52000AC0470

Det Økonomiske og Sociale udvalgs udtalelse om:

- "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om iværksættelse af et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europæiske audiovisuelle programindustri (Media - Uddannelse) (2001-2005)", og

- "Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om iværksættelse af et program til fremme af udvikling, distribution og markedsføring af europæiske audiovisuelle produktioner (Media Plus - Udvikling, distribution og markedsføring) (2001-2005)"

(2000/C 168/03)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 6. marts 2000 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om de ovennævnte emner.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Bernardo Hernández Bataller til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 6. april 2000.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 372. plenarforsamling af 27. april 2000, følgende udtalelse, med 111 stemmer for og 1 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Informationssamfundets industrier og frem for alt den audiovisuelle industri er en af de økonomiske sektorer i EU, som har det største vækstpotentiale. Undersøgelser viser, at indtægterne på dette marked kan forventes at stige med 70 % frem til år 2005, hvilket alene for denne periode vil kunne føre til oprettelse af over 300000 højt kvalificerede stillinger(1).

1.2. Den audiovisuelle sektors traditionelle struktur er under gennemgribende forvandling i takt med udviklingen inden for digitalisering, interaktivitet og teknologisk konvergens, som har givet mulighed for nye måder at skabe, producere og distribuere på og åbnet op for nye aktører, nyt indhold og nye tjenester samt nye former for direkte og afledt udnyttelse af produktionerne.

1.2.1. Disse fornyelser giver nye muligheder, der ikke fortrænger, men supplerer de bestående. Samtidig med det digitale fjernsyns stadig hurtigere udbredelse og fremkomsten af nye applikationer såsom online fjernsynstjenester, interaktivt tv, video on demand (VOD) eller elektronisk formidling i biografer har der også været fremgang for de mere traditionelle markedssegmenter såsom salg af videoer og produktion og fremvisning af spillefilm.

1.2.2. På denne baggrund tegner produktionen af audiovisuelt indhold sig til at blive et vigtigt område, hvor der kan skabes værdiforøgelse i det enogtyvende århundrede, og som kan styrke udviklingen af en konkurrencedygtig europæisk industri og dermed den økonomiske vækst i EU.

1.3. For at den audiovisuelle sektor kan fungere som lokomotiv for den økonomiske og industrielle udvikling må der findes en passende løsning på visse grundlæggende, strukturelle problemer. Nogle af disse problemer er fælles for den audiovisuelle industri som helhed. Dette gælder f.eks. nedgangen i indtægterne for hver udsendelse (publikum er spredt over flere kanaler) og internationaliseringen af udnyttelsesformerne. Derudover er den europæiske audiovisuelle sektor præget af andre svagheder:

- opsplitning i nationale eller regionale markeder, som medfører en ringe udbredelse af programmer på tværs af grænserne i Europa;

- få investeringer i planlægning og gennemførelse af audiovisuelle projekter og dermed lav rentabilitet og forringet investeringsevne;

- underkapitalisering i virksomhederne, hvilket svækker deres udviklingsmuligheder på internationalt plan.

1.4. Den europæiske audiovisuelle indholdsindustri befinder sig derfor i en svag position. Den er endnu ikke fuldt ud i stand til at klare en øget konkurrence på verdensplan, og det er derfor nødvendigt at udvikle finansieringsstrategier, som især fremmer denne industris evne til udvikling, integration, distribution og markedsføring på nationalt plan. Det er vigtigt, at de offentlige myndigheder støtter sådanne initiativer gennem særlige, supplerende økonomiske støtteforanstaltninger med det mål at øge antallet af producenter, især i de mest innovative markedssegmenter. Den europæiske produktions kvalitet - som kan forbedres gennem mere effektive uddannelsestiltag - samt evnen til at vinde fodfæste på et globalt marked og derigennem øge markedsandelen er de faktorer, som bedst kan sikre de europæiske indholdsproducenters eksistens og indkomstandel.

1.5. Kommissionen har siden 1997 gennemført tilbundsgående analyser af sin audiovisuelle politik især med henblik på de aktuelle og fremtidige følger af den digitale tidsalder. Som eksempel herpå kan nævnes Media II-programmet(2), kommentarerne til rapporten fra refleksionsgruppen på højt plan vedrørende den audiovisuelle politik(3) og høringen af branchen i forbindelse med konferencerne i Birmingham (april 1998) og Helsinki (september 1999) samt grønbogen om konvergens mellem telekommunikationssektoren, mediesektoren og informationsteknologisektoren(4).

2. Kommissionens forslag

2.1. Kommissionens forslag har til formål at skabe optimale vilkår baseret på en sammenhængende strategi og klare målsætninger, som fortsat kan bidrage til at afhjælpe den europæiske audiovisuelle indholdsindustris vanskeligheder og give de europæiske operatører mulighed for at få en optimal placering på de nye markeder.

2.1.1. Den strategi, som støttemekanismerne til gavn for de europæiske aktører baseres på, skal være pragmatisk og tilpasses det audiovisuelle markeds behov med særlig vægt på strukturelle foranstaltninger. Disse støttemekanismer skal endvidere styrke den særlige værdi, der ligger dels i den fælles europæiske dimension, dels i medlemsstaternes kulturelle og nationale forskelligartethed.

2.1.2. På denne baggrund er det nødvendigt at:

- etablere et system til information om og opfølgning af det audiovisuelle markeds nye behov og udvikling samt et system til udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne for at udvikle effektive synergier;

- give den grænseoverskridende udbredelse af europæiske audiovisuelle produktioner en fortrinsstilling inden for og uden for EU;

- sørge for komplementaritet og sammenhæng med andre EU-foranstaltninger, der indgår i en fælles strategi (programmer om almen uddannelse og erhvervsuddannelse, støtte til SMV og til informationssamfundsteknologier, e-Europa-initiativet(5), programmet "Et brugervenligt informationssamfund" under det 5. rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling(6), programmerne INFO2000 og MLIS, andre uddannelsesprogrammer som f.eks. Socrates og Leonardo, samarbejdet med institutioner som f.eks. Eureka(7) osv.);

- sikre komplementaritet med den audiovisuelle politik på nationalt og regionalt plan og i højere grad tilgodese de særlige behov, der gør sig gældende for industrier i lande med ringe audiovisuel produktionskapacitet, eller som udgør et geografisk eller sprogligt begrænset område;

- koncentrere EU-indsatsen om de led i den audiovisuelle kæde, hvor støtten skaber den største værdiforøgelse (dvs. først og sidst i produktionsprocessen);

- foretage en passende og systematisk evaluering af støtten fulgt op af behørige justeringer og med prioritering af automatiske støtteordninger baseret på markedsresultaterne,

- iværksætte pilotprojekter, således at overbevisende resultater heraf kan danne grundlag for en omgående tilpasning af programmets vigtigste støttemekanismer(8),

- udvide samarbejdet til tredjelande, der deler EU's mål for den audiovisuelle indholdspolitik.

2.2. Som under Media II vedrører de foranstaltninger, der planlægges inden for rammerne af programmet Media Plus, to forskellige aktionsområder: almen uddannelse og erhvervsuddannelse (traktatens artikel 150) og industri (traktatens artikel 157)(9), som omfatter udvikling af projekter, produktion, distribution og markedsføring.

2.2.1. Der er således udarbejdet to forslag til Rådets afgørelse med det mål at gennemføre en politik, der er tilpasset markedsforholdene og bevidst rettet mod optimering af de fordele, som den europæiske audiovisuelle indholdsindustri kan opnå ved at udnytte de teknologiske fremskridt.

2.2.2. Støttemekanismerne skal regelmæssigt evalueres og justeres. Kommissionen vil på dette grundlag i givet fald kunne foreslå supplerende aktioner til begge programmer.

2.3. Hvad angår uddannelse (Media - Uddannelse) vedrører de foreslåede aktioner især:

- anvendelse af nye teknologier til produktion og distribution af tv-programmer af høj kunstnerisk værdi og med et stort kommercielt potentiale;

- inddragelse af udviklingsmulighederne på det europæiske og internationale marked;

- økonomisk og forretningsmæssig ledelse på europæisk og internationalt plan, herunder juridiske aspekter, produktionsfinansiering, markedsføring og distribution;

- teknikker til affattelse af især interaktive programmer til nye elektroniske distributionsmidler.

2.4. Udvikling og produktion af kvalitetsprægede audiovisuelle programmer, der kan skabe betydelige indtægter på et stigende antal medier, kræver store investeringer. De skal begynde allerede under projekternes forberedelse gennem en passende udvikling, hvor projektets gennemførlighed og produktionens forventede rentabilitet mht. produktionsomkostninger og kommercielle muligheder skal afgøres. Denne proces, som er almindelig inden for andre industrier, er stadig alt for begrænset ved audiovisuelle produktioner, hvilket ofte fører til, at projekter med ringe økonomisk levedygtighed sættes i produktion.

2.5. Støtte til distribution og markedsføring spiller en fremtrædende rolle i de foreslåede aktioner under programmet Media Plus, fordi disse led har direkte indvirkning på afskrivningen og forrentningen af investeringer, som er afgørende nødvendige, for at europæisk audiovisuelt indhold kan få en stærk placering på markedet. Dette indebærer navnlig, at der oprettes - og især udnyttes - et katalog af værker som spillefilm, fiktion, dokumentarfilm samt tegne- og dukkefilm, der kan bruges og genbruges ad forskellige kanaler og i forskellige formater.

2.6. De specifikke mål for støtten til promotion ligner generelt målsætningerne for støtten til distribution. Men mekanismerne på dette område - som er et supplement til dem på distributionsområdet - har til formål at forbedre europæiske produktioners og programmers adgang til europæiske og internationale markeder.

2.7. De aktioner, der iværksættes i henhold til afgørelsen om udvikling, distribution og promotion, skal være i overensstemmelse med traktatens konkurrenceregler, især reglerne om statsstøtte.

3. Generelle bemærkninger

3.1. ØSU støtter Kommissionens forslag, da der er tale om supplerende foranstaltninger, som fremmer udbredelsen af den fælles kulturarv, men påpeger dog, følgende:

- de finansielle midler, der er afsat til Media Plus-programmet, står ikke mål med de ambitiøse mål og ØSU anmoder derfor om forhøjelse af budgetmidlerne. I den audiovisuelle sektor er markedsmekanismerne utilstrækkelige på visse områder, idet den europæiske finanssektor normalt ikke investerer i denne sektor, fordi den ikke ønsker at påtage sig risici på de nævnte områder

- denne omstændighed bør fremhæves i forslaget, da det drejer sig om udbredelse af vor kulturelle identitet;

- det ville gavne sektoren, hvis den fik adgang til flere data vedrørende evalueringen af tidligere programmer, eftersom de foreliggende er utilstrækkelige;

- der bør lægges særlig vægt på teknologisk udvikling og innovation, og midlerne bør fordeles bedre;

- Kommissionen bør oprette et europæisk agentur for informationssamfundet, som kan bidrage til koordineringen af de forskellige initiativer vedrørende konvergens på multimedieområdet.

3.2. Der er altså et reelt behov for vedtagelse af dette forslag, for det første fordi der ligger en værdiforøgelse i et sådant tiltag på EU-plan, for det andet fordi det vil fremme den frie grænseoverskridende udbredelse af de audiovisuelle produktioner og dermed styrke og forbedre dels den europæiske audiovisuelle produktions konkurrenceevne dels kendskabet til den europæiske kulturelle identitet, hvilket til fulde retfærdiggør en EU-indsats på dette område.

3.3. ØSU beklager dog, at forslaget ikke tager højde for, at den europæiske audiovisuelle industris betydning ikke kun beror på dens erhvervsmæssige betydning, men også på dens funktion som medie for udbredelse af Europas kultur og demokratiske værdier.

3.3.1. Bevidstheden om, at den audiovisuelle industri har en kulturel dimension, hvis produktion er unik i sin natur, er grunden til, at man i Europa traditionelt har fulgt en politik for de audiovisuelle medier, som sikrer en balance mellem:

- på den ene side retten til ytringsfrihed og information, som er indbygget i et demokratisk samfund;

- på den anden side beskyttelsen af almenvellet og hermed beskyttelse af børn og unge, bekæmpelse af racisme og fremmedhad, beskyttelse af privatlivets fred, udvikling af samfundsbevidstheden og sikring af pluralisme m.m.

3.4. Forslaget burde indeholde en evaluering af dets beskæftigelsesskabende effekt. Den audiovisuelle sektor er en sektor med et stort vækstpotentiale hvad angår beskæftigelse, og Kommissionen bør altid tage målet om et højt beskæftigelsesniveau med i betragtning ved udformningen og gennemførelsen EU-politikker og foranstaltninger.

3.5. Støtten til uddannelse bør bidrage til at fremme koordineringen mellem tekniske, erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner og universitetscentre, hvor der undervises i det teoretiske grundlag, samtidig med at det undgås, at støtten spredes for meget. ØSU håber, at de kriterier, der fastsættes for gennemførelsen, vil bidrage til den bedst mulige udnyttelse af programmerne og den tilhørende støtte, og at der vil blive lagt større vægt på den pædagogiske påvirkning af unge.

3.5.1. Under alle omstændigheder anser ØSU det for vigtigt, at der etableres en effektiv og varig kontakt mellem skolerne og interesserede virksomheder for at skabe balance mellem grunduddannelsen og faguddannelsen og sikre, at efter- og videreuddannelsen for de ansatte i den audiovisuelle sektor følger med tiden. I den forbindelse bør man udnytte de muligheder, der ligger i:

- fjernundervisning med anvendelse af ny teknologi og dens tilpasning til audiovisuel produktion;

- nye pædagogiske metoder, som den nye - og især digitale - teknologi giver mulighed for.

3.5.2. Passende erhvervsuddannelsesforanstaltninger kan forbedre jobegnethed og tilpasningsevne, fremme iværksætterånd - især gennem foranstaltninger til fremme af teknologisk innovation til gavn for SMV - og bidrage til lige muligheder for de øvrige aktører. Samtidig vil supplerende EU-foranstaltninger af denne art værne om den europæiske kulturelle og sproglige forskelligartethed.

Under alle omstændigheder bør man sørge for, at uddannelsen følger med udviklingen, og at der især lægges vægt på ungdomsrelaterede aspekter.

3.5.3. ØSU opfordrer desuden Kommissionen til at medtage foranstaltninger, der kan fremme kvinders aktive deltagelse inden for dette uddannelsesprograms anvendelsesområde og fremover sikre, at kvinderne bliver stærkere repræsenteret i sektoren, hvilket vil være positivt for dens udvikling.

3.6. Hvad angår foranstaltningerne til fremme af udvikling, distribution og promotion anser ØSU det for nødvendigt at styrke den europæiske audiovisuelle industri, lette de selvstændige europæiske virksomheders markedsadgang og fremme de europæiske audiovisuelle virksomheder og deres produktioner og især selvstændige virksomheders adgang til markedet. Ligeledes er der behov for enhver foranstaltning, som kan forbedre publikums adgang til den europæiske audiovisuelle produktion gennem digitalisering og netværkssamarbejde på europæisk plan, især i uddannelsesmæssigt og pædagogisk øjemed. ØSU mener principielt, at aspekter vedrørende udviklingen af den audiovisuelle produktion bør prioriteres højere end distribution og promotion.

3.6.1. De foreslåede foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem distributører bør udbygges især gennem inddragelse af specialorganer såsom Eureka Audiovisual med henblik på gennemførelse af fælles initiativer, som opfylder programmets mål vedrørende promotion.

3.6.2. Der bør udvikles pilotprojekter inden for rammerne af e-Europa-initiativet for at harmonisere og koordinere de samlede foranstaltninger til fremme af investeringer i den audiovisuelle sektor og udnytte de eksisterende synergier mellem de forskellige støttemekanismer. ØSU understreger endnu en gang behovet for rapporter, som indeholder de data, der er nødvendige for, at man kan evaluere resultaterne af de nuværende instrumenter til fremme af den audiovisuelle industri, og disse resultater bør forelægges EU's øvrige institutioner og organer.

3.6.3. ØSU glæder sig over planerne om effektiv koordinering med andre foranstaltninger vedrørende nye teknologier især under det 5. rammeprogram, eftersom den europæiske produktions kvalitet er en afgørende forudsætning for at genvinde tilliden til forskningsprojekter under dette rammeprogram.

