52001DC0032

BERETNING FRA KOMMISSIONEN 3. rapport fra Kommissionen om kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter (perioden 1997-1999) (Artikel 18, stk. 5, i Rådets forordning [EF, Euratom] nr. 1150/00 af 22. maj 2000)

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning

2. Gældende bestemmelser og kontrollens formål

2.1. Gældende bestemmelser

2.2. Kontrollens formål

3. Kontrolordningen i praksis på EU-plan

3.1. Kontrol af love og administrative bestemmelser

3.2. Dokumentkontrol

3.3. Kontrol på stedet i medlemsstaterne

4. Kommissionens kontrol i 1997-1999

4.1. Procedurer for kontrollen på stedet

4.2. Kontrollens forløb

4.3. De vigtigste resultater af kontrollen

4.3.1. Bemærkninger vedrørende forvaltningen af toldprocedurerne

4.3.2. Bemærkninger vedrørende forvaltningen af regnskabsprocedurerne

4.3.3. Andre procedurer

4.4. Den lovgivningsmæssige og finansielle opfølgning af Kommissionens kontrol

4.4.1. Den lovgivningsmæssige opfølgning

4.4.2. Den finansielle opfølgning

4.4.3. Den administrative opfølgning

4.5. Medlemsstaternes finansielle ansvar

4.6. Anvendelse af artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 1150/00

5. Vurdering af, hvordan kontrolordningen fungerer

5.1. Samlet vurdering: kontrol er fortsat nødvendig

5.2. Kontakter med Revisionsretten: større betydning

5.3. Det fælles revisionsinitiativ

OVERSIGT

I nærværende rapport, der er udarbejdet til budgetmyndigheden i henhold til artikel 18, stk. 5, i Rådets forordning nr. 1150/00 gøres der rede for, hvordan kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter har fungeret i perioden 1997-1999. Disse oplysninger for treårsperioden giver et samlet overblik over de kontrolbesøg, Kommissionen hvert eneste år gennemfører med hensyn til toldprocedurer og regnskabsprocedurer og mulighed for på den baggrund at fastsætte hovedretningslinjerne for, hvordan resultaterne af kontrolbesøgene kan forbedres.

Denne rapport indeholder først en beskrivelse af Kommissionens generelle målsætninger for kontrollen med de traditionelle egne indtægter, bl.a. en fastholdelse af ensartede konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende inden for Den Europæiske Union, en forbedring af situationen med hensyn til opkrævning og information af budgetmyndigheden. Der gøres endvidere rede for de gældende bestemmelser, de forskellige kontrolordninger indgår i, og derefter følger en konkret beskrivelse af, hvordan kontrolordningen har fungeret på EU-plan i perioden 1997-1999.

I løbet af den pågældende periode har Kommissionen foretaget 70 kontrolbesøg (kontrol med deltagelse af Kommissionen henholdsvis kontrol på stedet) i de 15 medlemsstater. Der blev herved konstateret 246 uregelmæssigheder, heraf 185 af regnskabsmæssig art og 61 på toldområdet. De pågældende uregelmæssigheder har haft finansielle konsekvenser: medlemsstaterne har således til dato indbetalt et beløb på 3 035 347 EUR i hovedstol og 6 971 898 EUR i morarenter.

Ud over disse regnskabsmæssige aspekter er de uregelmæssigheder, der opdages under disse kontrolbesøg, en væsentlig informationskilde med hensyn til hvilke problemer, medlemsstaterne støder på ved anvendelsen af told- og regnskabsbestemmelserne. De kan understrege en eventuel uforenelighed mellem de nationale bestemmelser og ånden i EU-bestemmelserne samt fremhæve de mulige konsekvenser for de egne indtægter. Analysen af disse uregelmæssigheder kan medføre, at der indføres reformer af de gældende bestemmelser og således bidrage til at gøre EU-bestemmelserne mere tydelige.

Rapporten konkluderer, at det er nødvendigt med en kontrol, hvor der toldmæssigt, finansielt og lovgivningsmæssigt tages fat på alle aspekter i kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter.

Rapporten behandler til sidst den samlede udvikling af kontrol- og opkrævningsordningen; der gøres rede for hovedretningslinjerne i den strategi, som Kommissionen har planer om at udvikle på mellemlang sigt, dels metodemæssigt, dels inden for rammerne af et nyt partnerskab mellem sig selv og medlemsstaterne.

Med hensyn til retningslinjerne for kontrollen søger Kommissionen at forbedre brugen af alle de praktiske instrumenter, der kan medføre en mere effektiv gennemførelse af kontrollen og betyde en bedre opfølgning af dens foranstaltninger.

Parallelt med disse overvejelser af metodemæssig art vil Kommissionen skabe større ansvarsfølelse hos medlemsstaterne. Det er grunden til, at den fortsat undersøger de operationelle konsekvenser af medlemsstaternes finansielle ansvar for visse af de fejl, der begås af deres myndigheder. Kommissionen søger derved at opnå en mere retfærdig fordeling af den finansielle byrde mellem medlemsstaterne i henhold til principperne for en sund og effektiv forvaltning som defineret i SEM 2000. Men Kommissionen overvejer også at indføre en ny måde at gennemføre kontrolbesøg med deltagelse af Kommissionen baseret på det fælles revisionsinitiativ, som indebærer et anderledes samarbejde mellem EU's instanser og medlemsstaterne. Sigtet er at foretage den nødvendige tilpasning af kontrolbesøgene, som næste udvidelse af EU vil kræve.

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

3. rapport fra Kommissionen om kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter (perioden 1997-1999) (Artikel 18, stk. 5, i Rådets forordning [EF, Euratom] nr. 1150/00 af 22. maj 2000)

1. Indledning

Spørgsmålet om, hvordan Fællesskabets ordning med egne indtægter fungerer, behandles hvert tredje år i en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 18, stk. 5, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/00 [1] af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter [2] (i det følgende benævnt forordning nr. 1150/00) [3].

[1] EFT L 130 af 31.5.2000, s. 1-9.

[2] EFT L 293 af 12.11.1994, s. 9.

[3] Resultaterne af medlemsstaternes kontrol meddeles Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 3, i forordning 1150/00.

Den første rapport vedrørende perioden 1989-1992 blev sendt til budgetmyndigheden den 4.1.1994 [4]; den anden vedrørende perioden 1993-1996 blev fremsendt den 8.12.1997 [5].

[4] Dok. KOM(93) 691 endelig udg. af 4.1.1994.

[5] Dok. KOM(97) 673, af 1.12.1997.

I nærværende rapport forklares og analyseres, hvordan kontrolordningen for de traditionelle egne indtægter har fungeret i perioden januar 1997-december 1999; der redegøres også for, hvordan de forskellige sager er blevet fulgt op indtil den 31. december 1999. Rapporten er opbygget som følger: Oversigt over Kommissionens generelle mål med hensyn til kontrollen af de traditionelle egne indtægter og præsentation af de gældende bestemmelser, de forskel lige kontrolordninger indgår i og derefter en konkret beskrivelse af, hvordan kontrolordningen fungerer på EU-plan.

Der gøres efterfølgende rede for Kommissionens kontrol i perioden 1. Januar 1997-31. december 1999. Der foretages derefter en evaluering af resultaterne af kontrollen og uddrages konklusioner og vurderinger på baggrund af Kommissionens kontrol [6]. Endelig beskrives den finansielle og lovgivningsmæssige opfølgning af denne kontrol samt konse kvenserne heraf set i relation til udviklingen af de forskellige bestemmelser.

[6] Rapporten vedrører specielt den del af kontrollen, der foretages af EU-institutionerne (Kommissionen og Revisionsretten). Til gengæld gøres der i denne rapport ikke rede for medlemsstaternes kontrol; de detaljerede resultater af denne kontrol kan findes i særskilte rapporter.

Rapporten diskuterer også, hvordan opkrævningen af egne indtægter kan forbedres og kommer i den forbindelse også ind på begrebet medlemsstaternes finansielle ansvar og behandler udviklingen af det fælles revisionsinitiativ.

I de tilfælde, hvor man har konstateret alvorlig misligholdelse, har Kommissionen fundet det hensigtsmæssigt at omtale de pågældende sager samt at gøre rede for de foranstaltninger, der allerede er truffet for at rette op på situationen; i visse tilfælde har dette medført en over trædelsesprocedure.

2. Gældende bestemmelser og kontrollens formål

2.1. Gældende bestemmelser

Kontrollen med opkrævningen af Fællesskabernes egne indtægter bygger på tre retsakter.

Rådets afgørelse 94/728/EF, Euratom af 31. oktober 1994 [7] udgør retsgrundlaget for ordningen med Fællesskabernes egne indtægter. Den indeholder blandt andet en definition af, hvilke egne indtægter der er opført på Fællesskabets budget.

[7] EFT L 293 af 12.11.1994, s. 9.

Gennemførelsesbestemmelserne til afgørelse 94/728 blev indført ved forordning nr. 1150/00. Denne forordning stadfæster ordningen med opkrævning af de traditionelle egne indtægter (artikel 2), reglerne for bogføring af disse indtægter i A- eller B-regnskabet (artikel 6, stk. 2) og proceduren for overdragelse til Kommissionen (artikel 10). Den indeholder endvidere bestemmelser om, hvordan Kommissionen skal underrettes om tilfælde af svig og uregel mæssigheder, som medlemsstaterne har opdaget, således at der kan foretages en skærpet opfølgning af opkrævningen i sådanne tilfælde (artikel 6, stk. 4), samt bestemmelser om dispensation fra overdragelse af egne indtægter til Kommissionen (artikel 17, stk. 2) og om kontrol (artikel 18, stk. 2 og 3).

Da det er nødvendigt at styrke proceduren for opkrævning af de egne indtægter og gøre bestemmelserne mere tydelige, drøfter Rådet en ændring af artikel 2 og 17 i forordning nr. 1150/00.

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1026/99 [8] af 10. maj 1999 finder anven delse i forbindelse med de kontrolbesøg, der i henhold til artikel 18 i forordning nr. 1150/00 gennemføres med deltagelse af medlemsstaternes myndigheder [9]. Heri defineres rettigheder og forpligtelser for Kommissionens kontrolinspektører, når de udøver deres beføjelser i forbindelse med gennemførelsen af denne kontrol.

[8] EFT L 126 af 20.5.1999, s. 1-3.

[9] I henhold til artikel 18, stk. 2, i forordning nr. 1150/00.

2.2. Kontrollens formål

Kontrollen med opkrævningen af de traditionelle egne indtægter kan foretages på forskellig måde, nemlig enten som dokumentkontrol eller som kontrol af love og administrative bestemmelser eller som kontrol på stedet. Disse former for kontrol har tre bestemte formål, nemlig

- at fastholde ensartede konkurrencevilkår for de erhvervsdrivende, der importerer varer fra tredjelande. Kun gennem en virkelig kontrol, der udøves af en uvildig overnational instans, og hvis resultater meddeles Europa-Parlamentet og, via Rådet, alle medlems staterne, er det muligt at undgå konkurrencefordrejning. Det er af den grund, Kommis sionen skal sikre sig, at medlemsstaterne gennemfører EU-bestemmelserne korrekt. I øvrigt kan en analyse af medlemsstaternes vanskeligheder med gennemførelsen af bestemmelserne og tilfælde af misligholdelse bevirke, at fællesskabsforskrifterne bliver mere tydelige og gennemskuelige.

- at forbedre situationen med hensyn til opkrævning, således at den finansielle byrde fordeles korrekt mellem medlemsstaterne, dvs. at den bæres af den medlemsstat, der har haft økonomisk udbytte af transaktionen. Eftersom ethvert underskud af traditionelle egne indtægter "automatisk" udlignes af et højere bidrag af egne indtægter fra den fjerde indtægtskilde (BNI), er det reelt medlemsstaternes skatteborgere, der dækker sådanne tab. Da Kommissionens systematiske kontrol af medlemsstaternes opkrævningsordninger medfører finansielle korrektioner, tvinges myndighederne i medlemsstaterne til at tage deres ansvar med hensyn til opkrævning af egne indtægter alvorligt.

- at informere budgetmyndigheden. Kontrollen af medlemsstaternes opkrævnings virksomhed er nødvendig for at give Kommissionen kendskab til situationen i medlems staterne, så den kan vurdere, om disse er tilstrækkeligt effektive og omhyggelige ved opkrævningen af EU's egne indtægter. Dette overblik gør det muligt for Kommissionen at orientere budgetmyndigheden om udnyttelsen af budgettets indtægter.

3. Kontrolordningen i praksis på EU-plan

Kommissionen fører på flere forskellige måder kontrol med ordningen for den opkrævning af de traditionelle egne indtægter, som varetages af medlemsstaterne: Bortset fra den kontrol, der foretages af Generaldirektoratet for Budget i dettes egenskab af anvisningsberettiget for indtægterne, medfører ordningen kontrol, som indgår i den generelle forvaltning af EU's fordringer. Kommissionen har i øvrigt pligt til dels at besvare de bemærkninger, Revisionsretten tilstiller den i forbindelse med den kontrol, Revisionsretten foretager i henhold til traktatens artikel 248, og som udmøntes i dens årsberetning, i særberetninger og i revisionsskrivelser, samt at foretage en opfølgning heraf, dels at besvare og foretage en opfølgning af Europa-Parlamentets anmodninger under proceduren for decharge for budgettets gennemførelse.

Opkrævningen af de egne indtægter er uddelegeret til medlemsstaterne. De påtager sig det konkrete ansvar for ordningens gennemførelse, og de kan som opkrævningsomkostninger tilbageholde 10% af alle fastlagte egne indtægter. Kommissionen sørger for, at medlems staterne anvender EU-reglerne korrekt og rapporterer til budgetmyndigheden. Denne komplementaritet mellem medlemsstaternes og Kommissionens opgaver er fastsat i den nugældende lovgivning.

Medlemsstaterne har en udtrykkelig forpligtelse til selv at foretage kontrol [10] og rapportere til Kommissionen. Denne kontrol, der foretages på nationalt plan, fritager imidlertid ikke Kommissionen fra pligten til at udøve sine beføjelser på området. Gennem Kommissionens egen kontrol sikrer den sig således, at medlemsstaterne alle overholder deres EU-forpligtelser i samme omfang. Kontrollen har således til formål at sikre sig, at de egne indtægter, medlemsstaterne overdrager Kommissionen, rent faktisk svarer til de beløb, de i henhold til bestemmelserne har pligt til at betale. Med henblik herpå følges EU's indtægter fra det øjeblik, de opstår, over fastlæggelsen, bogføringen og overdragelsen og indtil de opføres i Kommis sionens regnskab.

[10] Artikel 18, stk. 1, i forordning nr. 1150/00.

For at nå dette mål udøver Kommissionen [11] tre typer kontrol, nemlig kontrol af love og bestemmelser, dokumentkontrol og kontrol på stedet i medlemsstaterne. Skematisk kan kontrolordningen for Fællesskabernes traditionelle egne indtægter, som den er fastsat på EU-plan og gennemføres af Kommissionen, skitseres som følger:

[11] Den kontrol, der udføres af Kommissionen, specielt af GD for Budgettet, er kun en del af den kontrol, EU-institutionerne gennemfører. Revisionsretten har nemlig beføjelser på området (traktatens artikel 248), og Europa-Parlamentet har også mulighed for at udøve kontrolbeføjelser (traktatens artikel 276).

>TABELPOSITION>

3.1. Kontrol af love og administrative bestemmelser

Denne type kontrol består i en gennemgang af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser på det regnskabsmæssige område og toldområdet. Der foretages bl.a. kontrol som forberedelse af kontrolbesøg eller som opfølgning af disse. Gennemgangen af de rapporter, medlemsstaterne udarbejder i henhold til artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 1150/00 (uinddrivelige fordringer), kan give anledning til en sådan kontrol. Hvis de nationale bestem melser ikke er i overensstemmelse med EU-bestemmelserne, foreslår Kommissionen de nødvendige ændringer. Man kan således generelt nå frem til tilfredsstillende løsninger uden at skulle gøre brug af overtrædelsesprocedurer.

3.2. Dokumentkontrol

Den dokumentkontrol, Kommissionen foretager, består i at analysere dels regnskabs opgørelser og -rapporter, dels årsrapporter om medlemsstaternes kontrol.

I henhold til artikel 6, stk. 3, litra a), i forordning nr. 1150/00 skal medlemsstaterne føre et regnskab, det såkaldte A-regnskab over de egne indtægter. Afgifter, der er fastlagt og opkrævet [12] i henhold til artikel 2 i forordning nr. 1150/00, opføres i dette regnskab, og medlemsstaterne sender Kommissionen en månedlig opgørelse [13]. Kommissionen kan om nødvendigt foretage korrektioner ved at berigtige opgørelserne. Disse korrektioner kan medføre opkrævning af morarenter hos medlemsstaterne.

[12] Det vil sige de skyldige afgifter, som først er blevet opført i regnskabet og meddelt debitor.

[13] Månedsopgørelsen til A-regnskabet skal indsendes til Kommissionen senest den første arbejdsdag efter den 19. i den anden måned efter den måned, hvori afgiften blev fastlagt.

I henhold til artikel 6, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1150/00 skal de beløb, der er fastlagt, men ikke opført i A-regnskabet, fordi de endnu ikke er indgået, og der ikke er stillet nogen sikkerhed, opføres i et særligt regnskab, det såkaldte særskilte regnskab eller B-regnskabet. I dette regnskab kan også opføres fastlagte beløb, som anfægtes af de erhvervsdrivende, selv om der er stillet sikkerhed. Alle de beløb, der opføres i dette regnskab, opføres derefter i en opgørelse til B-regnskabet, som medlemsstaterne hvert kvartal indsender til Kommissionen [14].

[14] Kvartalsopgørelsen til B-regnskabet skal indsendes til Kommissionen senest den første arbejdsdag efter den 19. i den anden måned efter det kvartal, hvori afgiften blev fastlagt.

Kommissionen sikrer sig, at hver enkelt kvartalsopgørelse stemmer overens med den foregå ende kvartalsopgørelse ved at se på størrelsen af de afgifter, der er fastlagt, samt på berigti gelser, annullationer og opkrævede beløb i det kvartal, som opgørelsen vedrører. I tilfælde af afvigelser optages der kontakt med den pågældende medlemsstat for at fastslå oprindelsen hertil.

I øvrigt giver medlemsstaterne i henhold til artikel 17, stk. 2, Kommissionen meddelelse om de tilfælde, hvor beløbene ikke kan inddrives, dvs. fordringer, som af grunde, der ikke kan tilskrives medlemsstaterne, ikke har kunnet opkræves. Kommissionen har en frist på seks måneder til at fremsætte sine bemærkninger hertil. Artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 1150/00 indeholder den eneste undtagelse til reglen om, at enhver fordring, der er fastlagt (i henhold til artikel 2 i samme forordning), skal overdrages Kommissionen. I henhold til denne bestemmelse skal der foretages en undersøgelse af medlemsstatens omhu med hensyn til bogføring og opkrævning af fordringer. Ud over en gennemgang af EU-bestemmelserne ser Kommissionen også på, hvordan de nationale love og administrative bestemmelser om (tvangs-)opkrævning er gennemført. Hvis bestemmelserne er overholdt, bevilger Kommis sionen medlemsstaten dispensation fra pligten til at overdrage fordringerne.

Hvis Kommissionen finder, at en medlemsstat ikke har udvist den nødvendige omhu for at beskytte Fællesskabets finansielle interesser, drages den pågældende medlemsstat til ansvar økonomisk i henhold til artikel 8 i afgørelsen om egne indtægter (94/728/EF, Euratom) samt artikel 2 og artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 1150/00; medlemsstaten opfordres til inden for den fastsatte frist at overdrage Kommissionen et beløb svarende til de ikke-opkrævede fordringer. Der kan opkræves morarenter i tilfælde af, at denne frist overskrides.

Før den 1. april hvert år indsender medlemsstaterne i henhold til artikel 7 i forordning nr. 1150/00 et sammenfattende regnskab til Kommissionen over alle de fordringer, der er fastlagt og opkrævet i løbet af det foregående år. Dette årsregnskab er vedlagt en beretning om opkrævningen af de egne indtægter. Oplysningerne i disse meddelelser vurderes af Kommissionen ved at sammenholde dem med de andre informationskilder på regnskabs området, den råder over.

I henhold til artikel 17, stk. 3, i forordning nr. 1150/00 skal medlemsstaterne i en årsrapport meddele Kommissionen resultaterne af deres egen kontrol. Denne rapport indeholder samlede oplysninger og principielle spørgsmål om de vigtigste problemer, der er blevet rejst ved anvendelsen af forordning nr. 1150/00, specielt i forbindelse med tvister. Kommissionen skal for hvert regnskabsår udarbejde en samlet rapport, hvoraf der kan uddrages to typer oplysninger: for det første skal den give et indtryk af medlemsstaternes egentlige kontrol arbejde, for det andet skal den vurdere resultaterne med hensyn til bekæmpelse af svig og uregelmæssigheder [15].

[15] Kommissionen har således udarbejdet følgende rapporter:

Kommissionen overvåger også medlemsstaternes opkrævning af de traditionelle egne indtægter på grundlag af de oplysninger, disse sender den via Ownres-programmet. Disse oplysninger vedrører blandt andet de tilfælde af svig og uregelmæssigheder, der gives meddelelse om i henhold til artikel 6, stk. 5, i forordning nr. 1150/00. Alle de oplysninger, der fremsendes via Ownres-programmet, analyseres også af Det Europæiske Kontor for Bekæm pelse af Svig (OLAF).

I betragtning af det meget store antal meddelelser til Kommissionen om tilfælde af svig og uregelmæssigheder vedrørende afgiftsbeløb på over 10 000 EUR (i det følgende benævnt henholdsvis "meddelelsesblade om svig" og "meddelelsesblade som led i den gensidige bistand") har Kommissionen indført to metoder til behandling af disse oplysninger, nemlig for det første en statistisk analyse af meddelelsesbladene om svig og for det andet en grundig gennemgang af visse specielt vanskelige sager, der er indgivet meddelelse om som led i den gensidige bistand.

Den første procedure, den såkaldte stikprøve A, har til formål at præsentere de generelle aspekter af situationen med hensyn til opkrævning. En første rapport af denne type blev tilstillet budgetmyndigheden i 1995 (Rapport A94 af 6.9.1995). Den anden rapport forventes at foreligge i løbet af år 2000.

Den anden procedure, den såkaldte stikprøve B, har til formål at følge opkrævningstransak tionerne for et vist antal repræsentative sager indtil den endelige afslutning af proceduren. Der er udarbejdet to rapporter af denne type, nemlig B94 og B98, og en tredje (B2000) er under forberedelse. Den første rapport, B94, omhandler seks tilfælde vedrørende afgiftsbeløb på i alt ca. 124 mio. EUR, og den anden, B98, ni tilfælde vedrørende afgifter på i alt ca. 136 mio. EUR [16].

[16] Rapporter fra Kommissionen om inddrivelse af traditionelle egne indtægter hidrørende fra tilfælde af svig og uregelmæssigheder (stikprøve A94, KOM(95) 398 endelig udg. af 6.9.1995, stikprøve B94, KOM(97) 259 endelig udg. af 9.6.1997 og stikprøve B98, KOM(1999) 160 endelig udg. af 21.4.1999).

Hvis man sammenholder B94- og B98-rapporterne, kan der konstateres et væsentligt frem skridt med hensyn til opkrævningen i medlemsstaterne. Den faktiske opkrævningssats er nemlig steget fra 2% i B94-rapporten til 12% i B98-rapporten. I øvrigt er forældelses procenten faldet kraftigt, fra 12% til 4%. De medlemsstater, hvis manglende omhu har betydet, at det ikke har været muligt at opkræve de udestående egne indtægter, er blevet holdt økonomisk ansvarlige for den skade, der derved er forvoldt EU's budget.

3.3. Kontrol på stedet i medlemsstaterne

Kontrollen af love og administrative bestemmelser og dokumentkontrollen er vigtige instru menter i kontrolarbejdet. Men en effektiv kontrolordning indeholder også kontrol "på stedet". Det er nemlig en anledning for Kommissionen til - alt efter den enkelte medlemsstat - at kontrollere og skærpe gennemførelsen af EU-bestemmelserne om traditionelle egne indtægter og kontrollere, om konklusionerne fra de andre former for kontrol er rigtige.

Strategien for kontrollen på stedet går ud på at sikre sig, at medlemsstaterne rent faktisk gennemfører bestemmelser, der følger EU-bestemmelserne for at garantere, at de kommer cielle transaktioner forløber korrekt. For at forbedre kontrollen har Kommissionen udviklet nye retningslinjer, dels detaljerede spørgeskemaer, der tilstilles medlemsstaterne før hvert enkelt kontrolbesøg, dels kontrolvejledninger, der alene er beregnet til Kommissionens inspektører. Dette aspekt behandles under punkt 4.4.3. I øvrigt skal medlemsstaterne under kontrolbesøgene give Kommissionens inspektører fri adgang til al form for dokumentation.

Der findes to typer kontrol på stedet, der begge gennemføres i snævert samarbejde med de nationale myndigheder: kontrol med deltagelse af Kommissionen, der finder sted i samar bejde med medlemsstaten, og selvstændig kontrol, der foretages på Kommissionens initiativ, og begge former for kontrol gennemføres i henhold til bestemmelserne i forordning nr. 1150/00 og nr. 1026/99. I de medlemsstater, der har de største egne indtægter, foretages begge typer kontrol hvert år.

4. Kommissionens kontrol i 1997-1999

4.1. Procedurer for kontrollen på stedet

Kommissionen gennemfører sin kontrol på grundlag af et årsprogram, der udarbejdes af Generaldirektoratet for Budgettet, og medlemsstaterne underrettes om, hvilke emner der bliver genstand for kontrollen med deltagelse af Kommissionen. Andre af Kommissionens tjenestegrene kan deltage i gennemførelsen af dette program alt efter de valgte emner. Kontrollen på stedet udgør mere end 35% af arbejdet i det kontor, der står for kontrollen af opkrævningen af de traditionelle egne indtægter. Kontrollen gennemføres i snævert samar bejde med de relevante nationale myndigheder og efter en fremgangsmåde, der garanterer åbenhed og spredning af oplysningerne. På baggrund af hvert enkelt kontrolbesøg udarbejdes der en rapport om kontrollens gennemførelse og de eventuelle uregelmæssigheder, der registreres under kontrollen. Medlemsstaten har tre måneder til at fremsætte sine bemærk ninger. Kommissionen sikrer opfølgningen af de omtvistede spørgsmål, indtil sagen er helt afsluttet.

4.2. Kontrollens forløb

I perioden 1997-1999 aflagde Kommissionen i alt 70 kontrolbesøg fordelt på 45 besøg med deltagelse af Kommissionen og 25 tilfælde af selvstændig kontrol. Tabellerne i bilag 1 og 2 til nærværende rapport giver nærmere oplysninger år for år om kontroltyper og -emner (told procedurer og regnskabsprocedurer) samt de berørte medlemsstater.

4.3. De vigtigste resultater af kontrollen

Hvert år behandles der mere end 100 millioner toldangivelser i Den Europæiske Union. Resultatet af kontrollen i perioden 1997-1999 er positivt til trods for de uregelmæssigheder af svingende betydning, der har kunnet konstateres. Ved en gennemgang af de nationale myndigheders gennemførelse af EU's toldbestemmelser og finansielle bestemmelser blev der konstateret 246 uregelmæssigheder, heraf 185 af regnskabsmæssig art. Nedenstående skema viser fordelingen af disse formodede uregelmæssigheder, der blev opsporet under kontrollen:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

4.3.1. Bemærkninger vedrørende forvaltningen af toldprocedurerne

- Kommissionen har iværksat en kontrol på området toldpræferenceordninger. Forud for denne kontrol, der blev gennemført i forbindelse med Kommissionens meddelelse vedrø rende forvaltningen af præferenceordningerne [17], havde den sendt medlemsstaterne et detaljeret spørgeskema om emnet. Resultaterne af denne kontrol danner i øvrigt grundlag for en tematisk rapport (kan bestilles [18]).

[17] KOM(97) 402 af 23.7.1997.

[18] Dokumentet kan bestilles hos GD Budget (tlf.: (02) 296 24 65).

Kontrollen har bekræftet, at der fortsat er vanskeligheder med hensyn til anvendelsen af toldpræferenceordningerne; Kommissionen har som led i den i ovennævnte afsnit omhandlede meddelelse om forvaltningen af toldpræferenceordningerne iværksat et program, der tager sigte på at opnå en mere effektiv forvaltning af denne ordning, der stadig er af interesse ud fra et handelspolitisk synspunkt. De uregelmæssigheder, der er konstateret, understreger faktisk de vanskeligheder med hensyn til gennemførelsen af bestemmelserne, som medlemsstaterne støder på i forbindelse med efterfølgende kontrol af varers oprindelse og konsekvenserne heraf for opkrævningen af de egne indtægter.

Kommissionen har anmodet medlemsstaterne om at sikre en bedre spredning til de lokale myndigheder af nationale instrukser og oplysninger fra Kommissionen samt en målrettet opfølgning af de udestående sager og snarest muligt overdrage Kommissionen de relevante afgiftsbeløb samt eventuelle morarenter.

- På området ekstern fællesskabsforsendelse og TIR-ordningen er der blevet foretaget kontrol i alle medlemsstaterne. De konstaterede uregelmæssigheder - først og fremmest forsinket afslutning af forsendelsestransaktioner og utilstrækkelige dokumentkontrol ordninger - har især givet sig udslag i forsinket opkrævning.

De medlemsstater, der specielt nævnes i punktuelle anmærkninger, er blevet opfordret til at sørge for en nøje overholdelse af toldkodeksens [19] gennemførelsesbestemmelser for forsen delse, og med hensyn til spørgsmålet om samlet garanti at træffe alle nødvendige foran staltninger til sikring af en maksimal dækning af de afgifter, der skyldes som egne indtægter.

[19] Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 2913/92 af 12.10.1992, EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1-50.

I øvrigt har Kommissionen indledt to overtrædelsesprocedurer mod Tyskland og Neder landene. Efter Kommissionens opfattelse havde de tyske myndigheder nemlig ikke udvist den nødvendige omhu og iværksat en opkrævningsprocedure for 509 TIR-carneter, der repræsenterer et garanteret beløb i egne indtægter på 10,22 mio. EUR, som der ikke var stillet sikkerhed for. Nederlandene havde for sin del nægtet at betale morarenter på 2,42 mio. EUR som følge af forsinket fastlæggelse af egne indtægter for ikke-færdigbehandlede dokumenter vedrørende ekstern fællesskabsforsendelse. Det kan ikke udelukkes, at der også iværksættes overtrædelsesprocedurer mod andre medlemsstater.

- Kommissionens kontrolinspektører har i øvrigt konstateret svigt med hensyn til opfølg ningen af ufuldstændige angivelser, specielt ved edb-behandlede procedurer. Kommissionen har erindret disse medlemsstater om en række forpligtelser, de nationale myndigheder skal opfylde: de skal kontrollere, at virksomhederne overholder fællesskabsreglerne for international handel, kræve sikkerhedsstillelse og overdrage de traditionelle egne indtægter inden for de fastsatte frister.

- Proceduren for godtgørelse/fritagelse og efterfølgende bogføring af toldskylden blev kontrolleret i alle medlemsstaterne i løbet af 1999. De hyppigste uregelmæssigheder vedrørte uberettiget godtgørelse, manglende retsgrundlag for godtgørelsesproceduren og manglende opbevaring af dokumentation for godtgørelsen.

4.3.2. Bemærkninger vedrørende forvaltningen af regnskabsprocedurerne

- Procedurerne for opkrævning af fordringer blev systematisk kontrolleret i alle medlems staterne i den pågældende periode. Man fandt flere tilfælde, hvor de egne indtægter ikke var blevet fastlagt eller var blevet fastlagt meget sent, eller hvor man havde glemt at opkræve og overdrage beløb. Denne type misligholdelser, der oftest skyldes svigt med hensyn til opfølgningen af sager, er blevet afsløret i flere medlemsstater. Disse forsøm melser medførte krav om korrektioner og betaling af morarenter. Medlemsstaterne er blevet opfordret til igen at gennemgå deres procedurer, særlig deres efteropkrævnings procedurer, i alle de tilfælde, hvor de kan medføre væsentlige forsinkelser mellem fastlæg gelses- og overdragelsestidspunktet.

- Føringen af det særskilte regnskab er fra Kommissionens side genstand for systematisk og punktuel kontrol - 34 kontrolbesøg i referenceperioden. Dette område følges også med stor opmærksomhed af Revisionsretten.

I de fleste medlemsstater føres B-regnskabet på lokalt plan, og tusindvis af betalinger behandles således i den daglige forvaltning. Dette betyder, at centraliseringen på nationalt plan uund gåeligt medfører punktuelle fejl, som Revisionsretten også allerede har påpeget. Dette påvirker overdragelsen af de traditionelle egne indtægter. For Kommissionen giver kontrollen af B-regnskabet mulighed for at kontrollere, om posterne er berettigede både på indtægtssiden, bl.a. opførelsen af beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed, og på udgifts siden, specielt for at sikre sig, at annulleringerne ikke dækker over tilfælde af uinddrivelige beløb.

