51995AC0584

Udtalelse om Kommissionens forslag til Rådets forordning (EF) om sikkerhedsledelse af ro-ro-passagerfærger (95/C 236/12)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 13. marts 1995 under henvisning til EF-traktatens artikel 84, stk. 2, at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Transport og Kommunikation, som udpegede Francis John Whitworth til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 10. maj 1995.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 326. plenarforsamling af 31. maj og 1. juni 1995, mødet den 31. maj 1995, enstemmigt følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. Dette forslag til forordning er det første af en række forslag til rådsbeslutninger med henblik på en mere sikker sejlads med roll-on/roll-off-passagerfærger, jf. Rådets resolution af 22. december 1994.

1.2. I Rådets resolution opfordres medlemsstaterne og Kommissionen desuden til at støtte Den Internationale Søfartsorganisation IMO's løbende initiativer, ligesom Kommissionen opfordres til at udtænke andre relevante initiativer under sit handlingsprogram.

1.3. Disse løbende aktiviteter udgør en del af den fælles politik for sikkerhed til søs, som ØSU gav fuld tilslutning i sin udtalelse om Kommissionens meddelelse om dette emne (CES 1170/93 af 24. november 1993). De relevante dele af denne politik fik yderligere betydning, da den estiske ro-ro-færge Estonia sank den 28. september 1994.

2. Kommissionens forslag

2.1. Forslaget til forordning sigter mod at gøre gennemførelse af den internationale ledelseskodeks for sikker drift af skibe og for forebyggelse af forurening (»ISM-kodeksen«) bindende for alle selskaber, der sejler med ro-ro-færger i fast rutefart på havne i EU, med virkning fra 1. juli 1996.

2.2. Kodeksen blev vedtaget af IMO i maj 1994 som en del af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen med ikrafttrædelsesdatoer spændende fra juli 1998 til juli 2002 afhængigt af skibstypen. Kommissionen foreslår således, at ikrafttrædelsesdatoen rykkes to år frem, og at bestemmelserne skal gælde for alle overfarter såvel internt i EU, som mellem tredjelande og EU.

3. ISM-kodeksen

3.1. Hovedindholdet i denne kodeks er, at rederier skal udvikle og anvende standarder af høj kvalitet for ledelse og drift af deres skibe. Dette indebærer nedfældelsen af detaljerede skriftlige retningslinjer, fremgangsmåder under sejladsen og i nødsituationer samt en præcis fastlæggelse af ansvarsområder såvel i land som på søen. Der stilles desuden krav om regelmæssig kontrol, når standarderne og de nødvendige fremgangsmåder er blevet indført.

3.2. Regeringerne må sikre sig, at rederier, som opererer på deres territorium, opfylder kodeksens krav. Opfyldelsen af kravene dokumenteres gennem et overensstemmelsesdokument (Document of Compliance - DOC), der udstedes til et rederi af administrationen i en medlemsstat, når det er godtgjort, at rederiets fremgangsmåder opfylder kravene, og et sikkerhedsledelsescertifikat (Safety Management Certificate - SMC), der udstedes til hvert enkelt skib som bevis på, at fremgangsmåderne benyttes på det pågældende skib.

3.3. Kodeksen vil blive ledsaget af detaljerede IMO-retningslinjer til administrationerne vedrørende gennemførelsen.

4. Generelle bemærkninger

4.1. ØSU giver sin uforbeholdne støtte til forslaget om at gøre ISM-kodeksen bindende for passagerfærger hurtigst muligt. Det understreger i den forbindelse, at det kun kan være det første af flere forslag under det generelle program, som beskrives i Rådets resolution af december 1994, og som omfatter såvel tekniske som sociale aspekter. Det anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at udarbejde forslag vedrørende programmets øvrige aspekter og medlemsstaterne om at give fuld støtte til de forskellige IMO-initiativer med henblik på øget sikkerhed om bord på passagerfærger.

4.2. Det er helt i tråd med en politik, som ØSU tidligere har støttet i en række udtalelser om fællesskabslovgivning vedrørende søfart, at Kommissionens forslag til EU-forordning bygger på et IMO-instrument. ØSU støtter også denne gang en sådan fremgangsmåde.

4.3. Rederierne og medlemsstaternes administrationer vil naturligvis få meget travlt, hvis de skal opfylde kravene i forslaget til forordning inden 1. juli 1996. Medmindre rederierne allerede anvender skriftlige fremgangsmåder, og administrationerne er i besiddelse af kvalificeret personale til at kontrollere overholdelsen af kodeksens krav til såvel den skibs- som den landbaserede sikkerhedsledelse, er de fjorten måneder, der nu resterer, næppe nok, navnlig i betragtning af at et rederis sikkerhedsledelsessystem i henhold til IMO's retningslinjer skal have fungeret i tre måneder, inden et overensstemmelsesdokument kan udstedes.

4.4. I nogle medlemsstater sættes allerede spørgsmålstegn ved juli 1996 som frist. ØSU mener ikke desto mindre, at enhver afvigelse fra tidsplanen bør holdes på et absolut minimum og begrænses til en kort periode for små rederier, der sejler i de indre farvande mellem EU-havne.

4.5. Efter ØSU's mening skal administrationen i medlemsstaterne gennemgå overensstemmelsesdokumenter og sikkerhedsledelsescertifikater, der udstedes til skibe med tredjelandes flag af søfartsmyndigheder eller klassifikationsselskaber i tredjelande, meget omhyggeligt, og kun godkende disse, når den udstedende myndighed kræver overholdelse af de samme krav som dem selv.

