51998PC0126

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af overskridelse af betalingsfrister i handelstransaktioner (98/C 168/09) (EØS-relevant tekst) KOM(1998) 126 endelig udg. - 98/0099(COD)

(Forelagt af Kommissionen den 24. april 1998)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg,

i overensstemmelse med fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I Europa-Parlamentets beslutning (1) om det integrerede program til fordel for SMV og håndværksfagene (2) blev det understreget, at Kommissionen burde fremsætte et forslag vedrørende problemerne i forbindelse med betalingsforsinkelser;

(2) den 12. maj 1995 vedtog Kommissionen en henstilling om betalingsfrister i handelsforhold (3);

(3) i Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens henstilling om betalingsfrister i handelsforhold (4) anmodes Kommissionen om at overveje at ændre henstillingen til et forslag til rådsdirektiv og fremsætte dette hurtigst muligt;

(4) den 29. maj 1997 vedtog Det Økonomiske og Sociale Udvalg en udtalelse om Kommissionens grønbog »Offentlige udbud i Den Europæiske Union: vejen frem« (5), hvori det foreslår, at der indføres maksimale betalingsfrister og morarenter for de offentlige myndigheder ved overskridelse af betalingsfrister;

(5) den 4. juni 1997 offentliggjorde Kommissionen en handlingsplan for det indre marked (6), hvori det understreges, at betalingsforsinkelser udgør en stadig større hindring for et velfungerende indre marked;

(6) den 17. juli 1997 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse - Rapport om betalingsforsinkelser i handelsforhold (7), der sammenfatter resultaterne af en evaluering af virkningerne af Kommissionens henstilling af 12. maj 1995;

(7) virksomhederne, især de små og mellemstore, pålægges store administrative og finansielle byrder som følge af overskridelse af betalingsfrister; sådanne overskridelser er også en vigtig årsag til insolvens, der kan føre til virksomhedslukning og tab af mange arbejdspladser;

(8) forskellene mellem betalingsregler og -praksis i medlemsstaterne udgør en hindring for et velfungerende indre marked; en kreditor, der skal inddrive udestående gæld fra debitorer i flere medlemsstater, stilles over for meget forskelligartede regler i de forskellige medlemsstater, og inddrivelsen bliver derfor besværlig, tidskrævende og omkostningskrævende;

(9) dette resulterer i en betydelig begrænsning af kommercielle transaktioner mellem medlemsstaterne; dette er i strid med traktatens artikel 7 A, idet virksomheder bør være i stand til at drive handel inden for hele det indre marked, uden at transaktioner på tværs af grænserne indebærer større risici end salg på hjemmemarkedet; det fører til konkurrenceforvridning, hvis der gælder forskellige regler for henholdsvis transaktioner på hjemmemarkedet og transaktioner på tværs af grænserne;

(10) de seneste statistikker viser, at der, i bedste fald, i mange medlemsstater ikke er sket en forbedring med hensyn til overskridelse af betalingsfrister siden vedtagelsen af henstillingen af 12. maj 1995;

(11) det tilsigtede mål, bekæmpelse af overskridelse af betalingsfrister inden for det indre marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig; det kan derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 3 B, bedre gennemføres på fællesskabsplan; i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, handler Fællesskabet ved nærværende direktiv kun i det omfang, det er nødvendigt for at nå det tilsigtede mål;

(12) overskridelse af betalingsfristen udgør et kontraktbrud, som er blevet finansielt tiltrækkende for debitorer i de fleste medlemsstater som følge af lave morarenter og/eller langsomme inddrivelsesprocedurer; for at vende denne tendens kræves der en afgørende ændring, således at konsekvenserne af overskridelse af betalingsfrister bliver af en sådan art, at de både er et incitament til ikke at betale for sent og fuldt ud kompenserer kreditorerne for de omkostninger, som de pådrager sig;

(13) anvendelsen af en klausul om ejendomsforbehold for at fremskynde betaling begrænses i øjeblikket som følge af forskelle i national ret; det er nødvendigt at sikre, at kreditorerne kan gøre ejendomsforbehold gældende i hele Fællesskabet ved hjælp af én enkelt klausul, der er anerkendt af alle medlemsstater;

(14) konsekvenserne af overskridelse af betalingsfrister vil kun have en afskrækkende virkning, hvis de ledsages af hurtige og effektive retsprocedurer, der kun medfører små omkostninger for kreditor; i overensstemmelse med forbuddet mod forskelsbehandling i traktatens artikel 6 bør disse procedurer være tilgængelige for kreditorer fra alle medlemsstater, uanset hvor de er bosiddende;

(15) de offentlige myndigheder foretager et stort antal betalinger til virksomhederne; en stram betalingsdisciplin fra deres side vil have en fordelagtig afsmittende virkning på økonomien som helhed; for så vidt angår betalinger fra Kommissionen er det allerede besluttet at give visse kreditorer ret til morarenter ved overskridelse af betalingsfrister;

(16) med henblik på gennemførelsen af dette direktiv bør Kommissionen bistås af et rådgivende udvalg -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

Artikel 1

Anvendelsesområde

Bestemmelserne i dette direktiv finder anvendelse på alle betalinger i handelstransaktioner.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1) »handelstransaktioner«, forretningsmæssige transaktioner mellem to eller flere fysiske eller juridiske personer, der udøver en handelsaktivitet eller erhvervsaktivitet, eller mellem sådanne personer og offentlige myndigheder, og som indebærer levering af varer eller tjenester mod vederlag;

2) »overskridelse af betalingsfrist«, manglende overholdelse af kontraktmæssige eller lovbestemte betalingsfrister;

3) »ejendomsforbehold«, den omstændighed, at sælger bevarer ejendomsretten til de pågældende varer indtil fuld betaling af prisen har fundet sted;

4) »offentlige myndigheder«, statslige, regionale eller lokale myndigheder, offentligretlige organer eller sammenslutninger af sådanne myndigheder eller offentligretlige organer. Et organ anses for at være et offentligretligt organ, hvis det er oprettet med det specifikke formål at opfylde almenvellets behov, når disse ikke er af industriel eller kommerciel art, er en juridisk person og i overvejende grad finansieres af statslige, regionale eller lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer, eller hvis disse organer fører tilsyn med dets ledelse, eller hvis det har en direktion, bestyrelse eller ledelse, hvor mere end halvdelen af medlemmerne er udpeget af statslige, regionale eller lokale myndigheder eller af andre offentligretlige organer;

5) »offentlige indkøbskontrakter«, gensidigt bebyrdende kontrakter indgået skriftligt mellem en fysisk eller juridisk person og offentlige myndigheder.

KAPITEL II

Artikel 3

Forfaldsdato, morarenter og kompensation for skade

1. Medlemsstaterne sikrer, at:

a) forfaldsdatoen for betaling af gæld ikke overskrider 21 kalenderdage efter fakturadatoen, medmindre andet er fastsat i kontrakten eller i sælgers almindelige salgsbetingelser;

b) forfaldsdagen beregnes fra den dato, hvor de pågældende varer eller tjenester er blevet leveret, hvis der ikke foreligger en faktura, hvis fakturaens datering ikke kan bestemmes med sikkerhed, eller hvis fakturadatoen er tidligere end leveringsdatoen;

c) kreditor er berettiget til at kræve morarenter fra debitor for enhver udestående gæld, når forfaldsdatoen som fastsat efter litra a) og b) er overskredet, uden at kreditor har modtaget det skyldige beløb;

d) morarenter påløber automatisk fra dagen efter forfaldsdatoen, uden at det er nødvendigt først at fremsende en rykkerskrivelse;

e) rentesatsen for morarenter (den »lovebestemte sats«), som kreditor har ret til at kræve, svarer til summen af Den Europæiske Centralbanks udbudsrente (reporenten) - (»referencesatsen«) - plus mindst 8 procentpoint (marginen), medmindre andet er fastsat i kontrakten eller i sælgers almindelige salgsbetingelser; for så vidt angår medlemsstater, der ikke deltager i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union, er referencesatsen den tilsvarende sats fastsat af medlemsstatens centralbank;

f) den lovbestemte sats for morarenter ændres automatisk i takt med ændringer i den referencesats, der er nævnt i litra e);

g) kreditor ud over retten til morarenter er berettiget til at kræve fuld kompensation fra debitor for alle yderligere tab.

2. Den margin, der henvises til i stk. 1, litra e), kan ændres af Kommissionen efter proceduren i artikel 9, hvis det viser sig, at den lovbestemte rentesats ikke længere er høj nok til at få køberne til at afholde sig fra at overskride betalingsfristerne og til at kompensere sælger for ethvert tab, som han har lidt som følge af overskridelsen af betalingsfristen, navnlig de renter, som sælger ville skulle betale for overtræk.

Artikel 4

Ejendomsforbehold

1. Medlemsstaterne sikrer, at sælger forbeholder sig ejendomsretten til de solgte varer, hvis han senest på leveringsdatoen skriftligt meddeler køber, at han har til hensigt at gøre dette.

Hvis forfaldsdatoen er overskredet, uden at køber har foretaget betaling, kan sælger kræve, at de pågældende varer returneres til ham. Så snart varerne er i købers besiddelse, er denne ansvarlig for disses eventuelle beskadigelse eller tab. En gyldig meddelelse herom kan gives i sælgers standardkontrakt, på fakturaen eller i en særskilt kontrakt.

Medlemsstaterne anerkender gyldigheden af de i bilaget anførte klausuler og af klausuler, som har samme retsvirkning.

2. Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis gælden skal betales i én rate.

3. Medlemsstaterne fastlægger retsvirkningerne af klausulen om ejendomsforbehold for så vidt angår de aspekter, der ikke falder ind under dette direktiv, navnlig med hensyn til virkningerne over for tredjemand, som handler i god tro.

Artikel 5

Hurtige inkassoprocedurer for ubestridt gæld

1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes en hurtig inkassoprocedure for ubestridt gæld.

2. Proceduren skal være gældende uanset beløbsstørrelsen.

3. Proceduren skal være tilgængelig for kreditorer fra alle medlemsstater, uanset hvor de er bosiddende.

4. Kreditor skal frit kunne vælge, om han ønsker at lade sig repræsentere af tredjemand.

5. Inddrivelsesproceduren skal tilrettelægges således, at der højst går 60 kalenderdage fra modtagelse af kreditors anmodning til den dato, hvor eksekutionskendelse eller tilsvarende dokument bliver eksigibelt.

Denne periode berører ikke:

a) anvendelsen af reglerne vedrørende forkyndelse, eller

b) sagsøgtes ret til at bestride gælden.

Artikel 6

Forenklede retsprocedurer for mindre gæld

Medlemsstaterne sikrer, at der findes forenklede retsprocedurer for gældsbeløb under et bestemt loft, som skal være på mindst 20 000 ECU. Disse procedurer skal omfatte enkle og billige metoder til at tage retlige skridt til inddrivelse af gæld.

Dette loft ændres om nødvendigt af Kommissionen efter proceduren i artikel 9 for at tage højde for ændrede økonomiske vilkår.

Procedurerne skal være tilgængelige for kreditorer fra alle medlemsstater, uanset hvor de er bosiddende.

KAPITEL III

Artikel 7

Gennemsigtighed i forbindelse med offentlige indkøbskontrakter

Medlemsstaterne sikrer, at offentlige indkøbskontrakter indeholder nøjagtige oplysninger om de betalingsperioder og -frister, der anvendes af de offentlige myndigheder. Der skal især fastsættes frister for afslutning af de administrative formaliteter, der skal opfyldes før betaling, f.eks. afleveringsforretningen.

Artikel 8

Hurtig betaling, forfaldsdato og automatisk påløb af renter

Medlemsstaterne sikrer, at:

1) fristen for offentlige myndigheders betaling af kontraktmæssig gæld ikke overstiger 60 kalenderdage, idet forfaldsdatoen bestemmes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a) og b); nævnte maksimale betalingsfrist kan ikke forlænges ved kontrakten;

2) kreditor er berettiget til morarenter fra den offentlige myndighed for ethvert udestående beløb, når forfaldsdatoen er overskredet; morarenterne beregnes i henhold til artikel 3, stk. 1, litra d) og e), og betales automatisk af den offentlige myndighed, uden at det er nødvendigt at fremsætte krav herom;

3) den offentlige myndighed ikke anmoder om eller kræver, at kreditor giver afkald på nogen af sine rettigheder i henhold til denne artikel.

KAPITEL IV

Artikel 9

Udvalg

Med henblik på at følge direktivets virkning og anvendelse og revidere dette, især for så vidt angår de tilfælde, der er nævnt i artikel 3, stk. 3, og artikel 6, nedsættes et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, og om nødvendigt efter afstemning.

Udtalelsen optages i mødeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen.

Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

Artikel 10

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2000. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne kan opretholde eller vedtage love og administrative bestemmelser, der er strengere end de love og bestemmelser, der er påkrævede for at efterkomme dette direktiv.

3. Medlemsstaterne meddelser Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 11

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 12

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

(1) EFT C 323 af 21.11.1994, s. 19.

(2) KOM(94) 207 endelig udg. af 3.6.1994.

(3) EFT L 127 af 10.6.1995, s. 19.

(4) EFT C 211 af 22.7.1996, s. 43.

(5) EFT C 287 af 22.9.1997, s. 92.

(6) SEK(97) 1 endelig udg. af 4.6.1997, s. 8 og 38.

(7) EFT C 216 af 17.7.1997, s. 10.

BILAG

Klausuler, der anerkendes af medlemsstaterne med henblik på opfyldelse af bestemmelserne i artikel 4

ES: «El vendedor conservará la propiedad de los bienes hasta el pago.»

DA: »Varen forbliver sælgerens ejendom, indtil den er betalt.«

DE: "Die Ware verbleibt bis zur Bezahlung im Eigentum des Verkäufers."

EL: «Ï ðùëçôÞò ðáñáêñáôåß ôçí êõñéüôçôá ôùí áãáèþí ìÝ÷ñé íá åîïöëçèåß ôï ôßìçìÜ ôïõò.»

EN: 'The goods remain the property of the seller until payment.`

FR: «Les marchandises restent la propriété du vendeur jusqu'au paiement.»

IT: «Le merci restano di proprietà del venditore fino al pagamento.»

NL: "De waren blijven tot de betaling eigendom van de verkoper."

PT: «O vendedor conservará a propriedade dos bens até ao momento do pagamento.»

FI: "Tavara on myyjän omaisuutta, kunnes kauppahinta on maksettu."

SV: "Varorna förblir säljarens egendom tills de betalats."