- Endelig har forvaltningen af ordningen for kumulativ tilbagebetaling inden for ris sektoren i 1999 givet anledning til fem kontrolbesøg i henholdsvis Frankrig, Tyskland, Nederlandene, Det Forenede Kongerige og Belgien. Ordningen for kumulativ tilbage betaling inden for rissektoren blev forsøgsvis indført fra midten af 1997 til slutningen af juni 1998 (og forlænget indtil 31. december 1998) som følge af en forpligtelse, Kommis sionen havde indgået inden for rammerne af GATT. Ordningen, der alene vedrører afskallet ris, har til formål at tilpasse de afgifter, der skal betales for de enkelte partier, efter de priser, der rent faktisk betales ved indførsel i EU. Det er en anden fremgangsmåde end den klassiske, hvor man beregner faste afgifter på grundlag af en referencepris (en gennemsnitspris på verdensmarkedet). De importører, der har indført ordningen, får tilbagebetalt forskellen mellem den angivne pris og referenceprisen i form af kumulativ tilbagebetaling over et tidsrum på seks måneder.

Den samlede kontrol af, hvordan de nationale myndigheder gennemfører ordningen for kumulativ tilbagebetaling, har givet et mere nøjagtigt indtryk af situationen. Bortset fra de finansielle korrektioner, der i givet fald følger af Kommissionens vurdering af situationen, vil den være til nytte i fremtidige forhandlinger med Verdenshandelsorganisationen. I øvrigt tjener den umiddelbart som test på, hvordan de nationale myndigheder er i stand til at anvende en kompleks ordning og hurtigt indføre pålidelige og operationelle procedurer. Den viser også Kommissionens evne til at træffe de nødvendige kontrolforanstaltninger for at afbøde eventuelle uregelmæssigheder. For fire medlemsstater blev der i kontrolrapporten påvist en række hovedsagelig formelle fejl med hensyn til gennemførelsen af en ordning, der i mere end én henseende var i strid med almindelig toldpraksis. Efter at OLAF har foretaget yderligere undersøgelser, behandles dette emne stadig for en femte medlemsstats vedkommende.

4.3.3. Andre procedurer

- Der blev konstateret tilfælde af manglende meddelelse til Kommissionen af meddelelses blade om svig i strid med artikel 6, stk. 5, i forordning nr. 1150/00. Disse uregelmæssig heder gav anledning til punktuelle bemærkninger, herunder også med hensyn til fortolk ning af bestemmelserne. I øvrigt konstaterede Kommissionens kontrolinspektører i visse medlemsstater en helt utilstrækkelig finansiel opfølgning af disse sager.

I år 2000 vil Kommissionen kontrollere forvaltningen af OWNRES-databasen, hvori der registreres tilfælde af svig og uregelmæssigheder, samt pålideligheden af de meddelelser, der fremsendes via dette program.

- Alt i alt er medlemsstaternes forvaltning af procedurerne for fastlæggelse og betaling af sukkerafgiften tilfredsstillende. Kontrollen inden for denne sektor afslørede en række uregelmæssigheder af ringe finansiel betydning.

4.4. Den lovgivningsmæssige og finansielle opfølgning af Kommissionens kontrol

4.4.1. Den lovgivningsmæssige opfølgning

Når Kommissionens kontrolhold under kontrollen i medlemsstaterne opdager, at de nationale love og bestemmelser ikke er tilpasset EU eller har andre brister, opfordrer de systematisk de pågældende medlemsstater til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at følge EU-bestemmelserne. Sådanne tilpasninger, der foretages både på toldområdet og på det finan sielle område, er en vigtig konsekvens af Kommissionens kontrolarbejde.

De uregelmæssigheder, Kommissionens kontrolinspektører opdager, er også en væsentlig informationskilde med hensyn til hvilke problemer, medlemsstaterne støder på ved anven delsen af toldbestemmelserne, og hvordan disse har indvirkning på de egne indtægter. Analysen af disse uregelmæssigheder kan føre til en reform af de gældende bestemmelser og gøre EU-bestemmelserne tydeligere.

- På området præferenceordninger er der fortsat et problem i forbindelse med medlems staternes fortolkning af begrebet "berettiget tvivl" med hensyn til anvendelsesområdet for oprindelsescertifikater. I øvrigt hindrer mangelen på generelle EU-bestemmelser på området for alle præferencearrangementer og -ordninger en ensartet anvendelse i medlems staterne af bestemmelserne om ophævelse af toldlempelser for lande, der er berettiget hertil i tilfælde af overskridelse af svarfristerne eller utilstrækkeligt svar. Dette begreb er af stor betydning for forsvaret af Fællesskabets finansielle interesser.

I øvrigt blev resultaterne af det spørgeskema, der blev rettet til medlemsstaterne før kontrollen på området, samlet og analyseret i en tematisk rapport, der blev indgivet til de kompetente tjenestegrene i Kommissionen og forelagt alle medlemsstaterne på mødet i Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter den 10. december 1999.

Endelig skal det nævnes, at Kommissionen er ved at udarbejde et udkast til meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om begrebet berettiget tvivl; i henhold til dette forslag skal der gøres mere systematisk brug af en tidlig advarselsordning for importører, når der er konstateret berettiget tvivl med hensyn til en vares oprindelse. Gennemførelsen af denne ordning, som er en af de faktorer, der som anført i Kommissionens meddelelse (KOM(97) 402 af 23.7.1997) skal bidrage til at forbedre og klargøre reglerne for forvalt ning af præferenceordningerne, tager sigte på at sikre, at de erhvervsdrivende ikke med urette påberåber sig god tro. Dette begreb er i øvrigt også genstand for reformforslag, der i øjeblikket er til behandling.

- Med hensyn til forsendelse har Kommissionen efter den endelige rapport og henstillin gerne fra Europa-Parlamentets undersøgelsesudvalg udarbejdet en handlingsplan for forsendelse i Europa [20].

[20] Dok. PE 220.895/def. af 20.2.1997 og dok. KOM (97) 188 endelig udg. af 30.4.1997.

Med hensyn til datamatiseringen af ordningen trådte to tekster med retsgrundlaget for den ny ordning i kraft den 31.3.1999: Kommissionens forordning (EF) nr. 502/1999 [21] af 12.2.1999 om ændring af visse gennemførelsesbestemmelser til toldkodeksen, og afgørelse 1/1999 fra Den Blandede Kommissionen EF-EFTA - Fælles Forsendelse, om ændring af bilag I, II og III til konventionen af 20. maj 1987. Den praktiske gennemførelse er i gang. På det lovgivningsmæssige område har Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 955/1999 [22] af 13. april 1999 bragt visse ændringer til toldkodeksens bestemmelser om ekstern forsendelse. De relevante gennemførelsesbestemmelser er endnu ikke godkendt. Dette gælder også de ændringer, der skal foretages i den fælles forsendelsesprocedure.

[21] EFT L 65 af 12.3.1999, s. 1-49.

[22] EFT L 119 af 7.5.1996, s. 1-5.

Denne reform tager sigte på at opnå en balance mellem at lette samhandelen under forsen delsesprocedurerne og at bibeholde en kontrol på et tilstrækkeligt niveau og af tilstrækkelig kvalitet i alle de 22 lande, der er omfattet af proceduren for fællesskabsforsendelse og fælles forsendelse. Denne balance bygger på administrative formaliteter og kontrol metoder, der er tilpasset risiciene alt efter hvilke forsendelsestransaktioner, der er tale om, således at der opnås en mere effektiv forvaltning hos toldmyndighederne, indrømmelse af lempelser for de erhvervsdrivende, der har bevist deres pålidelighed samt specifikke foran staltninger vedrørende varer, der har vist sig at være følsomme over for svig. Ved fortsat at fastholde muligheden for den hovedforpligtede for at bevise, at transaktionen er afsluttet, eller i givet fald hvor toldskylden opstod, skulle denne reform også gøre det lettere at afgøre hvilken toldmyndighed, der har ansvar for opkrævningen af de egne indtægter og dermed forbedre bogføringen af toldskylden i tilfælde af svig.

Operationelt er der blevet iværksat samordnede foranstaltninger i henhold til handlings planen. Bl.a. er der indført et net af forsendelseskoordinatorer i de 22 lande, der er omfattet af proceduren for fællesskabsforsendelse og fælles forsendelse med det formål at styrke det administrative samarbejde og udarbejdelsen af nationale planer og rapporter om forvalt ning og kontrol af forsendelsestransaktionerne. Målet er at sikre en korrekt anvendelse og en effektiv kontrol af bestemmelserne, hvilket er den eneste måde, hvorpå man kan fore bygge og bekæmpe svig, samt udarbejdelsen af en praktisk vejledning.

