52001AE0231

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Rådets beslutning om fastlæggelse af en fællesskabsordning for koordinering af civilbeskyttelsesindsatsen i katastrofetilfælde"

(2001/C 139/07)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 24. oktober 2000 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede Soscha zu Eulenburg til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 1. februar 2001.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 379. plenarforsamling den 28. februar-1. marts 2001, mødet den 28. februar, enstemmigt følgende udtalelse.

1. Resumé af Kommissionens forslag

1.1. Kommissionen foreslår en mere effektiv fællesskabsordning for de enkelte civilbeskyttelsesaktioner og supplerer dermed det bestående handlingsprogram inden for civilbeskyttelse.

1.2. Forslaget om en udbygget fællesskabsordning for civilbeskyttelsesindgreb er en reaktion på de indtrængende anmodninger om en forbedret civilbeskyttelse på EU-plan, som den senere tids katastrofer, der har forårsaget alvorlige skader i flere medlemsstater og nabolande, har fremkaldt.

1.3. De foreslåede foranstaltninger, f.eks. tidlig varsling, udpegning af beredskabshold, oprettelse af vurderings- og koordineringshold og fastlæggelse af ensartede regler for fælles indgreb, er ikke medtaget i det ovennævnte handlingsprogram. Både med disse foranstaltninger og med uddannelsesprogrammet med henblik på at forbedre samarbejdet går forslaget om en mere effektiv EU-indsats videre end det igangværende handlingsprogram.

1.4. Resolutionen af 8. juli 1991 om forbedring af medlemsstaternes gensidige bistand i tilfælde af naturkatastrofer og teknologiske katastrofer er grundlaget for Den Europæiske Unions nuværende ordning for indsats i tilfælde af katastrofer.

2. Generelle bemærkninger

2.1. Principiel vurdering

ØSU hilser Kommissionens forslag velkomment. Det betragter indførelsen af en fællesskabsordning for civilbeskyttelsesindgreb i tilfælde af alvorlige ulykker eller overhængende fare for sådanne ulykker, der kan kræve hurtig handling, som et positivt supplement til det allerede vedtagne EU-handlingsprogram for civilbeskyttelse.

2.2. Foreslåede foranstaltninger

2.2.1. Ordningen består af bl.a. forskellige foranstaltninger:

- bestemmelse af de ressourcer, der er til rådighed for en koordineret assistanceindsats i nødsituationer

- udarbejdelse af et uddannelsesprogram

- opstilling af vurderings- og koordineringshold

- oprettelse af et varslingssystem,

som principielt forekommer egnede til at forbedre samarbejdet og koordinationsmulighederne i katastrofetilfælde.

2.2.2. Der vil imidlertid uundgåeligt opstå vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen på grund af de til dels meget forskellige udgangssituationer i medlemsstaterne. I de særlige bemærkninger til de enkelte artikler og til bilaget (punkt 3) gøres der detaljeret rede herfor.

2.2.3. Kommissionen bør også kraftigt støtte udviklingen af beredskabsordninger i ansøgerlandene.

2.2.4. ØSU deler Kommissionens opfattelse, at den udbyggede civilbeskyttelsesordning ligeledes vil kunne bidrage til Unionens overordnede ikke militære indsats i krisetilfælde i tredjelande i henhold til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik.

3. Særlige bemærkninger

3.1. Underretning (artikel 2)

Den gensidige og vidtrækkende underretning om alvorlige ulykker og katastrofer mellem medlemsstaterne indbyrdes og over for Kommissionen vurderes positivt. Der må ganske vist på forhånd fastlægges entydigt forpligtende kommunikationsveje, således at unødige omkostninger kan undgås, og der kan sikres en effektiv arbejdsform.

3.2. Kapacitet (artikel 3)

3.2.1. Formuleringen "... indsatshold, der står til rådighed, eller som kan indsættes i udlandet med meget kort varsel ..." er meget generel. For at forbedre informationsværdien og lette meddelelsesproceduren henstiller ØSU, at der udvikles "strukturer" inden for rammerne af det forvaltningsudvalg, der er omhandlet i artikel 8. "Strukturerede" oplysninger - f.eks. om holdets størrelse og formålet med hjælpen - åbner mulighed for at sammenligne og dermed også at vurdere ydeevnen.

3.2.2. Eksisterende og internationale informationer og databanker - især NGO'ernes - bør så vidt muligt udnyttes og integreres i informationssystemet på egnet måde. Medlemsstaterne opfordres til gennem deres eget bidrag at øge værdien af oplysningerne.

3.3. Koordinering af indsatsen (artikel 4)

3.3.1. Når der er tale om udvikling af et uddannelsesprogram, efterlyses automatisk en nøjagtig målsætning. Uddannelsesmålsætningen bør formuleres så konkret som muligt og kunne realiseres sammen med medlemsstaterne.

3.3.2. Udviklingen af et program til vurdering af erfaringerne og udbredelsen af kundskaberne vurderes positivt.

3.4. Anmodning om assistance (artikel 5)

3.4.1. ØSU gør opmærksom på, at de beskrevne muligheder for anmodning om assistance - om nødvendigt - supplerer de bestående bilaterale aftaler mellem medlemsstaterne og kompletterer henholdsvis den "grænseoverskridende civilbeskyttelse" og støtten inden for rammerne af støtten mellem nabolande. En henvisning til sådanne eksisterende initiativer ville være nyttig.

3.4.2. Formuleringen i artikel 5, stk. 1: "Når der opstår en nødsituation i Fællesskabet, ..." bør suppleres med "eller når en medlemsstat trues af en katastrofe udefra ...".

3.5. Deltagelse af tredjelande (artikel 6)

Inddragelsen af ansøgerlandene i Central- og Østeuropa samt Cypern, Malta og Tyrkiet anses for meget positiv.

3.6. Enkeltheder om bilaget - De grundlæggende principper for assistanceindsats i Fællesskabet

3.6.1. Kravet om, at indsatshold skal være forsyningsmæssigt uafhængige og selvtilstrækkelige in situ i mindst 48 timer, forekommer vanskeligt at efterkomme, men bør dog tilstræbes. Da indsatsholdene under alle omstændigheder skal integreres i de bestående indsatsstrukturer, forekommer et krav om logistisk uafhængighed i de første 24 timer tilstrækkeligt.

3.6.2. Punkt 3 i de grundlæggende principper: Det forekommer hensigtsmæssigt, at den medlemsstat, der anmoder om assistance, har ledelsen. Men de opgaver, som indsatsholdet skal udføre, skal altid afgrænses, således at misforståelser forebygges.

3.6.3. Punkt 5 i de grundlæggende principper: Kravet om, at den medlemsstat, der anmoder om assistance, skal sætte alle nødvendige hjælpemidler ind, herunder kommunikationsmidler, kan volde vanskeligheder i praksis. Samarbejdet afstemmes inden indsatsen, og kommunikationsproblemer må elimineres på forhånd.

3.6.4. Punkt 6 og 7 i de grundlæggende principper: Støtte og administrativ forenkling hilses velkommen.

Bruxelles, den 28. februar 2001.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg