51999IP0242

A4-0242/99

Beslutning om Unionens rolle i verden: gennemfoerelse af den faelles udenrigs- og sikkerhedspolitik i 1998

Europa-Parlamentet,

* der henviser til EU-traktatens artikel 21 (tidligere artikel J.11),

* der henviser til den institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Raadet og Kommissionen vedroerende bestemmelser om finansieringen af den faelles udenrigs- og sikkerhedspolitik ((EFT C 286 af 22.09.1997, s. 80.)),

* der henviser til forretningsordenens artikel 92, stk. 4, og 148,

* der henviser til sin beslutning af 28. maj 1998 om den aarlige rapport om de fremskridt, der er gjort med ivaerksaettelsen af den faelles udenrigs- og sikkerhedspolitik (januar 1997 til april 1998) ((EFT C 195 af 22.06.1998, s. 35.)),

* der henviser til Raadets beretning til Parlamentet den 3. maj 1999 om de vigtigste aspekter og grundlaeggende valg i forbindelse med den faelles udenrigs- og sikkerhedspolitik (7051/99 - C4-0213/99),

* der henviser til betaenkning fra Udvalget om Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarsanliggender og udtalelse fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde (A4-0242/99),

A. der henviser til, at Europa-Parlamentet i henhold til EU-traktatens artikel 21 (tidligere J.11), stk. 2, en gang om aaret droefter de fremskridt, der er gjort med ivaerksaettelsen af den faelles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

B. der henviser til maalene for den faelles udenrigs- og sikkerhedspolitik som fastsat i EU-traktatens artikel 11 (tidligere J.1), til bestemmelserne i samme traktats artikel 3 om, at der skal vaere sammenhaeng i hele Unionens optraeden udadtil, og til Raadets og Kommissionens ansvar for hele dette brede omraade,

C. der minder om de virkemidler, der er fastlagt i EU-traktaten, og Det Europaeiske Raads og Raadets udnyttelse heraf, navnlig de faelles aktioner og faelles holdninger, og henviser til bestemmelserne i EU-traktatens artikel 17 (tidligere J.7), stk. 1, om den fremtidige faelles sikkerhedspolitik,

D. der bemaerker, at de egentlige instrumenter i den faelles udenrigs- og sikkerhedspolitik - faelles aktioner og faelles holdninger - i stigende grad anvendes i forbindelse med konflikter, hvilket illustreres af, at der ved en tredjedel af de 22 faelles holdninger blev indfoert sanktioner mod Forbundsrepublikken Jugoslavien (Serbien), og at halvdelen af de 20 faelles aktioner vedroerte det tidligere Jugoslavien eller Albanien,

E. der med tilfredshed bemaerker, at EU med indfoerelsen af euroen den 1. januar 1999 vil blive en global aktoer i monetaer henseende,

F. der imidlertid beklager, at Europas rolle i henseende til den faelles udenrigs-, sikkerheds og forsvarspolitik ikke staar paa hoejde med Europas oekonomiske rolle;

G. der fremhaever, at EU's forbindelser udadtil i henhold til EU-traktatens artikel 11 (tidligere artikel J.1) skal tage udgangspunkt i de faelles vaerdier, som EU selv er baseret paa, med henblik paa at styrke demokratiet, fremme respekten for menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder og befaeste retsstatsprincippet,

H. der anfoerer, at Amsterdam-traktatens ikrafttraeden tvinger baade Kommissionen, Raadet og Parlamentet til paa forhaand at tilpasse deres interne strukturer, arbejdsmetoder og beslutningsprocedurer til den nye traktat,

I. der betoner, at Europa-Parlamentet, naar det gaelder den faelles udenrigs- og sikkerhedspolitik, hele tiden maa tage sin egen rolle og adfaerd op til revision for at styrke sin evne til at stille forslag og for at oege den demokratiske kontrol med den faelles udenrigs- og sikkerhedspolitik,

J. der henviser til, at Unionen boer vie krise- og konfliktforebyggelse i udviklingslandene saerlig opmaerksomhed;

K. der paapeger, at det er Europa-Parlamentets opgave sammen med de nationale parlamenter at sikre, at den europaeiske offentlighed inddrages i de stadig vanskeligere afgoerelser, som traeffes af EU vedroerende humanitaere opgaver, krisestyring og bevarelse af freden, og at paase, at aktioner inden for rammerne af den faelles udenrigs- og sikkerhedspolitik er baseret paa fyldestgoerende demokratisk legitimitet,

Tendenser i FUSP i 1998-99

1. ser det som et afgoerende element i bevarelsen af baade transatlantisk og global stabilitet, at der indfoeres en effektivt fungerende FUSP i aaret for euroens foedsel med henblik paa at styrke EU's politiske profil og oege dens ansvar i verden;

2. konstaterer, at der er en vis tendens til, at de europaeiske regeringer i oeget grad er villige til at paatage sig det politiske ansvar for fred og sikkerhed paa det europaeiske kontinent;

3. mener, at EU's reaktion sidste aar paa krisen i Rusland, stilstanden i fredsprocessen i Mellemoesten og konflikten i Kosovo var utilstraekkelig, og opfordrer Raadet til at goere en samlet indsats for at vedtage klare politikker og spille en mere aktiv rolle;

4. glaeder sig over, at der er opnaaet fremskridt i udvidelsesprocessen, og at der er indledt tiltraedelsesforhandlinger med fem central- og oesteuropaeiske lande og med Cypern; opfatter oestudvidelsen som en del af en overordnet europaeisk strategi for bevarelse af freden ved at forebygge ustabile forhold uden for EU's nuvaerende graenser;

5. mener, at EU skal udvide baade det politiske og oekonomiske samarbejde yderligere med de central- og oesteuropaeiske lande, som endnu ikke har soegt om tiltraedelse af Unionen, isaer samarbejdet med landene i Sydoesteuropa;

6. glaeder sig i denne forbindelse over, at Raadet endelig har erkendt noedvendigheden af at fremskynde FYROMs integrationsproces i forholdet til EU og anmoder foelgelig Raadet om hurtigt at indgaa associeringsaftalen og fjerne alle formelle og uformelle hindringer for FYROMs fuldstaendige tiltraedelse af EU;

7. lykoensker den albanske premierminister Pandeli Majkos regering med det arbejde, som den hidtil har udfoert med hensyn til stabilisering af og indfoerelse af fredelige tilstande i Albanien saavel som modtagelse af flygtninge fra Kosovo, og opfordrer Raadet og Kommissionen til hurtigst muligt at ivaerksaette en virkelig Marshallplan for Albanien og indlede forhandlinger om en associeringsaftale mellem EU og Albanien;

8. finder det glaedeligt i den forbindelse, at Maltas ansoegning om medlemskab er blevet genfremsat, og at Kommissionen har reageret positivt herpaa i sin ajourfoerte udtalelse;

9. beklager, at der i 1998 udbroed vaebnede konflikter, krige og borgerkrige i en raekke udviklingslande, eller at disse konflikter fortsatte, hvorved EU's indsats med hensyn til udviklingsbistand i mange tilfaelde blev gjort virkningsloes eller besvaerliggjort; beklager derfor den begraensede effekt af EU's faelles udenrigs- og sikkerhedspolitik;

Strategiske spoergsmaal

10. tilskynder Raadet til at forberede de fire faelles strategier om Rusland, Ukraine, Middelhavsomraadet og Vestbalkan - som besluttet af Det Europaeiske Raad i Wien i december 1998 - saa hurtigt som muligt med henblik paa vedtagelse i Det Europaeiske Raad;

11. finder, at den nye instrument bestaaende af faelles strategier er en nyttig ramme, der kan goere det muligt at naa frem til strategiske svar paa kriser i EU's naboomraader og at oege EU's effektivitet ved indfoerelse af flertalsafgoerelser;

12. insisterer paa at blive hoert af Raadet om indholdet af de faelles strategier og foreslaar, at Europa-Parlamentets formand forelaegger Parlamentets henstillinger for Det Europaeiske Raad;

13. er af den opfattelse, at de faelles strategier maa afspejle Unionens faelles interesser, vaere vidtfavnende ved at daekke foranstaltninger under saavel anden soejle som foerste og tredje soejle og derfor klart betyde en mervaerdi;

14. mener, at den faelles strategi vedroerende Rusland boer vaere baseret paa en erkendelse af, at EU har meget at vinde af stabile politiske forhold, oekonomisk vaekst og forbedrede levevilkaar i Rusland og meget at tabe i tilfaelde af en svaekkelse af den russiske stat;

15. understreger, at den faelles strategi maa raekke videre end den eksisterende partnerskabs- og samarbejdsaftale og TACIS-programmet ved at indfoere Unionens grundlaeggende rettigheder i de strategiske forbindelser med Rusland, f.eks. demokratiske rettigheder, menneskerettigheder og mindretals rettigheder og princippet om fredelige forbindelser med nabolande,

16. understreger hvad angaar Vestbalkan, at en varig fredsloesning paa Kosovo-konflikten kun kan opnaas inden for rammerne af en regional strategi, der foerer til en stabilitetspagt, som alle territoriale uoverensstemmelser og mindretalsproblemer kan behandles under;

17. understreger, at indfoerelse af demokrati i Serbien fortsat er en uomgaengelig betingelse for at sikre stabiliteten i hele regionen;

18. kritiserer staerkt Raadet for ikke paa EU-plan at have taget noget formaalstjenligt initiativ vedroerende Kosovo, foer der udbroed militaere uroligheder i foraaret 1998, skoent Parlamentet allerede i januar 1998 havde gjort opmaerksom paa, at konflikten havde faretruende aspekter, og havde slaaet til lyd for tillidskabende foranstaltninger under EU's auspicier, der kunne have afvaerget en yderligere eskalering af konflikten og de store humanitaere og oekonomiske omkostninger, som de stridende parter saavel som EU's medlemsstater nu betaler og fremover maa betale;

19. anerkender imidlertid de europaeiske bestraebelser, der for nylig er gjort paa EU-plan og af Kontaktgruppen, paa at forhandle sig frem til en fredsaftale om Kosovo;

20. beklager, at disse bestraebelser paa politiske forhandlinger som foelge af Milosevics haardnakkede modstand ikke har kunnet forhindre anvendelsen af vold; mener derfor, at den militaere intervention, som er godkendt af alle Unionens medlemsstater, var uundgaaelig for at bringe Milosevics etniske udrensning til ophoer og for at sikre accept af en varig loesning paa denne konflikt;

21. paapeger, at der ikke har vaeret nogen reel forbedring af situationen i Bosnien-Hercegovina, og at FN's saerlige repraesentant spiller en stadig mere afgoerende rolle for at faa institutionerne til at fungere; understreger behovet for en mere direkte tilstedevaerelse af EU;

22. opfordrer indtraengende Kommissionen til fortsat at arbejde paa gennemfoerelsen af projektet om oprettelse og finansiering af en fond for demokratiet i Bosnien-Herzegovina i overensstemmelse med Europa-Parlamentets forslag og med det formaal at styrke de civile samfund, stoette de demokratiske institutioner og styrke EU's profil i omraadet;

23. understreger, at de strategiske forbindelser i Middelhavsomraadet, som blev skabt af Barcelona-processen, kun kan blive udviklet yderligere, hvis fredsprocessen i Mellemoesten kommer ud af sit doedvande; opfordrer derfor EU til at spille en staerkere politisk rolle i bestraebelserne paa at opnaa en aftale og opfordrer den israelske regering til at gennemfoere Wye River-memorandummet uden at tilfoeje nye ensidige betingelser; anerkender Den Palaestinensiske Myndigheds ret til at erklaere sig uafhaengig i henhold til Oslo-aftalen, men opfordrer den til at afholde sig fra ensidige handlinger, som kan bringe fortsaettelsen af fredsprocessen i fare;

24. anerkender den strategiske betydning af forbindelserne mellem EU og Tyrkiet; beklager imidlertid, at der ikke er sket fremskridt siden Det Europaeiske Raads moede i Cardiff i juni 1998 trods Kommissionens forslag om en strategi for udvikling af forbindelserne mellem Tyrkiet og EU;

25. finder, at de seneste begivenheder i forbindelse med arrestationen af Abdullah OEcalan har vist, at det kurdiske spoergsmaal i Tyrkiet har en international dimension;

26. glaeder sig over det kommende topmoede mellem stats- og regeringschefer fra Den Europaeiske Union og Latinamerika og Caribien i juni i Rio; opfordrer Raadet og Kommissionen til at benytte denne historiske lejlighed til at saette forbindelserne mellem de to geografiske omraader ind i en global sammenhaeng og fastsaette en politisk dagsorden for de to omraader, som omfatter en styrkelse af den politiske dialog, udvikling og styrkelse af en omfattende oekonomisk og handelsmaessig associering samt et udvidet samarbejde paa omraader saasom uddannelse, kultur, bevarelse af miljoeet, bekaempelse af korruption og organiseret forbrydelse, udlandsgaeld og beskyttelse af menneskerettighederne;