4.4.2. Den finansielle opfølgning

De supplerende beløb (hovedstolsbeløb), der blev indbetalt til Kommissionen i reference perioden (1997-1999) efter bemærkningerne i rapporterne om Kommissionens egen kontrol og kontrollen med deltagelse af Kommissionen, andrager 3 035 347 EUR, hvoraf 55 233,05 EUR (= 1,81%) blev betalt efter Revisionsrettens kontrol. Herudover blev der i henhold til artikel 11 i forordning nr. 1150/00 opkrævet morarenter for forsinket overdragelse af egne indtægter, som blev fastlagt under Kommissionens kontrolbesøg. For perioden 1997-1999 andrager medlems staternes samlede indbetaling af morarenter 6 971 898 EUR, og 4 202 739,07 EUR (= 60,28%) af dette beløb er et resultat af Revisionsrettens indsats.

Medlemsstaternes dårlige resultater med hensyn til føringen af de særskilte regnskaber og gennemførelsen af regnskabsprocedurerne har fået Kommissionen til systematisk at fortsætte sit kontrolarbejde på disse områder, specielt den regnskabsmæssige behandling af ulovligt unddragne beløb og uregelmæssigheder.

Efter at edb-programmet Ownres i 1997 blev indført i alle medlemsstaterne, har Kommis sionen modtaget mere end 10 000 rapporter om svig og uregelmæssigheder til et beløb på i alt over 10 000 EUR, som medlemsstaterne har afsløret (se bilag 4). Dette program giver også medlemsstaterne mulighed for at angive, hvilke foranstaltninger de har truffet med henblik på opkrævning og hvilke beløb, der er opkrævet i afgifter.

Alle disse oplysninger ajourføres løbende i et andet edb-program i Generaldirektoratet for Budgettet, hvor de således indhentede oplysninger analyseres. Ud over en klassisk finansiel analyse kan der på baggrund af disse oplysninger foretages en meget detaljeret risikoanalyse, hvis resultater forelægges medlemsstaterne på møderne i Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter i juli og december hvert år. Der foretages regelmæssigt detaljerede undersøgelser på grundlag af disse oplysninger for så vidt muligt at tilpasse kontrolprogrammet til de medlems stater, hvor kontrollen skal finde sted.

Kommissionen vil gerne sikre sig, at oplysningerne fra medlemsstaterne er både pålidelige og fuldstændige. Den har derfor medtaget OWNRES i sit kontrolprogram for alle medlems staterne for år 2000.

Denne opfølgning foretages i nært samarbejde med Kommissionens øvrige tjenestegrene, idet medlemsstaterne i deres opkrævningsarbejde anvender forskellige bestemmelser, som sorterer under forskellige generaldirektorater, bl.a. Kontoret for Bekæmpelse af Svig. Det er i samar bejde med OLAF, at man udvælger de tilfælde, der skal behandles i B-rapporten. Ved at få bedre kendskab til situationen med hensyn til opkrævning kan Kommissionen bedre træffe sådanne foranstaltninger til beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser, som kan afhjælpe medlemsstaternes svagheder.

4.4.3. Den administrative opfølgning

På mellemlang sigt arbejder Kommissionen på at udvikle nye strategier, der på en gang tager sigte på at opnå en bedre tilrettelæggelse af kontrollen og med begrænsede ressourcer, specielt personalemæssigt at fastholde det nuværende effektivitetsniveau. Denne ny metode bygger på

- et detaljeret spørgeskema om det specielle emne, kontrollen skal vedrøre, som så vidt muligt sendes til medlemsstaterne før selve kontrolbesøget. Målet er at sikre sig, at medlemsstaterne gennemfører EU-bestemmelserne på det pågældende område korrekt. På baggrund af dette spørgeskema kan Kommissionens repræsentanter få et generelt indtryk af den praksis, der gør sig gældende i medlemsstaten, eventuelt tilpasse kontrollen, rette deres kontrol mod de mest følsomme punkter og så præcist som muligt fremsætte eventuelle bemærkninger til medlemsstaterne under kontrollen. På baggrund af de nationale myndigheders svar udarbejdes der i øvrigt tematiske rapporter, der også er af værdi for andre af Kommissionens tjenestegrene og for medlemsstaterne (se den tematiske rapport om præferenceordninger)

- en kontrolhåndbog til brug for Kommissionens kontrolinspektører. Denne indeholder de vigtigste retningslinjer, der skal følges forud for og under hvert kontrolbesøg. Denne håndbog er et præcist og detaljeret arbejdsværktøj. De heri opførte kontrolforanstaltninger er de vigtigste aspekter, der skal gennemgås, og de omfatter både toldområdet og regn skaberne. Håndbogens indhold kan naturligvis tilpasses til forholdene under kontrolbesøget (varighed, personale osv.) og til de nationale myndigheder, som kontrolleres (organisation, infrastruktur osv.).

4.5. Medlemsstaternes finansielle ansvar

Parallelt med disse overvejelser med hensyn til arbejdsmetoder med henblik på at finde frem til nye måder at gribe kontrolbesøgene an på fortsætter Kommissionen sine overvejelser om et mere politisk og højst aktuelt spørgsmål: princippet om medlemsstaternes finansielle ansvar. Dens mål er at skabe større ansvarsfølelse hos medlemsstaterne og dermed gøre en ende på en situation, der tilskynder til en dårlig forvaltning af EU's egne indtægter, specielt ved at straffe de medlemsstater, som forvalter disse indtægter mest samvittighedsfuldt.

Princippet om medlemsstaternes finansielle ansvar følger af artikel 8 i Rådets afgørelse 94/728/EF, Euratom. Denne artikel fastlægger princippet om uddelegering til medlems staterne af opkrævningen af de egne indtægter alt efter deres respektive nationale bestem melser, som skal tilpasses for at opfylde Fællesskabets krav. Eftersom medlemsstaterne til gengæld for opkrævningen modtager en kompensation på 10 eller endog 25% af de egne indtægter, der opkræves, mener Kommissionen at kunne kræve af dem, at de varetager denne opgave med størst mulig omhu. Både de traditionelle egne indtægter og de egne indtægter fra moms og den "fjerde indtægtskilde" (BNI) stilles til Kommissionens rådighed, således at den får de nødvendige finansielle midler til at dække de udgifter, som følger af gennemførelsen af de budgetmæssige forpligtelser, der besluttes på EU-plan.

En national myndigheds fejl i forbindelse med forvaltningen af opkrævningsordningen, som medfører en formindskelse af de traditionelle egne indtægter, der stilles til rådighed, betyder rent faktisk, at medlemsstaten gøres finansielt ansvarlig, især fordi den ikke har over holdt artikel 8 i afgørelsen om egne indtægter, men også fordi det ikke har været muligt fuldt ud at sikre gennemførelsen af forordning nr. 1150/00.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Diagrammet viser den nuværende situation: hvordan kompensations mekanismen gennem den fjerde indtægtskilde må benyttes til at løse problemet med, at der er stillet færre egne indtægter til rådighed på grund af medlemsstaternes administrative fejl.

Formålet med systemet bør være, at hver enkelt medlemsstat påtager sig følgerne af sine egne fejl. Den nuværende situation er helt anderledes, eftersom den samlede finansielle byrde for alle medlemsstater skal forblive den samme, og de indtægter, som ikke opkræves som traditionelle egne indtægter, udlignes over BNI-bidrag.

Ovenstående skema viser, at i forhold til en gennemsnitlig fejlprocent på 100 kompenserer de nationale myndigheder, der organisationsmæssigt er effektive - og altså ligger under gennemsnittet - for forsømmelserne hos de mindre omhyggelige myndigheder, hvor niveauet af administrative fejl ligger over gennemsnittet.

Siden 1989 har det været fast praksis, at en medlemsstat er finansielt ansvarlig, når den har forsømt at fastlægge afgifter, og dette har ført til, at toldskylden er blevet forældet i henhold til toldkodeksens artikel 221, stk. 3, og ligeså i forbindelse med anmodninger om afskrivning af toldskyld. Medlemsstaterne har stort set aldrig sat spørgsmålstegn ved retsgrundlaget for dette. Anderledes forholder det sig med hensyn til medlemsstaternes ansvar som følge af administrative fejl, som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget (told kodeksens artikel 220, stk. 2, litra b)). Selv om toldkodeksen fritager debitor fra sit ansvar, kommer den ikke ind på spørgsmålet om medlemsstatens ansvar over for EU for fejl begået af dens myndigheder; dette spørgsmål henhører under EU's finansielle bestemmelser, specielt afgørelsen om egne indtægter og forordning nr. 1150/00.

Efter vedtagelsen af forordning nr. 1150/00, særlig artikel 2, der definerer begrebet fastlæg gelse, er Kommissionen begyndt at overveje, hvordan de budgetmæssige konsekvenser af administrative fejl bedst kan fordeles. Den forelagde således i 1992 Rådet et forslag til ændring af forordning nr. 1552/89, i henhold til hvilket medlemsstaterne ad hoc i regnskaberne skal opføre (egen-fastlæggelse) beløb, som ikke er blevet bogført på grund af deres fejl. Dette forslag stødte dog på modstand fra de medlemsstater, som ønskede at bevare mekanismen med kompensation gennem den "fjerde indtægtskilde".

Efter kraftig kritik fra Revisionsrettens side (årsberetningerne 1994 og 1995) understregede en af de operationelle konklusioner om SEM 2000-initiativets fase III, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i Madrid i december 1995, nødvendigheden af at forbedre den finan sielle forvaltning af de egne indtægter. For at skabe klarhed om behandlingen af administra tive fejl uden dog systematisk at skulle gribe til kontrolforanstaltninger forelagde Kommis sionen i juli 1997 endnu en gang Rådet et forslag om at gøre det obligatorisk for medlemsstaterne at fastlægge og overdrage afgifter på over 2 000 EUR, som ikke havde kunnet bogføres i forhold til debitor på grund af en administrativ fejl. Hvis denne bestemmelse godkendes, vil Kommis sionen bedre kunne målrette sin kontrol og bedre kunne koncentrere sig om systemanalyser end om at opspore isolerede administrative fejl.

Denne ændring, som i øjeblikket er under overvejelse, tager sigte på igen at indføre pligt til "egen-fastlæggelse" af visse administrative fejl. Eftersom bestemmelsen (endnu) ikke er vedtaget, er det Kommissionens opgave med egne midler at fortsætte med at opspore og forfølge sådanne administrative fejl. Medlemsstaterne kan opnå flere fordele, hvis princippet om finansielt ansvar indføres:

- en retfærdig fordeling af den finansielle byrde i henhold til princippet om en sund og effektiv forvaltning (SEM 2000), da et tab af traditionelle egne indtægter som følge af en medlemsstats forsømmelse kompenseres af staten selv og ikke gennem alle medlems staternes nationale budgetter via en forøgelse af den fjerde indtægtskilde. På denne måde skulle medlemsstaternes indsats for at få deres opkrævningsordninger til at fungere opti malt blive belønnet

- følgerne af fejlene bliver synlige, hvilket gør, at man kan vedtage foranstaltninger til at rette op på situationen. Mere gennemskuelige udgifter vil betyde en bedre administrativ forvaltning

- der kommer en god effektivitetsmåler, som gør det muligt at sammenligne effektiviteten med hensyn til opkrævningen både mellem medlemsstaterne indbyrdes og i hvert enkelt land, også på lokalt plan.

Indførelsen af princippet om eget ansvar vil til gengæld medføre visse ulemper for de medlemsstater, som ikke (fuldt ud) opfylder deres forpligtelser, eftersom det vil medføre ekstra omkostninger for dem i sammenligning med ordningen med kompensation via den fjerde indtægtskilde.

I næsten alle tilfælde af forældelse på grund af de nationale myndigheders passivitet, og hvor Kommissionen har besluttet at afvise anmodninger om afskrivning af fordringer som følge af medlemsstaternes manglende omhu, består Kommissionens nuværende praksis i at følge hvert enkelt tilfælde op for sig. Generelt accepterer medlemsstaterne i sidste ende Kommissionens holdning, uden at det er nødvendigt at indlede nogen overtrædelsesprocedure. Med hensyn til de finansielle konsekvenser af visse administrative fejl, som debitor ikke med rimelighed kunne forventes at have opdaget, møder Kommissionen derimod kraftig modstand fra visse medlemsstater. Derfor arbejder den på at udvikle en strategi, der tager sigte på at anvende en overtrædelsesprocedure over for et repræsentativt tilfælde.

Så snart proceduren er indledt over for dette typiske tilfælde, vil Kommissionen for hver tilsvarende sag orientere de berørte medlemsstater om, at opfølg ningen i hvert enkelt tilfælde vil afhænge af Domstolens endelige dom. Medlemsstaterne vil blive opfordret til at indbetale det pågældende beløb (dette tilbagebetales selvfølgelig, hvis Domstolen ikke giver Kommissionen ret) for så vidt muligt at begrænse de morarenter, som ellers ville løbe på.

4.6. Anvendelse af artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 1150/00

Antallet af meddelelser fra medlemsstaterne om afskrivning af fordringer er faldet til 26 tilfælde i 1997-1999 (se bilag 3) mod 32 i den foregående periode. De 26 indberettede tilfælde i perioden 1997-1999 repræsenterer et samlet afgiftsbeløb på 5 064 864 EUR; i de tilfælde, som endnu ikke er afsluttet, har Kommissionen anmodet om yderligere oplysninger eller indledt en detaljeret undersøgelse for at afgøre, om de pågældende medlemsstater udviste tilstrækkelig omhu for at sikre opkrævningen af de pågældende afgifter.

Disse meddelelser stammer fra visse medlemsstater: Belgien (3 indberetninger), Danmark (1), Spanien (1), Frankrig (3), Irland (1), Nederlandene (8) og Det Forenede Kongerige (9). Spørgsmålet er, i hvilket omfang medlemsstaterne anvender artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 1150/00 korrekt.

De indberettede afskrivningers fordeling på medlemsstaterne:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Der er altså et reelt problem, både med hensyn til de nationale myndigheders opkrævning og med hensyn til en ensartet anvendelse af artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 1150/00.

Det samlede resultat ser således ud:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

//

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Kommentarer til diagrammerne:

>TABELPOSITION>

Den praktiske anvendelse af de nuværende bestemmelser om afskrivning er lidet tilfreds stillende, både med hensyn til kvaliteten af de regnskabsoplysninger, der indgives til Kommissionen, og med hensyn til de nationale forældelsesfrister. Visse medlemsstater må således - på grund af nationale forældelsesfrister - af hensyn til EU fortsætte opkrævningen af egne indtægter, selv om dette reelt betyder, at de ikke har nogen chance for at få penge ind. Det er derfor, forslaget til ændring af artikel 17, stk. 2 [23], indfører en klar skelnen mellem de beløb, der ved begrundet afgørelse erklæres uinddrivelige, og de beløb, der erklæres uinddri velige efter udløbet af en frist på fem år.

[23] KOM(97) 343 af 3.7.1997.

Ændringen indebærer, at alle medlemsstaterne får en maksimal frist på fem år til at fjerne de ikke-opkrævede beløb fra B-regnskabet og undersøge, hvorfor de ikke kunne opkræves. Kommissionen har også foreslået at hæve tærsklen for medlemsstaternes indberetning til Kommissionen om afskrivning af visse beløb fra 10 000 til 50 000 EUR.

5. Vurdering af, hvordan kontrolordningen fungerer

5.1. Samlet vurdering: kontrol er fortsat nødvendig

- Når der skal ske ændringer i den praktiske gennemførelse af ordningen for de traditionelle egne indtægter, benytter Kommissionen en række forskellige foranstaltninger: punktuelle korrektioner af de konstaterede uregelmæssigheder, korrektion af nationale procedurer, som strider mod reglerne, og i tilfælde af vedvarende fejlfunktion klargøring af EU-bestemmelserne og forbedring af disse.

Også fremover vil kontrollen være berettiget: den særskilte kontrol, der foretages af den anvisningsberettigede på grundlag af forordning 1150/00, dels vedrørende kontrollen af de egne indtægter (artikel 18), dels analysen af medlemsstaternes oplysninger om, hvordan deres kontrol er organiseret (forordningens artikel 4, stk. 1) og resultaterne af deres kontrol (artikel 17, stk. 3), giver et præcist billede af, hvordan kontrolordningen for de egne indtægter fungerer, og hvordan den gennemføres i medlemsstaterne.

- De mest synlige resultater af kontrollen på stedet er de finansielle korrektioner, der foretages, når bestemmelserne ikke er korrekt anvendt, og morarenter som kompensation for indtægtstab. I øvrigt er denne kontrol det bedste middel til at konstatere, om toldbestem melserne anvendes korrekt og eventuelle problemer i den forbindelse. Kontrolinspektø rernes bemærkninger kan give anledning til forslag om forenkling og omarbejdelse af bestemmelserne.

- En analyse af, i hvilke henseender opkrævningsordningen fungerer dårligt på nationalt plan og medfører meget lave opkrævningsprocenter, viser tydeligt de nationale proce durers uegnethed og forskellene mellem dem samt retsprocedurernes langsommelighed. Så snart Kommissionen får kendskab til et tilfælde af svig eller uregelmæssigheder af væsent ligt omfang, som ikke er blevet indberettet efter reglerne i forordning nr. 1150/00, minder Kommissionen den pågældende medlemsstat om dens forpligtelser med hensyn til beskyt telse af Fællesskabets finansielle interesser. Kommissionen indhenter i sådanne tilfælde også oplysninger hos medlemsstaterne om, hvorvidt eventuelle fordringer er blevet fastlagt og opkrævet, eller hvorfor dette ikke har kunnet lade sig gøre.

5.2. Kontakter med Revisionsretten: større betydning

Kommissionen har regelmæssige kontakter med Revisionsretten. Kommissionen og Revisionsretten informerer hinanden om de kontrolbesøg, de har planlagt; dette sikrer, at der ikke sker nogen overlapning af kontrolbesøg hos samme nationale myndighed. I øvrigt modtager Revisionsretten systematisk kopi af alle kontrolrapporter, der sendes til medlems staterne, samt af disses bemærkninger. På denne måde har Revisionsretten adgang til oplys ninger fra Generaldirektoratet for Budgettet og dettes erfaringer, når den forbereder sine egne kontrolbesøg.

Kommissionen får også kopi af de revisionsskrivelser, Revisionsretten sender de medlems stater, hvor der har fundet kontrolbesøg sted, samt kopi af medlemsstaternes svar. På grundlag af disse dokumenter kan en "task force" inden for afdelingen på grundlag af rapporter udar bejdet af de kontrolinspektører, der har ansvaret for de pågældende medlemsstater, foretage en punktuel opfølgning i form af anmodning om supplerende oplysninger fra medlemsstaterne og eventuelt analyser og kommentarer. Årsrapporterne og særberetningerne samt revisions erklæringerne følges op af "task forcen", som udarbejder forslag til svar på disse og holder uformelle møder. Resultaterne drøftes på et fælles møde.

Under revisionen af Kommissionens virksomhed med hensyn til gennemførelsen af budgettets indkomstside kontrollerer tjenestemænd fra Revisionsretten de berørte tjenestegrenes virk somhed. De har fri adgang til alle nødvendige oplysninger.

En særberetning fra Revisionsretten om sikkerhedsstillelser, som blev offentliggjort i 1999, gav på mødet i Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter i december 1999 anledning til tre meddelelser fra Kommissionen vedrørende henholdsvis sikkerhedsstillelse i forbindelse med appel (toldkodeksens artikel 244), betalingshenstand (toldkodeksens artikel 74 og 192) og samlet sikkerhedsstillelse i forbindelse med ekstern fællesskabsforsendelse (artikel 361 i gennemførelsesbestemmelserne til EF-toldkodeksen). Kommissionen har mindet medlems staterne om de gældende bestemmelser og om de finansielle konsekvenser, hvis disse ikke følges.

Et spørgeskema om gennemførelsen og anvendelsen af toldkodeksens artikel 244 blev sendt til medlemsstaterne for at sikre sig, at deres nationale bestemmelser stemmer overens med EU-bestemmelserne. Eftersom det er meget vigtigt at medtage sikkerhedsstillelserne i regn skaberne, indeholder det kontrolprogram, Generaldirektoratet for Budgettet har udarbejdet for år 2000, blandt sine hovedemner en kontrol af, hvordan medlemsstaterne fører B-regnskabet.

5.3. Det fælles revisionsinitiativ

Inden for rammerne af SEM 2000 har Kommissionen opfordret medlemsstaternes revisions myndigheder til at udveksle erfaringer og oplysninger om effektive metoder med den. Resul taterne af denne form for samarbejde, der blev indledt for godt fem år siden, har fået Kommissionen til at overveje at indføre en ny måde at gennemføre kontrolbesøg med delta gelse af Kommissionen på baseret på det fælles revisionsinitiativ. Sigtet er at foretage den nødvendige tilpasning af kontrolbesøgene med henblik på næste udvidelse af EU.

I 1993 og 1994 mødtes cheferne for toldvæsenets interne revisionsafdeling i Nederlandene, Danmark og Det Forenede Kongerige flere gange for at udveksle deres erfaringer; de kom til den konklusion, at et tættere samarbejde mellem de nationale revisionsmyndigheder på den ene side og disse og Kommissionen på den anden side kunne være særdeles nyttigt i forbindelse med kontrollen af de traditionelle egne indtægter. Revisorerne fra de tre foregangslande, som hurtigt fik følgeskab af portugisiske observatører, udarbejdede og testede et første revisionsmodul, der skulle være referenceramme for evalueringen af medlemsstaternes kontrolbesøg vedrørende traditionelle egne indtægter og for udviklingen af fremtidige operationelle moduler.

Med Kommissionens støtte blev der i 1996 nedsat en revisionsundergruppe under Det Rådgi vende Udvalg for Egne Indtægter og dermed skabt gode forudsætninger for udvikling og udbredelse af det fælles revisionsinitiativ. På et seminar i Danmark i juni 1998 under Kommissionens ledelse deltog delegerede fra tolv medlemsstaters revisionsmyndigheder; dette var en afgørende etape i udviklingen af det fælles revisionsinitiativ, fordi man dér fast lagde grundlaget for en virkelig langsigtet revisionsstrategi. Det gav de medlemsstater, der havde taget aktivt del i den oprindelige udvikling af revisionsmodulerne, lejlighed til at præsentere alle medlemsstaterne for de teknikker, de kan bruge i deres arbejde med gennem førelse, inspektion og revision af deres egne ordninger for kontrol af opkrævningen af egne indtægter; det gav også mulighed for at udveksle forskellige erfaringer og opstille en eksakt tidsplan for det fremtidige arbejde.

Man er allerede nået langt. Revisionsundergruppen har nu elleve aktive medlemmer [24]. Der er blevet udviklet fem revisionsmoduler for henholdsvis overgang til fri omsætning, forsendelse, aktiv forædling, toldoplag og præferenceordninger; man er ved at lægge sidste hånd på et sjette for det særskilte regnskab. Modulerne og de nødvendige data for udviklingen af fremti dige moduler er samlet i en revisionshåndbog. Kommissionen har i øvrigt dækket en del af udgifterne i forbindelse med modulernes udvikling.

[24] Østrig, Belgien, Danmark, Spanien, Finland, Frankrig, Irland, Nederlandene, Portugal, Det Forenede Kongerige og Sverige.

Kommissionen er i øjeblikket ved at overveje, om det fælles revisionsinitiativ kan danne udgangspunkt for den fremtidige udvikling af dens egen revisionsstrategi for den nærmeste fremtid og grundlag for en målretning af medlemsstaternes interne kontrol. Kommissionen overvejer specielt, om det er muligt at uddelegere de fælles kontrolbesøg (kontrolbesøg med deltagelse af Kommissionen) på området traditionelle egne indtægter, der skal foretages på grundlag af disse moduler, til nationale revisionsorganer, der oprettes i medlemsstaterne, på grundlag af brevvekslinger; Kommissionen skulle så vurdere resultaterne og kvaliteten af kontrollen og derefter godkende revisionen eller anmode om yderligere oplysninger. Der vil før udgangen af år 2000 blive foretaget et første forsøg med Nederlandene.

Resultaterne af dette forsøg vil blive vurderet, så man kan afgøre, om denne nye metode giver Kommissionen tilstrækkelige garantier for virkeligt effektive interne kontrolordninger i medlemsstaterne. Hvis erfaringerne viser sig positive, vil Kommissionen kunne fastlægge en strategi for kontrollen fremover sammen med medlemsstaterne.

* *

Bilag 1

Antal og typer kontrolbesøg aflagt i medlemsstaterne i 1997-1999

>TABELPOSITION>

Bilag 2

Emner kontrolleret pr. år og pr. Medlemsstat

>TABELPOSITION>

Bilag 3

Tilfælde, hvor man har anvendt artikel 17, stk. 2, i forordning nr. 1150/00

Meddelelser 1997-1999

>TABELPOSITION>

Bilag 4

OWNRES-Oversigt

>TABELPOSITION>