51999AC0056

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks« () (1999/C 101/02)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 3. juli 1998 under henvisning til EF-traktatens artikel 100 A at anmode Det Økonomiske og Sociale Udvalg om en udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Helmut Giesecke til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 9. december 1998.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 360. plenarforsamling af 27.-28. januar 1999, mødet den 27. januar 1999, følgende udtalelse med 73 stemmer for, 5 imod og 1 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Efter årtiers anstrengelser lykkedes det i 1992 EF's medlemsstater at nå til enighed om en fælles toldkodeks som det fundamentale lovgrundlag for europæisk toldvæsen. Kodeksen betragtes som et velafvejet kompromis mellem forskellige begreber og grundholdninger og benyttes i dag hyppigt som forbillede af de lande, som forsøger at skabe en moderne rammelovgivning på dette område.

1.2. Kodeksen harmoniserede ikke blot en række til dels meget forskelligartede begreber, men tilvejebragte navnlig også større gennemsigtighed og talrige forenklinger. Dermed kom den til at danne grundlag for adskillige EF-politikker, frem for alt på det handelspolitiske område og i forbindelse med opkrævningen af indirekte skatter. Også inden for landbrugspolitikken benyttes de procedurer, som er fastlagt i kodeksen.

1.3. Allerede i den første forordning om indførelse af kodeksen () blev Kommissionen opfordret til inden udgangen af 1997 at forelægge en rapport om de tilpasninger, der er nødvendige af hensyn til gennemførelsen af det indre marked.

1.4. På baggrund af dels denne statusopgørelse og de første ændringer som konsekvens af GATT's Uruguay-runde og dels de voksende bedragerier forelægger Kommissionen nu moderniseringsforslag, som især også underbygger det ambitiøse handlingsprogram »Told 2000« () og foretager den ønskede forenkling.

1.5. Ud over forenklingerne tilstræber forslagene især større fleksibilitet, forbedring af tilbagebetalingsproceduren og tilpasning af bestemmelserne vedrørende repræsentation over for toldmyndighederne til det indre markeds krav.

1.6. De meget omfangsrige gennemførelsesbestemmelser til toldkodeksen () er blevet til under kraftigt tidspres i slutfasen af gennemførelsen af det indre marked. Disse gennemførelsesbestemmelser trænger til yderligere en kvalitativ revision, ligesom de til stadighed bør føres ajour med den aktuelle udvikling. På dette brede felt er der stadig behov for en indsats, f.eks. i tilknytning til forsendelsesproceduren () og toldprocedurer af økonomisk betydning.

1.7. Rådet tilsluttede sig fordelingen af dette omfattende lovkompleks på de to lovgivningstyper (grundforordning og gennemførelsesbestemmelser) og gav i den forbindelse Kommissionen vidtgående beføjelser, samtidig med at medlemsstaternes medindflydelse dog blev tilgodeset med en komitologi-ordning.

2. Resumé af Kommissionens forslag til forordning

2.1. Den moderniserede toldkodeks har som grundidé og målsætning en anvendelse af alle toldbestemmelser, som sikrer samme resultater overalt på Fællesskabets toldområde, samt beskyttelse af Fællesskabets og de erhvervsdrivendes økonomiske interesser, hvilket også handlingsprogrammet »Told 2000« sigter imod.

2.1.1. Sidstnævnte målsætning skal især tilgodeses med en reform dels af forsendelsesproceduren, som tilstræber at bekæmpe organiseret bedrageri, og dels af toldpræferencerne, som på nogle områder efterhånden forvaltes så ringe, at det giver grund til bekymring.

2.2. Ud over yderligere forenkling af bestemmelser tilstræbes større fleksibilitet. I denne forbindelse foreslås der en mere rimelig interesseafvejning i reglerne om toldskyld, der betragtes som for usmidige.

2.3. Der skal anerkendes en ny type frizone med særlige tilsynsregler, hvilket også imødekommer et ønske fra de erhvervsdrivendes side.

2.4. De nuværende toldprocedurer af økonomisk betydning bliver forenklet på linje med den fælles forsendelsesprocedure, hvilket kræver, at kodeksen lempes på visse punkter.

2.5. Andre ændringer af kodeksens regler om toldformaliteter tilgodeser den øgede anvendelse af edb i toldprocedurerne.

2.6. Atter andre af Kommissionens forslag tilsigter større effektivitet i opkrævningsprocedurerne, herunder navnlig en forlængelse af forældelsesfristen i tilfælde af mistanke om uregelmæssigheder.

2.7. I nogle medlemsstater udføres toldformaliteterne normalt af mellemmænd. Her foreslår Kommissionen, at kun indirekte repræsentation fra 1. januar 2002 skal være forbeholdt toldklarerere.

3. Generelle bemærkninger

3.1. De ændringer, forordningsforslaget lægger op til, tilpasser på den ene side EU's toldlovgivning til den aktuelle udvikling og understreger på den anden side, at toldlovgivningen er i stand til at klare overgangen til næste årtusinde. ØSU udtrykker tilfredshed hermed.

3.2. ØSU understreger nødvendigheden af, at den kodificerede toldlovgivning med regelmæssige mellemrum tages op til revision, så man sikrer sig, at den til stadighed lever op til erhvervslivets krav. Den moderne toldlovgivning er af afgørende betydning for, at erhvervsdrivende i toldunionen kan deltage i den internationale varehandel. Derfor må toldbestemmelserne til stadighed afstemmes efter de erhvervsdrivendes behov. Da toldretten ikke er noget urokkeligt lovkompleks, er det uomgængelig nødvendigt at foretage en evaluering inden for klart definerede tidsrammer.

3.3. ØSU er ikke blind for, at den gradvise liberalisering af toldkontrollen, som erhvervsdrivende i god tro skal kunne drage fordel af, og som tager højde for den voksende samhandel, må sikres ved hjælp af intelligente kontrolsystemer, som lever op til de faktiske risici. I denne forbindelse er det meningen, at UCLAF's operationelle indsats og den planlagte uafhængige instans samt viften af tiltag under »Told 2000« skal spille en særlig rolle.

4. Særlige bemærkninger

ØSU følger i sine kommentarer forordningsforslagets disposition.

4.1. Tilpasning af repræsentationsforholdene (artikel 5, stk. 2, andet afsnit)

4.1.1. ØSU tilslutter sig den foreslåede ændring, da den frie udveksling af tjenesteydelser er en af de fire grundlæggende frihedsrettigheder i den økonomiske union, som skal være gældende uden begrænsninger på alle områder.

4.1.2. Da toldkodeksen blev udarbejdet i 1992, skulle man tage hensyn til elementer i alt tolv nationale toldlovgivninger. Disse forskellige nationale bestemmelser skulle koordineres og udmøntes i en version, som kunne accepteres af alle medlemsstater. Når det gjaldt toldklarererens rolle i forbindelse med direkte repræsentation, støttede man sig derfor til toldlovgivningen i visse medlemsstater, hvor klarererens status allerede havde været forankret i national lovgivning i årevis.

4.1.3. Da den toldretlige risiko i tilfælde af direkte repræsentation udelukkende bæres af kommittenten, må denne være helt frit stillet ved valget af repræsentant. I denne forbindelse kan en officielt anerkendt status ikke være det afgørende kriterium.

4.1.4. Den overgangsordning, som skal være gældende indtil 1. januar 2002, forekommer yderst rimelig, idet de mellemliggende tre år sikrer de berørte parter en passende tilpasningsperiode. Dog bør medlemsstaterne allerede fra ændringens ikrafttræden den 1. januar 1999 kunne hjemle mulighed for direkte repræsentation ved enhver person, uanset om vedkommende er autoriseret klarerer eller ej.

4.1.5. Under henvisning til princippet om fri udveksling af tjenesteydelser stiller ØSU sig også meget kritisk overfor, at man opretholder toldklarererens særstatus i forbindelse med indirekte repræsentation - også selv om dette kun anføres som en valgmulighed. At en toldklarerer er etableret i EU, således at der er mulighed for at kontrollere hans regnskaber, er sikret med toldkodeksens artikel 64, idet sådanne repræsentanter skal udøve deres virksomhed på regelmæssigt grundlag. Om en repræsentant kan være toldskyldner - også i relation til nationale skatter, importmoms eller forbrugsafgifter - må afhænge af hans troværdighed. I denne forbindelse må det være tilstrækkeligt, at de pågældende nationale toldmyndigheder foretager en risikoanalyse.

4.2. Omregningskurs for toldværdi (artikel 35, stk. 1)

4.2.1. På baggrund af euroens indførelse og dermed også gennemførelsen af ØMU'ens tredje etape den 1. januar 1999 skulle der ikke længere forekomme nævneværdige afvigelser i omregningskurser, som offentliggøres af de enkelte medlemsstater. Da euroen imidlertid kun indføres i elleve medlemsstater, går ØSU ud fra, at de øvrige fire medlemsstaters nationale valutaer knyttes tæt til eurokursen.

I den overgangsperiode indtil 31. december 2001, hvor euroen og de elleve eurolandes nationale valutaer skal have samtidig gyldighed, fastlægger Den Europæiske Centralbank euroens omregningskurs til de nationale valutaer. De bindende omregningskurser blev fastsat den 31. december 1998 i samråd med Ministerrådet og offentliggjort som EF-forordning i samme dags nummer af EF-Tidende. Denne forordning har gyldighed fra 1. januar 1999.

4.2.2. ØSU skønner imidlertid, at der kan forventes problemer med valutaomregningen i forbindelse med toldværdiansættelse i overgangsperioden frem til 31. december 2001, fordi nogle medlemsstater - efter de nationale regeringers eget udsagn - først vil lade deres toldmyndigheder foretage omstillingen til euroen på overgangsperiodens sidste dag.

4.3. Frister ved summarisk angivelse (artikel 49, stk. 1)

4.3.1. Etableringen af en snæver og konkret kobling mellem varer, der angives summarisk, og den person, der foretager angivelsen, afspejler principielt de praktiske forhold. Da den pågældende under procedurens videre forløb normalt også vil stå for varens midlertidige opbevaring, er det rimeligt og praktisk relevant at kræve, at denne person også foretager den summariske angivelse. I tilfælde af summarisk angivelse skal ØSU imidlertid påpege, at der heller ikke efter afslutningen af en forsendelsesprocedure må være personsammenfald mellem procedurens hovedforpligtede og den, der foretager den summariske angivelse.

4.3.2. Hvis der skulle forekomme andre tilfælde uden personsammenfald end de overfor nævnte, kan der ved hjælp af repræsentationsordningen i artikel 5 alligevel opnås et resultat, som afspejler realiteterne.

4.4. Dokumentation for toldangivelsen (artikel 62, stk. 3)

4.4.1. Mens det i nogle medlemsstater allerede er muligt at foretage toldangivelse på edb, vil hovedparten af de øvrige medlemsstater snart følge eksemplet, og ØSU bifalder især, at man dispenserer fra kravet om forelæggelse af dokumentation for angivelsen - f.eks. i form af en regning eller bevis for præferencen, jf. toldkodeksens artikel 218 til 221 - da dette er en uomgængelig forudsætning for afviklingen af sådanne elektroniske procedurer. Af hensyn til alle berørte parter finder ØSU det imidlertid rimeligt, at der i begrundede tvivlstilfælde eller ved mistanke om forfalskning () af angivelsesdokumentation alligevel undtagelsesvist kan kræves en sådan dokumentation i forbindelse med elektroniske procedurer. Når det drejer sig om følsomme importvarer som levnedsmidler, levende dyr eller planter, vil der sandsynligvis kun kunne dispenseres for forelæggelsen af de nødvendige importdokumenter - attestation for egnethed til menneskeføde, lægeattester eller importlicenser - på grundlag af bilaterale aftaler om hvert enkelt produkt.

4.4.2. Toldmyndighedernes respons på virksomhedens elektroniske toldangivelse sker ligeledes i form af den standardiserede elektroniske dataudveksling (UN/EDIFACT). Tempoet i denne kommunikation, som hovedsagelig afhænger af toldmyndighedernes reaktionstid, ville blive hæmmet af det krav om dokumentation for angivelsen, hvis princip er fastsat i artikel 62, stk. 2. Hvis fremlæggelsen af en sådan dokumentation gøres obligatorisk, ville fordelene ved elektronisk dataudveksling gå fløjten.

4.4.3. De nærmere betingelser for en sådan ordning skal fastlægges nærmere i gennemførelsesbestemmelserne, og i den forbindelse bør det fastsættes, at virksomhederne kan opbevare dokumentationen enten i papirform eller i elektronisk lagret form - f.eks. CD-ROM, diskette eller mikrofiche.

4.4.4. Ved fastsættelsen af en opbevaringsfrist for denne angivelsesdokumentation bør der efter ØSU's mening skeles til de opbevaringsfrister for toldpapirer, som er anført andetsteds i toldkodeksen, jf. bl.a. artikel 14-17.

4.5. Ækvivalente varer ved aktiv forædling (artikel 115, stk. 4)

4.5.1. Det er kun muligt at lade ækvivalente varer overgå fra fri omsætning til aktiv forædling, at foretage forædlingen og at eksportere den forædlede vare, før tilsvarende råvarer er blevet indført, inden for rammerne af toldfritagelsesproceduren. Begrænsninger i denne mulighed er for visse landbrugsprodukters vedkommende p.t. fastsat i artikel 569, stk. 2, i forbindelse med bilag 78 i gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen (). ØSU bifalder Kommissionens erklærede mål om at ville gøre denne særordning mere fleksibel takket være ændringen af bilag 78. Det går ud fra, at den foreslåede ændring også vil sætte sig positive spor og ikke bare medføre begrænsninger i gennemførelsesbestemmelserne.

4.6. Forudsætninger for bevilling [artikel 117, litra c)] ()

4.6.1. Meddelelse af bevilling til aktiv forædling skal løbende afgrænses i relation til behovet for at beskytte EU-producenters væsentlige interesser i form af en vurdering af de økonomiske forudsætninger. Her skal der foretages en afvejning af på den ene side forædlingsindustriens eksportinteresser og på den anden side leverandørindustriens interesse i at blive beskyttet, idet denne industri fremstiller halvfabrikata, som svarer til importvarerne, men som principielt er beskyttet af toldafgifter. Denne vurdering kræver et grundlæggende samfundsøkonomisk kendskab til hele EU-området. Derfor er det ofte meget vanskeligt for lokale toldmyndigheder at foretage en afvejning af de to interesser.

4.6.2. Det vil givetvis være til stor hjælp for myndigheder og erhvervsliv, hvis man for industriprodukternes vedkommende opstiller en liste over tilfælde, hvor de økonomiske forudsætninger på forhånd anses for ikke at være opfyldt (negativliste), og samtidig for landbrugssektorens vedkommende opstiller en liste over tilfælde, hvor de økonomiske forudsætninger er opfyldt (positivliste). Den foreslåede ændring af artikel 117 gør det muligt at opstille sådanne lister.

4.6.3. ØSU bifalder også den foreslåede ændring, fordi den vil bidrage til en ensartet anvendelse af lovgivningen i alle medlemsstater. ØSU går ud fra, at den foreslåede opregning af tilfælde, som ikke giver anledning til betænkeligheder, ikke vil medføre ulemper for de berørte virksomheder.

4.7. Frister for genudførsel ved aktiv forædling (artikel 118, stk. 4)

4.7.1. ØSU finder det rimeligt at fastsætte specifikke frister for genudførsel, hvis disse frister afmåles efter forædlingsvirksomhedernes økonomiske behov. Derved kunne man opnå en ensartet anvendelse af lovgivningen i de enkelte medlemsstater.

4.7.2. ØSU finder det imidlertid bydende nødvendigt, at der i begrundede undtagelsestilfælde kan dispenseres fra den frist for genudførsel, som fastsættes efter udvalgsproceduren, således at der i særtilfælde kan tages højde for specifikke erhvervsinteresser (fastsættelse af fleksible frister i begrundede undtagelsestilfælde).

4.8. Tilbagebetaling ved aktiv forædling (artikel 124)

4.8.1. ØSU bifalder de foreslåede ændringer især i betragtning af, at visse landbrugsprodukter i dag ikke kan henføres til tilbagebetalingsordningen. Også ækvivalente varer vil formentlig fortsat udgøre en undtagelse.

4.8.2. Af hensyn til en gennemsigtig anvendelse af lovgivningen bør alle berørte parter imidlertid efter udvalgsproceduren have klart og utvetydigt forhåndskendskab til de tilfælde, hvor kun toldfritagelsesordningen kan anvendes.

4.9. Godtgørelse eller fritagelse under tilbagebetalingsordningen (artikel 128, stk. 1)

4.9.1. Ifølge ændringsforslaget skal man ikke længere have krav på godtgørelse af importafgifter, som er blevet erlagt ved varens henførsel til proceduren for aktiv forædling, når forædlingsprodukterne blot henføres under en forsendelsesprocedure. I forbindelse med reformen af toldprocedurer af økonomisk betydning vil man ved afslutningen af forædlingsproceduren ikke længere kræve separat henførsel til forsendelsesproceduren; de forædlede varer kan udføres inden for rammerne af forædlingsbevillingen. Dette medfører en væsentlig forenkling af den samlede procedure for virksomhederne og bifaldes derfor af ØSU.

