51997IP0415

A4-0415/97

Beslutning om euroen og forbrugeren

Europa-Parlamentet,

- der henviser til sin udtalelse af 28. november 1996 om forslaget til Raadets forordning om visse bestemmelser vedroerende indfoerelsen af euroen ((EFT C 380 af 16.12.1996, s. 47.)),

- der henviser til sin udtalelse af 28. november 1996 om forslag til Raadets forordning om indfoerelsen af euro ((EFT C 380 af 16.12.1996, s. 50.)),

- der henviser til Raadets resolution af 7. juli 1997 om den retlige ramme for indfoerelsen af euroen ((EFT C 236 af 02.08.1997, s. 7.)) og isaer bilaget til denne resolution,

- der henviser til forretningsordenens artikel 148,

- der henviser til betaenkning fra Udvalget om OEkonomi, Valutaspoergsmaal og Industripolitik og udtalelse fra (A4-0415/97),

A. der henviser til, at Det Europaeiske Raad i december 1995 i Madrid naaede frem til en politisk aftale om tidsplanen for indfoerelsen af euroen,

B. der henviser til, at Kommissionen i henhold til denne aftale har forelagt to forslag til forordning, hvoraf det ene, som fastlaegger den monetaere lovgivning for euroen, er vedtaget,

C. der henviser til, at nogle medlemsstater har vedtaget praktiske bestemmelser for den private sektor (overgangsordninger, »schémas de place«) og for den offentlige sektor,

D. der henviser til, at tidsplanen, forordningerne om den monetaere lovgivning samt de praktiske bestemmelser, der er vedtaget af medlemsstaterne, rejser en raekke interessante spoergsmaal for forbrugerne saasom omkostningerne ved overgangen til euro og kontinuiteten i aftaler,

E. der henviser til, at Den OEkonomiske og Monetaere Unions succes vil vaere meget afhaengig af, at borgerne i de medlemsstater, der er med i OEMU'en, forberedes herpaa, inden euroen indfoeres,

F. der henviser til, at gennemfoerelsen af relevante undervisnings-, uddannelses- og informationskampagner og -politikker boer sikres af de offentlige myndigheder i medlemsstaterne samt af bank- og finanssektoren og handelssektoren,

G. der henviser til, at der under gennemfoerelsen af undervisnings-, uddannelses- og informationskampagnerne om indfoerelse af euroen boer tages hensyn til, at der er forskelle i forbrugernes adfaerdsmoenstre i de enkelte medlemsstater, og at der kan vaere forskelle i medlemsstaterne med hensyn til, i hvor hoej grad forbrugerne vil anvende euroen som betalingsmiddel til andre betalinger end betalinger med kontanter, foer sedlerne og moenterne er indfoert,

H. der henviser til, at anvendelsen af euroen og overgangen fra de nationale valutaer til euroen vil ske gradvis, da euroen sandsynligvis vil blive brugt til andre betalinger end betalinger med kontanter fra den 1. januar 1999,

I. der henviser til, at det omfang, hvori omkostningerne ved overgangen til euroen og ved omveksling vil blive vaeltet over paa forbrugerne, vil afhaenge af konkurrenceforholdene mellem leverandoererne i de enkelte sektorer saavel som efterspoergselselasticiteten for den paagaeldende vare eller tjeneste, og at EU-institutionerne derfor boer bestraebe sig mest muligt paa at forhindre, at omkostningerne i forbindelse med indfoerelsen af euroen vaeltes over paa forbrugerne,

J. der henviser til, at en stor del af befolkningen vil blive beroert af de problemer, som er forbundet med omvekslingen mellem de deltagende nationale valutaenheder (N.C.U., underopdelinger af euroen uden decimal), eftersom omkring 100 mio mennesker i EU aarligt rejser til omraader uden for EU, og mindst 40 mio bor ved EU's indre graenser,

K. der henviser til, at der er et behov for at forberede sig og vaere opmaerksom paa de muligheder for svig og misbrug, som kan finde sted i forbindelse med afrunding af priser og indfoerelse af eurosedler og -moenter, og for oprettelse af et passende kontrolorgan i forbindelse hermed,

L. der henviser til, at det er noedvendigt med de hoejeste standarder for aegthedskendetegn for pengesedler for at kunne identificere forfalskninger, saavel i forbindelse med forbrugernes manuelle omgang med disse som ved maskinel brug,

1. erkender, at den gennemsigtighed i de relative priser for varer og tjenester i de enkelte medlemsstater, som vil vaere resultatet af indfoerelsen af euroen, vil lette den graenseoverskridende handel og fjernsalg samt bidrage til at saenke priserne som foelge af oeget konkurrence;

2. understreger de positive virkninger, som overgangen til euroen vil faa for forbrugere, der handler og rejser i Europa, da valutakursrisikoen og - udsvingene vil forsvinde; understreger desuden de positive virkninger, som euroen kan faa ved at fremskynde det indre marked for finansielle tjenesteydelser;

3. paapeger den gavnlige virkning, som de forventede lave rentesatser vil faa paa forbrugslaan og laan i fast ejendom som foelge af en sund monetaer politik; mener desuden, at der, under overholdelse af naerhedsprincippet, i oeget omfang kunne indfoeres saerlig lovgivning i medlemsstaterne med henblik paa at fjerne hindringer (afgifter, registreringsgebyrer, osv.) for forbrugere, der oensker at konvertere langfristede fastforrentede prioriteter eller laan til andre laaneformer og dermed faa fordel af de lavere rentesatser;

4. henviser til, at den 1. januar 1999 vil markere starten paa euroen som den faelles valuta; paapeger desuden, at selvom eurosedler og -moenter foerst vil blive indfoert ved slutningen af overgangsperioden, vil euroen i stigende grad vaere til stede i dagligdagen lige fra begyndelsen af 1999; understreger derfor betydningen af, at overgangsfasen bruges til at opmuntre forbrugerne til at vaenne sig til euroen som en maaleenhed i forhold til priser og indkomster og navnlig som betalingsmiddel (checks, kreditkort, osv.), uden at adgangen til euroen maa medfoere ekstra omkostninger sammenlignet med valutaer, der stadig maatte befinde sig i omloeb;

5. mener, at undervisning, uddannelse og information om euroen fra begyndelsen (den 1. januar 1999) er af altoverskyggende betydning, navnlig for udsatte grupper saasom analfabeter, aeldre og synshaemmede; understreger desuden, at informationen ikke boer begraenses til reklameagtige kampagner, men boer udvides til at omfatte vigtige oekonomiske aspekter, som folk kommer i beroering med, naar de anvender penge; understreger i denne sammenhaeng betydningen af de store leverandoerer af tjenester (elektricitet, gas, vand og telefon), der fra begyndelsen af overgangsperioden baade boer anvende de tidligere nationale valutaer og euroen i deres regninger; fremhaever, at denne fremgangsmaade ogsaa boer bruges af offentlige forvaltninger, offentlige lotterier (lotto, toto, vaeddemaal, TV-programmer) og (med en vis fleksibilitet) af virksomheder i forbindelse med loenudbetaling til deres medarbejdere;

6. mener, at det er af saerlig betydning, at repraesentative organisationer saasom forbrugerorganisationer, fagforeninger, SMV-sammenslutninger, kvindesammenslutninger og andre interesseorganisationer inddrages i undervisnings-, uddannelses- og informationskampagnerne om euroen, og at der informeres i skolerne, paa universiteterne og inden for andre uddannelsesprogrammer; erkender desuden betydningen af, at der i stoerst muligt omfang anvendes nye informationsteknologier til informationskampagnerne om euroen, men understreger ogsaa betydningen af populaer- og lokalpressen, der naar ud til millioner af borgere;

7. fremhaever den vigtige rolle, som bankvaesenet og den finansielle sektor kommer til at spille for at lette overgangen til euroen fra begyndelsen af den tredje fase; understreger desuden betydningen af at tilskynde kunderne til at anvende alle eksisterende instrumenter i euro fra begyndelsen af; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde et forslag til forordning, hvorved det forbydes bankerne at lade kunderne betale for omveksling af saavel konti som betalinger under fase B og C af basisscenariet; paapeger, at det er meget vigtigt, at de oplysninger, som bankerne sender til deres kunder (transaktioner, kontoopgoerelser osv.), angives baade i den nationale valuta og euro fra begyndelsen af tredje fase; understreger desuden, at der er brug for, at bankerne loeser deres del af opgaven ved at udsende oplysninger om den nye valuta og omvekslingen;

8. fremhaever i forbindelse med omkostningerne ved indfoerelse af euroen betydningen af, at disse holdes paa et minimum; understreger derfor noedvendigheden af, at de offentlige myndigheder foelger processen noeje med henblik paa at faa tilstraekkelige oplysninger om de faktiske meromkostninger for at give offentligheden tilstraekkelig information om disse omkostninger, saaledes at der sikres konkurrence mellem udbyderne, og at eventuelt misbrug i form af uberettigede prisstigninger eller omkostninger, der ikke direkte er forbundet med euroen, forhindres;

9. henviser til betydningen af at sikre, at konkurrencen bevares mellem leverandoerer af forskellige produkter for at forhindre, at omkostningerne ved omstillingen vaeltes over paa den endelige forbruger;

10. fremhaever, at kontinuiteten i eksisterende aftaler vil blive sikret ved Raadets forordning (EF) nr. 1103/97 af 17. juni 1997 om visse bestemmelser vedroerende indfoerelsen af euroen ((EFT L 162 af 19.06.1997 s. 1.)), men der er mulighed for aendring af kontrakter, hvis det udtrykkeligt aftales; anser det for noedvendigt at fjerne standardkontrakter fra undtagelsesklausulen; oensker, at Kommissionen derfor forelaegger et forslag om aendring af denne forordning for at forhindre, at klausuler i standardkontrakter er tilstraekkeligt til at afvige fra princippet om, at euroens indfoerelse ikke paavirker kontinuiteten i saadanne aftaler;

11. mener med hensyn til det foelsomme spoergsmaal om transaktionsomkostninger for omregning mellem deltagende nationale valutaenheder, at Kommissionen med et forslag til forordning boer sikre, at pengesedler og moenter i overgangsfasen veksles gratis mellem de deltagende medlemsstater; hvis en saadan forordning ikke vedtages,

- foreslaar Parlamentet, at der paa nationalt plan udvikles strategier, der kan bidrage til at saenke disse omkostninger,

- erindrer Parlamentet om, at en praktisk maade at undgaa omkostninger ved omregningen paa kunne vaere betaling med kreditkort eller checks i euro,

- understreger Parlamentet alligevel, at konkurrencen maa fremmes for at nedbringe disse omkostninger til et minimum;

12. er af den opfattelse, at Kommissionen ved hjaelp af et forslag til forordning boer sikre, at omveksling af pengesedler og moenter i den nationale valutaenhed til eurosedler og -moenter er gratis for borgerne under fase C;

13. anmoder Kommissionen om yderligere at undersoege oprettelsen af observationsorganer for overgangen og udviklingen i anvendelsen af euroen paa lokalt plan, eftersom saadanne organer kan faa stor indflydelse paa forbrugernes adgang til oplysninger og prisovervaagning/dobbelt prismaerkning under denne kritiske fase og oege forbrugernes tillid til den maade, hvorpaa indfoerelsen af euroen finder sted;

14. kraever, at der ved fremstillingen af eurosedlerne garanteres den stoerst mulige sikkerhedsstandard med hensyn til aegthedskendetegn m.m., saa risikoen for forfalskninger reduceres til et minimum;

15. stoetter mange forbruger- og handelsorganisationers synspunkt om, at den endelige overgang til eurosedler og -moenter boer ske i loebet af det kortest mulige tidsrum og i hvert fald inden for tre maaneder i alle deltagende medlemslande og paa en koordineret maade for at undgaa forvirring, nedbringe omkostningerne og mindske problemerne for forbrugerne;

16. mener, at der paa unionsplan er brug for yderligere foranstaltninger til forbrugerbeskyttelse i forbindelse med indfoerelsen af euroen med henblik paa at sikre, at forbrugere i alle medlemsstater har den stoerst mulige og ensartede beskyttelse paa dette omraade;

17. er af den opfattelse, at der ved fastsaettelsen af datoen for indledning af euro-forordningens fase C, baseret paa EF-traktatens artikel 109 L, maa drages omsorg for, at datoen for afslutningen af fase B falder sammen med indledningen af fase C;

18. fastslaar, at selv om det er afgoerende, at der gennemfoeres en informationskampagne om euroen for forbrugerne, er det ogsaa noedvendigt at uddanne virksomhedslederne og deres medarbejdere, isaer inden for handel, saaledes at de er lydhoere over for forbrugernes behov;

19. paalaegger sin formand at sende denne beslutning til Raadet, Kommissionen, EMI-Raadet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.