52002AE0844

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets forordning om eksport og import af farlige kemikalier"

(KOM(2001) 803 endelig - 2001/0026 (ACC))

(2002/C 241/09)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 19. juni 2002 under henvisning til EF-traktatens artikel 175, stk. 1, at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Landbrug, Udvikling af landdistrikterne og Miljø, som udpegede Georgios Sklavounos til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 20. juni 2002.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 392. plenarforsamling af 17.-18. juli 2002, mødet den 17. juli, med 121 stemmer for og 4 hverken for eller i mod følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Den foreslåede rådsforordning om eksport og import af farlige kemikalier(1) gennemfører Rotterdam-konventionens krav om forudgående informeret samtykke (Prior Informed Consent - PIC) med henblik på, at Den Europæiske Union (EU) kan ratificere denne konvention(2).

1.2. ØSU støtter strategier for en bæredygtig udvikling og opfordrer til at gå forsigtigt til værks med hensyn til kemikaliehåndtering for at hindre skader på menneskers sundhed og miljøet. Ved at forbedre adgangen til information og støtte beslutningstagningen i udviklingslandene kan Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke (PIC) mindske risikoen for mennesker og miljø i relation til eksponering for visse farlige kemikalier. ØSU bifalder EU's ledende rolle i bestræbelserne på at få en stærk konvention og EU's fastholdelse af behovet for at sikre, at eksportlande anerkender deres ansvar over for udviklingslandene på trods af mange industrilandes modstand mod mange af forslagene, der sigter herpå. Reglerne for gennemførelse af konventionen stemmer overens med medlemsstaternes synspunkt om, at det vil være hensigtsmæssigt at gå videre end konventionens bestemmelser for i højere grad at kunne hjælpe udviklingslandene til at blive bedre informeret om farlige kemikalier, der eksporteres fra Europa, og således øge gennemsigtigheden i beslutningstagningen og forbedre styringen. ØSU støtter disse bestræbelser, som ikke blot vil medvirke til en bæredygtig udvikling, men også mindske risici på globalt plan. Med forordningen bekræfter EU at have til hensigt om at yde teknisk bistand til udviklingslandene med henblik på at styrke deres regulerende beføjelser, og ØSU støtter dette mål.

1.3. PIC-konventionen kræver 50 ratifikationer for at være juridisk bindende, og eftersom Fællesskabet deltager som en "Regional organisation for økonomisk integration", er det vigtigt snarest at vedtage forordningen med henblik på at kunne ratificere konventionen. På nuværende tidspunkt er Rotterdam-konventionen blevet undertegnet af 73 parter, herunder Fællesskabet og alle dets medlemsstater, undtagen Irland. Imidlertid er den fortsat ikke trådt i kraft, eftersom kun 20 parter har ratificeret den på nuværende tidspunkt. ØSU opfordrer kraftigt til hurtig ratifikation og beklager, at Kommissionen ikke har handlet hurtigere.

1.4. Den nye forordning(3) afløser den gældende forordning (EØF) nr. 2455/92(4) vedrørende eksport og import af visse farlige kemikalier. Bestemmelserne heri er skærpede i forhold til den gældende forordning og går videre end konventionen for at hjælpe udviklingslandene til at træffe bedre funderede regulerende beslutninger

2. Baggrund

2.1. Det er umagen værd kort at opridse baggrunden for PIC-konventionen. I 1989 indførte man PIC-proceduren i Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationens (FAOS) internationale adfærdskodeks for distribution og anvendelse af pesticider samt bestemmelser i De Forenede Nationers Miljøprograms (UNEP) Londonretningslinjer for udveksling af oplysninger om kemikalier i international handel (Londonretningslinjerne). Denne har på frivillig basis været i kraft siden 1991. Incitamentet hertil udsprang af en bekymring for, at kemikalier, som var forbudt eller underlagt restriktioner i industrilande, ville blive eksporteret og anvendt i udviklingslande. Spørgsmålet om forbud mod eksport af forbudte kemikalier blev rejst af visse regeringer og almennyttige organisationer. PIC blev imidlertid etableret af følgende grunde:

(a) Mange udviklingslande ønskede ikke at se deres muligheder for at importere og bruge kemikalier indskrænket af tiltag fra industrilandenes side.

(b) Hvis der fortsat var efterspørgsel efter de pågældende kemikalier, ville produktionen blot flytte et andet sted hen, og handlen med udviklingslande ville fortsætte.

(c) En forbudsforanstaltning kunne kun finde anvendelse på kemikalier, der er forbudt eller trukket tilbage fra markedet, og ikke på kemikalier, som er underkastet strenge restriktioner.

(d) Mange pesticider, der er årsag til sundheds- eller miljøproblemer i udviklingslande, er ikke forbudt eller underkastet strenge restriktioner i industrilande.

(e) Strammere regler for kemikaliehåndtering i udviklingslandene vil pga. færre pesticidrester gavne forbrugerne i disse lande samt i de lande, der importerer førnævnte landes landbrugsvarer, herunder Den Europæiske Union.

2.2. Alligevel kan man under visse omstændigheder overveje et forbud mod eksport af visse kemikalier, hvis man kan hjælpe udviklingslandene med at finde alternativer. En anden international konvention, Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte (POP), har til formål helt at fjerne produktionen og brugen af visse kemikalier, til at begynde med 12, heriblandt ni pesticider(5). Tilsammen vil Stockholm og Rotterdam-konventionerne forbedre den globale sikkerhed og håndteringen af farlige kemikalier.

2.3. PIC's væsentligste fortjeneste ligger i denne procedures rolle i forbindelse med informationsudveksling og dens bidrag til at styrke udviklingslandenes regulerende kompetence på kemikalieområdet og dermed dens væsentlige bidrag til en bæredygtig udvikling. På verdensmiljøtopmødet i 1992 blev regeringerne enige om, at PIC inden 2000 skulle være en juridisk bindende konvention. Konstateres det, at visse kemikalier er farlige, har regeringerne i industrilande mulighed for at identificere risici og skride til forbud eller underkaste sådanne kemikalier restriktioner af sundheds- og/eller miljømæssige årsager. De fleste udviklingslande mangler den nødvendige lovgivning og videnskabelige og tekniske ressourcer til at foretage risikovurderinger, oprette laboratorier med henblik på analyser samt andre nøgleressourcer. PIC-konventionen giver udviklingslandene grundlæggende information om, hvilke regulerende foranstaltninger man kan tage i brug, når der er tale om farlige kemikalier, og dette hjælper dem til at hindre uønsket import af disse kemikalier. Regeringerne blev enige om at gennemføre konventionen på frivillig basis fra tidspunktet for undertegnelsen den 11. september 1998. Ifølge konventionen kan landene iværksætte yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med de fastlagte mål.

3. Nøgleelementer i Rotterdam-konventionen og kemikalier omfattet af den ny forordning

3.1. Vedtagelse af denne forordning vil give Den Europæiske Union mulighed for at ratificere Rotterdam-konventionen, hvis nøgleelementer bl.a. er følgende:

- regeringerne skal udpege en særlig national myndighed (Designated National Authority - DNA) til at udføre de administrative opgaver, der følger af konventionen;

- regeringerne skal underrette PIC-sekretariatet(6) om alle forbud eller strenge restriktioner senest 90 dage efter, at man har iværksat et definitivt reguleringsindgreb for et kemikalie;

- regeringer, der har forbudt eller underkastet et kemikalie strenge restriktioner, skal udstede en eksportanmeldelse til importlandene, i hvert fald så længe kemikaliet er omfattet af PIC-listen, og importlandene har angivet, hvorvidt de tillader eller forbyder import heraf;

- et kemikalie opfylder betingelserne for at blive opfattet af PIC-proceduren, når det er blevet forbudt eller underkastet strenge restriktioner (i overensstemmelse med definitionen i konventionen) af to lande inden for to verdensregioner;

- hertil kommer, at meget farlige pesticidformuleringer, der kan medføre akutte sundheds- eller miljøproblemer i udviklingslande eller lande med overgangsøkonomi, på baggrund af særlige hændelser vil kunne blive medtaget i PIC af disse lande. Da disse lande kan vælge at forbyde eller underkaste sådanne pesticider strenge restriktioner, når de har den fornødne lovgivning på plads, er en sådan foranstaltning ikke en tvingende nødvendighed for dem;

- en kemikalieundersøgelseskomité sammensat af eksperter, der er udpeget af konventionens parter, analyserer de kontrolforanstaltninger, der er godkendt af sekretariatet, og hvis disse er i overensstemmelse med definitionen i konventionen, vil kemikalieundersøgelseskomitéen blive bedt om at udarbejde en beslutningsvejledning;

- Partskonferencen beslutter, om kemikaliet skal føjes til PIC-listen; når det først er omfattet af PIC-proceduren, vil regeringerne modtage beslutningsvejledningen og blive bedt om at angive, om de accepterer eller forbyder import af det pågældende kemikalie;

- landene skal sikre, at deres eksportører overholder beslutninger vedrørende import.

3.1.1. Den nye forordning fastlægger strukturen for deltagelse i konventionens mekanismer, herunder udpegning af særlige nationale myndigheder (DNA'er), deltagelse i partskonferencen og kemikalieundersøgelsesudvalget samt en mekanisme, medlemsstaterne kan anvende i forbindelse med udarbejdelsen af den tekniske dokumentation. Det præciseres i forordningen, at Fællesskabet vil træffe beslutninger som importør af kemikalier samt overholde sine forpligtelser som eksportør af kemikalier.

3.2. Forordningen dækker kemikalier, der er forbudt (herunder kemikalier, der er trukket tilbage fra markedet), eller underkastet strenge restriktioner i EU af sundheds- eller miljømæssige årsager. Når det drejer sig om "pesticider" omfatter forordningen de pesticider, der i EU behandles efter reglerne om "plantebeskyttelsesmidler" og "biocider", og, når det handler om industrikemikalier, omfatter forordningen "kemikalier til erhvervsmæssig anvendelse" og "kemikalier til privat anvendelse". I Bilag 1 rubriceres de kemikalier, der er omfattet af forordningen således:

- Del 1: Kemikalier, der er forbudt eller underkastet strenge restriktioner inden for EU og derfor er underkastet eksportanmeldelsespligt pga. forbud eller strenge restriktioner (listen omfatter kemikalier, der allerede er omfattet af PIC-proceduren, men hvor der eventuelt ikke længere er krav om eksportanmeldelsespligt).

- Del 2: Kemikalier, hvor kontrolforanstaltningen, der forbyder eller underkaster kemikaliet strenge restriktioner i Fællesskabet, betyder, at kemikaliet skal PIC-anmeldes (med undtagelse af kemikalier, der allerede er omfattet af PIC-proceduren).

- Del 3: Kemikalier, der allerede er omfattet af PIC-proceduren.

3.2.1. Forordningen har et bredere sigte end konventionen, idet den kræver eksportanmeldelse af visse artikler og produkter, som indeholder den ureagerede form af et kemikalie, som er forbudt eller underkastet strenge restriktioner. Hertil kommer kemikalier, der er opført i bilag V, som det er forbudt at anvende i EU, og som ikke må eksporteres.

3.2.1.1. Yderligere kemikalier vil blive tilføjet bilag 1 i takt med vedtagelsen af endelige EU-reguleringsindgreb, eller når kemikalier tilføjes konventionen som følge af andre parters anmeldelse.

4. ØSU's mening om de foranstaltninger, som forordningen søger fremmet

4.1. Ved at vedtage forordningen til gennemførelse af PIC-konventionen og i overensstemmelse med de principper, man anser for vigtige, herunder om "ansvarsdelingen og samarbejdet mellem parterne i den internationale handel med disse kemikalier for at beskytte sundhed og miljø mod potentielle skader", præciserer forslaget en række vigtige foranstaltninger. ØSU ønsker at henlede opmærksomheden på fordelene ved følgende foranstaltninger, der er omfattet af forordningen, og foreslår følgende tiltag for at nå de fastlagte mål:

Eksportanmeldelser

4.1.1. Eksportanmeldelse af kemikalier, der er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i EU, vil fortsat være et krav, indtil kemikaliet er omfattet af PIC-proceduren, og herefter kan eksportanmeldelse fortsat kræves, hvis de importerende lande forlanger det; kemikalier opført i bilag 1, del 2 eller 3 vil ikke kunne eksporteres uden importlandets udtrykkelige samtykke. Ved at ændre konventionens krav om, at man falder tilbage på "status quo", hvis en part ikke giver udtrykkeligt samtykke til import, styrkes konventionens målsætninger. ØSU er enig i betydningen af at opretholde eksportanmeldelse og anmoder indtrængende om, at man bestræber sig til det yderste på at sikre, at interesserede parter i udviklingslandene, herunder almennyttige interessegrupper, gøres opmærksom på, at der fortsat sker import.

Adgang til eksportoplysninger

4.1.2. Med artikel 9 søger man at forbedre adgangen til information ved at kræve, at eksportøren underretter den udpegede nationale myndighed (DNA) i den medlemsstat, hvor han er etableret, om, hvor stor en mængde af kemikalier, som er forbudt eller underkastet strenge restriktioner i EU, og andre kemikalier, der er omfattet af konventionen, der er eksporteret, og ikke-fortrolige oplysninger vil i sammenfattet form blive gjort tilgængelige for offentligheden. ØSU bifalder Kommissionens og kemikalieindustriens initiativ om at indgå en frivillig aftale - før EU har ratificeret konventionen og før Rotterdam-konventionen bliver juridisk bindende - om én gang om året at give oplysninger om den eksporterede mængde af kemikalier, der er dækket af forordning (EØF) nr. 2455/92. Kemikalieindustriens indvilligelse i at medvirke i dette initiativ må absolut påskønnes og værdsættes, eftersom industrier i andre dele af verden ikke er forpligtet hertil. ØSU sætter ligeledes pris på Kommissionens initiativ om en gang om året at gøre eksportoplysningerne tilgængelige i sammenfattet form, og påskønner dens vilje til at sikre, at importlande skal have fuldstændig og regelmæssig adgang til alle oplysninger, der er indsamlet af Kommissionen. ØSU skal dog

- indtrængende anmode Kommissionen om at gøre disse oplysninger tilgængelige på baggrund af oplysninger fra medlemsstaterne om deres eksport, forudsat at den kommercielle fortrolighed ikke kompromitteres;

- foreslår, at Kommissionen indhenter og offentliggør tilgængelige oplysninger om produktionssted, opgørelse over årlig produktion af ethvert kemikalie, der er omfattet af denne forordning, samt andre foranstaltninger, der fremgår af hvidbogen "Strategi for en fremtidig kemikaliepolitik"(7).

4.1.2.1. Kommissionen administrerer en offentligt tilgængelig database over eksport til importlande. Imidlertid fremstår EU og ikke de enkelte medlemsstater som eksportør. Det er vigtigt, at man kan få at vide, hvilken medlemsstat, der er oprindelsesland, og ØSU mener, at dette burde være standardinformation.

Importlandes adgang til oplysninger og bistand

4.1.3. Kommissionen og medlemslandene fremmer i fornødent omfang tilvejebringelse af videnskabelige, tekniske, økonomiske og juridiske oplysninger (idet man er opmærksom på nødvendigheden af at beskytte fortrolige forretningsmæssige oplysninger) om kemikalier, der er omfattet af denne forordning, herunder toksikologiske, økotoksikologiske og sikkerhedsmæssige oplysninger. Eftersom man øger mængden af oplysninger til udviklingslandene betragteligt, er det ØSU's opfattelse, at EU bør afsætte midler til at gennemføre følgende prioriteter, som man har peget på i forordningen:

4.1.3.1. Støtte til det af det Det Internationale Forum for Kemisk Sikkerhed oprettede informationsnet for kapacitetsopbygning.

4.1.3.2. Yderligere oplysninger vedrørende et kemikalie eller regulerende indgreb på baggrund af en anmodning fra en importør.

4.1.3.3. Oplysninger og relevante detaljer om transitforsendelser af PIC-kemikalier til de lande, som de skal igennem på vej til deres endelige bestemmelsessted, afgivet på disse landes officielle sprog.

Ufravigelige regler i forbindelse med eksport af kemikalier

4.1.4. ØSU bifalder, at forordningens krav om regler for klassificering, pakning og mærkning i EU skal gælde for eksport, og at sikkerhedsforskrifter skal være affattet på modtagerimportlandets officielle eller vigtigste sprog. Imidlertid kan der opstå nye problemer i forbindelse med forsendelse, som i nogle tilfælde ligger uden for eksportørens kontrol: forsendelse af kemikalier, der er forbudte eller underkastet strenge restriktioner vil til tider skulle igennem mange lande og håndteres af mange, som ikke er opmærksom på, de farer, der er forbundet hermed. Skruppelløse rederier kunne tænkes at fortie forsendelsernes karakter. Efter ØSU's opfattelse er der behov for straks at se nærmere på disse problemer, herunder nødvendigheden af, at de forsendelsesoplysninger, der skal ledsage transporter af farlige kemikalier, foreligger på samtlige de sprog, der anvendes i de lande, som varerne passerer igennem, før de når deres endelige bestemmelsessted samt andre foranstaltninger(8). EU burde foranstalte undervisning for toldembedsmænd, som vil komme til at spille en væsentlig rolle i forbindelse med de praktiske aspekter af gennemførelsen af PIC-konventionen.

4.1.4.1. Minimumsregler for eksporterede kemikalier har til formål at sikre kvalitet og relevans ved at stille krav om, at renhedsspecifikationer, oplagringsbetingelser og hensynet til hensigtsmæssig emballering er opfyldt, så man undgår lagre af forældede produkter.

4.1.5. ØSU anmoder indtrængende Kommissionen om at sikre, at udviklingslandene får forbedret deres kompetence til at vurdere kemikalieimportens hensigtsmæssighed ved at øremærke udviklingsbistand til forbedring af uddannelse og oprettelse af laboratorier. ØSU er klar over de store problemer, som forældede lagre af pesticider forårsager, og som er opstået på grund af overskud og forsyninger af uhensigtsmæssige pesticider samt på grund af dårlige oplagringsbetingelser i importlandene. Der må træffes foranstaltninger med henblik på at undgå fremtidige lagre af forældede produkter samt for at imødekomme behovet for finansielle ressourcer til en hensigtsmæssig destruktion af eksisterende lagre.

Eksportforbud

4.1.6. Det eksportforbud, som efter Ministerrådets skøn kan tages i anvendelse over for visse kemikalier og artikler, som er opført i bilag V, er en vigtig nyskabelse, og ØSU anmoder indtrængende Kommissionen om at samarbejde med medlemsstaterne for at sikre, at alle artikler, der indeholder farlige kemikalier i en form, som vil skade dem, der udsættes herfor, gøres til genstand for et sådant forbud. Efter ØSU's opfattelse bør man overveje retningslinier for den generelle anvendelse af eksportforbud i regi af reglerne for Verdenshandelsorganisationen (WTO).

Teknisk bistand

4.1.7. Kommissionen og medlemsstaterne anmodes om at samarbejde for at fremme teknisk bistand, herunder uddannelse til at udvikle udlandenes infrastruktur, kapacitet og ekspertise til forsvarlig håndtering af kemikalier igennem hele disses livscyklus og til at gennemføre konventionens bestemmelser. ØSU mener, at der bør ydes bistand til faglige organisationer og ngo'er, der beskæftiger sig med sundhed, miljø og landbrugssystemer, der begrænser afhængigheden af farlige pesticider.

Kemikalier opført i bilag 1

4.1.8. Plantebeskyttelsesmidler, der er i handlen i medlemsstaterne, er reguleret af direktiv 91/414/EØF. En revision er undervejs, hvorefter et stort antal pesticider (plantebeskyttelsesmidler) vil blive trukket væk fra markedet i 2003 på grund af utilstrækkelige data, eller fordi markedet er for lille til at producenterne og distributørerne vil investere i at fremskaffe de nødvendige data. I nogle tilfælde vil produkterne blive fjernet fra markedet alene af kommercielle årsager, i andre tilfælde på grund af bekymring for, at kemikaliet kan forårsage sundheds- eller miljøskader. Kommissionen finder det vigtigt, at de produkter, der ikke er opført i den pågældende del af bilaget til direktiv 91/414/EØF på grund af sundheds- eller miljømæssige risici, identificeres og anmeldes i henhold til PIC-proceduren. Dette er et vigtigt og værdifuldt initiativ, som ØSU støtter, alt imens man anmoder om, at den planlagte revision fremskyndes på baggrund af fremkomsten af nye videnskabelige og tekniske data. Industrikemikalier, der er forbudt eller underkastet strenge restriktioner, på grund af bekymring for menneskers sundhed eller miljøet, er reguleret af direktiv 76/769/EØF. ØSU hilser det velkommen, at sådanne tiltag også vil skulle anmeldes.

5. ØSU's bemærkninger og henstillinger vedrørende spørgsmål, der ikke behandles i forordningen

ØSU ønsker, at der gås i dybden med følgende elementer:

Sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

5.1. ØSU lægger stor vægt på sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. Det fremgår af forordningen, at 'industrikemikalier' omfatter kemikalier til erhvervsmæssig anvendelse og kemikalier til privat anvendelse. ØSU ønsker at understrege, at termen "erhvervsmæssig anvendelse" relaterer til alle, der anvender kemikalierne i forbindelse med deres arbejde. Derved gøres det klart, at forordningen gælder for alle, der risikerer eksponering på arbejdspladsen, i de private hjem og i miljøet som helhed.

Forbud i de enkelte medlemsstater

5.2. I henhold til forslagets artikel 10, stk. 7, forbydes det medlemsstaterne at forelægge sekretariatet anmeldelser om definitive reguleringsindgreb. Dette indebærer, at kun kemikalier, der er forbudt eller underkastet strenge restriktioner (i henhold til direktiv 91/414/EØF, 98/8/EF, 79/117/EØF, 76/769/EØF og/eller enhver anden relevant EU-lovgivning) i samtlige medlemsstater, skal anmeldes. ØSU mener, at hvis en medlemsstat har udstedt et forbud eller pålagt strenge restriktioner, bør disse oplysninger gøres tilgængelige for importlandene, og Kommissionen bør opstille et sæt regler for anmeldelse af kontrolforanstaltninger eller i det mindste sikre, at de enkelte lande underrettes i forbindelse med udvekslingen af oplysninger landene imellem.

Støtte til innovation i kemikalieindustrien

5.3. ØSU erkender vigtigheden af at have en innovativ og konkurrencedygtig kemikalieindustri i EU og mener, at industriens aktiviteter bør understøttes helt og holdent af politikker, der fremmer bæredygtig udvikling. ØSU opfordrer såvel industrien som Kommissionen til at fremme forskning i alternativer til produktion og anvendelse af pesticider, herunder biologisk bekæmpelse og skadedyrsbekæmpelsesteknikker. Formålet med sådanne tiltag bør være at fremme såvel bæredygtig konkurrenceevne som økoproduktivitet samt at lancere en EU-strategi til fremme af økologisk landbrug og bæredygtig udvikling af landdistrikterne. ØSU tilskynder Kommissionen til at bistå industrien i dens bestræbelser på at bidrage til bæredygtig, økologisk innovation gennem øget forskning og udvikling, uddannelse og særlige legater.

5.3.1. ØSU mener, at EU's kemikalieindustri er førende på verdensplan, hvad angår virksomhedernes ansvarsfølelse i miljø- og arbejdsmarkedsmæssige spørgsmål i udviklingslande, og opfordrer EU til at bevare denne ledende rolle(9).

5.3.2. ØSU går ind for, at der opstilles FAO-normer for produkter, der indgår i verdenshandlen.

Direktiv 98/8/EF

5.4. ØSU har tidligere(10) i sin udtalelse om markedsføring af biocidholdige produkter understreget nødvendigheden af at sikre et højt niveau for beskyttelse af menneskers og dyrs helbred såvel som miljø gennem en harmonisering af de enkelte landes evaluering af sager vedrørende sådanne farlige stoffer. Det er med beklagelse, at ØSU konstaterer, at der fortsat er medlemsstater, der ikke har omsat direktivet til national lovgivning.

5.4.1. Kommissionen stævnede for nylig enkelte lande (F, L, D, E, P og IRL) ved EU-Domstolen, fordi de ikke havde implementeret bestemmelserne i direktiv 98/8/EF. ØSU slår endnu engang kraftigt til lyd for, at der gås i dybden med dette emne.

Almen og faglig uddannelse i udviklingslande

5.5. Allerede i 1991 opfordrede ØSU i sin udtalelse om udførsel fra og indførsel til Fællesskabet af visse farlige kemikalier(11) (punkt 2.7 + 2.8) "EF og de internationale organisationer til at bistå de mindre udviklede lande med at indføre passende instrumenter, som kan sætte dem i stand til, inden for en passende tid, at reagere hurtigt på de formidlede oplysninger, og ... foreslår, at Kommissionen udarbejder en håndbog med klare anvisninger på, hvilke procedurer der skal følges for at gøre det lettere for EF's aktører at anvende grundforordningen". ØSU pegede ligeledes på behovet for at udvikle den almene og faglige uddannelse inden for miljø. Tilsvarende anbefalinger kommer til udtryk, når FN og FAO tilskynder til, at man bistår udviklingslande og lande med overgangsøkonomi med at implementere specifikke projekter til identificering af særligt farlige pesticidformuleringer, der kan forårsage problemer ved anvendelse i disse lande. Der bør tages behørigt hensyn til dette element i forbindelse med EU's udvidelse og oprettes projekter via Kommissionens TAIEX-tjenester.

5.6. Medlemsstaterne bør i deres nationale politikker regulere følgende: håndhævelse, uddannelsesprogrammer og programmer for nationale oplysningsaktiviteter, kapacitetsopbygning i relation til risikonedbringelse/risikostyring, styrkelse af institutionelle mekanismer og programmer såvel som informationssystemer, netværk og internet links. Der bør tilskyndes til og sikres nationale mekanismer for tværministeriel koordinering.

En høringsmekanisme for arbejdstagerorganisationer og NGO'er

5.7. ØSU fastslog i sin udtalelse (punkt 4) om fremme af private organisationer, der beskæftiger sig med miljøbeskyttelse(12), at "det også er vigtigt at fremme og finansielt støtte den virksomhed og det engagement inden for miljøbeskyttelse, der udøves af andre NGO'er, som repræsenterer de europæiske borgere i deres egenskab af arbejdstagere, arbejdsgivere, landmænd eller forbrugere, og hvis rolle er yderst vigtig for at nå de miljøpolitiske mål". Man bør sikre, at en lang række interessehavere involveres i styrkelsen at det retlige system. ØSU er enig i, at der er behov for høringsmekanismer, der giver interessehavere mulighed for at tilkendegive deres synspunkter over for Kommissionen, og beklager, at udvalget ikke vil blive hørt, når der skal foreslås ændringer til forordningens bilag. ØSU anerkender ikke desto mindre, at Kommissionen indbyder interessehavere til at deltage i møder, der vedrører denne forordning, og opfordrer Kommissionen til at foranstalte så bred en høring af interessehaverne som muligt for at opnå gennemsigtighed og sikre, at samtlige synspunkter kommer til udtryk. ØSU påpeger i den sammenhæng, at det er kvalificeret til at spille en vigtig rolle som forum til fremme af interessehavernes standpunkter.