27. opfordrer Raadet til i et integreret koncept at kaede den faelles udenrigs- og sikkerhedspolitik sammen med udviklingspolitikkens instrumenter til gavn for udviklingslandene;

Menneskerettigheder og fremme af demokratiet

28. mener, at menneskerettighederne i globaliseringens tidsalder har politisk og oekonomisk betydning ud over det humanitaere aspekt, og at udviklingen af frie markeder kun kan fortsaette, hvis den foregaar som en integrerende del af en bred frihedskultur baseret paa menneskerettigheder, magtens tredeling, retsstatsprincippet, demokratiske partier, uafhaengige fagforeninger, en fri presse og en kritisk offentlighed; anmoder derfor Raadet om at arbejde sammen med Parlamentet om at styrke EU's profil, naar det gaelder menneskerettigheder og demokrati;

29. bemaerker, at EU's politik til fremme af menneskerettighederne og demokratiet for at opnaa maksimal styrke og trovaerdighed maa gennemfoeres paa en sammenhaengende maade over for forskellige lande, om de er store eller smaa, staerke eller svage; opfordrer til, at menneskerettighedsklausuler i EU-aftaler med tredjelande i tilfaelde af vedvarende kraenkelser af menneskerettighederne faktisk tages i anvendelse, hvilket hidtil ikke har vaeret almindelig praksis;

30. finder det bydende noedvendigt, at baade EU og de enkelte medlemsstater modsaetter sig trusler fra tredjelande om at besvare mulig kritik af deres menneskerettighedssituation med at traeffe modforholdsregler over for eksportoerer eller opstille hindringer for investorer og favorisere konkurrenter fra andre lande;

31. finder, at politikken til fremme af menneskerettigheder og demokrati boer revideres loebende i lyset af de opnaaede resultater, uanset om denne politik gennemfoeres aabent eller paa grundlag af diskret diplomati; ser derfor frem til at modtage den foerste aarlige EU-rapport om menneskerettigheder fra Raadet, som bebudet af det tyske formandskab;

32. mener, at de resolutioner om afskaffelse af doedsstraffen, som blev vedtaget af FN's Menneskerettighedskommission i 1997 og 1998, og den kendsgerning, at antallet af lande, der gaar ind for afskaffelse af doedsstraf, er steget vaesentligt i de sidste ti aar, er mere end forudsaetning nok for, at Unionen paa FN's kommende Generalforsamling kan stille sig i spidsen for et initiativ til indfoerelse af et generelt moratorium for eksekvering af doedsstraffe;

33. glaeder sig over den rolle, som Unionen og navnlig Italien, der var vaert for den diplomatiske konference til oprettelse af den internationale straffedomstol, har spillet, og opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at ratificere statutten for denne domstol;

34. opfordrer Raadet og Kommissionen til hvert aar at udarbejde en beretning om menneskerettighederne i lande, med hvilke EU har indgaaet aftaler, som foreslaaet i erklaeringen fra Det Europaeiske Raads moede i Wien den 10. december 1998;

35. glaeder sig over Raadets faelles holdning af 25. maj 1998 vedroerende menneskerettigheder, demokratiske principper, retsstatsprincippet og god regeringsfoerelse i Afrika og understreger i denne forbindelse, at det udtrykkeligt anerkender ethvert lands ret til at vedtage sine egne forfatningsmaessige og administrative bestemmelser, som tager hensyn til det paagaeldende lands historie, kultur og dets etniske og sociale forhold;

Paa vej mod en europaeisk sikkerhedspolitisk identitet

36. stoetter EU's bestraebelser paa at udvikle egne muligheder for militaer krisestyring inden for rammerne af Petersberg-opgaverne, naar som helst EU/WEU finder det noedvendigt at handle, og de nordamerikanske partnere ikke oensker at blive involveret;

37. anmoder Raadet om at udnytte de nye muligheder for at skabe en europaeisk sikkerhedspolitisk identitet, som opstod med det britiske initiativ i Poertschach og den fransk-britiske erklaering fra Saint-Malo; mener, at WEU's fremtidige stilling boer klarlaegges snarest;

38. stoetter det initiativ, som dets Udvalg om Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarsanliggender har taget til holde faelles moeder med WEU-forsamlingens Politiske Udvalg - som det var tilfaeldet den 17. marts 1999 - og slaar til lyd for, at Parlamentets forbindelser med NATO's Parlamentarikerkonference og dennes staaende udvalg styrkes;

39. opfordrer Raadet og Kommissionen til inden udgangen af 1999 at udarbejde en gennemfoerlighedsundersoegelse vedroerende det europaeiske civile fredskorps, som Parlamentet efterlyste i sin henstilling til Raadet af 10. februar 1999 om oprettelse af et europaeisk civilt fredskorps ((Protokollen af denne dato, del II, punkt 7.));

Europaeisk tavshed

40. finder det noedvendigt, at FUSP udvikles fra et udpraeget ad hoc-samarbejde mellem medlemsstaterne om saerlige spoergsmaal til en omfattende udenrigs- og sikkerhedspolitik for Unionen med strategiske maalsaetninger, hvilket forudsaetter, at EU ikke vil forholde sig tavs, naar der opstaar konflikter, der vedroerer Europas interesser og vaerdier, som EU er forpligtet til at forsvare;

41. oensker, at EU goer nye forsoeg paa at bidrage til at standse den frygtelige konflikt i Algeriet, navnlig i forbindelse med de igangvaerende forhandlinger under Euro-Middelhavsaftalen om associering;

42. beklager, at det ikke er lykkedes medlemsstaterne at naa til enighed om en faelles strategi i forbindelse med den krise, som blev udloest af Iraks modvilje mod at samarbejde med FN's vaabeninspektoerer, og opfordrer Raadet til at fastlaegge en faelles holdning vedroerende Irak;

43. finder, at EU boer reagere mere aktivt paa den medgang, som mere moderate kraefter i det politiske liv i Iran har haft i den senere tid, og paa den stoerre ansvarsfoelelse, som Iran allerede udviser paa den internationale scene;

44. oensker, at EU ved siden af de loefter, som allerede er afgivet af Portugal og Australien, yder et omfattende bidrag til bestraebelserne paa at bringe Indonesiens besaettelse af OEsttimor til ophoer uden yderligere voldsudgydelser, isaer gennem politisk dialog og oekonomisk stoette til projekter, der har til formaal at fremme et nyt og levedygtigt politisk, socialt og oekonomisk system i OEsttimor;

Interinstitutionelle forbindelser efter Amsterdam-traktatens ikrafttraedelse

45. beklager, at Raadets formandskab for andet aar i traek ikke i tide har forelagt Parlamentet sin aarlige beretning om de vigtigste aspekter og grundlaeggende valg i forbindelse med FUSP, herunder de finansielle virkninger for Faellesskabernes budget, som det er forpligtet til i henhold til protokollen til artikel 21 (tidligere J.11) i EU-traktaten;

46. finder det noedvendigt - i lyset af Amsterdam-traktatens ikrafttraeden, saerlig artikel 12 (tidligere artikel J.2), 17 (tidligere artikel J.7) og 28 (tidligere J.18) - at tage finansieringen af FUSP op til fornyet overvejelse, navnlig med hensyn til de foranstaltninger, der vedroerer de faelles strategier, Petersberg-opgaverne og opfoerelse af Det Europaeiske Faellesskabs Observatoerkorps (ECMM - European Community Monitoring Mission) i Faellesskabernes budget;

47. bemaerker, at mens Kommissionen mere eller mindre tilfredsstillende har overholdt forpligtelserne i EU-traktatens artikel 21 (tidligere J.11) til at holde Parlamentet fuldt orienteret om udviklingen i Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik, kan det samme ikke siges om Raadet og formandskabet, der ikke har gjort nogen saerlig indsats for at opbygge frugtbare forbindelser paa et regelmaessigt grundlag;

48. haaber, at der med udnaevnelsen af den hoejtstaaende repraesentant for FUSP vil ske en forbedring af Unionens synlighed og dens handleevne i udenrigspolitikken, hvilket imidlertid forudsaetter, at den udnaevnte person har politisk tyngde og gennemslagskraft;

49. forventer, at den kommende hoejtstaaende repraesentant vil udvikle permanente og strukturerede arbejdsforbindelser til Parlamentet og i det mindste hvert kvartal vil underrette det om aktuelle spoergsmaal vedroerende FUSP;

50. kraever, at Udvalget om Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarsanliggender, foer den hoejtstaaende repraesentant paabegynder sine formelle pligter, faar lejlighed til at gennemfoere en hoering til stadfaestelse af udnaevnelsen; betragter en saadan hoering som en forhaandsbetingelse for, at der kan udvikles et taet og konstruktivt forhold mellem Parlamentet og den hoeje repraesentant;

51. finder, at der som led i maalsaetningen om at udvikle taettere forbindelser til alle udenrigspolitiske aktoerer under den udoevende myndighed boer anvendes samme procedure, naar det gaelder udnaevnelse af Unionens saerlige udsendinge og af betydningsfulde delegationsledere eller EU-ambassadoerer - en procedure, som Parlamentets Udenrigsudvalg allerede havde lejlighed til at afproeve ved udnaevnelsen af den nye delegationsleder i Sarajevo i juni 1998;

52. gentager sit forslag fra sidste aars rapport om oprettelse af et egentligt faelles europaeisk diplomati ved at omdanne Kommissionens repraesentationer til fuldgyldige diplomatiske repraesentationer for Den Europaeiske Union i de lande, hvor flertallet af medlemsstaterne ikke er repraesenteret i fuldt omfang;

53. foreslaar, at der som forberedelse til et saadant faelles europaeisk diplomati oprettes en »EU-diplomatskole«;

54. haaber, at Raadets nyligt etablerede »Enhed for Politisk Planlaegning og Hurtig Varsling«, som skal bidrage til at opdage kriser i Europa paa et tidligt tidspunkt og om noedvendigt loese saadanne kriser mere resolut og effektivt, vil sikre, at Unionens aktion paa det udenrigs- og sikkerhedspolitiske omraade fremtraeder som en helhed og er sammenhaengende, som fastsat i EU-traktatens artikel 13 (tidligere artikel J.3);

55. foreslaar Raadet og dets generalsekretaer/hoejtstaaende repraesentant, at der oprettes en forbindelse mellem Raadets »Enhed for Politisk Planlaegning og Hurtig Varsling« og Det Europaeiske Netvaerk for Konfliktforebyggelse (CPN), hvilket vil goere CPN's ekspertise mere uafhaengig;

56. anerkender det nyttige bidrag, som CPN, hvis analyser, undersoegelser og notater anvendes af Parlamentet og Kommissionen i faellesskab, yder til at udvide Parlamentets egen analyse- og planlaegningskapacitet;

57. erkender behovet for et langsigtet perspektiv for CPN og anbefaler, at der afsaettes passende finansielle midler til CPN som led i den aarlige budgetprocedure for at sikre, at der eksisterer tilstraekkelige ressourcer til at imoedekomme Parlamentets oegede anmodninger;

58. agter bedre at udnytte sin mulighed for at afgive henstillinger til Raadet, isaer i forbindelse med spoergsmaal af hastende karakter; paapeger i denne sammenhaeng at forenkle sine egne interne procedurer;

59. henstiller, at spoergsmaal af hastende karakter ogsaa saettes paa dagsordenen for plenarmoederne i Bruxelles og ikke kun behandles i Strasbourg;

60. anbefaler, at Parlamentets Praesidium og generalsekretaer sikrer et taettere samarbejde mellem Udvalget om Udenrigsanliggender og Parlamentets delegationer paa baade politisk og administrativt plan;

61. henstiller ligeledes, at Udenrigsudvalget og Udviklingsudvalget med fuld hensyntagen til deres gensidige uafhaengighed staar i taettest mulig kontakt med hinanden og samarbejder mest muligt;

62. paapeger derfor, at den letteste maade til at forbedre dette samarbejde vil vaere at harmonisere forvaltningen af de to udvalg ved begyndelsen af naeste valgperiode;

63. anbefaler, at alle muligheder for at forbedre forbindelserne mellem udvalgsarbejdet, plenarforhandlingerne og forhandlingerne om aktuelle og uopsaettelige spoergsmaal undersoeges for at oege Parlamentets synlighed og dets udenrigspolitiske profil;

64. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.