3.6.4. Der bør iværksættes effektive tilskyndelsesmekanismer til støtte for virksomheder, som indgiver ansøgninger vedrørende en samlet gruppe af projekter, idet automatiske støttemekanismer bør prioriteres, og der bør sikres størst mulig gennemsigtighed i foranstaltningerne.

3.6.5. ØSU mener, at man bør prioritere produktioner, som må formodes at have en længere kommerciel udnyttelsescyklus på de forskellige markeder. Med hensyn til programmernes udsendelse går ØSU ind for at fremme anvendelsen af undertekster, idet der bør tilstræbes ligevægt mellem respekt for værkets integritet og den kulturelle forskelligartethed, optimering af omkostningerne og efterspørgslen fra borgerne. Undertekster og synkronisering kan kombineres, således at der skabes en balance, som de teknologiske fremskridt gør det stadig nemmere at opnå.

4. Endelig beklager ØSU, at Kommissionen ikke har opstillet mere ambitiøse mål for programmet med hensyn til såvel budget som merværdi. Især understreges følgende:

- en konkret indsats på det kulturelle område for at fremme den europæiske kulturelle identitet og give den en politisk dimension kræver, at brugerne oplyses og gøres bevidste om den europæiske kulturs identitet, og at den audiovisuelle industri og medlemsstaterne bakkes op. Derfor bør Kommissionen oprette et europæisk agentur for informationssamfundet, som kan samordne de forskellige initiativer vedrørende konvergens på multimedieområdet.

- Et sådant agentur, som ØSU foreslog i forbindelse med Oulu-erklæringen(10), kan udgøre et ubureaukratisk forum for kompensation, samarbejde og koordinering mellem de forskellige områder lige fra produktion til distribution af rent europæiske produktioner ved at kombinere anvendelsen af støtte og de foreslåede investeringsfremmende mekanismer;

- det vil være hensigtsmæssigt at indføre andre støttemekanismer for den audiovisuelle sektor som for eksempel den garantifond, som Kommissionen i sin tid foreslog oprettet, men som nu er stillet i bero.

Bruxelles, den 27. april 2000.

Beatrice Rangoni Machiavelli

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Undersøgelse gennemført for Kommissionen af Norcontel Ltd., Economic Implications of New Communications Technologies on the Audiovisual Markets, endelig rapport, 15. april 1997.

(2) Jf. ØSU's udtalelse om Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om et program til fremme af udvikling og distribution af europæiske audiovisuelle produktioner (Media II), EFT C 256 af 2.10.1995.

(3) Den digitale tidsalder og den europæiske audiovisuelle politik, rapport fra refleksionsgruppen på højt plan vedrørende den audiovisuelle politik, Luxembourg, 1998.

(4) KOM(97) 623 endelig udg. og KOM(1999) 108 endelig udg.; jf. ØSU's udtalelse, EFT C 214 af 10.07.1998. Konklusionerne fra konferencerne i Birmingham og Helsinki er til rådighed på følgende sites: http://europa.eu.int/eac og http://presidency.finland.fi.

(5) e-Europa - et informationssamfund for alle. KOM(1999) 687 endelig udg.

(6) ØSU's udtalelse om det 5. rammeprogram for FTU (1998-2002). EFT C 407 af 28.12.1998.

(7) Audiovisual Eureka er en paneuropæisk mellemstatslig organisation, som blev oprettet i 1989 med det mål at fremme den europæiske audiovisuelle industri. Den har 35 medlemmer (EU's medlemsstater, samt Kommissionen og Europarådet som associeret medlem).

(8) EFT C 343 af 11.11.1998, s. 10-16.

(9) Programmet Media II blev også baseret på to afgørelser fra Rådet: uddannelsesdelen af programmet (traktatens artikel 127) blev iværksat ved Rådets afgørelse 95/564/EF af 22. december 1995, EFT L 321 af 30.12.1995, s. 33; udviklings- og distributionsdelen af programmet (traktatens artikel 130) blev iværksat ved Rådets afgørelse 95/563/EF af 10. juli 1995, EFT L 321 af 30.12.1995, s. 25.

(10) Referatet af det 11. møde i Transportsektionen, Bilag II - CES 829/99 af 7. september 1999.