4.9.2. Men i øvrigt bør efter ØSU's opfattelse enhver vare, som befinder sig under en toldprocedure, efter afslutningen af denne procedure kunne henføres til en ny procedure i forlængelse heraf. Kun på denne måde er virksomhederne i stand til at reagere hensigtsmæssigt på alle ordregivernes krav. Der er ingen grund til at frygte tab af told eller afgifter i denne forbindelse.

4.10. Forarbejdning under toldkontrol (artikel 131)

4.10.1. ØSU ser ingen problemer i omformuleringen af denne artikel.

4.11. Forudsætninger for bevilling til forarbejdning under toldkontrol [artikel 133, litra e)]

4.11.1. For at sikre et gennemsigtigt retsgrundlag og ensartet anvendelse af lovgivningen er det hensigtsmæssigt at definere de økonomiske forudsætninger. Da øget forarbejdning under toldkontrol i EU bl.a. også sikrer arbejdspladser, bør de økonomiske forudsætninger rettes ind efter de praktiske behov.

4.11.2. En ensartet definition gør det efter ØSU's mening nemmere at foretage en interesseafvejning mellem på den ene side de importvirksomheder, der foretager forarbejdning under toldkontrol, og på den anden side de virksomheder i de enkelte medlemsstater, som selv producerer de samme produkter og derfor har behov for beskyttelse.

4.12. Delvis fritagelse for importafgifter ved midlertidig indførsel (artikel 142)

4.12.1. Med den foreslåede ændring skabes der overensstemmelse mellem de to former for midlertidig indførsel, hvilket ØSU bifalder.

4.12.2. Ejendomsforholdet til en midlertidigt indført vare er efter ØSU's mening ikke som sådan afgørende for henførslen til proceduren. Varernes toldretlige status bør være det eneste kriterium. Denne ændring synes ikke at skade erhvervsinteresser.

4.13. Referencetidspunkt for afgiftsberegning ved midlertidig indførsel (artikel 144)

4.13.1. Ved at udelade det nuværende stk. 1 giver man forrang til reglerne i artikel 214 om beregningsgrundlaget for toldskyld, som måtte opstå ved midlertidig indførsel med fuldstændig afgiftsfritagelse. Denne ændring tager højde for praksis og bifaldes derfor.

4.13.2. Også for varer, som indføres midlertidigt med delvis afgiftsfritagelse, skal der normalt kun opkræves told en gang, og nyformuleringen af denne artikel fastsætter derfor for sådanne varers vedkommende, at toldskylden for indførselsperioden - 3 % per påbegyndt kalendermåned - skal modregnes i den samlede toldskyld. Denne ændring gør bestemmelserne klarere og bifaldes derfor.

4.14. Vederlagsfri reparation (artikel 152)

4.14.1. Den foreslåede ændring af artikel 152 medfører efter ØSU's mening en klar forskydning i lovgivningskompetence fra Rådet til Kommissionen. ØSU afviser denne forskydning.

4.14.2. Denne artikel omhandler fritagelse for importafgifter ved vederlagsfri reparation af midlertidigt udførte varer, som oprindelig er indført i Fællesskabet fra et tredjeland og derefter overgået til fri omsætning. Denne mulighed for reparation per kulance uden for Fællesskabet med efterfølgende genindførsel af den reparerede vare uden importafgifter bør ikke reduceres til en valgmulighed - »kan det fastlægges efter udvalgsproceduren« - i gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen.

4.14.3. Enhver afsvækkelse af dette princip ville resultere i, at sådanne tilfælde ville blive omfattet af den forskelsfortoldning, som er omhandlet i artikel 151. Efter ØSU's opfattelse bør man ud fra denne betragtning fokusere mere på bestemmelsens økonomiske nødvendighed.

4.15. Artikel 153 ophæves (reparation mod vederlag)

4.15.1. ØSU afviser ophævelsen af denne artikel af de grunde, som allerede er anført under pkt. 4.14.

4.15.2. Også denne artikel fastsætter en undtagelse fra forskelsfortoldningen i artikel 151 til fordel for en merværdifortoldning svarende til reparationsvederlaget. Denne ordning, som er af stor betydning for mange firmaer, bør ikke undergraves af en eventuelt valgfri ordning i kodeksens gennemførelsesforordning.

4.16. Etablering af frizoner (artikel 167)

4.16.1. Kommissionen anfører i sin studie over frizonernes virkemåde inden for EU, at der i de enkelte medlemsstater opereres med forskellige former for frizoner. Således er de traditionelle frizoner altid indhegnede, og adgangen til dem er begrænset til de bestemte steder, hvor toldmyndighederne har kontor, mens frizoner af den »nye type« ikke er indhegnede. I disse zoner foregår kontrollen - jf. reglerne om toldoplag - ved hjælp af toldangivelser for de enkelte tredjelandevarer.

Da sådanne frizoner forekommer i et langt større antal end de indhegnede zoner, som er fastlagt i medlemsstaternes lovgivning, overlades det til toldmyndighederne at give tilladelse til dem. ØSU bifalder bortfaldet af særskilte lovgivningsprocedurer for oprettelsen af disse frizoner, da dette vil resultere i en mærkbar forenkling for alle berørte parter.

4.16.2. Da kontrollen med denne »nye type« uindhegnede frizoner kan ske ved hjælp af tolddeklarationer for tredjelandevarer, bliver de lokale toldmyndigheder i stand til at reagere fleksibelt på sådanne ønsker fra erhvervslivets side. Oprettelsen af sådanne zoner er vigtig for bestemte brancher, og ØSU bifalder derfor den foreslåede ændring.

4.17. Kontrol med frizoner (artikel 168)

4.17.1. Da det for fremtiden bliver muligt at etablere eller opretholde begge de typer frizoner, som er nævnt i pkt. 4.16 ovenfor, skal der for de indhegnede zoners vedkommende foretages toldkontrol ved de toldsteder, som er beliggende ved til- og fraførselsstederne. Denne toldkontrol omfatter også de fællesskabsvarer, som befinder sig i zonerne. ØSU finder denne kontrol påkrævet.

4.18. Tilføjelse af ny artikel 168a om etablering af særlige frizoner

4.18.1. Når det gælder de frizoner af »ny type«, som er beskrevet i pkt. 4.16, sker toldkontrollen ved angivelse af de tredjelandevarer, som skal til- eller fraføres zonen. Denne kontrol skal foretages af de toldmyndigheder, hvorunder frizonen geografisk sorterer. Efter ØSU's mening repræsenterer denne variant en erhvervsvenlig konkretisering af de nødvendige kontrolforanstaltninger.

4.18.2. Artikel 170 om frembydelse af varer ved tilførsel til frizone, artikel 176 om føring af lagerregnskab og artikel 180 om udstedelse af attestation for en vares toldretlige status kan kun finde anvendelse på indhegnede frizoner. Når det i artikel 168a, stk. 2, fastsættes, at de ikke finder anvendelse på uindhegnede zoner, er det en logisk følge af de forudgående betragtninger.

4.19. Afgiftsfritagelse trods uregelmæssigheder (artikel 212a)

4.19.1. Denne ændring understreger det synspunkt, Rådet har forfægtet siden 1. januar 1997, nemlig at anvendelse af normaltoldsatsen ikke er en egnet sanktion i tilfælde af, at toldlovgivningen er blevet overtrådt. Ordningen tjener først og fremmest til at beskytte den klarerer, som handler i god tro ().

4.20. Stedet hvor toldskylden opstår (artikel 215, stk. 5 og 6)

4.20.1. Udvidelsen af artikel 215 har dels til formål at gøre toldkodeksen mere gennemsigtig, dels at foretage en helt klar kompetenceafgrænsning med hensyn til toldskyldens opståen. Hvad det sidste angår, må udvidelsen hilses velkommen.

4.20.2. Med det nye stykke 5 pointeres, at målet er en slank forvaltning og effektive administrative procedurer. Unødvendige kompetenceforskydninger mellem medlemsstaternes myndigheder undgås inden for den fastsatte beløbstærskel på 5 000 ecu.

4.20.2.1. Denne ordning må dog ikke resultere i, at medlemsstaternes toldmyndigheder indbyrdes sætter spørgsmålstegn ved inddragelsen af 10 % af toldindtægterne til dækning af de administrative omkostninger eller overhovedet benytter dette som kriterium for en aktiv indsats.

