Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 51995PC0115

    Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om tilpasning af forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår det årlige toldkontingent for indførsel af bananer i Fællesskabet efter Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse

    /* KOM/95/115 endelig udg. - CNS 95/0086 */

    EFT C 136 af 3.6.1995, p. 22–22 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    51995PC0115

    Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om tilpasning af forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår det årlige toldkontingent for indførsel af bananer i Fællesskabet efter Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse /* KOM/95/115ENDEL - CNS 95/0086 */

    EF-Tidende nr. C 136 af 03/06/1995 s. 0022


    Forslag til Rådets forordning (EF) om tilpasning af forordning (EØF) nr. 404/93 for så vidt angår det årlige toldkontingent for indførsel af bananer i Fællesskabet efter Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse (95/C 136/07) KOM(95) 115 endelig udg. - 95/0086(CNS)

    (Forelagt af Kommissionen den 6. april 1995)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen,

    under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet,

    under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg, og

    ud fra følgende betragtning:

    Ifølge forordning (EØF) nr. 404/93 skal der hvert år åbnes et toldkontingent for indførsel af bananer fra tredjelande og ikke-traditionelle AVS-bananer; efter Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse af Den Europæiske Union bør der tages hensyn til forbrugsbehovet for bananer i disse nye medlemsstater, der er evalueret til 353 000 tons på grundlag af den gennemsnitlige nettoindførsel af bananer i disse lande i perioden 1991-1993, der er de tre seneste år, for hvilke der er disponible oplysninger; derfor bør der ske en tilpasning af det toldkontingent, der er fastsat i artikel 18 i forordning (EØF) nr. 404/93 -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I artikel 18, stk. 1, første afsnit, i forordning (EØF) nr. 404/93 ændres udtrykket »2 200 000 tons nettovægt« til »2 553 000 tons nettovægt«.

    Artikel 2

    Denne forordning anvendes fra den 1. januar 1995.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Top