52000DC0782

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET - DEN HALVÅRLIGE AJOURFØRING AF RESULTATTAVLEN VEDRØRENDE FREMSKRIDT HEN IMOD OPRETTELSEN AF ET OMRÅDE MED "FRIHED, SIKKERHED OG RETFÆRDIGHED" I EU (ANDEN HALVDEL AF 2000)

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning

2. Fælles asyl- og indvandringspolitik

2.1. Partnerskab med hjemlandene

2.2. Et fælles europæisk asylsystem

2.3. Retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere

2.4. Forvaltning af indvandrerstrømme

3. Et ægte, europæisk retligt område

3.1. Bedre adgang til domstolene og tilsvarende organer i Europa

3.2. Gensidig anerkendelse af retsafgørelser

3.3. Større konvergens på det civilretlige område

4. Bekæmpelse af kriminalitet på EU-plan

4.1. Forebyggelse af kriminalitet på EU-plan

4.2. Udbygning af samarbejdet om kriminalitetsbekæmpelse

4.3. Bekæmpelse af visse former for kriminalitet

4.4. Særlige foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge

5. Emner vedrørende indre og ydre grænser og visumpolitik, gennemførelse af EF-traktatens artikel 62 og konvertering af Schengen-reglerne

6. Unionsborgerskab

7. Samarbejde om narkotikabekæmpelse

8. Styrket indsats udadtil

1. Indledning

Det Europæiske Råd i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 opfordrede Kommissionen til at "fremsætte forslag om en passende resultattavle" med det formål "konstant at overvåge de fremskridt, der gøres i retning af at gennemføre de nødvendige foranstaltninger og overholde den tidsplan", der er fastsat i Amsterdam-traktaten, Wien-handlingsplanen og konklusionerne fra Tammerfors med henblik på at oprette et "område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". Som svar på denne opfordring forelagde Kommissionen i marts 2000 Rådet og Europa-Parlamentet en meddelelse (KOM(2000) 167 af 24. marts 2000) med titlen "Resultattavle vedrørende fremskridt hen imod oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU". En konsolideret version med præciseringer på baggrund af kommentarer, der er modtaget fra en række medlemsstater enten under Rådets samling den 27. marts 2000 eller senere, blev udsendt den 29. maj 2000.

Nærværende dokument er den første halvårlige ajourføring af resultattavlen, som foretages, fordi Kommissionen har forpligtet sig til at forny oversigten under hvert formandskab. De fremskridt, der er sket under det franske formandskab, er søgt understreget. Resultattavlens format og selvfølgelig dens mål og formål er ikke ændret. De vigtigste ændringer findes i kolonnen "Status"; den indeholder det "bevægelige mål" for alle institutioner og medlemsstater, som blev fastsat i konklusionerne fra mødet i Tammerfors, og som gør det muligt at måle fremskridtene i retning af oprettelsen og udviklingen af EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.

De betydelige fremskridt, der er gjort siden forelæggelsen af den første version af resultattavlen, kan opsummeres således:

Kommissionen har forelagt eller afsluttet udarbejdelsen af forslag til retsakter og/eller meddelelser inden for en række områder, der er repræsenteret på resultattavlen:

- To forslag og to meddelelser på området asyl og indvandring:

- forslag til et direktiv om midlertidig beskyttelse - forslag til et direktiv om minimumsnormer i forbindelse med asyl - meddelelse om fælles asylprocedurer - meddelelse om en fælles indvandringspolitik.

- Et forslag på området retligt samarbejde i civil- og handelssager

- forslag til et europæisk retligt netværk.

- Fem meddelelser på området samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet:

- meddelelse om beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser - meddelelse om gensidig anerkendelse af endelige afgørelser i straffesager - meddelelse om Eurojust

- meddelelse om forebyggelse af kriminalitet - meddelelse om netkriminalitet.

- Et ændret foreløbigt forslag til en forordning om visumpolitik er blevet forelagt Rådet og Parlamentet, efter at Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.

Desuden har Rådet og Kommissionen afsluttet udarbejdelsen af et fælles program for foranstaltninger til gensidig anerkendelse i civile og strafferetlige anliggender.

Rådet har på grundlag af forslag fra Kommissionen eller af initiativer truffet af medlemsstaterne vedtaget eller vil på sin samling i november vedtage en række retsakter, herunder:

- beslutningen om oprettelse af en europæisk flygtningefond - to direktiver om ligebehandling (uanset race eller etnisk oprindelse og i forbindelse med beskæftigelse og erhverv) - konventionen om gensidig bistand i straffesager - rammeafgørelsen om beskyttelsen af euroen - afgørelsen om samarbejde mellem økonomiske efterretningstjenester - Eurodac-forordningen - afgørelsen om den midlertidige enhed Eurojust.

Med hensyn til ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger har Rådet også vedtaget konklusioner på en række områder, der er omhandlet i resultattavlen (bekæmpelse af økonomisk kriminalitet, alternative måder at bilægge tvister på og modtagelsesbetingelser for asylansøgere). Det har desuden vedtaget forhandlingsdirektiver, der bemyndiger Kommissionen til at forhandle om tilbagesendelsesaftaler med fire tredjelande.

Europa-Parlamentet har også været aktivt. Det har afgivet udtalelser om eller er ved at behandle en række forslag forelagt af Kommissionen, ligesom det undersøger flere initiativer foreslået af medlemsstaterne, herunder:

- konventionen om forbedring af den gensidige bistand i straffesager - oprettelse af Det Europæiske Politiakademi - udvidelse af Europols mandat til også at omfatte hvidvaskning af penge - rammeafgørelsen om omformulering af den fælles aktion vedrørende hvidvaskning af penge - forordningen om retters kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse i borgerlige sager, herunder handelssager - forordningen om gensidig håndhævelse af samværsret - oprettelsen af et sekretariat for den fælles tilsynsmyndighed for databeskyttelse - bekæmpelse af miljøkriminalitet - sikkerhed ved ikke-kontante betalingsmidler.

Endelig vedtog Det Europæiske Råd i Feira i juni handlingsplanen for narkotika samt en rapport om eksterne forbindelser på området retlige og indre anliggender.

Kommissionen har til hensigt at forelægge sin anden ajourførte resultattavle ved slutningen af det svenske formandskab.

2. fælles asyl- og indvandringspolitik

De særskilte, men indbyrdes forbundne spørgsmål asyl og indvandring kræver, at der udformes en fælles EU-politik, der skal omfatte følgende elementer:

2.1. Partnerskab med hjemlandene

Der skal udvikles en samlet strategi for indvandring, som tager fat på de politiske spørgsmål samt spørgsmålene menneskerettigheder og udvikling i hjem- og transitlandene og hjem- og transitregionerne, baseret på partnerskab med de berørte lande og regioner og med det formål at fremme fælles udvikling.

>TABELPOSITION>

2.2. Et fælles europæisk asylsystem

Formålet er at sikre en fuldstændig og inklusiv anvendelse af Genève-konventionen, hvorved det garanteres, at ingen sendes tilbage til forfølgelse, dvs. at "non-refoulement"-princippet opretholdes.

På længere sigt bør der etableres en for hele EU gældende fælles asylprocedure og ensartet status for dem, der indrømmes asyl.

Asylansøgeres ret til at bevæge sig mellem medlemsstaterne bør begrænses.

Aftale om en midlertidig beskyttelsesordning for fordrevne personer vil aktivt blive søgt opnået på grundlag af solidaritet mellem medlemsstaterne.

>TABELPOSITION>

2.3. Retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere

Der vil ske en indbyrdes tilnærmelse af betingelserne for tredjelandsstats borgeres indrejse og ophold på grundlag af en fælles vurdering af den økonomiske og befolkningsmæssige udvikling i EU samt af situationen i hjemlandene.

En integrationspolitik bør sigte mod at indrømme tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig på en medlemsstats område (og især personer, der har opholdt sig i længere tid i den pågældende medlemsstat), rettigheder og pligter, der kan sidestilles med dem, der gælder for EU-borgere, og endvidere støtte ikke-forskelsbehandling og bekæmpelse af racisme og fremmedhad.

>TABELPOSITION>

2.4. Forvaltning af indvandrerstrømme

Forvaltningen af indvandrerstrømme bør forbedres i alle dens faser gennem nært samarbejde med hjem- og transitlande.

Bekæmpelsen af ulovlig indvandring vil blive styrket gennem bekæmpelse af de involverede net af kriminelle, samtidig med at ofrenes rettigheder vil blive beskyttet.

>TABELPOSITION>

3. Et ægte, europæisk retligt område

Formålet er at give borgerne i hele EU en fælles retsfølelse. Retsvæsenet må opfattes som noget, der letter folks dagligliv og forfølger dem, der truer friheden og sikkerheden for den enkelte eller samfundet som helhed. Det indebærer både bedre adgang til domstolene og et fuldt udbygget retligt samarbejde mellem medlemsstaterne.

3.1. Bedre adgang til domstolene og tilsvarende organer i Europa

I et ægte, europæisk retligt område bør enkeltpersoner og virksomheder have lige så let adgang til domstole og myndigheder i andre medlemsstater som i deres egen, og de retlige og administrative systemer i medlemsstaterne må ikke være så komplicerede, at det forhindrer dem i eller på forhånd får dem til at opgive at udøve deres rettigheder.

>TABELPOSITION>

3.2. Gensidig anerkendelse af retsafgørelser

Et ægte retsområde må give privatpersoner og erhvervsdrivende retssikkerhed. Derfor bør domme og andre retsafgørelser respekteres og fuldbyrdes over hele EU.

Øget gensidig anerkendelse af retsafgørelser og domme vil sammen med den nødvendige indbyrdes tilnærmelse af lovgivningen kunne lette samarbejdet mellem myndighederne og fremme den retlige beskyttelse af den enkeltes rettigheder. Derfor støttes princippet om gensidig anerkendelse, der bør være hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU både på det civil- og det strafferetlige område.

På det civilretlige område:

>TABELPOSITION>

På det strafferetlige område:

>TABELPOSITION>

3.3. Større konvergens på det civilretlige område

For at smidiggøre det retlige samarbejde og give bedre adgang til domstolene må der skabes større overensstemmelse og konvergens mellem retssystemerne.

>TABELPOSITION>

4. Bekæmpelse af kriminalitet på EU-plan

Der bør sikres en afbalanceret udvikling af kriminalitetsbekæmpende foranstaltninger på EU-plan, herunder foranstaltninger til bekæmpelse af grov organiseret, grænseoverskridende kriminalitet, samtidig med at enkeltpersoners og økonomiske aktørers frihed og juridiske rettigheder beskyttes.

I denne forbindelse er opmærksomheden især rettet imod den "Europæiske Unions strategi for begyndelsen af det nye årtusinde" vedrørende forebyggelse og kontrol af organiseret kriminalitet. Nogle supplerende foranstaltninger, som får ud over konklusionerne fra Tammerfors og som er krævet af anbefalingerne i denne strategi er blevet inkluderet i dette kapitel.

4.1. Forebyggelse af kriminalitet på EU-plan

Skal en politik til bekæmpelse af alle former for kriminalitet være effektiv, må den omfatte tværgående, præventive foranstaltninger.

Kriminalpræventive aspekter må indarbejdes i alle aktioner og programmer til bekæmpelse af kriminalitet på EU-plan og nationalt plan.

Man bør fremme samarbejdet mellem nationale præventive organisationer, samtidig med at man prioriterer visse områder.

>TABELPOSITION>

4.2. Udbygning af samarbejdet om kriminalitetsbekæmpelse

I et ægte retsområde må kriminelle ikke kunne udnytte eventuelle forskelle mellem medlemsstaternes retssystemer.

Hvis borgerne skal sikres et højt beskyttelsesniveau, må der skabes et tættere samarbejde mellem de retshåndhævende myndigheder. Med det formål må der drages størst mulig fordel af samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder, når de efterforsker grænseoverskridende tilfælde.

Amsterdam-traktaten gav Europol ny beføjelser og erkendte derved den helt centrale rolle, som organet spiller for samordningen på EU-plan af arbejdet med at forebygge og bekæmpe organiseret kriminalitet.

>TABELPOSITION>

4.3. Bekæmpelse af visse former for kriminalitet

Med hensyn til de nationale straffelove bør bestræbelserne på at vedtage fælles definitioner, fælles regler for, hvad der er strafbart, og fælles sanktioner i første omgang koncentreres om et begrænset antal sektorer af særlig relevans. For at beskytte enkeltpersoners og økonomiske aktørers frihed og juridiske rettigheder er der således behov for at indgå aftaler om ovennævnte forhold for så vidt angår alvorlig organiseret, grænseoverskridende kriminalitet.

>TABELPOSITION>

4.4. Særlige foranstaltninger til bekæmpelse af hvidvaskning af penge

Hvidvaskning af penge er af central betydning i organiseret kriminalitet. Derfor må der træffes foranstaltninger for at udrydde fænomenet, og der må tages konkrete skridt til at opspore, indefryse, beslaglægge og konfiskere udbyttet fra strafbare forhold.

>TABELPOSITION>

5. Emner vedrørende indre og ydre grænser og visumpolitik, gennemførelse af EF-traktatens artikel 62 og konvertering af Schengen-reglerne

>TABELPOSITION>

6. Unionsborgerskab

>TABELPOSITION>

7. Samarbejde om narkotikabekæmpelse

Narkotikaproblemet udgør en trussel for den enkelte og for samfundet og bør derfor søges løst på en samlet, tværfaglig og integreret måde. EU's narkotikastrategi for perioden 2000-2004 vil også blive vurderet midtvejs og ved periodens slutning med hjælp fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug samt Europol.

>TABELPOSITION>

8. Styrket indsats udadtil

EU understreger, at alle Unionens beføjelser og de instrumenter, den har til rådighed, ikke mindst når det drejer sig om forbindelserne udadtil, må anvendes på en integreret og sammenhængende måde ved opbygningen af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Hensynet til retlige og indre anliggender må integreres i udformningen og gennemførelsen af EU's øvrige politikker og aktiviteter.

>TABELPOSITION>