurope sigter derfor mod at fremme udviklingen af sikre tjenester og applikationer samt sikkert indhold på grundlag af en alment tilgængelig bredbåndsinfrastruktur.

I.

På topmødet i Barcelona opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan for eEurope, der fokuserer på "at bredbåndsnet gøres almindeligt tilgængelige og anvendes i hele EU inden udgangen af 2005, og at internetprotokollen IPv6 udvikles ....og på net- og informationssikkerhed, digital forvaltning, e-læring, e-sundhed og e-handel" [1]

[1] Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona, afsnit 40 (http://ue.eu.int/da/Info/eurocouncil/index.htm).

Denne handlingsplan er en opfølgning på handlingsplanen eEurope 2002, som Det Europæiske Råd gav sin tilslutning til på topmødet i Feira i juni 2000. eEurope 2002 er et led i Lissabon-strategien, der går ud på at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden inden 2010, med øget beskæftigelse og social samhørighed.

eEurope 2002 har - ved en fælles indsats fra alle aktører - allerede medført betydelige forandringer og har øget antallet af borgere og virksomheder, der er tilsluttet internettet. Der er udformet nye lovrammer for kommunikationsnet og -tjenester samt e-handel, og døren er åbnet for nye generationer af mobil- og multimedietjenester. Via eEurope får befolkningen forskellige muligheder for at tage del i informationssamfundet, og arbejdsstyrken får hjælp til at erhverve de færdigheder, der er nødvendige i en videnbaseret økonomi. eEurope er medvirkende til, at der indføres computere og internet i skolerne i hele EU, at det offentlige kommer på nettet, og at opmærksomheden rettes mod behovet for at skabe et mere sikkert internet.

II.

Informationssamfundet har et stort uudnyttet potentiale for at forbedre produktiviteten og livskvaliteten. Potentialet er voksende som følge af den teknologiske udvikling inden for bredbånds- og multiplatformsadgang, dvs. muligheden for at koble sig på internettet via andre medier end pc'en, såsom digital-tv og 3G-mobiludstyr. Denne udvikling åbner op for vigtige økonomiske og sociale muligheder. Nye tjenester og applikationer og nyt indhold vil skabe nye markeder og være et middel til øget produktivitet og dermed vækst og beskæftigelse i hele økonomien. De vil også give borgerne nemmere adgang til informations- og kommunikationsværktøjer.

De fleste tjenester leveres af markedet. Udvikling af tjenester kræver betydelige investeringer, hovedsagelig fra den private sektor. Men der er et problem: finansieringen af mere avancerede multimedietjenester afhænger af, at der er bredbåndsnet til rådighed til levering af disse tjenester, mens finansieringen af en bredbåndsinfrastruktur er afhængig af, at der er nye tjenester til rådighed til at udnytte infrastrukturen. Derfor er der behov for handling for at stimulere udviklingen af tjenester og infrastruktur og skabe en dynamik, hvor den ene side udvikler sig som følge af vækst på den anden side. Både udvikling af tjenester og etablering af infrastruktur er hovedsagelig opgaver for den private sektor, og eEurope skal skabe et gunstigt miljø for private investeringer. Dette betyder ikke blot, at der skal skabes investeringsvenlige lovrammer, men også at der skal sættes ind på at stimulere efterspørgslen og dermed reducere usikkerheden for private investorer.

eEurope 2005 omfatter en række tiltag, der griber begge sider af ligningen an samtidig. På efterspørgselssiden er der tiltag vedrørende e-forvaltning, e-sundhed, e-læring og e-business, der har til formål at fremme udvikling af nye tjenester. Ud over at yde en både bedre og billigere service over for borgerne kan de offentlige myndigheder bruge deres købekraft til at øge efterspørgslen, og dermed sætte skub i udviklingen af nye net. På udbudssiden forventes tiltag vedrørende bredbåndsnet og sikkerhed at sætte gang i udbredelsen af infrastrukturen.

Lissabon-strategien handler ikke kun om produktivitet og vækst, men også om beskæftigelse og social samhørighed. eEurope 2005 sætter brugerne i centrum. Den nye handlingsplan vil medføre øget deltagelse i informationssamfundet, nye muligheder for alle og øgede færdigheder. eEurope indeholder foranstaltninger vedrørende inddragelse i informationssamfundet under alle aktionslinjer. Et vigtigt middel til at opnå dette er ved at sikre multiplatformsadgang til tjenesterne. Det er alment anerkendt, at ikke alle ønsker at eje en pc. For at sikre, at alle borgere inddrages i informationssamfundet, er det derfor afgørende at sørge for, at tjenesterne, navnlig de offentlige serviceydelser på nettet, er tilgængelige via forskellige terminaler, såsom tv-apparater og mobiltelefoner.

III.

eEurope-handlingsplanen er baseret på to grupper af tiltag, der styrker hinanden. På den ene side sigter handlingsplanen mod at stimulere udviklingen af tjenester, applikationer og indhold, der omfatter både offentlige serviceydelser på internettet og e-business. På den anden side vedrører den de bagvedliggende bredbåndsinfrastruktur- og sikkerhedsaspekter.

I 2005 bør Europa have:

- moderne offentlige serviceydelser via internettet:

e-forvaltning

e-læringstjenester

e-sundhedsydelser

- et dynamisk e-business-miljø

og som grundlag for disse:

- almen adgang til bredbåndsnet til konkurrencedygtige priser

- en sikker informationsinfrastruktur

Handlingsplanen er bygget op om fire særskilte, men indbyrdes forbundne virkemidler:

For det første politiske tiltag med henblik på at revurdere og tilpasse lovgivningen på nationalt og europæisk plan, sikre, at lovgivningen ikke unødigt hæmmer nye tjenester, styrke konkurrencen og interoperabiliteten, forbedre adgangen til forskellige net, og udvise politisk engagement og lederskab. eEurope 2005 udpeger de områder, hvor en offentlig indsats kan give et øget udbytte og er derfor koncentreret om en begrænset række tiltag inden for højt prioriterede områder. Blandt de centrale mål er:

* Tilslutning af offentlige administrationer, skoler og sundhedsvæsen til bredbåndsnet

* Interaktive offentlige serviceydelser på nettet, tilgængelige for alle og via forskellige platforme

* Sundhedsydelser via nettet

* Ophævelse af hindringer for indførelsen af bredbåndsnet

* Revision af lovgivning, der berører e-business

* Oprettelse af en taskforce for internetsikkerhed

For det andet vil eEurope lette udvekslingen af erfaringer, god praksis og demonstrationsprojekter, men også erfaringer fra mislykkede projekter. Der vil blive iværksat projekter for at sætte skub i udbredelsen af de mest avancerede applikationer og infrastrukturer.

For det tredje vil de politiske tiltag blive fulgt nøje og målrettet bedre gennem benchmarkinganalyse af de fremskridt, der gøres mod målene, og af den politik, der føres for at nå målene.

For det fjerde vil en overordnet koordinering af de eksisterende politikker frembringe synergi mellem de foreslåede tiltag. En styregruppe vil skabe et bedre overblik over den politiske udvikling og sørge for en effektiv informationsudveksling mellem nationale og europæiske beslutningstagere og den private sektor. Denne styregruppe vil også kunne bane vej for kandidatlandenes deltagelse i en tidlig fase.

IV.

Denne handlingsplan er et forslag til medlemsstaterne om at indgå nogle vidtrækkende forpligtelser. Det er en opfordring til den private sektor til at samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne om at nå eEurope-målene. Handlingsplanen skitserer de initiativer, som Kommissionen vil eller er villig til at tage. Samlet danner handlingsplanen baggrunden for en koordineret europæisk strategi for informationssamfundet. eEurope-handlingsplanens rolle som et centralt element i Lissabon-strategien bør bekræftes. Hvis planen lykkes, vil den få stor betydning for vækst og produktivitet, beskæftigelse og social samhørighed i Europa.

Det Europæiske Råd forventes at godkende handlingsplanen på mødet i Sevilla og opfordre Rådet og Parlamentet til hurtigst muligt at vedtage de lovgivnings- og budgetmæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre planen.

INDHOLD

1. Målene

2. Strategien

3. Tiltagene

3.1 Politiske tiltag

3.1.1. Moderne offentlige serviceydelser via internettet

3.1.2. Et dynamisk e-business-miljø

3.1.3. En sikker informationsinfrastruktur

3.1.4. Bredbåndsadgang

3.2. Udvikling, analyse og formidling af god praksis

3.3. Benchmarking

3.4. En koordineringsmekanisme for politikker vedrørende informationssamfundet

3.5. Finansiering

4. Konklusion

1. Målene

På topmødet i Barcelona opfordrede Det Europæiske Råd Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan for eEurope, der fokuserer på

"at bredbåndsnet gøres almindeligt tilgængelige og anvendes i hele EU inden udgangen af 2005, og at internetprotokollen IPv6 udvikles ....og på net- og informationssikkerhed, digital forvaltning, e-læring, e-sundhed og e-handel" [2]

[2] Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona, afsnit 40 (http://ue.eu.int/da/Info/eurocouncil/index.htm).

Denne handlingsplan er en opfølgning på handlingsplanen eEurope 2002, som Det Europæiske Råd gav sin tilslutning til i juni 2000. eEurope 2002 er et led i Lissabon-strategien, der går ud på at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden, med øget beskæftigelse og social samhørighed inden 2010. Handlingsplanen suppleres af initiativet eEurope+ [3], der er lanceret af kandidatlandene som svar på Det Europæiske Råds opfordring til at slutte op om Lissabon-strategien. Mange af målene for eEurope2002 er allerede nået, og de resterende opgaver vil i det store hele være afsluttet ved årets udgang [4].

[3] http://europa.eu.int/eeuropeplus

[4] Teksten til handlingsplanen for eEurope 2002, andre referencedokumenter samt resultaterne af benchmarkingundersøgelserne under eEurope findes på http://europa.eu.int/eeurope.

For at skabe en videnbaseret økonomi sigtede eEurope 2002 navnlig mod at øge internettets udbredelse i Europa. Men for at skabe vækst må internetadgangen nu omsættes til økonomisk aktivitet. Dette er det centrale mål for eEurope 2005: at stimulere tjenester, applikationer og indhold, der skaber nye markeder, reducerer omkostningerne og endelig øger produktiviteten i hele økonomien. Udvikling af indhold, tjenester og applikationer samt etablering og udbygning af den nødvendige infrastruktur er hovedsagelig en opgave for markedet. Derfor vil handlingsplanen være koncentreret om de områder, hvor en offentlig indsats kan give et øget udbytte og bidrage til at skabe et gunstigt miljø for private investeringer.

Den hurtige udvikling inden for digitale teknologier og faldet i priserne på IT-udstyr har givet erhvervslivet og forbrugerne kraftigere udstyr. Investeringerne i digitalt udstyr voksede gennem 1980'erne og 90'erne, men da computerne blev forbundet via net, efterhånden som World Wide Web vandt frem i midten af 90'erne, gav det produktiviteten et ekstra løft. Internettets bidrag til produktivitet og vækst er derfor af nyere dato, navnlig i Europa, og der kan forventes en væsentlig yderligere vækst. To nye fænomener vil få stor betydning for internettets fremtidig: multiplatformsadgang/konvergens og bredbåndsnet [5].

[5] Der er ingen alment accepteret definition af bredbånd, men de vigtigste kendetegn er høj hastighed og konstant åben forbindelse. I dag leveres bredbåndsadgang hovedsagelig via telefonnettets kobberledninger ved hjælp af ADSL-teknologi eller via kabel-tv-net ved hjælp af kabelmodem. Bredbåndsadgang kan også leveres via ny infrastruktur, hovedsagelig lyslederkabler, fast trådløs adgang (fixed wireless access - FWA), tredjegenerationsmobilsystemer, R-LAN, der benytter frekvensbånd, hvortil der ikke kræves brugstilladelse, samt satellitkommunikationssystemer.

Nye kommunikationsplatforme ud over pc-baseret internetadgang er nu på vej frem. Navnlig interaktivt digital-tv og tredjegenerationsmobilsystemer (3G), drevet frem af fælles standarder, åbner mulighed for adgang til tjenester via forskellige platforme - "multiplatformsadgang". Disse platforme kan både erstatte og supplere hinanden. Det samme gælder de net, der danner grundlag for kommunikationen. På topmødet i Barcelona understregede Det Europæiske Råd, at åbne platforme spiller en vigtig rolle i konvergensudviklingen [6].

[6] På mødet i Barcelona opfordrede Det Europæiske Råd "Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme anvendelsen af åbne platforme, således at borgerne frit kan vælge adgang til informationssamfundets applikationer og tjenester, navnlig ved hjælp af digitalt tv, 3G-mobilkommunikation og andre platforme, som den teknologiske konvergens måtte give mulighed for i fremtiden." Endvidere opfordredes Kommissionen til at fremlægge "en samlet analyse af de sidste hindringer for udstrakt adgang til informationssamfundets nye tjenester og applikationer ved hjælp af åbne platforme for digitalt tv og 3G-mobilkommunikation, for fuld udbredelse af 3G-mobilkommunikation samt for udvikling af e-handel og digital forvaltning og en analyse af den rolle, de nationale elektroniske identifikations- og autentifikationssystemer vil kunne spille i denne forbindelse." (afsnit 41).

Bredbåndsforbindelser øger transmissionshastigheden mellem computere, mobiltelefoner, tv-dekodere og andet digitalt udstyr væsentligt. Dette betyder øget kvalitet i internetadgangen, internettet bliver mere brugervenligt og lettere tilgængeligt for forbrugerne, og det bliver muligt at anvende hele viften af multimedieapplikationer.

Den næste generation af tjenester vil være baseret på disse muligheder. Hvis bredbåndsteknologien udnyttes fuldt ud, giver det en mere effektiv udnyttelse af nettene, og dermed øges produktiviteten og beskæftigelsen. Den omstændighed, at man til enhver tid og overalt har adgang til information, vil medvirke til at øge effektiviteten. Imidlertid vil man kun kunne opnå en produktivitetsforøgelse, hvis de økonomiske aktiviteter omstruktureres, så de nye teknologier for alvor kan udnyttes: virksomhedsprocesserne må justeres, offentlige serviceydelser skal være tilgængelige via nettet, og befolkningens IT-færdigheder skal videreudvikles.

For at bredbåndspotentialet kan udnyttes fuldt ud, må alle være i stand til at nyde godt af fordelene (f.eks. i forbindelse med sundhedspleje, uddannelse og handel). Dette betyder, at eEurope 2002-handlingsplanens mål om 'et informationssamfund for alle' fortsat er aktuelt for eEurope 2005. Ved at støtte alternative adgangsplatforme, såsom digital-tv og 3G-mobilsystemer, vil den nye handlingsplan fremme integrationen i informationssamfundet, også for folk med særlige behov.

I jo højere grad net og computere bliver en uundværlig del af erhvervs- og dagliglivet, desto mere nødvendigt bliver det at løse sikkerhedsproblemerne. De nuværende og forventede transaktioner via nettet repræsenterer enorme værdier, og derfor skal net- og informationssystemerne være sikre. Sikkerhed er således blevet en nøglefaktor for e-virksomheder og en forudsætning for beskyttelsen af privatlivets fred.

Internationalisering af internettets forvaltning er også af afgørende betydning for en harmonisk udvikling af internettet, og EU vil fortsat arbejde aktivt mod dette mål.

Kort sagt, bredbåndsbaseret kommunikation vil, i kombination med konvergens, bringe både sociale og økonomiske fordele. Bredbåndsteknologien vil bidrage til at skabe et informationssamfund for alle, til samhørighed og kulturel mangfoldighed. Den vil give mulighed for at forbedre og forenkle alle europæeres liv og ændre den måde, folk kommunikerer på, ikke blot på arbejde, men også med venner, familie, samfund og institutioner, samt den måde, virksomheder drives på. Dette er hvad brugerne er interesserede i, og dette er udgangspunktet for eEurope 2005. Formålet med denne handlingsplan er at fremme udviklingen af sikre tjenester og applikationer samt sikkert indhold på grundlag af en alment tilgængelig bredbåndsinfrastruktur.

2. Strategien

eEurope 2002-handlingsplanen har vist sig at være en vellykket strategi og har dannet grundlag for lignende tiltag, ikke blot i kandidatlandene (eEurope+), men også i tredjelande. Metoden, bestående i i) at fremskynde vedtagelsen af ny lovgivning, ii) at målrette eksisterende støtteprogrammer, og iii) at fastlægge klare mål, har - kombineret med benchmarking - haft stor effekt. Den nye handlingsplan vil bygge videre på denne succes og fastholde eEurope som symbolet på EU's politik for udvikling af informationssamfundet. Strategien må imidlertid tilpasses for at opfylde tre krav:

1. Bredbåndsteknologi er ved at forvandle internettet og åbner nye muligheder for interaktive multimedietjenester, der kræver meget høje transmissionshastigheder. Investeringer i infrastruktur afhænger af, om der er indhold og tjenester til rådighed, og omvendt er udviklingen af nye tjenester og indhold afhængig af udbredelsen af infrastrukturen. Infrastrukturen udvikles og opgraderes, når der kommer nye tjenester og applikationer frem, og vice versa. eEurope 2005 vil forsøge at stimulere et positivt samspil mellem opgraderingen af infrastruktur, både i form af bredbåndsnet og multiplatformsadgang, og udviklingen af tjenester.

2. Der er allerede iværksat mange tiltag på europæisk, nationalt og regionalt plan for at fremme videnøkonomien. De fleste medlemsstater har nationale handlingsplaner for informationssamfundet, og mange af disse er inspireret af eEurope 2002. Tiltagene under eEurope 2005 bør derfor gå videre end de nuværende strategier og bør for alvor gøre en forskel. De skal endvidere være i overensstemmelse med konklusionerne fra topmødet i Barcelona [7] og tage hensyn til drøftelserne ved det uformelle rådsmøde om telekommunikation [8] i Vitoria.

[7] http://ue.eu.int/da/Info/eurocouncil/index.htm

[8] Resultaterne af det uformelle møde mellem ministrene for telekommunikation og informationssamfundet, februar 2002 - Vitoria, http://www.ue2002.es/

3. Inden denne handlingsplan udløber, vil en række af kandidatlandene sandsynligvis være tiltrådt EU. Det bliver en udfordring for dem (og for de nuværende medlemsstater) at opfylde målene og gennemføre de tiltag, der indgår i eEurope 2005. eEurope 2005 må derfor have en indbygget fleksibilitet, og der bør gennemføres en midtvejsrevurdering af tiltagene for at sikre, at de nye medlemsstater gnidningsløst kan indfases i handlingsplanen.

For at opfylde disse krav er eEurope-handlingsplanen baseret på to grupper af tiltag, der styrker hinanden og skaber en positiv cirkel. Den første gruppe vedrører tjenester, applikationer og indhold og omfatter både offentlige serviceydelser via nettet og e-business, og den anden vedrører de bagvedliggende bredbåndsinfrastruktur- og sikkerhedsaspekter. Målene for eEurope 2005 kan opsummeres som følger:

I 2005 bør Europa have:

- moderne offentlige serviceydelser via internettet:

e-forvaltning

e-læringstjenester

e-sundhedsydelser

- et dynamisk e-business-miljø

og som grundlag for disse:

- almen adgang til bredbåndsnet til konkurrencedygtige priser

- en sikker informationsinfrastruktur

Handlingsplanen er bygget op om fire aktionslinjer, der er indbyrdes forbundne:

For det første politiske tiltag med henblik på at revurdere og tilpasse lovgivningen på nationalt og europæisk plan, styrke konkurrencen og interoperabiliteten, skabe øget bevidsthed om udviklingen og udvise politisk engagement og lederskab.

For det andet vil de politiske tiltag blive hjulpet frem gennem udvikling, analyse og formidling af god praksis. Der vil blive iværksat projekter for at sætte fart i udbredelsen af de mest avancerede applikationer og infrastrukturer.

For det tredje vil de politiske tiltag blive fulgt nøje og målrettet bedre gennem benchmarkinganalyse af de fremskridt, der gøres mod målene, og af den politik, der føres for at nå målene.

For det fjerde vil en overordnet koordinering af de eksisterende politikker frembringe synergi mellem de foreslåede tiltag. En styregruppe vil skabe et bedre overblik over den politiske udvikling og sørge for effektiv informationsudveksling mellem nationale og europæiske beslutningstagere og den private sektor.

3. Tiltagene

3.1 Politiske tiltag

3.1.1. Moderne offentlige serviceydelser via internettet

i) e-forvaltning

Udgangspunkt

Som led i eEurope 2002-handlingsplanen enedes medlemsstaterne om gøre alle grundlæggende offentlige serviceydelser tilgængelige via nettet inden udgangen af 2002. Der er sket store fremskridt på dette område, men mange serviceydelser er kun i begrænset omfang interaktive. Kommissionen og det belgiske formandskab arrangerede en konference om e-forvaltning i november 2001 med det formål at udpege og formidle eksempler på god praksis. Ministrene, der deltog i konferencen, vedtog en erklæring [9], hvori de understregede, at det er vigtigt yderligere at fremme udvekslingen af god praksis og sikre, at de offentlige serviceydelser på nettet er tilgængelige for alle, samt at sikkerheden er i orden. Udviklingen af sikker og ubesværet adgang til e-forvaltningsydelser afhænger af, at der indføres og anvendes elektroniske autentifikationsmidler. De tiltag, der er iværksat for at fremme indførelsen af chipkort, vil fortsætte og vil i praksis kunne tjene dette formål ved også at tilvejebringe et sikkert middel til brug i forbindelse med elektronisk underskrift.

[9] http://europa.eu.int/information_society/eeurope/egovconf/index_en.htm

Bedre adgang for handicappede til det offentliges websteder er et af målene for eEurope 2002. Rådet vedtog i oktober 2001 en resolution om inddragelse i informationssamfundet [10] og endnu en resolution i marts 2002 [11], hvor medlemsstaterne opfordres til at fremskynde deres bestræbelser for at gennemføre 'webadgangsinitiativets' retningslinjer [12]. Adgangen til offentlige serviceydelser kan gøres lettere ved at tilbyde flersproget indhold og gøre det tilgængeligt via forskellige platforme.

[10] EFT C 292 af 18.10.2001.

[11] EFT C 86 af 10.4.2002.

[12] http://www.w3.org/TR/WCAG10/

Der er taget initiativer inden for e-forvaltning både på nationalt, regionalt og lokalt plan. Disse suppleres af tiltag på europæisk plan: IDA-programmet [13] støtter interoperabilitet i bagkontorprocesser, standardisering og tilvejebringelse af fælleseuropæiske tjenester, og IST-programmet [14] finansierer forskningsaktiviteter. Desuden er Kommissionen ved at forberede et initiativ som opfølgning på meddelelsen om et europæisk retsgrundlag for udnyttelse af offentlig information [15]. På topmødet i Barcelona vedtog stats- og regeringscheferne at oprette et one-stop-websted med oplysninger om jobmobilitet i Europa. Dette websted, og EU-administrationens portal, der udvikles som led i IDA-programmet, vil give flersproget adgang til onlineinformation og -tjenesteydelser for borgere og virksomheder og således støtte mobilitet på tværs af grænserne. IDA-portalen vil også tjene til afprøvning af multiplatformsteknologier. I den forbindelse vil forbedring og brug af maskinoversættelsessystemer, der fuldkommen dækker den sproglige mangfoldighed blandt de europæiske brugere af sådanne websteder, få stor betydning. På mødet i Barcelona opfordrede Det Europæiske Råd også Kommissionen til at undersøge, hvordan elektroniske autentifikationssystemer kan medvirke til at fjerne barriererne for udviklingen af e-forvaltning.

[13] Dataudveksling mellem administrationerne (http://europa.eu.int/ispo/ida).

[14] Programmet for Informationssamfundsteknologier (http://www.cordis.lu/ist).

[15] KOM(2001) 607 endelig af 23.10.2001.

Foreslåede tiltag

Bredbåndsforbindelse. Medlemsstaterne bør sætte sig det mål, at alle offentlige administrationer har bredbåndsforbindelse inden 2005. Da bredbåndstjenester kan tilbydes via forskellige teknologiske platforme, bør de nationale og regionale myndigheder ikke diskriminere mellem teknologierne, når de anskaffer sig bredbåndsforbindelser (f.eks. ved hjælp af offentligt udbud).

Interoperabilitet. Inden udgangen af 2003 vil Kommissionen offentliggøre en interoperabilitetsramme, vedtaget i fællesskab, for at muliggøre levering af fælleseuropæiske e-forvaltningsydelser til borgere og virksomheder. Rammen vil omfatte informationsindhold og anbefale tekniske strategier og specifikationer for sammenkobling af offentlige administrationers informationssystemer i hele EU. Den vil være baseret på åbne standarder og tilskynde til brug af åbent software.

Interaktive offentlige serviceydelser. Inden udgangen af 2004 bør medlemsstaterne sørge for at grundlæggende offentlige serviceydelser er interaktive, hvor det er relevant, og tilgængelige for alle, og at de udnytter potentialet i både bredbåndsnet og multiplatformsadgang. Dette kræver en omorganisering af bagkontoret [16], der vil blive taget op som led i behandlingen af emnet god praksis. Det indebærer også drøftelse af spørgsmålet om adgang for personer med særlige behov, f.eks. handicappede og ældre. Kommissionen og medlemsstaterne vil i fællesskab opstille en liste over offentlige serviceydelser, der bør være interaktive og interoperable.

[16] Omstrukturering af interne administrative processer i forbindelse med dataindsamling og -forvaltning, elektronisk informationsudveksling, koordinering mellem instanser.

Offentlige indkøb. Ved udgangen af 2005 bør medlemsstaterne gennemføre en væsentlig del af deres offentlige indkøb elektronisk. Erfaringerne fra den private sektor viser, at en reduktion af omkostningerne opnås mest effektivt gennem brug af internettet i forsyningskædestyringen, bl.a. ved elektroniske indkøb. Rådet og Parlamentet bør hurtigst muligt vedtage lovpakken om offentlige indkøb.

Offentlige internetadgangspunkter. Alle borgere bør have nem adgang til offentlige internetadgangspunkter, helst med bredbåndsforbindelse, i deres kommune. Når medlemsstaterne etablerer offentlige internetadgangspunkter, bør de bruge strukturmidler og samarbejde med den private sektor, hvor det er nødvendigt. Kommissionen vil fortsat støtte teknologiudvikling via forskningsprogrammerne og demonstrationseksempler på god praksis i det omfang, det er muligt via programmet til opfølgning af Promise-programmet.

Kultur og turisme. Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne, den private sektor og de regionale myndigheder udforme e-tjenester, der har til formål at gøre reklame for Europa og tilbyde brugervenlig offentlig information. Disse e-tjenester bør være klar inden 2005 og bør bygge på interoperable grænseflader, anvende bredbåndskommunikation og være tilgængelige via alle typer digitale terminaler.

ii) e-Læring

Udgangspunkt

Medlemsstaterne reagerede positivt på de ambitiøse mål i eEurope 2002. De fleste skoler er nu tilsluttet internettet, og der arbejdes på at skabe nem adgang til internet og multimedieressourcer for skoler, lærere og studerende. I Barcelona satte Det Europæiske Råd sig det mål at sikre, at der inden udgangen af 2003 er én computer til undervisningsformål pr. 15 elever i skolerne i EU [17]. De transeuropæiske net, der forbinder de nationale forsknings- og uddannelsesnet, er blevet opgraderet betydeligt, men foreløbig er kun få skoler tilsluttet.

[17] Det Europæiske Råd efterlyste endvidere en indsats for at udvikle de digitale færdigheder gennem en generel indførelse af et edb- og internetkørekort til elever på ungdomsuddannelserne, og anmodede Kommissionen om at foretage en feasibility-undersøgelse af, hvordan ungdomsuddannelsesinstitutioner kan hjælpes til at oprette eller udbygge et internetvenskab med en partnerskole et andet sted i Europa (afsnit 44).

Kommissionen har været med til at finansiere nogle af disse tiltag gennem IST-programmet, eLearning-initiativet og andre foranstaltninger, der koordineres under eLearning-handlingsplanen. EU har bl.a. ydet støtte til anskaffelse af udstyr, samarbejde og udveksling af god praksis, uddannelse af lærere, pædagogisk forskning samt udvikling af e-læringsindhold og -tjenester.

Foreslåede tiltag

Bredbåndsforbindelse. Medlemsstaterne bør sætte sig det mål, at alle skoler og universiteter inden udgangen af 2005 har internetadgang til undervisnings- og forskningsformål via en bredbåndsforbindelse. Museer, biblioteker, arkiver og lignende institutioner, der spiller en central rolle i forbindelse med e-læring, bør også have bredbåndsadgang.

Program for e-læring. Kommissionen har til hensigt inden udgangen af 2002 at fremlægge et forslag om et særligt program for e-læring. Programmet vil være rettet mod gennemførelse af målene for eLearning-handlingsplanen set ud fra et uddannelsesperspektiv og vil strække sig over perioden 2004-2006. Kommissionen vil også offentliggøre en analyse af det europæiske marked for e-læring, herunder den private sektor. Analysen vil omfatte en gennemgang af markedssituationen og en analyse af de retlige, økonomiske og sociale spørgsmål med henblik på at udpege hindringer for udviklingen af markedet for e-læring i Europa, og om nødvendigt stille forslag om, hvordan man fjerner hindringerne.

Virtuelle universiteter for alle studerende. Inden udgangen af 2005 bør medlemsstaterne med støtte fra eLearning-programmet og eTEN [18]-programmet sikre, at alle universiteter tilbyder studerende og forskere online-adgang for at opnå størst mulig kvalitet og effektivitet i læreprocesserne og -aktiviteterne.

[18] Det tidligere TEN-Telecom program.

Computerstøttet universitets- og forskningssamarbejdssystem. Inden udgangen af 2003 vil Kommissionen lancere forsknings- og pilotaktioner for at muliggøre indførelsen af europadækkende computerstøttede net og platforme, baseret på højperformante databehandlingsinfrastrukturer og GRID-teknologier [19]. Sådanne net vil gøre det muligt at samarbejde om at løse komplekse problemer samt at få virtuel adgang til og deles om uddannelsesressourcer og datakraft i hele Europa.

[19] Vidt distribueret databehandling, der bruger det globale internet til at opbygge distribuerede databehandlings- og kommunikationsinfrastrukturer.

Omskoling til vidensamfundet: Inden udgangen af 2003 bør medlemsstaterne, om relevant ved hjælp af strukturmidler og med støtte fra Kommissionen, iværksætte tiltag for at give voksne (f.eks. arbejdsløse og kvinder, der vender tilbage til arbejdsmarkedet) de centrale færdigheder [20], der er brug for i vidensamfundet, for at øge deres jobmuligheder og generelle livskvalitet. Disse tiltag skal udnytte de fordele, som e-læringsmulighederne byder på.

[20] Centrale færdigheder er bl.a. grundlæggende IT-kundskaber (digitale færdigheder) samt kvalifikationer såsom teamwork, problemløsning, projektstyring osv.

iii) e-Sundhed

Udgangspunkt

Praktiserende læger på alle niveauer oplever, at deres arbejde bliver mere og mere informationsintensivt, efterhånden som avancerede medicinske apparater og IT-applikationer vinder udbredelse. Samtidig stiger presset på sundhedsplejebudgetterne som følge af fremskridtene inden for lægevidenskaben, den aldrende befolkning og større forventninger fra patienterne. Digitale teknologier får større betydning inden for sundhedsvæsenet, både hos den enkelte praktiserende læge og på nationalt og regionalt plan. De giver mulighed for at reducere de administrative omkostninger, udføre sundhedsfaglige opgaver på afstand, og undgå unødvendig duplikering af undersøgelser. Desuden bruger befolkningen i stigende grad internettet til at indhente oplysninger om sundhedspleje. På denne baggrund er det afgørende, at der effektivt udvikles e-sundhedsindhold og -tjenester, at disse er tilgængelige for alle, og at sundhedsrelaterede websteder opfylder fastlagte kvalitetskriterier.

Der er gennemført mere end 10 års forskning og udvikling i sundhedstelematik under IST-programmet. Eksempler på resultaterne er integreret i regionale sundhedsinformationsnet, standardiserede elektroniske patientjournaler, pålidelige og effektive telemedicinydelser (telekonsultation og teleovervågning i hjemmet) såvel som personlige systemer for borgerne til at kontrollere og forbedre deres helbredstilstand. Endnu et vigtigt tiltag, der allerede er i gang, og som vil bidrage til opfyldelsen af målene for eEurope 2005, går ud på at forbedre brugen af telematik i reguleringssystemerne for lægemidler (f.eks. Eudravigilance vedrørende lægemiddelsikkerhed, databasen Europharm og elektronisk informationsudveksling mellem tilsynsmyndighederne og industrien). De første resultater heraf forventes ved udgangen af 2003. eEurope giver mulighed for at kombinere de forskellige tiltag i en samlet strategi og derved opnå synlige resultater ved handlingsplanens udløb. Sundhedsoplysninger er særligt følsomme, og alle tiltag på dette område skal ledsages af udvikling af tekniske og organisatoriske midler til at sikre, at personlige sundhedsoplysninger beskyttes mod uautoriseret adgang, videregivelse og manipulation.

Foreslåede tiltag

Elektroniske sygesikringskort. På grundlag af enigheden på Det Europæiske Råds møde i Barcelona om, at et europæisk sygesikringskort skal erstatte de papirformularer, der kræves for at opnå sundhedspleje i en anden medlemsstat, vil Kommissionen fremlægge et forslag før forårstopmødet i 2003. Kommissionen har til hensigt at støtte en fælles fremgangsmåde med hensyn til patientidentifikation og opbygning af elektroniske patientjournaler gennem standardisering og vil støtte udveksling af god praksis vedrørende yderligere mulige funktionaliteter såsom medicinske oplysninger til brug i nødstilfælde og beskyttelse af personlige sundhedsoplysninger.

Sundhedsinformationsnet. Inden udgangen af 2005 bør medlemsstaterne etablere sundhedsinformationsnet mellem sundhedsplejelokaliteter (hospitaler, laboratorier og hjem), med bredbåndsforbindelse, hvor det er relevant. Parallelt hermed vil Kommissionen skabe et europæisk informationsnet for offentlige sundhedsoplysninger og koordinere tiltag med henblik på en hurtig europadækkende reaktion på sundhedstrusler.

Sundhedsydelser via nettet. Inden 2005 vil Kommissionen og medlemsstaterne sikre, at der stilles sundhedsydelser til rådighed for borgerne via internettet (f.eks. information om sund levevis og forebyggelse af sygdomme, elektroniske patientjournaler, telekonsultation, elektronisk refusion af udgifter). Nogle af sundhedsydelserne og de forebyggende tjenester (f.eks. online-information om luft- og vandkvalitet) kan eventuelt udbygges til at fungere på transeuropæisk niveau gennem eTEN-programmet. Kommissionen vil følge medlemsstaternes arbejde for at gøre sundhedsoplysninger så tilgængelige som muligt for borgerne, samt de initiativer, der tages til at anvende kvalitetskriterier for websteder.

3.1.2. Et dynamisk e-business-miljø

Udgangspunkt

e-Business omfatter både e-handel (køb og salg via nettet) og omlægning af virksomhedsprocesser for at udnytte den digitale teknologi bedst muligt. Siden offentliggørelsen af meddelelsen om e-handel i 1997 [21] har Kommissionen udviklet en omfattende strategi for dette område. Resultaterne omfatter bl.a. en hurtig vedtagelse i EU af en række direktiver [22], der har til formål at skabe et indre marked for informationssamfundstjenester, samt en række andre initiativer, der sigter mod selvregulering, navnlig på området "e-tillid", og tvistbilæggelse via nettet [23]. Endvidere er der lanceringen af 'digitaliseringsinitiativet', der går ud på at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at udnytte e-businessmulighederne bedre. Desuden er skattelovgivningen for e-handel blevet tilpasset og forenklet, hovedsagelig gennem vedtagelse af et direktiv om elektronisk fakturering [24] samt et direktiv og en forordning om moms på digitale leverancer [25].

[21] Et europæisk initiativ inden for elektronisk handel, KOM(1997) 157 endelig, 16.4.1997

[22] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om elektronisk handel, EFT L 178 af 17.7.2000, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF af 13. december 1999 om en fællesskabsramme for elektroniske signaturer, EFT L 13 af 19.1.2000, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet, EFT L 167 af 22.6.2001, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg, EFT L 144 af 4.6.1997.

[23] Kommissionen har etableret et alternativt tvistbilæggelsesnet - EEJ-nettet - for at fremme brugen af tvistbilæggelsesordninger til at løse konflikter mellem forbrugere og virksomheder på tværs af grænserne i EU.

[24] Rådets direktiv 2001/115/EF af 20. december 2001, EFT L 15 af 17.1.2002.

[25] Rådets forordning (EF) nr. 792/2002 af 7. maj 2002, EFT L 128 af 15.5.2002, og Rådets direktiv 2002/38 af 7. maj 2002, EFT L 128 af 15.5.2002.

Kommissionen har også lanceret en debat om den fremtidige forbrugerpolitik [26], herunder regulering og håndhævelse af reglerne. Grønbogen om emnet understreger, at det er nødvendigt at afskaffe lovgivningens skel mellem internetverdenen og den øvrige verden, og at den fremtidige lovgivning må udformes således, at den hverken bliver overflødig eller kvæler innovation og ny teknologi.

[26] Grønbog om forbrugerbeskyttelse, 2001 KOM(2001) 531 endelig, opfølgende meddelelse under udarbejdelse.

Med udgangspunkt i rapporten om den europæiske konkurrenceevne [27] og meddelelsen om e-økonomien [28] arbejder Kommissionen sammen med medlemsstaterne på at stimulere e-business i Europa. Målet er at fremme indførelsen af e-business og således forbedre de europæiske virksomheders konkurrenceevne og skabe øget produktivitet og vækst gennem investering i informations- og kommunikationsteknologi, menneskelige ressourcer (især IT-færdigheder) og nye virksomhedsmodeller. Samtidig skal der tages hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred. eEurope 2005 vil medvirke til at få denne strategi til at fungere.

[27] Kommissionens interne arbejdsdokument: European competitiveness report 2001, SEC(2001) 1705, ikke oversat til dansk.

[28] E-økonomiens indvirkning på europæisk erhvervsliv: økonomisk analyse og politiske konsekvenser, KOM(2001) 711 endelig af 29.11.2001

Foreslåede tiltag

Lovgivning. Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne tage den relevante lovgivning op til revision med det formål at finde frem til og fjerne faktorer, der forhindrer virksomheder i at anvende e-business. Revisionen vil navnlig sigte mod at udvide de eksisterende e-handelsvenlige regler til at omfatte det traditionelle udbud af varer og tjenesteydelser for at skabe lige vilkår for de forskellige former for handel (online/offline). Revurderingen, som alle interesserede kan deltage i, vil blive indledt med et e-businesstopmøde i 2003, hvor højtstående repræsentanter for erhvervslivet vil få mulighed for at beskrive, hvilke problemer de støder på i forbindelse med e-business.

Små og mellemstore virksomheder. Kommissionen har til hensigt inden udgangen af 2003 at etablere et europæisk net til støtte for e-business, der samler eksisterende europæiske, nationale og regionale aktører på dette område for at styrke og koordinere tiltag vedrørende e-business til støtte for SMV'er. Kommissionen vil støtte geografiske og sektorbaserede grupper af SMV'er, der arbejder online for at tilskynde til innovation inden for e-business, formidling af god praksis og fremme af retningslinjer og standarder.

e-Færdigheder. Inden udgangen af 2003 vil Kommissionen i tæt samarbejde med medlemsstaterne offentliggøre en analyse af udbud og efterspørgsel på mht. e-færdigheder i Europa. Kommissionen og medlemsstaterne bør stimulere offentlig-private partnerskaber og samarbejde mellem interessenterne med henblik på at udvikle fælleseuropæiske definitioner af e-færdigheder.

Interoperabilitet. Ved udgangen af 2003 bør den private sektor - med støtte fra Kommissionen og medlemsstaterne - have udarbejdet interoperable e-businessløsninger vedrørende transaktioner, sikkerhed, signaturer, indkøb og betalinger. Dette vil bane vejen for tjenester, der muliggør en nem og sikker elektronisk handel og mobilhandel på tværs af grænserne.

Tillid. Inden udgangen af 2003 vil Kommissionen sammen med den private sektor, forbrugerorganisationerne og medlemsstaterne undersøge mulighederne for at skabe et europadækkende internetbaseret tvistbilæggelsessystem. For at fremme elektroniske transaktioner blandt SMV'er på tværs af grænserne vil Kommissionen endvidere støtte oprettelsen af onlineinformationssystemer om retlige spørgsmål. Kommissionen vil arbejde sammen med interessenterne om at opstille krav til tillidsmærker med henblik på en henstilling om forbrugertillid til elektronisk handel.

".eu-virksomheder". Inden udgangen af 2003 vil Kommissionen undersøge, om man kan give de europæiske virksomheder yderligere muligheder i forbindelse med .eu-topdomænet, f.eks. en netidentitet, der skaber tillid blandt brugerne, og andre støttefunktioner, såsom tillidsmærker og en autentifikationsordning.

3.1.3. En sikker informationsinfrastruktur

Udgangspunkt

EU har allerede lanceret en omfattende strategi på grundlag af meddelelserne om netsikkerhed [29], internetkriminalitet [30] og det eksisterende [31] og kommende databeskyttelsesdirektiv vedrørende elektronisk kommunikation. Den foreslåede fremgangsmåde blev godkendt og videreudviklet i Rådets resolution af 28. januar 2002 [32] og i Kommissionens nylige forslag til Rådets rammeafgørelse om angreb på informationssystemer [33].

[29] Net- og informationssikkerhed: Forslag til en europæisk strategi, KOM(2001) 298 af 6.6.2001

[30] Et sikrere informationssamfund: Højnelse af sikkerheden i informationsinfrastrukturerne og bekæmpelse af computerrelateret kriminalitet, KOM(2000) 890 af 22.1.2001

[31] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/66/EF af 15. december 1997 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren, EFT L 24 af 30.1.1998.

[32] http://register.consilium.eu.int/pdf/en/01/st15/15152en1.pdf

[33] http://europa.eu.int/comm/dgs/justice_home/index_da.htm, KOM(2002) 173 endelig af 19.4.2002.

Ifølge resolutionen af 28. januar bør en række initiativer (f.eks. oprettelse af en taskforce for internetsikkerhed, oplysningskampagner, fremme af god praksis og forbedrede informationsudvekslingsordninger) være gennemført inden udgangen af 2002. Dette vil danne grundlag for arbejdet mod en sikker informationsinfrastruktur. Arbejdet med at skabe en sikker europæisk chipkortinfrastruktur bør fortsætte og indførelsen af applikationer bør intensiveres.

Fællesskabets forskningsindsats inden for sikkerhed vil fortsætte under det sjette rammeprogram. Der er følgende højt prioriterede områder: pålidelige net- og informationsinfrastrukturer med vægt på nye teknologier (f.eks. bredbånd, trådløs arkitektur, intelligente omgivelser) samt identifikation af svage punkter og indbyrdes afhængigheder i infrastrukturer. Det er også hensigten at støtte standardisering med henblik på udvidet brug af åbne standarder og åben software. Forskningsaktiviteterne bør også tage hensyn til den 'menneskelige faktor' i forbindelse med sikkerhed, f.eks. grundlæggende sikkerhedsstandarder, systemernes brugervenlighed.

Foreslåede tiltag

Taskforce for internetsikkerhed. Denne bør være funktionsdygtig medio 2003. På grundlag af et forslag, som Kommissionen har planer om at fremsætte i 2002, vil Rådet og Parlamentet kunne vedtage det nødvendige retsgrundlag hurtigst muligt, under hensyntagen til den søjleoverskridende dimension af net- og informationssikkerhed. Medlemsstaterne og den private sektor bør støtte taskforcens arbejde. Taskforcen bør være et kompetencecenter i sikkerhedsspørgsmål, og f.eks. - i samarbejde med medlemsstaterne - udvikle et koncept for et europæisk advarselssystem ved angreb på IT-systemer, fremme søjleoverskridende drøftelser, og forbedre samarbejdet på tværs af grænserne.

'Sikkerhedskultur'. Ved udgangen af 2005 bør der være skabt en 'sikkerhedskultur' inden for udformning og fremstilling af informations- og kommunikationsprodukter. Den private sektor bør udvikle god praksis og standarder og sørge for at disse anvendes konsekvent. Kommissionen vil støtte sådanne projekter og gøre en indsats for at øge bevidstheden om sikkerheds risici blandt alle brugere. Der vil blive udsendt en midtvejsrapport om resultaterne ved udgangen af 2003 og en endelig evaluering ved udgangen af 2005.

Sikker kommunikation mellem offentlige administrationer. Inden udgangen af 2003 vil Kommissionen og medlemsstaterne undersøge mulighederne for at skabe et sikkert kommunikationsmiljø for udveksling af fortrolig offentlig information.

3.1.4. Bredbåndsadgang

Udgangspunkt

Verden over bliver regeringer i stigende grad klar over, at bredbåndsadgang er afgørende for deres landes økonomiske udvikling. Almen adgang til bredbåndskommunikation vil få en væsentlig indflydelse på økonomien, og adskillige EU-lande er begyndt at se nærmere på bredbåndsudviklingen på deres område. Deres fælles mål er at fremskynde indførelsen af bredbåndsnet. På mødet i Barcelona anerkendte Det Europæiske Råd, at det er vigtigt, at 'bredbåndsnet gøres almindeligt tilgængelige og anvendes i hele EU inden udgangen af 2005'. Tiltagene i denne handlingsplan er i overensstemmelse med dette mål.

Investeringerne i bredbåndsnet vil hovedsagelig komme fra den private sektor. Kommissionen henstillede i sine overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker, at medlemsstaterne bør sikre effektiv konkurrence på abonnentnetniveau for at fremskynde udviklingen af det europæiske bredbåndsnet. Konkurrencen forventes at drive investeringerne op, skabe innovation og reducere priserne. Derfor bør den offentlige strategi navnlig rettes mod områder, hvor der ikke er reel konkurrence, eller hvor der er politiske mål, der skal nås, f.eks. geografisk dækning med henblik på samhørighed.

Det nye regelsæt, der skal anvendes i alle medlemsstater fra juli 2003, tager fuldt højde for konvergensaspektet i forbindelse med bredbåndsadgang. Det er et udtrykkeligt mål for myndighederne at stimulere effektive investeringer i infrastruktur (fra både nye og etablerede operatører) og innovation. Dette betyder, at der skal tages hensyn til, at investorerne må kunne få et rimeligt afkast af deres investeringer, set lyset af den risiko, de tager. Det betyder også, at retsusikkerheden for investorerne skal reduceres mest muligt.

Under de bredere rammer, der udgøres af projektet for det europæiske forskningsrum, støtter Kommissionen udnyttelsen af bredbåndsnet i forskerverdenen. Denne støtte vil fortsætte under det sjette rammeprogram via de nye højt prioriterede instrumenter, ekspertisenet og integrerede projekter. Mere specifikt vil der blive ydet støtte til opgradering og effektivisering af teknologien til lysledernet, mobile trådløse bredbåndstjenester (hinsides 3G), satellitsystemer med bredbåndsadgang (under hensyntagen til Galileo-systemets behov) og konvergens mellem fastnet og mobilnet, herunder overgangen til den næste generation af internetprotokollen (IPv6). Samtidig skal der tages højde for problemerne vedrørende sikkerhed og privatlivets fred (trådløs kommunikation, konstant åbne forbindelser). Kommissionen har allerede i meddelelsen "Internettets næste generation - vigtigste indsatsområder for overgangen til den nye internetprotokol, IPv6" [34] skitseret, hvilke skridt der må tages for at støtte den næste generation af internettet, og disse anbefalinger bør følges op.

[34] KOM(2002) 96 endelig af 21.2. 2002.

At gennemføre strategien for bredbåndsadgang bliver en kompleks opgave, da der er mange forskellige politikker, der spiller ind: by- og landsplanlægning, forskningspolitik, skattelovgivning og regulering i almindelighed. Disse politikker gennemføres på forskellige niveauer: internationalt, europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, og af en række forskellige aktører, både i den private og den offentlige sektor. Kommissionen vil uddybe analysen af de politiske muligheder og de eksisterende hindringer for indførelsen af bredbåndsforbindelser, navnlig med henblik på at skabe almen adgang til nye tjenester via åbne platforme inden for digital-tv og 3G-systemer, i overensstemmelse med opfordringen fra Det Europæiske Råd.

Foreslåede tiltag

Frekvenspolitik. Kommissionen vil bruge det nye frekvenspolitiske regelsæt til at sikre, at der er frekvenser til rådighed til trådløse bredbåndstjenester (f.eks. W-LAN), og at de udnyttes effektivt, samt til at samarbejde med medlemsstaterne om indførelse af sådanne tjenester. Kommissionen vil indlede drøftelser om nye metoder til værdiansættelse af frekvenser og handel med brugsret til frekvenser.

Bredbåndsadgang i mindre gunstigt stillede områder. Hvor der er behov for det, bør medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen støtte indførelsen af bredbåndsnet i mindre gunstigt stillede områder. De kan eventuelt anvende strukturelle midler og/eller finansielle incitamenter (under overholdelse af konkurrencereglerne). Der bør lægges særlig vægt på regionerne i den yderste periferi.

Reducere hindringerne for indførelsen af bredbånd. Medlemsstaterne bør lette adgangen til anlægsrettigheder, master og rørledninger for at fremme investeringerne, f.eks. ved at fjerne retlige hindringer. Kommissionen vil støtte dette ved at stimulere og organisere udveksling af lokale og regionale erfaringer samt offentlig-private partnerskaber.

Multiplatformsindhold. De offentlige administrationer i medlemsstaterne og den private sektor bør sigte mod at tilbyde deres indhold via forskellige teknologiske platforme, f.eks. interaktivt digital-tv og 3G-systemer. Kommissionen har til hensigt at støtte demonstrations- og forskningsprojekter. Kommissionen vil desuden udpege retlige hindringer for brugen af digital-tv til formidling af interaktive tjenester [35].

[35] Således som Det Europæiske Råd anmodede om på mødet i Barcelona.

Overgang til digital-tv. For at fremskynde overgangen til digital-tv bør medlemsstaterne skabe klarhed omkring vilkårene for den planlagte overgang. Inden udgangen af 2003 bør de offentliggøre deres hensigter vedrørende en mulig overgang. Disse kan bl.a. omfatte en plan, en vurdering af markedsforholdene og eventuelt en dato for afvikling af analog, jordbaseret tv-transmission, som vil frigøre frekvenser og tillade en omfordeling. De nationale overgangsplaner bør også være et udtryk for en platformsneutral strategi for digital-tv, der tager hensyn til de konkurrerende transmissionsformer (først og fremmest satellitnet, kabel-tv-net og jordbaserede sendenet).

3.2. Udvikling, analyse og formidling af god praksis

På alle områder under eEurope 2005 udvikles der kommercielle og offentlige applikationer, der gennemføres støtteprogrammer, og eksperimentelle applikationer afprøves. Disse aktiviteter er en rig kilde til viden og ekspertise. Der sker hurtige fremskridt, men udviklingen er ujævn. F.eks. forsøger en administration eller skole at udvikle eller anvende en applikation, der allerede fungerer et andet sted, eller som den private sektor har en udmærket løsning på.

eEurope 2005 sigter mod at bygge videre på disse erfaringer. Handlingsplanen vil ikke blot finde frem til og udnytte eksempler på god praksis, men videreudvikle dem, så de kan fungere som demonstrationseksempler og medvirke til at opfylde eEurope-målene. Aktiviteterne vedrørende god praksis vil således supplere de politiske tiltag. Der foreslås fremgangsmåde med tre trin:

i. Eksempler på god praksis udpeges og udvælges.

Kommissionen vil i tæt samarbejde med medlemsstaterne, kandidatlandene og den private sektor udpege eksempler på god praksis verden over, herunder praktiske, fungerende eksempler fra den offentlige sektor og kommercielle applikationer inden for handlingsplanens områder.

ii. Hvor det er relevant, videreudvikles udvalgte eksempler på god praksis for at udvide deres anvendelighed, og der gennemføres en analyse for at skabe en model eller et sæt retningslinjer for god praksis.

Relevante eksemplers anvendelsesområde vil blive udvidet (f.eks. multiplatform i stedet for enkeltplatform, eller større brugerkreds), eller de vil blive videreudviklet (f.eks. med flere funktioner eller flersproget interaktion). Demonstrations- og evalueringsaspekterne af disse projekter vil blive styrket, så der kan gennemføres en bred analyse af resultaterne.

Den detaljerede analyse af eksempler på god praksis bør resultere i modeller eller retningslinjer, der indeholder modne, veldokumenterede tilgange til afprøvede anvendelser af e-tjenester. Modellerne bør være modulopbyggede og bør kunne tilpasses til den enkelte bruger. De vil typisk bestå af en metode, et tilhørende sæt redskaber og software med frit tilgængelig kildekode. Resultatet bliver en kritisk vurdering af succesfaktorer samt erfaringer fra mislykkede projekter, der kan føre til overførsel og formidling af god praksis i hele Europa, og navnlig i de mindre gunstigt stillede regioner.

iii. Eksemplerne på god praksis og resultaterne af projektanalysen videreformidles.

For at formidle god praksis vil Kommissionen i samarbejde med formandskabet for Rådet tilrettelægge kampagner i EU-landene og kandidatlandene. Følgende midler vil blive taget i brug:

* Konferencer/workshops: Konferencen om e-forvaltning med demonstration af eksempler på god praksis er en vellykket model for udveksling af erfaringer. Der er planlagt en konference om e-sundhed, der vil følge denne model, samt en konference om e-læring i første halvdel af 2003. Endnu en konference om e-forvaltning forventes afholdt under det italienske formandskab. Disse konferencer er normalt rettet mod de politiske beslutningstagere. I tilknytning til konferencerne vil der blive afholdt særlige workshops, der samler aktørerne inden for de respektive strategier. Ved disse lejligheder vil demonstrationseksemplerne på god praksis samt modeller og retningslinjer blive drøftet i detaljer.

* Støttenetværk: Resultaterne vil blive formidlet via de eksisterende virksomheds-, universitets-, forsker- og brugernet, f.eks. e-business-støttenettene for SMV'er, de europæiske skolers net og andre lignende kanaler på europæisk, nationalt og regionalt plan. Tilsvarende net vil blive tilstræbt for aktører inden for alle eEurope-områder. I den forbindelse vil der blive taget særligt hensyn til den regionale og lokale dimension, bl.a. gennem en åben dialog med net såsom TeleCities, Eris@ og Elanet. De nye programmer for innovative foranstaltninger under Den Europæiske Regionaludviklingsfond giver regionerne (især de mindre gunstigt stillede regioner og områder, der befinder sig i en omstruktureringsfase) mulighed for at afprøve innovative værktøjer og udveksle god praksis inden for regionale e-tjenester. Dette vil bidrage positivt til regionaludviklingspolitikken og således spille en vigtig rolle under eEurope 2005-handlingsplanen.

* Et websted: Links til modellerne og retningslinjerne for god praksis vil blive offentliggjort på et websted, der desuden vil tilbyde værktøjer til at lette brugen af modellerne. Endvidere vil der være mulighed for at give feedback.

3.3. Benchmarking

Benchmarkingindsatsen under eEurope er en tretrinsproces.

i. Definition af indikatorer

Under eEurope 2002 blev der anvendt 23 indikatorer. Tanken bag disse indikatorer er at fokusere på slutresultatet, dvs. det endelige mål for en politik og ikke politikken selv (f.eks. se på, hvor stor en andel af husstandene der er tilsluttet internettet, snarere end på et mål for ubundet adgang til abonnentkredsløb). Benchmarkingaktiviteterne skal tjene politikudformningen, og derfor er det nødvendigt at have politisk opbakning bag indikatorerne [36]. Indikatorerne må ajourføres for eEurope 2005 for at afspejle de reviderede politiske mål. Fra 2004 og fremover, dvs. efter udløbet af eEurope+, vil den nye liste over indikatorer også tjene som grundlag for kandidatlandene. Hvor det er relevant, vil der blive udviklet regionale indikatorer.

[36] Indikatorerne blev godkendt på det uformelle ministerrådsmøde om det indre marked i november 2000 (13493/00 ECO 338).

ii. Måling og analyse

Statistikker vedrørende internettet bliver hurtigt forældede, og for at være politisk relevante skal indikatormålingerne foreligge hurtigt. Uundgåeligt bliver der tale om et kompromis mellem hurtighed og kvalitet. For at øge kvaliteten bør indikatorerne under eEurope 2005 i højere grad gøre brug af de officielle statistikker fra de nationale statistikkontorer og Eurostat. For at sikre en regelmæssig indsamling af sammenlignelig data i medlemsstaterne er der behov for et retsgrundlag for statistikker om informationssamfundet. Kommissionen vil fremsætte forslag om et sådant retsgrundlag inden udgangen af 2002.

Analyse af de faktorer, der ligger til grund for indikatorværdierne, er afgørende, for at dataene kan udnyttes til politikudformning. Den første analyse af indikatorerne under eEurope 2002 blev fremlagt i Kommissionens benchmarkingrapport [37]. For at medlemsstaterne selv skal kunne gennemføre en analyse, ajourføres resultaterne jævnligt på eEurope-webstedet [38]. Kommissionen og medlemsstaterne vil tilskynde til udvikling af regional benchmarking, særlig af mindre udviklede regioner, set i forhold til udviklingen af nationale og regionale strategier for informationssamfundet.

[37] Benchmarkingrapport om eEurope, KOM(2002) 62 endelig, http://europa.eu.int/information_society/eeurope/news_library/documents/index_en.htm

[38] http://europa.eu.int/eeurope

iii. Politikudformning

At benchmarkingaktiviteterne er af stor værdi for politikudformningen fremgår af Kommissionens forårsrapport til Det Europæiske Råd [39] og af benchmarkingrapporten, som var med til at sætte gang i udviklingen af eEurope 2005-handlingsplanen.

[39] "Lissabon-strategien - Gennemføre forandringer", KOM(2002) 14 og det supplerende interne dokument, SEC(2002) 29, 15.1.2002

Benchmarking kan desuden udnyttes til udveksling af god politikudformningspraksis. For at bane vej for en sådan udveksling vil Kommissionen analysere benchmarkingresultaterne og udpege god politikudformningspraksis, bl.a. mht. regionalpolitik i de medlemsstater eller andre lande, der har de bedste indikatorresultater.

Foreslåede tiltag

Inden udgangen af 2002 bør Rådet - på grundlag af et forslag fra Kommissionen - vedtage en liste over indikatorer og en samlet metode for benchmarkingaktiviteterne.

I begyndelsen af 2003 vil Kommissionen offentliggøre en evaluering af eEurope 2002-handlingsplanen, der vil bygge på den første benchmarkingrapport og udgøre analysegrundlaget for en vurdering af fremskridtene under eEurope 2005.

Kommissionen vil gennemføre benchmarking, offentliggøre en foreløbig rapport i begyndelsen af 2004 og jævnligt ajourføre benchmarkingoplysningerne på eEurope-webstedet.

3.4. En koordineringsmekanisme for politikker vedrørende informationssamfundet

I de senere år er der lanceret mange politiske initiativer enten som direkte reaktion på e-økonomiens fremvækst eller for at indbygge en e-dimension i de eksisterende politikker. Eksempler på europæisk plan er politikker såsom regionalpolitikken (f.eks. støtte til eEurope i strukturfondene [40]), udvikling (f.eks. G8-initiativet "Dotforce"), uddannelse (f.eks. e-learning), beskæftigelse og inddragelse i informationssamfundet (f.eks. beskæftigelsespolitiske retningslinjer), handel (f.eks. e-handel inden for WTO) og eEurope+-handlingsplanen. Ligeledes på nationalt plan er der truffet mange politiske initiativer vedrørende e-økonomien. Der er ikke altid sikkerhed for, at de forskellige nationale foranstaltninger kommunikeres ordentligt videre på europæisk plan. Et bedre overblik og en bedre informationsudveksling mellem de forskellige aktører ville øge e-politikkernes effektivitet.

[40] Et betydeligt beløb fra strukturfondene, ca. 6 mia. euro, er afsat til informationssamfundstiltag i perioden 2000-2006, navnlig til forbedring af IT-kundskaber, modernisering af offentlige serviceydelser, fremme af e-business og opgradering af den digitale infrastruktur.

Af denne grund bør der oprettes en eEurope-styregruppe under ledelse af Kommissionen og bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og kandidatlandene, Europa-Parlamentet og om nødvendigt den private sektor og forbrugersammenslutninger. Styregruppen bør finansieres via programmet til opfølgning af Promise-programmet. Gruppens opgave vil være at følge fremskridtene under eEurope-handlingsplanen nøje, med det formål at forbedre gennemførelsen af eEurope 2005. Gruppen skal desuden udgøre et forum for udveksling af erfaringer. Den vil gøre det muligt at inddrage den private sektor og bane vej for kandidatlandenes deltagelse i en tidlig fase. Gruppen bør generelt mødes to gange om året med deltagere på højt plan for at drøfte strategiske spørgsmål.

3.5 Finansiering

Handlingsplanen sætter ambitiøse mål og omfatter tiltag, der vil kræve betydelige ressourcer. Ressourcebehovene vil blive opfyldt ved at udnytte, og om nødvendigt, omorientere eksisterende programmer. Kommissionen vil i fuld udstrækning gøre brug af eTEN-programmet og IDA-programmet for at finansiere projekter og tiltag på europæisk plan. Det bliver nødvendigt at tilpasse forordningen om finansiering af eTEN-programmet, for at dette kan blive et passende redskab.

Hvor det er muligt, vil Kommissionen også gøre brug af de midler, der er til rådighed under eContent-programmet, programmet til opfølgning af Promise-programmet [41], det flerårige program til fremme af initiativ og iværksætterånd og budgetposterne for standardisering, det indre marked og erhvervslivets konkurrenceevne. Endvidere vil det kommende eLearning-program støtte eEurope-relaterede aktiviteter. Brugen af midler fra disse programmer vil ske i overensstemmelse med retsgrundlaget for programmerne.

[41] Flerårigt program til fremme af informationssamfundet i Europa (http://europa.eu.int/ISPO/promotion/i_promise.html).

IST-finansierede projekter har været direkte relevante for eEurope 2002-handlingsplanen, og det nye IST-tema under det sjette rammeprogram vil fortsat finansiere forsknings- og demonstrationsprojekter inden for disse områder og således bidrage (hovedsagelig på en indirekte måde) til opfyldelse af eEurope-målene.

Foreslåede tiltag

Inden udgangen af 2002 bør Rådet og Parlamentet på grundlag af et forslag fra Kommissionen øge finansieringsloftet for gennemførelsesfasen af eTEN-projekter fra 10% til 30%, uden at det påvirker de øvrige TEN-programmer.

Inden udgangen af 2002 bør Rådet og Parlamentet vedtage forslaget om en ændring af IDA- programmet for at omorientere det i overensstemmelse med eEurope-målene.

Inden udgangen af 2002 bør Rådet - på grundlag af et forslag fra Kommissionen og under hensyntagen til Parlaments holdning - vedtage et program til opfølgning af Promise-programmet samt et retsgrundlag for en taskforce for internetsikkerhed.

Inden udgangen af 2002 vil Kommissionen vedtage et forslag om et særligt program for e-læring.

Inden udgangen af 2002 vil Kommissionen undersøge behovet for at tilpasse det andet arbejdsprogram for eContent under hensyntagen til eEurope-målene, og om nødvendigt fremsætte et passende forslag herom.

Inden udgangen af 2003 vil Kommissionen fremsætte forslag om et program til opfølgning af eContent-programmet.

4. Konklusion

Denne handlingsplan er et forslag til medlemsstaterne om at indgå nogle vidtrækkende forpligtelser. Det er en opfordring til den private sektor til at samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne om at nå eEurope-målene. Handlingsplanen skitserer de initiativer, som Kommissionen vil eller er villig til at tage. Samlet danner handlingsplanen baggrunden for en koordineret europæisk strategi for informationssamfundet. eEurope-handlingsplanens rolle som et centralt element i Lissabon-strategien bør bekræftes. Hvis planen lykkes, vil den få stor betydning for vækst og produktivitet, beskæftigelse og social samhørighed i Europa.

Erfaringerne fra eEurope 2002 har vist, at det er en god ide at evaluere og revurdere tiltagene i løbet af handlingsplanens gennemførelse. Dette er særlig vigtigt i betragtning af, at EU sandsynligvis får en række nye medlemsstater i løbet af eEurope 2005. Derfor foreslås det, at der forud for Det Europæiske Råds forårsmøde i 2004 foretages en midtvejsevaluering, der således tidsmæssigt vil falde sammen med den planlagte foreløbige benchmarkingrapport.

Det Europæiske Råd forventes at godkende handlingsplanen på mødet i Sevilla og opfordre Rådet og Parlamentet til hurtigst muligt at vedtage de lovgivnings- og budgetmæssige foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre planen.