51994AC0848

Udtalelse om Kommissionens meddelelse om rammerne for en indsats til fremme af folkesundheden (94/C 388/02)

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber besluttede den 3. december 1993 under henvisning til EF-traktatens artikel 129 at anmode om Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennaevnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til OESU`s Sektion for Miljoe-, Sundheds- og Forbrugerspoergsmaal, som udpegede Manuel Ataíde Ferreira til ordfoerer. Sektionen vedtog sin udtalelse den 7. juni 1994.

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg vedtog paa sin 317. plenarforsamling af 6. juli 1994, med et stort flertal af stemmer for, 1 stemme imod og 3 stemmer hverken for eller imod, foelgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. En meddelelse om folkesundheden, som har saa stor betydning paa det oekonomiske og sociale omraade, og som kan faa positive eller negative konsekvenser for skabelsen af et solidarisk Europa og opbygningen af et Borgernes Europa (), maa noedvendigvis goeres til genstand for OESU`s kritiske gennemgang ud fra en teknisk og juridisk () synsvinkel, saaledes at udtalelsen bliver klar og utvetydig.

1.2. Da udtalelsen ikke vedroerer noget lovgivningsinitiativ i egentlig forstand, eftersom hoeringen er et led i forberedelsen af en saerlig indsats, hvor de konkrete aktioner vil vaere et resultat af et kompliceret samspil mellem Kommissionens og medlemsstaternes kompetence i de forskellige samarbejds- og koordinationsprocesser, oensker OESU at goere det klart, hvilken fortolkning af traktatens artikel 129 der efter OESU`s mening er oenskelig og mulig. Meddelelsen maa analyseres med hensyn til saavel maal som praemisser.

1.3. Inden den egentlige gennemgang af meddelelsens indhold vil problemet vedroerende fortolkningen af traktatens artikel 129 derfor blive taget op i lyset af de store sociale, oekonomiske og politiske spoergsmaal, der praeger dagligdagen for Unionens borgere, som OESU er taleroer for.

2. Indledende betragtning; folkesundheden i Faellesskabet

2.1. En af de vigtige fornyelser i Rom-traktatens nye tekst er afsnit X om folkesundhed, som blev indfoejet ved artikel G, nr. 38, i traktaten om Den Europaeiske Union. Artikel 129 i naevnte afsnit foreskriver foelgende:

»1. Faellesskabet bidrager til virkeliggoerelsen af et hoejt sundhedsbeskyttelsesniveau ved at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om noedvendigt stoette deres indsats.

Faellesskabets indsats skal vaere rettet mod forebyggelse af sygdomme, navnlig de alvorligste sygdomme, herunder narkotikamisbrug, idet det fremmer forskning i deres aarsager og spredning samt sundhedsoplysning og -uddannelse.

De krav, der findes paa sundhedsomraadet, indgaar som led i Faellesskabets politik paa andre omraader.

2. Medlemsstaterne samordner indbyrdes, og i kontakt med Kommissionen, deres politikker og programmer paa de i stk. 1 omhandlede omraader. Kommissionen kan i naer kontakt med medlemsstaterne tage ethvert passende initiativ for at fremme denne samordning.

3. Faellesskabet og medlemsstaterne fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskaeftiger sig med folkesundhed.

4. For at bidrage til virkeliggoerelse af maalene i denne artikel vedtager Raadet:

- efter fremgangsmaaden i artikel 189 B og efter hoering af Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Tilskyndelsesforanstaltninger, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser,

- med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen: henstillinger.«

2.2. Kommissionen har saaledes kompetence til at forelaegge Raadet forslag til henstillinger til medlemsstaterne eller foreslaa foranstaltninger, der kan tilskynde til et samarbejde mellem medlemsstaterne, og som kan bidrage til virkeliggoerelsen af et hoejt sundhedsbeskyttelsesniveau.

Sundhedsomraadet er endnu ikke et EU-politisk anliggende, men dog genstand for faelles bestraebelser, saerligt med hensyn til sygdomsforebyggelse og narkotikamisbrug.

I overensstemmelse med ovennaevnte bestemmelse beroerer dette nye retsgrundlag ikke de sundhedsforanstaltninger, der alene eller i forbindelse med andre aktioner ivaerksaettes i henhold til andre af traktatens bestemmelser, hvilket har givet Faellesskabet mulighed for at tage initiativer af et vist omfang paa sundhedsomraadet, som OESU har stoettet.

2.3. Ud over sygdomsforebyggelse omfatter begrebet folkesundhed ifoelge den definition, som er den gaengse i de internationale organisationer, medlemsstaterne har tilsluttet sig, ogsaa fremme af sundheden for enkeltindividet og bestemte alders- og befolkningsgrupper samt i specifikke miljoeer (skole, arbejdsplads osv.). Paa denne baggrund maa bestemmelsen i artikel 129 fortolkes i lyset af medlemsstaternes tidligere erfaringer og de forskellige aktioner og programmer, som Faellesskabet allerede har ivaerksat med forskellige bestemmelser i samme traktat som retsgrundlag.

2.4. Artikel 129, stk. 1, andet afsnit, vil forhaabentlig af Raadet og naturligvis af Domstolen blive fortolket i lyset af medlemsstaternes og selve Faellesskabets faelles historie og opfattet som udelukkende vejledende; kun saaledes giver indholdet mening. Hvis dette afsnit blev fortolket bogstaveligt, ville det vaere helt indholdsloest og foere til indstillingen af igangvaerende programmer (f.eks. den biomedicinske forskning, som omfatter programmer, der raekker langt ud over simpel sygdomsforebyggelse) eller rejse spoergsmaalstegn ved programmerne vedroerende AIDS og kraeft eller endog til klassificering af narkotikamisbrug som en sygdom.

3. Generelle bemaerkninger

3.1. Kommissionens hurtige udarbejdelse af naervaerende meddelelse om »Rammerne for en indsats til fremme af folkesundheden« maa hilses velkommen, idet meddelelsen saaledes udsendes samtidig med ikrafttraedelsen af de traktataendringer, der vedtoges i Maastricht, hvilket er et klart udtryk for, at Kommissionen anerkender sundhedspolitikkens store betydning for Europa, idet den sikrer en »hoejnelse af levestandarden og livskvaliteten« ().

3.2. Paa trods af de naevnte fortolkningsmaessige vanskeligheder har Kommissionen foretaget en god og detaljeret analyse af de konkrete aspekter af sygdomsforebyggelsen, og den har tilstraebt at betragte emnet i et stoerre perspektiv.

3.3. Meddelelsen forsoeger at skabe overblik over de forskellige analyser, undersoegelser og studier, som de forskellige institutioner, herunder OESU, har gennemfoert.

Med henvisning til punkt 46, s. 19, i Kommissionens meddelelse anfoeres her en mere overskuelig liste over de udtalelser, som OESU har afgivet om dette emne:

- Informationsrapport om »Folkesundhed« - 11. 2. 1986 - CES 539/86 - ENVI/169;

- Udtalelse om forslag til Raadets resolution om De Europaeiske Faellesskabers handlingsprogram til forebyggelse af cancer - EFT nr. C 101 af 28. 4. 1986, s. 22;

- Udtalelse om forebyggelse af miljoeforurening med asbest - EFT nr. C 207 af 18. 8. 1986;

- Udtalelse om gennemsigtighed i prisbestemmelserne for laegemidler - EFT nr. C 319 af 30. 11. 1987;

- Udtalelse om forslag til Raadets forordning om et samordnet forsknings- og udviklingsprogram for Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab inden for forskning i medicin og sundhed (1987-1989) - EFT nr. C 105 af 21. 4. 1987, s. 7 og udtalelse om europaeisk indsats mod kraeft samt forslag til Raadets beslutning om oplysning af offentligheden og uddannelse af de ansatte i sundhedssektoren - EFT nr. C 105 af 21. 4. 1987, s. 18;

- Udtalelse om forslag til Raadets forordning om en aktion paa faellesskabsplan inden for omraadet informationsteknologi og telekommunikation anvendt inden for sundhedssektoren AIM (Avanceret informatik i medicin i Europa) - Pilotfase - EFT nr. C 356 af 31. 12. 1987, s. 8;

- Udtalelse om forslag til Raadets beslutning om et saerprogram for sundhedsforskning: praediktiv medicin: analyse af det humane genom (1989-1991) - EFT nr. C 5 af 6. 3. 1989, s. 47;

- Udtalelse om etikettering af og indlaegssedler til humanmedicinske laegemidler - EFT nr. C 225 af 10. 9. 1990;

- Udtalelse om forslag til Raadets afgoerelser om indgaaelse af samarbejdsaftaler mellem EOEF og OEstrig, Norge, Schweiz, Finland og Sverige inden for forskning i medicin og sundhed - EFT nr. C 56 af 7. 3. 1990, s. 11;

- Udtalelse om udleveringsbestemmelser for humanmedicinske laegemidler - EFT nr. C 225 af 10. 9. 1990;

- Udtalelse om forslag til Raadets resolution om forbedret forebyggelse og behandling af akutte forgiftninger hos mennesker - EFT nr. C 124 af 21. 5. 1990, s. 1;

- Udtalelse om reklame for humanmedicinske laegemidler - EFT nr. C 60 af 8. 3. 1991, s. 40;

- Udtalelse om Kommissionens forslag til Raadets beslutning om et saerprogram for forskning og teknologisk udvikling inden for biomedicin og sundhed (1990-1994) - CES 1372/90, EFT nr. C 41 af 18. 2. 1991;

- Udtalelse om faellesskabsprocedurer for godkendelse og overvaagning af human- og veterinaermedicinske laegemidler og om oprettelse af et europaeisk agentur for laegemiddelvurdering af 4. juli 1991 - CES 882/91, EFT nr. C 269 af 14. 10. 1991;

- Udtalelse om engrosforhandling af humanmedicinske laegemidler - EFT nr. C 225 af 10. 9. 1990;

- Udtalelse om et informationssystem paa faellesskabsplan for ulykker, der sker i forbindelse med forbrugsprodukter - EFT nr. C 62 af 12. 3. 1990;

- Udtalelse om Kommissionens forslag til afgoerelse truffet af Raadet om en handlingsplan for 1991-1993 inden for rammerne af programmet »Europa mod aids« - CES 700/91, EFT nr. C 191 af 22. 7.1991 og 1994, CES 1237/93 (ikke offentliggjort)

- Udtalelse om Kommissionens forslag til Raadets forordning (EOEF) om oprettelse af et Europaeisk Narkotikaovervaagningscenter og et Europaeisk Informationsnet vedroerende Narkotika og Narkotikamisbrug (REITOX) - CES 635/92, EFT nr. C 223 af 31. 8. 1992;

- Initiativudtalelse om sikkerhed og sundhed paa arbejdspladsen - oplaering - EFT nr. C 249 af 13. 9. 1993, s. 12;

- Udtalelse om Kommissionens forslag til Raadets afgoerelse om indgaaelse af en samarbejdsaftale mellem EOEF og Tyrkiet inden for forskning i medicin og sundhed - CES 864/91, EFT nr. C 269 af 14. 10. 1991, s. 20;

- Udtalelse om arbejdsmedicin - EFT nr. C 307 af 19. 11. 1984;

- Udtalelse om farlige stoffer og praeparater.

Den foreliggende meddelelse har stor betydning for den fremtidige europaeiske indsats for folkesundheden og det indledende resumé giver et hurtigt overblik over indholdet, hvilket tilskynder medlemmerne af de hoerte institutioner til at studere meddelelsen grundigt.

3.4. I Kommissionens meddelelse redegoeres der klart for de vigtigste udfordringer inden for omraadet folkesundhed (afsnit 4 ff., s. 6).

3.5. Problemet med omkostningerne og finansieringen af sundhedsudgifterne boer tages op til yderligere overvejelse, hvortil OESU vil kunne bidrage.

3.6. Som foelge af de fortolkningsmaessige vanskeligheder indeholder kapitlet vedroerende »sundhedstilstanden og tendenserne i medlemsstaterne« (del A, kapitel II, afsnit 14 ff.) derimod en analyse, som efter sektionens opfattelse er ufuldstaendig, fordi den ikke er foretaget ud fra en aegte europaeisk synsvinkel; man maa nemlig huske paa, at medlemsstaternes store eller lille indsats paa sundhedsomraadet ikke kun har vaeret et led i de relevante faellesskabsaktioner, men ogsaa er et produkt af den erfaring og viden, som de offentlige organer i medlemsstaterne har indsamlet og afproevet igennem aartier med stoette fra internationale organisationer, hvis betydning man heller ikke maa glemme; her taenkes blandt andet paa deres bidrag til det aktuelle begreb »fremme af sundhed« () samt til chartret for sundhed og miljoe ().

Det ville have vaeret meget interessant, hvis der i meddelelsen var blevet henvist til vigtige begivenheder i den europaeiske sundhedspolitiks nyeste historie. Dette kunne foere til en bedre forstaaelse af nyskabelsen i den foreslaaede sundhedspolitik.

Medlemsstaterne er herrer over saavel fortiden som fremtiden.

3.7. Med hensyn til sundhedsforebyggelsen i snaever forstand og de prioriterede omraader, der anfoeres i punkt 122 i meddelelsen (), er OESU enig i Kommissionens konklusion paa trods af de generelle forbehold, som OESU giver udtryk for ud fra et sundhedspolitisk synspunkt.

3.8. OESU mener, at en politik til fremme af folkesundheden ikke boer laegges i for snaevre rammer (sygdomsforebyggelse og narkotikamisbrug), men sigte bredt mod fremme af sundheden set i et horisontalt og tvaerfagligt perspektiv, hvilket indebaerer samarbejde mellem forskellige fagomraader.

3.9. Kommissionens meddelelse er praeget af manglende terminologisk praecision, og det giver fortolkningsmaessige vanskeligheder med hensyn til, hvilke maal der reelt forfoelges.

Politikken til fremme af folkesundheden kan kun leve op til sit navn, hvis den er horisontal. Fremme af sundheden vedroerer alle aspekter af levevilkaarene, herunder sygdomsforebyggelse, men den kan ikke begraenses til dette.

3.10. Det forhold, at fremstillingen i bilag I (de forebyggende politikker i medlemsstaterne) ikke bygger paa noget klart og systematisk oplysningsskema, er formentlig grunden til den korte maalestok, der anvendes ved opstillingen af prioriterede maal og ved beskrivelsen af strategien i den foreliggende meddelelse, som allerede naevnt.

3.11. For at undgaa forhastede slutninger maa det straks slaas fast, at forslaget om at fastlaegge en sammenhaengende og horisontal model for Unionens sundhedspolitik paa ingen maade kolliderer hverken med kompetenceomraaderne for Kommissionens forskellige generaldirektorater og tjenestegrene eller med medlemsstaternes offentlige administration paa forskellige niveauer (landsdaekkende, vertikal eller horisontal). Det drejer sig blot om at koordinere indsatsen, undgaa ineffektive aktioner paa grund af manglende sammenhaeng eller uforenelighed med andre aktioner og dybest set om at forvalte ressourcerne bedre for at opnaa et stort oekonomisk og socialt udbytte heraf.

4. Saerlige bemaerkninger

4.1. I kapitel II om sundhedstilstanden og tendenserne i medlemsstaterne () og i del B om Det Europaeiske Faellesskabs metode () redegoeres for de vigtigste strategiske alternativer, som Kommissionen staar over for. Dette er det centrale spoergsmaal, og OESU oensker at deltage i denne debat under ansvarlig udoevelse af det hverv, som traktaten har overdraget det, og i besvarelse af Raadets hoering.

4.2. OESU mener, at Raadet ikke boer begraense sig til den bogstavelige fortolkning af folkesundhed, som staar at laese i traktatens artikel 129.

4.2.1. En saadan fortolkning ville resultere i en indskraenkning af begrebet folkesundhed, saaledes som dette omraade defineres i de forskellige medlemsstater (), og den ville klart stride mod udviklingen af begreber, som er almindeligt anerkendte i videnskabelige kredse og i medlemsstaterne.

4.2.2. Kommissionen synes selv at foretraekke en bredere definition af ovennaevnte artikel, for saa vidt som den bebuder andre sundhedsinitiativer. For udviklingslandenes vedkommende foreslaar Kommissionen i oevrigt en politik baseret paa en integreret, global helhedsstrategi ().

4.2.3. Ovennaevnte fortolkning, som OESU anbefaler, har foelgende fordele:

- Den strider ikke imod den aktuelle tendens i den sundhedspolitiske holdning i hovedparten af medlemslandene, og derved undgaas, at der opstaar endnu stoerre forskelle i praksis.

- Den fremmer en sammenkaedning mellem Kommissionens EU-politik samt medlemsstaternes og andre internationale organisationers politikker.

- Den fremmer en sammenkaedning/koordinering mellem EU-politikken for folkesundhed paa den ene side og de sociooekonomiske EU-politikker og strategien for udviklingen af sundhedsvaesenet paa den anden side.

- Den giver mulighed for en bedre forvaltning af de investerede midler og vil foere til en bedre cost/benefit balance.

- Den goer indholdet af traktatens artikel 129 forenelig med Faellesskabets og Unionens idealer og overordnede maal.

4.3.

En ny strategi

4.3.1. Efter OESU`s opfattelse er der brug for en klarere afgraensning af de vigtigste maalgrupper og -omraader for indsatsen til fremme af folkesundheden, end det er tilfaeldet, naar emnet behandles sygdom for sygdom.

a)

Aldersgrupper

En tidssvarende EU-politik for folkesundhed maa i det mindste henvise til ungdommens sundhedsproblemer (alkohol, vold, narkotika og rygning), de aeldres (afhaengighed, marginalisering, omsorg) og - ikke at forglemme - de sundhedsproblemer, der er karakteristiske for moedre (og kvinder i almindelighed), boern samt de daarligst stillede befolkningslag i Europa.

b)

Saarbare befolkningsgrupper

Indvandrernes, de arbejdsloeses og de socialt marginaliseredes () (isaer de hjemloeses) sundhed maa ikke lades ude af betragtning.

c)

Specifikke miljoeer

Sundhedsforholdene i uddannelsesinstitutionerne og paa arbejdspladserne kraever saerlig opmaerksomhed i enhver politik til fremme af folkesundheden. Dette gaelder ogsaa sundhedsfarerne i det fysiske miljoe, som for eksempel stoejforureningen i byerne, forureningen af vandloebene og luftforureningen.

4.3.2. Alle enheder i samfundet (stat, region eller kommune) og Unionen som helhed maa igennem den samme proces for at naa sine sundhedsmaal, og udfordringerne er de samme uafhaengigt af, hvilke konkrete maal, der tilstraebes:

- hvorledes og af hvem traeffes de beslutninger, som har stoerst betydning for borgernes sundhed,

- hvilke infrastrukturer i Faellesskabet eller i medlemsstaternes sundhedsvaesen stoetter eller gennemfoerer sundhedsinitiativerne,

- hvorledes finansieres indsatsen til fremme af folkesundheden.

4.3.3. I betragtning af, at det i henhold til artikel 129 ikke er Faellesskabets opgave at regulere eller harmonisere sundhedsbeskyttelsen, men derimod at tilskynde, fremme og stoette medlemsstaternes indsats, er det saerligt vigtigt, at Kommissionen i sin behandling af spoergsmaalet giver en tydeligere fremstilling af sammenhaengen mellem sundhedspolitikken og socialpolitikken (), landbrugspolitikken samt politikken for forbrug, miljoe, sport og fritidsliv. Forhaabentlig vil Kommissionen og i sidste instans Raadet dermed vaere i stand til at sammenkoble de forskellige loesninger til forbedring af livskvaliteten ().

4.3.4. I medlemsstaterne er der navnlig paa lokalt plan i hundredvis af foreninger, hvis medlemmer udfoerer et vaerdifuldt arbejde for folkesundheden, saerligt inden for uddannelse og oplysning paa sundhedsomraadet i snaever forstand, men derudover ogsaa med hensyn til inddragelsen af disse aspekter i forbrugs-, ernaerings- og miljoeproblematikken. Paa EU-plan findes der ogsaa meget handlekraftige organisationer, som ikke maa undervurderes. Kommissionen boer anerkende disse foreningers og organisationers arbejde, saa alle beroerte parter og administrative myndigheder paa medlemsstats- og unionsplan kan inddrages i gennemfoerelsen af sundhedspolitikken.

4.3.5. Endelig kunne man - selv i en meddelelse, der indskraenker sig til at behandle sygdomsforebyggelse - forvente en omtale af spoergsmaalet om, hvorledes der sikres en passende informationsudveksling med videnskabelige kredse paa nationalt og europaeisk plan. Derved ville EU`s indsats kunne baseres paa et mere solidt videnskabeligt grundlag.

5. Konklusioner og henstillinger

5.1. En politik til fremme af folkesundheden maa - hvis den skal leve op til borgernes oensker og krav - vaere et modigt svar paa oenskerne om en bedre livskvalitet, herunder sundhedsfremme, samt omfatte horisontale og vertikale initiativer enten paa EU-plan under udoevelse af Faellesskabets befoejelser eller paa nationalt, regionalt og lokalt plan i medlemsstaterne, afhaengigt af omstaendighederne og de enkelte landes egen retsorden og inden for nogle konkrete samarbejdsog koordineringsrammer, afhaengigt af det enkelte spoergsmaal og den konkrete situation.

5.2. Den foreliggende meddelelse, som i sin nuvaerende udformning foerst og fremmest omhandler forebyggelse og oplysning, lever ikke i tilstraekkelig grad op til OESU`s forventninger, selvom den indeholder en udtoemmende liste over prioriteringerne vedroerende folkesundhed.

5.3. I denne henseende opfordrer OESU Raadet til ved fastlaeggelsen af en politik til fremme af folkesundheden at anlaegge et helhedssyn og fortolke traktatens artikel 129 i lyset af artikel 2, hvor det grundlaeggende og styrende princip for oprettelsen af staternes og borgernes Faellesskab er nedfaeldet.

5.4. Endvidere opfordres Raadet til at paalaegge Kommissionen at udvide denne betydningsfulde meddelelse med en samlet, horisontal analyse af politikken til fremme af folkesundheden for at afhjaelpe de begraensninger, der ligger til grund for den foreliggende mangelfulde fremstilling.

5.5. Meddelelsen boer som naevnt omfatte foelgende:

a)

De forskellige kategoriers saerlige situation, det vil - ud over konkrete sygdomme og narkotikamisbrug - sige de forskellige aldersgrupper, saarbare befolkningsgrupper og specifikke miljoeer.

b)

En undersoegelse af, hvilke initiativer og indgreb der uafhaengigt af artikel 129 paahviler Faellesskabet i medfoer af dets saerlige kompetence i overensstemmelse med traktaten, og hvilke initiativer der paa lignende vis kan indgaa i en samarbejds- og koordinationsproces.

c)

Ved ovennaevnte undersoegelse boer der tages hensyn til den uomgaengelige sammenkaedning mellem politikken til fremme af folkesundheden og politikken vedroerende sundhedsforsorg, isaer hvad angaar udstyr, menneskelige ressourcer (forvaltning og teknisk assistance) og finansiering, uden dog at udviske forskellen mellem disse politikkers saerlige karakter, indhold og maal.

d)

Det ville vaere oenskeligt at foretage en passende sammenkaedning mellem sundhedspolitikken og den sociale og oekonomiske dimension, for saa vidt angaar solidaritet, konkurrenceevne og beskaeftigelse inden for rammerne af det sociale Europa og Borgernes Europa, isaer gennem en styrkelse af den horisontale synsvinkel (arbejde, beskaeftigelse (), bymiljoe (), boligforhold, landbrugspolitik, forbrug, miljoe osv.). Der skal fuldt ud tages hensyn til den individuelle frihed, det enkelte menneskes saerlige levevis samt Europas forskelligartethed.

e)

Ved prioriteringen af strukturfondenes og isaer Socialfondens aktioner boer aspektet folkesundhed kunne inddrages, og alle de aspekter, der kan vaere til skade herfor, udelukkes.

Bryssel, den 6. juli 1994.

Susanne TIEMANN

Formand for

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg

() EFT nr. C 295 af 22. 10. 1994, s. 47.

() Jf. »Investing in Health«, World Development Report 1993 - World Bank - Oxford University Press, 1993, s. 7 og 14.

() »Borgernes Europa«, EFT nr. C 313 af 30. 11. 1992.

() OESU-udtalelsernes kvalitet og indflydelse - CES 592/92 rev.

() EOEF-traktatens artikel 2.

() Jf. glosariet om Sundhedsfremme - Den Internationale Konference om Fremme af Sundhed, Bonn, den 17.-19. december 1990, s. 21.

() Chartret for miljoe og sundhed, der blev vedtaget af de europaeiske miljoe- og sundhedsministre, Frankfurt, den 7.-8. december 1989.

() Jf. s. 40 i Kommissionens meddelelse.

() Jf. s. 9.

() Jf. s. 21.

() Der kan henvises til foelgende eksempler:

a) Det Forenede Kongerige - sundhedsinitiativet »Sundhed i Det Forenede Kongerige« (1993), som citeres i Kommissionens meddelelse; det bestaar af en raekke prioriterede maal paa sundhedsomraadet samt mekanismerne til deres gennemfoerelse enten gennem sundhedsvaesenet eller gennem EU-initiativer baseret paa et aegte tvaersektorialt samarbejde (uddannelse, transport, socialforsorg),

b) Holland - »Health Strategy of the Netherlands« (1993): et tilsvarende bredt og overordnet saet af sundhedspolitiske maal,

c) Frankrig - en folkesundhedsstrategi udarbejdet af et udvalg paa hoejt niveau for folkesundhed (1993); omtales i Kommissionens meddelelse, der anbefaler en overordnet sundhedspolitik.

() KOM(94) 77 endelig udg. af 24. marts 1994.

() KOM(92) 542 endelig udg. - Kommissionens meddelelse om et solidaritetens Europa, punkt III.3.

() Groenbogen om europaeisk socialpolitik, KOM(93) 551 endelig udg., s. 43-49 og s. 66-68.

() Traktatens artikel 3, litra o).