4.20.2.2. Dog må man ikke kun se på toldberegningen, men også på opkrævningen af nationale afgifter, herunder især importmomsen. Med hensyn til afgiftsskyldens opståen baserer den nationale momslovgivning sig på toldlovgivningen, således at der er indbyrdes samklang mellem reglerne på dette område. Den foreslåede ordning må derfor ikke resultere i et uacceptabelt ekstraarbejde i forbindelse med momsafregningen, f.eks. ved at man skal anmode om momsregistreringsnumre i andre medlemsstater. Efter ØSU's mening nødvendiggør den foreslåede ændring en tilpasning dels af det 6. momsdirektiv (77/388/EØF) og dels af direktiverne om forbrugsafgifter.

4.20.3. I det nye stykke 6 fastlægges der regler for, hvor toldskylden opstår, når der foretages forenklet angivelse i én medlemsstat (A) og supplerende angivelse i en anden medlemsstat (B), og ØSU finder den foreslåede ordning yderst fornuftig. Normalt opstår toldskylden ved antagelsen af den forenklede angivelse i medlemsstat A, jf. toldkodeksens artikel 201, stk. 1. De to berørte medlemsstater skal i hvert enkelt tilfælde træffe indbyrdes aftale om den videre afregningsmetode ved sådanne forenklede procedurer i form af en forvaltningsaftale. Den supplerende angivelse foretages normalt i den medlemsstat, hvor varemodtagerens firma er beliggende, og ikke mindst på den baggrund vil toldmyndighederne i dette land også have de fornødne bogholderimæssige muligheder for at efterprøve og afregne toldskylden.

4.20.3.1. Også her skal der tages højde for det nationale beskatningsaspekt, som allerede er omtalt under pkt. 4.20.2.2. Momsordningerne skal fastlægges parallelt med toldbestemmelserne. Den andel af toldindtægterne, som går til dækning af de administrative omkostninger, skal efter aftale fordeles mellem de berørte toldmyndigheder i forhold til deres respektive indsats.

4.21. Efterfølgende bogføring (artikel 220, stk. 1)

4.21.1. Bogføringen af beløb, som ikke er endeligt fastlagt, strider mod den hidtidige EU-praksis på grundlag af artikel 220. Den foreslåede udvidelse forekommer ØSU at være et yderst egnet middel til bekæmpelse af bedrageri. Det er imidlertid også vigtigt at værne om tillidsprincippet i forhold til lovlydige aktører på toldområdet. Samme opfattelse giver Rådet udtryk for i konklusionerne til sin meddelelse til Kommissionen om forvaltningen af toldpræferenceordningerne ().

4.21.2. Af hensyn til sondringen mellem på den ene side bedrageri og på den anden side det nødvendige tillidshensyn bør toldkodeksens artikel 220 suppleres med endnu et stykke, hvori fastlægges, at der ikke finder efterfølgende bogføring sted, når manglende medregning af et lovpligtigt afgiftsbeløb skyldes mangelfuld dokumentation fra eksportlandets eller en medlemsstats side. Denne undtagelse gælder dog ikke, når toldskyldneren havde kendskab til fejlen.

4.21.3. Efter ØSU's mening bør kun konstaterede tilfælde af bedrageri falde ind under anvendelsesområdet for denne supplerende bestemmelse. Det nye afsnit 3 indeholder ikke en entydig definition af dette begrænsede anvendelsesområde. ØSU skal derfor anmode Kommissionen om at foretage en klarere afgrænsning af anvendelsesområdet. Efter ØSU's opfattelse skal det helt utvetydigt fremgå, at det nye afsnit kun finder anvendelse i tilfælde af bedrageri og ikke ved beskyttelse af en debitor i god tro.

4.22. Underretning om bogføringen (artikel 221, stk. 3 til 5)

I artikel 221 fastsættes regler for, hvornår debitor skal have underretning om et bogført afgiftsbeløb. På grund af forskelle i den tilgrundliggende skattelovgivning i de enkelte medlemsstater kan underretningens form ikke fastlægges definitivt i toldkodeksen.

4.22.1. ØSU bifalder den foreslåede afkortning af fristen for underretning om bogførte afgiftsbeløb fra de nuværende tre år til i fremtiden to år. For aktørerne på toldområdet betyder dette, at en afgørelse træder hurtigere i kraft.

4.22.2. At forældelsesfristen afbrydes, hvis der er indgivet klage, forekommer ØSU at være et velegnet middel til at sikre de erhvervsdrivende mulighed for at få ændret en truffet afgørelse, samtidig med at toldmyndighederne efter klagens indgivelse får passende lejlighed til at genoverveje deres oprindelige afgørelse under hensyn til de nye oplysninger.

4.22.3. Efter ØSU's opfattelse respekterer denne ordning princippet om retfærdig beskatning og ensartet retsanvendelse. Dog sætter ØSU et stort spørgsmålstegn ved, om forskellige forældelsesfrister i en underretning er umiddelbart gennemskuelige for de erhvervsdrivende. Af hensyn til klarheden og gennemsigtigheden ville det være bedre, at sådanne blandede underretninger blev opdelt, således at ens forældelsesfrister optræder samlet.

4.22.4. Som dette princip aktuelt er knæsat i artiklens stykke 3, er udgangspunktet, at forældelsesfristen forlænges, hvis der konstateres overtrædelser af toldbestemmelserne. I mangel af en ensartet EU-ordning bliver denne mulighed i toldkodeksen suppleret med de nationale skattelovgivninger, der opererer med længere forældelsesfrister i tilfælde af ubeføjet skattenedsættelse eller skatteunddragelse.

4.23. Frist for afgiftsbetaling (artikel 222, stk.2)

I artikel 222, stk. 2, fastsættes specielle frister for betaling af meddelte afgifter i specifikke særtilfælde.

4.23.1. Ifølge det første alternativ i stykke 2, som i forvejen er gældende, udsættes betalingsforpligtelsen i fire tilfælde, som er defineret i artikel 876 i gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen. Denne ordning skal forhindre, at der betales afgifter, som efter al sandsynlighed vil blive godtgjort senere.

4.23.2. Det nye tredje alternativ vedrører betalingsfristen for afgifter i tilfælde af, at varer unddrages toldkontrol. Især i forbindelse med reformen af forsendelsesproceduren skal de personer, der står som debitorer for en toldskyld, i tilfælde af overtrædelse af forsendelsesreglerne hver især hæfte for de påløbne afgifter i et omfang svarende til deres part i overtrædelsen. ØSU går ud fra, at Kommissionen vil fastlægge en nærmere rækkefølge i gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen.

4.23.3. Det nye fjerde alternativ er en følge af det i pkt. 4.21 nævnte ændring

5. Database

5.1. For at skabe øget gennemsigtighed på dette område etablerer Kommissionen nu en database under EF's Publikationskontor, som hvert år skal gøre en ajourført udgave af toldkodeksen og gennemførelsesbestemmelserne hertil mod vederlag tilgængelig for alle brugere. ØSU udtrykker tilfredshed med, at toldbestemmelserne skal foreligge i en løbende ajourført udgave på flere sprog, som alle har let adgang til via Internettet. Dog må det beklages, at der skal betales for denne internetadgang, idet gratis adgang til aktuelt ajourførte toldbestemmelser er et vigtigt redskab for gennemførelsen af det indre marked.

Bruxelles, den 27. januar 1999.

Beatrice RANGONI MACHIAVELLI

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

() EFT. C 108 af 7.4.1998, s. 39-41; EFT C 228 af 21.7.1998, s. 8.

() EFT L 302 af 19.10.1992; EFT C 60/91, s. 5.

() EFT C 301 af 13.11.1995, s. 5.

() EFT L 253 af 11.10.1993; EFT L 17 af 21.1.1997.

() EFT C 355 af 21.11.1997, s. 72.

() ØSU skal i denne forbindelse eksempelvis minde om de mange forfalskede oprindelsescertifikater af type A for tekstiler fra Bangladesh, som har resulteret i en omfattende efteropkrævning af importafgifter i EU.

() EFT L 253 af 11.10.1993.

() Vurderingen af de økonomiske forudsætninger for aktiv forædling var temaet for et »Matthæus-seminar«, som blev afholdt af Kommissionen i tidsrummet fra den 27.-30. september 1998 i Bordeaux i Frankrig. De deltagende erhvervsrepræsentanter gik med stort flertal ind for, at de økonomiske forudsætninger altid skal anses som værende opfyldt, når der er tale om industrielle produkter. Derimod fordrer de særlige regler inden for landbrugssektoren principielt en vurdering af de økonomiske forudsætninger. Landbrugets særlige forhold, som bl.a. skal ses på baggrund af de eksportrestitutioner, der ydes for bestemte landbrugsprodukters vedkommende, bør imidlertid efter erhvervsrepræsentanternes opfattelse ikke overføres til den industrielle sektor.

() EFT C 174 af 17.6.1996, s. 14, pkt. 2.4.

() Rådsdokument 8428/98 af 11.5.1998.