Nedbringelse af pesticider

5.8. Direkte erfaringer med brug af pesticider samt behovet for en mere bæredygtig udvikling af landbruget udgør to af de vigtigste faktorer, der har været drivkraften bag foranstaltningerne til nedbringelse af de risici, der er forbundet med brugen af pesticider. Disse foranstaltninger omfatter produktregistrering, afskaffelse af farlige pesticider, kodekser for god praksis, tiltag til at reducere risici på arbejdspladsen (almen og faglig uddannelse), fremme af bæredygtige landbrugsmetoder, fastsættelse af tærskelværdier, forskning i alternative skadedyrsbekæmpelsesteknikker, identifikation af afgrødesorter, der er modstandsdygtige over for skadedyr, integreret skadedyrsbekæmpelse (IPM) og grøn mærkning. En bæredygtig styring af kemikalier afhænger af sådanne foranstaltninger. EU's finansiering af forskningen bør revideres, så den geares til at tilgodese behovet for sådanne foranstaltninger, og udviklingsbistanden bør indrettes sådan, at den tilsigter et bæredygtigt landbrug og en bæredygtig skadedyrsbekæmpelsespraksis, der befordrer IPM og økologisk praksis.

Håndhævelse

5.9. Emner som tvistbilæggelse, produktansvar og ulovlig handel med farlige kemikalier kræver større opmærksomhed og yderligere politikudformning på et forholdsvis harmoniseret grundlag og under hensyntagen til de øvrige relevante konventioner.

5.9.1. Styring af kemikalier bør ske i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet, som det er lagt fast i Rio-erklæringen. Ligeledes bør forureningsforebyggelsesprincippet fremmes. Der bør lægges vægt på begge elementer i Kommissionens strategi.

5.9.2. Hvad angår bestemmelserne vedrørende sanktioner (artikel 17 og 21), beklager ØSU, at Kommissionen fortsat ikke har beføjelse til eller er i stand til at sikre, at EU-reglerne på dette område implementeres korrekt. Eftersom medlemsstaterne fastsætter sanktionerne individuelt, er der risiko for handelsforvridninger.

Retsgrundlag

5.10. Kommissionens forslag fokuserer hovedsageligt på miljøhensyn og ikke på hensynet til den internationale samhandel. ØSU stiller spørgsmålstegn ved Kommissionens valg af retsgrundlag (artikel 133). EF-domstolen konkluderede i sin udtalelse 2/00 vedrørende konventionen om biodiversitet samt Cartagena-protokollen (relevant Kommissionsforslag af lignende karakter), at artikel 175, stk. 1, er det korrekte retsgrundlag i sådanne anliggender. ØSU bifalder og giver sin tilslutning til Ministerrådets nylige beslutning (30. april 2002) om at ændre retsgrundlaget for at imødekomme disse betænkeligheder.

Bruxelles, den 17. juli 2002.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) KOM(2001) 803 endelig.

(2) Se KOM(2001) 802 endelig.

(3) KOM(2001) 803 endelig.

(4) EFT L 251 af 29.8.1992, s. 13.

(5) Se Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om fastlæggelse af Fællesskabets miljøhandlingsprogram for 2001-2010, EFT C 221, 7.8.2001, s. 80-85.

(6) Regeringerne udgør det beslutningstagende organ (via det internationale forhandlingsudvalg/International Negotiating Committee (INC), og, når konventionen en gang er ratificeret, af konventionens partskonference. Sekretariatet følger de procedurer, der fremgår af konventionen og gennemfører de beslutninger, som er truffet af INC/konventionens partskonference.

(7) KOM(2001) 88 endelig.

(8) I øjeblikket fås disse dokumenter på seks sprog i overensstemmelse med FN's procedurer.

(9) Se endvidere ØSU's udtalelse om "Menneskerettigheder på arbejdspladsen", EFT C 260 af 17.9.2001, ss. 79-85, og ØSU's udtalelse om "Grønbog: Fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar", CES 355/2002. ØSU's udtalelse om "Hvidbog - Strategi for en ny kemikaliepolitik", EFT C 36 af 8.2.2002, ss. 99-104.

(10) Udtalelse om Kommissionens ændrede forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om markedsføring af biocidholdige produkter, EFT C 174 af 17.6.96, s. 32.

(11) Udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens forslag til Rådets forordning (EØF) om udførsel fra og indførsel til Fællesskabet af visse farlige kemikalier, EFT C 191 af 22.7.1991, s. 17.

(12) ØSU's udtalelse om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et EU-handlingsprogram for fremme af private organisationer, der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse, EFT C 36 af 8.2.2001, s. 108.