51995AC0196

Udtalelse om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 80/777/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand (95/C 110/14)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 7. november 1994 under henvisning til EF-traktatens artikel 100 A at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Miljø-, Sundheds- og Forbrugerspørgsmål, som udpegede Etienne de Paul de Barchifontaine til ordfører og Joel Decaillon og Bo Green til medordførere. Sektionen vedtog sin udtalelse den 31. januar 1995.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 323. plenarforsamling af 22.-23. februar 1995, mødet den 23. februar 1995, med et flertal af stemmer for, 3 imod og 4 hverken for eller imod, følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. På Det Europæiske Råds møde i Edinburgh den 11. og 12. december 1992 meddelte Kommissionen stats- og regeringscheferne, at den havde til hensigt at rationalisere visse direktiver, hvis bestemmelser er unødvendigt detaljerede, og som kan erstattes med direktiver, der er begrænset til de væsentlige krav, som er nødvendige for at sikre den frie varebevægelse inden for Fællesskabet.

1.2. Direktiv 80/777/EØF var et af de direktiver, der blev nævnt ved den lejlighed.

2. Generelle bemærkninger

2.1. ØSU bemærker indledningsvist, at begrundelsens udformning som spørgsmål og svar gør dokumentet behageligt at læse.

2.2. ØSU understreger, at man ikke må glemme, at direktiv 80/777/EØF omhandler udvinding og markedsføring af naturligt mineralvand, og at et af målene er et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne. Direktivet giver den europæiske forbruger adgang til et stort udvalg af mineralvand. Værdien heraf øges af god forbrugeroplysning. EF-lovgivningens »væsentlige krav« skal tage hensyn til dette.

2.3. ØSU mener, at der hersker en vis uklarhed med hensyn til forskellen mellem de forskellige typer vand, og at der bør skelnes klarere mellem f.eks. kildevand, naturligt mineralvand, behandlet vand, vandværksvand og overfladevand, altså mellem naturligt drikkevand og andet vand.

2.4. Betegnelsen »naturligt mineralvand« er efter ØSU's mening et kvalitetsmærke, som absolut må bevares.

2.5. Det årlige forbrug af naturligt mineralvand er steget fra 8 milliarder liter i 1980 til 22 milliarder liter i 1994. Denne udvikling viser klart, at der for forbrugerne er forskel på vand, og at de har forventninger, der skal imødekommes.

2.5.1. På denne baggrund er det væsentligt, at vand til menneskeligt forbrug, hvad enten det er på flaske eller »fra hanen«, opfylder de krav, der stilles til et højt beskyttelsesniveau. Det er ØSU's synspunkt, at Rådet bør anmode Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om i lyset af den videnskabelige udvikling at revidere og tilpasse de parametre, der er fastlagt i direktivet for at sikre forbrugerne det højest mulige sundhedsbeskyttelsesniveau.

2.6. Det ville være nyttigt at kende statistikkerne for handelen med tredjelande, import og eksport, vand på flasker og type for type, især da Kommissionen foreslår en mere favorabel ordning for attestation af naturligt mineralvand fra tredjelande.

2.7. Mærkningen af naturligt mineralvand skal være så fyldestgørende og præcis, at enhver forveksling med andre typer vand på flaske undgås, og den skal tage hensyn til betingelserne i direktiv 79/112/EØF om mærkning af levnedsmidler.

2.8. Kommissionens vilje til at tilpasse EU-lovgivningen til de videnskabelige og tekniske fremskridt finder ØSU positiv.

2.9. Forbrugeren må på ingen måde vildledes. Vand, der kaldes naturligt mineralvand, skal også være det. Behandling med ozonberiget luft er absolut en teknik, der kræver stor årvågenhed og forsigtighed, hvis den anvendes.

2.10. Direktiv 80/777/EØF, der har EF-traktatens artikel 100 A som retsgrundlag, bygger efter ØSU's mening på et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Dette aspekt kan ikke ignoreres, især da naturligt mineralvand meget ofte vælges for sundhedens skyld.

2.11. Det foreliggende direktiv rejser ikke spørgsmålet om emballagens volumen, der dog bør tilpasses således, at produktet konsumeres inden alt for lang tid. I modsat fald må man regne med, at der kan udvikle sig en bakterieflora. Det kunne f.eks. angives på emballagen, hvor lang tid der højst må gå efter åbningen. Det er i denne forbindelse hensigtsmæssigt at holde sig til retningslinjerne i CODEX.

2.12. ØSU mener, at kildevand bør være omfattet af det foreliggende direktiv 80/777/EØF, da det er nødvendigt at skelne skarpt mellem naturligt drikkevand og andet drikkevand.

3. Særlige bemærkninger

3.1. I artikel 1, stk. 1, slås det fast, at gyldighedsperioden for attestation af naturligt mineralvand importeret fra tredjelande ikke kan overstige 10 år. Det er en god bestemmelse, forudsat at den regelmæssige kontrol er tilstrækkelig, og resultaterne registreres over en tilstrækkelig lang periode.

3.2. Artikel 4, stk. 1, omhandler udskillelse af ubestandige stoffer. ØSU mener, der burde tilføjes »og uønskede stoffer« for at tage højde for udviklingen af den toksikologiske viden, dog på betingelse af, at disse stoffer elimineres gennem de behandlinger, som dette direktiv tillader.

3.3. Udskillelse af jern-, mangan- og svovlforbindelser samt af arsen ved behandling med ozonberiget luft kræver efter ØSU's mening, at betingelserne herfor præciseres og nøje overholdes, eftersom vandets essentielle karakteristika ved udvindingen fortsat skal være til stede efter påfyldningen på flasker.

3.4. ØSU foreslår følgende ændringer i artikel 7, det nye stk. 2:

- før litra a) »karakteristiske bestanddele« tilføjes »de mineralske stoffers«, og efter »kritiske bestanddele« tilføjes »udtrykt i mg pr. liter i overensstemmelse med resultaterne af den officielle analyse, der ligger til grund for anerkendelsen«,

- efter litra b) tilføjes »Drejer det sig om et tredjeland, skal landets navn såvel som stedet angives.«

3.4.1. For at undgå misforståelser og sikre en loyal samhandel bør mærkningen af naturligt mineralvand efter ØSU's mening under alle omstændigheder omfatte angivelse af enhver undergået behandling. Dette står i modsætning til Kommissionens ændringsforslag til artikel 7, stk. 3, der giver medlemsstaterne valgfrihed.

3.4.2. Under alle omstændigheder bør dekantering og filtrering ikke nævnes specifikt, da disse fremgangsmåder altid er blevet anvendt såvel for mineralvand som for vandværksvand.

3.5. I den nye artikel 11 foreslår Kommissionen, at Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler skal høres om »grænser for koncentrationer af bestanddele i naturligt mineralvand«. ØSU finder det logisk, at Komiteen også høres i forbindelse med afgørelsen af, hvilke bestanddele der er uønskede.

Bruxelles, den 23. februar 1995.

Carlos FERRER

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg