Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 41997D0024

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 7. oktober 1997 om udvikling af SIS (SCH/Com-ex (97) 24)

EFT L 239 af 22.9.2000, p. 442–443 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1997/24(3)/oj

41997D0024

Schengen-reglerne - Eksekutivkomitéens afgørelse af 7. oktober 1997 om udvikling af SIS (SCH/Com-ex (97) 24)

EF-Tidende nr. L 239 af 22/09/2000 s. 0442 - 0443


EKSEKUTIVKOMITÉENS AFGØRELSE

af 7. oktober 1997

om udvikling af SIS

(SCH/Com-ex (97) 24)

EKSEKUTIVKOMITÉEN HAR -

under henvisning til artikel 132 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen,

under henvisning til artikel 92, stk. 3, i denne konvention,

under henvisning til den undersøgelse, der er foretaget af SIS-Styringsgruppen (dok. SCH/OR.SIS (97) 146 rev. 2),

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Sideløbende med aktiviteterne vedrørende SIS II, skal der foretages en revision af det nuværende C.SIS, der er beregnet til at fungere med 10 stater. Systemet skal under alle omstændigheder forberedes til at skulle fungere med 15 stater, således at integrationen af de nordiske stater kan finde sted på den nye platform, så snart SIS er stabiliseret med 10 stater.

De nordiske stater skal integreres så tidligt som muligt i løbet af år 2000.

Gennemførelsen af denne afgørelse skal ske efter følgende principper:

1. Den sideløbende udvikling af SIS I og SIS II påvirker på ingen måde udviklingen af SIS II som et strategisk mål. Kun SIS II vil kunne opfylde et vist antal væsentlige operationelle krav.

2. Dette projekt skal gennemføres ved hjælp af en bunden licitation med Frankrig i rollen som den tilkendende myndighed.

3. Den sideløbende udvikling af SIS I og SIS II indebærer, at alle staterne skal være indstillet på at stille de fornødne personalemæssige og økonomiske ressourcer til rådighed.

Wien, den 7. oktober 1997.

K. Schlögl

Formand

Vedr.: Udvikling af SIS

SCH/OR.SIS (97) 146 rev. 2

1. Den note, som den stående arbejdsgruppe (PWP) og styringsgruppen har udfærdiget om den videre udvikling af SIS (SCH/OR.SIS (97) 105 rev.), blev forelagt på mødet i centralgruppen den 23. juni 1997. Der blev ikke på dette møde nået til enighed om, hvordan fremgangsmåden skal være.

2. På mødet den 8. juli 1997 gav styringsgruppen PWP mandat til at analysere de foretrukne scenarier igen ud fra et teknisk synspunkt og til at udarbejde en oversigt over krav og omkostninger.

3. Det intensive arbejde i PWP i sommermånederne har ført til note SCH/OR.SIS-SIS (97) 425 rev. (jf. bilaget) om muligheden for en teknisk videreudvikling af det nuværende system, der tager hensyn til de nordiske staters deltagelse i SIS (SCH/OR.SIS (97) 425 rev.).

Under dette arbejde og navnlig under drøftelserne med konsortiet blev det klart, at en afgørelse om den videre udvikling af SIS må træffes hurtigt. Medmindre systemet opgraderes ved en udskiftning af hardware og software, vil det sandsynligvis ikke være i stand til at klare datoproblemet ved årtusindskiftet.

Ifølge konsortiets officielle erklæringer kan der ikke gives sikkerhed for, at problemerne i det nuværende system kan løses. Endvidere er konsortiet af den opfattelse, at ændringerne ikke vil være omfattet af de eksisterende vedligeholdelseskontrakter.

4. Tekniske faktorer gør det umuligt at integrere de nordiske stater i SIS før årtusindskiftet.

Efter at have drøftet PWP's undersøgelser henstiller Styringsgruppen til Centralgruppen, at den:

omgående træffer afgørelse om den ovenfor skitserede procedure og - på baggrund af den situation, der gælder for afgørelser på eksekutivkomitéens niveau - forelægger sagen for eksekutivkomitéen med henblik på at træffe videre afgørelse.

Arbejdet med SIS II vil foregå sideløbende med foranstaltningerne med henblik på at forny det nuværende C.SIS for 10 stater. Imidlertid vil der blive gjort forberedelser med henblik på at få det til at virke for 15 stater, således at de nordiske stater får mulighed for at blive integreret umiddelbart efter stabiliseringen af SIS med 10 stater på den nye platform.

De nordiske stater bør integreres så tidligt som muligt i løbet af 2000. Projektet med at forny og udvide SIS vil derfor bestå af to faser. Den første fase omfatter forberedelser i forbindelse med hardware og tekniske specifikationer for et system, der opererer med 15 stater, samt implementering for 10 stater. Den anden fase omfatter integrationen af de nordiske stater.

Under implementeringen bør der tages hensyn til følgende retningslinjer:

1. Den sideløbende udvikling af SIS I og SIS II påvirker på ingen måde udviklingen af SIS II som et strategisk mål. Kun SIS II vil kunne opfylde de væsentlige operationelle krav, der stilles til SIS. (Det operationelle anvendelsesområde for SIS I vil fortsat være det samme efter fornyelsen).

2. Styringsgruppen mener, at den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig, at dette scenario realiseres, er gennem en begrænset udbudsprocedure. Proceduren skal varetages af Frankrig i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Schengen-konventionen.

3. Den sideløbende udvikling af SIS I og SIS II kræver, at alle stater viser, at de er parat til at stille de fornødne ressourcer til rådighed for så vidt angår både finansielle midler og personale. Omkostningerne i forbindelse med opdatering af SIS I skønnes at være ca. 16 mio. FRF (eksklusive omkostningerne i forbindelse med tilpasning af de nationale Schengen-informationssystemer).

Styringsgruppen understreger, at enhver forsinkelse i beslutningsprocessen vil bringe driften af systemet efter den 1. januar 2000 i fare.

Top