4.6. I denne forbindelse lægger ØSU især vægt på overholdelsen af kodeksens punkt 6 om ressourcer og personale, navnlig bestemmelserne vedrørende skibsførerens og personalets kvalifikationer. Administrationen i medlemsstaterne skal sikre, at mandskabet om bord på de af forordningen omfattede skibe opfylder kravene i Rådets direktiv 94/58/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv. Man bør - uanset flag - være særlig opmærksom på skibe, hvis personale er statsborgere i tredjelande - og i den forbindelse, om dette personale i en nødsituation vil være i stand til at kommunikere med passagererne.

4.7. Det er endvidere vigtigt at præcisere forholdet mellem den »udpegede person«, som er omtalt i punkt 4 i kodeksen, og skibsføreren, hvis ansvar og beføjelser er beskrevet under punkt 5. Førstnævnte bør være en person med egnede kvalifikationer, som kan skabe tillid til sig selv blandt skibets personale.

5. Særlige bemærkninger

5.1. Titel

5.1.1. Titlen på forslaget til forordning er vildledende, da den giver indtryk af et langt bredere approach, omfattende hele den vifte af aktiviteter, som er omtalt i Rådets resolution. »Om obligatorisk gennemførelse af ISM-kodeksen for ro-ro-passagerfærger« ville være en bedre titel.

5.2. Artikel 2

5.2.1. Definitionen af »ro-ro-færge« bør ændres, så det klart fremgår, at den omfatter køretøjer eller tog.

5.2.2. Udtrykket »i fast rutefart« i artikel 3 må defineres.

5.3. Artikel 5

5.3.1. ØSU lægger i forbindelse med anvendelsen af artikel 5, stk. 2, særlig vægt på, at medlemsstaterne kun må bemyndige de klassifikationsselskaber til at udstede overensstemmelsesdokumenter og sikkerhedsledelsescertifikater, som opfylder kriterierne i Rådets direktiv 94/57/EF.

5.3.2. Artikel 5, stk. 4, bør ændres, så det bedre afspejler de relevante bestemmelser i IMO's retningslinjer (der er blevet vedtaget, efter at forslaget til forordning var udarbejdet) med hensyn til gyldigheden af og kontrollen med overensstemmelsesdokumenter og sikkerhedsledelsescertifikater. I overensstemmelse med denne ændring må også den 9. betragtning ændres. Retningslinjerne bør vedføjes forordningen som et bilag 2.

5.4. Artikel 6

5.4.1. I henhold til artikel 6, stk. 3, kan medlemsstaterne anerkende overensstemmelsesdokumenter og sikkerhedsledelsescertifikater, der er udstedt af tredjelande - dvs. flagstater for færger, der sejler i fast rutefart til og fra EU-havne under et andet flag end en af EU's medlemsstaters. Det er magtpåliggende for ØSU, at denne bestemmelse ikke gør det muligt at godkende selskaber med for lave standarder. Artiklen bør være fakultativ og ikke bindende. Der bør lægges yderligere vægt på bestemmelsen »hvis den er overbevist om, at de garanterer overholdelsen af denne forordning«, der bør gøres til en forudsætning for godkendelse. Endvidere bør en særlig henvisning til overholdelse af kodeksens punkt 6 (jf. punkt 4.6 ovenfor) indføjes i artiklen.

5.5. Artikel 7

5.5.1. Bestemmelsen om, at medlemsstaterne kan suspendere et selskabs drift helt, er en udvidelse af beføjelserne til at tilbageholde et enkelt skib i henhold til direktivet om havnestatskontrol. Bestemmelsen vil naturligvis kun blive anvendt, hvis der skulle opstå en nødsituation, eftersom selskabet vil være i besiddelse af godkendte overensstemmelsesdokumenter og sikkerhedsledelsescertifikater. Det burde også indføjes i artiklen, at suspensionen bør ophæves, når der ikke længere er nogen risiko, og at den detaljerede fremgangsmåde kun bør anvendes, når der er tvivl om suspensionens berettigelse.

5.5.2. Endvidere kan den beføjelse, som Kommissionen i henhold til artikel 7 c har til at annullere en beslutning taget af en medlemsstat på dette område, tvinge medlemsstaterne til at tillade et selskabs virksomhed, selv om de anser dele af denne virksomhed for farlig, ligesom den er i modstrid med subsidiaritetsprincippet. Det ville være at foretrække, om den holdning, som Kommissionen når frem til gennem sin udvalgsprocedure, havde form af en henstilling.

5.6. Artikel 8

5.6.1. Det bør fremgå klart, at det er IMO-retningslinjerne, der refereres til.

6. Resumé og konklusioner

6.1. ØSU giver sin uforbeholdne støtte til forslaget om at gøre ISM-kodeksen bindende for passagerfærger med virkning fra 1. juli 1996. Det mener, at enhver afvigelse fra dette krav bør holdes på et absolut minimum og begrænses til en kort periode for små rederier, der sejler i de indre farvande mellem EU-havne.

6.2. Det er særlig vigtigt, at kodeksens punkt 6 om ressourcer og personale overholdes.

6.3. Administrationen i medlemsstaterne skal, inden de godkender overensstemmelsesdokumenter og sikkerhedsledelsescertifikater, der er udstedt af søfartsmyndigheder eller klassifikationsselskaber i tredjelande, til fulde sikre sig, at den udstedende myndighed kræver overholdelse af de samme krav som dem selv.

Bruxelles, den 31. maj 1995.

Carlos FERRER

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg