41983X0217

++++

RESOLUTION VEDTAGET AF RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER OG REPRAESENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER , FORSAMLET I RAADET

den 7 . februar 1983

om viderefoerelse og gennemfoerelse af en politik og et handlingsprogram for De europaeiske Faellesskaber paa miljoeomraadet

( 1982 - 1986 )

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER OG REPRAESENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES REGERINGER , FORSAMLET I RAADET -

fastslaar , at de aktioner , som foelger af vedlagte program , i visse tilfaelde skal udfoeres paa faellesskabsplan og i andre tilfaelde af medlemsstaterne .

For saa vidt angaar de aktioner , der skal ivaerksaettes af medlemsstaterne , skal medlemsstaterne paase , at aktionerne gennemfoeres tilfredsstillende , idet dog Raadet i forbindelse med saadanne aktioner udoever de samordningsbefoejelser , der er fastsat i traktaterne .

For saa vidt angaar de af programmets aktioner , der skal udfoeres af De europaeiske Faellesskabers institutioner -

HAR RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER :

som henviser til traktaten om oprettelse af Det europaeiske Kul - og Staalfaellesskab ,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab ,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det europaeiske Atomenergifaellesskab ,

som henviser til forslag fra Kommissionen ,

som henviser til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 1 ) ,

som henviser til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg ( 2 ) ,

som tager i betragtning , at der , ifoelge erklaering vedtaget den 22 . november 1973 ( 3 ) af Raadet for De europaeiske Faellesskaber og repraesentanterne for medlemsstaternes regeringer , forsamlet i Raadet , skal ivaerksaettes et handlingsprogram for De europaeiske Faellesskaber paa miljoeomraadet ;

som tager i betragtning , at dette handlingsprogram blev viderefoert og suppleret for perioden 1977-1981 ved resolution vedtaget den 17 . maj 1977 af Raadet og repraesentanterne for medlemsstaternes regeringer , forsamlet i Raadet ( 4 ) ;

som tager Faellesskabernes opgaver , der er fastlagt i traktaterne om oprettelse af Faellesskaberne , i betragtning ;

som isaer tager i betragtning , at Det europaeiske oekonomiske Faellesskab i henhold til artikel 2 i traktaten om dets oprettelse navnlig har til opgave at fremme en harmonisk udvikling af den oekonomiske virksomhed i Faellesskabet som helhed samt en varig og afbalanceret ekspansion , hvilket selv under aendrede oekonomiske forhold vil vaere utaenkeligt uden en saa sparsom anvendelse som muligt af miljoeets naturressourcer eller uden en forbedring af livskvaliteten og miljoebeskyttelsen ;

som derfor tager i betragtning , at en forbedring af livskvaliteten og en saa sparsom anvendelse som muligt af miljoeets naturressourcer er en af de vigtigste opgaver for Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , og at en miljoepolitik for Faellesskabet kan bidrage til , at denne opgave fuldfoeres ;

som tager i betragtning , at det maa undgaas , at medlemsstaterne vedtager indbyrdes afvigende foranstaltninger , som kan medfoere oekonomiske fordrejninger i Faellesskabet ;

som tager miljoepolitikkens oekonomiske og sociale aspekter i betragtning , herunder navnlig at miljoepolitikken kan bidrage til at lette loesningen af de aktuelle oekonomiske problemer , bl.a . arbejdsloeshedsproblemet ;

som tager i betragtning , at Raadet har godkendt maalsaetningerne og principperne for Faellesskabets miljoepolitik i erklaeringen af 22 . november 1973 og har bekraeftet dem i resolutionen af 17 . maj 1977 ;

som finder , at det miljoepolitiske handlingsprogram af 22 . november 1973 , som blev viderefoert og suppleret den 17 . maj 1977 , stadig er aktuelt , men boer ajourfoeres og fortsat gennemfoeres og med henblik paa aarene 1982-1986 suppleres med saadanne nye opgaver , som maatte vise sig noedvendige ;

som navnlig finder , at en saa sparsom anvendelse som muligt af miljoeets naturressourcer ud over de aktioner , der allerede er indledt specielt med henblik paa forureningsbegraensning , kraever , at miljoepolitikkens forebyggende karakter styrkes inden for rammerne af en samlet strategi , samt at der sigtes mod at inddrage miljoehensyn i Faellesskabets oevrige politik -

noteret sig handlingsprogrammet i bilaget til denne resolution og godkendt den generelle holdning heri ;

udtalt , at faellesskabsaktioner saerlig paa foelgende omraader er af betydning :

a ) inddragelse af miljoehensyn i Faellesskabets oevrige politik ;

b ) indfoerelse af en procedure for vurdering af virkningerne paa miljoeet ;

c ) begraensning af forurening og gener , om muligt ved kilden , som led i en indsats med henblik paa at undgaa overfoersel af forurening fra et miljoe til et andet , inden for foelgende omraader :

- bekaempelse af luftforurening saerligt med NO x , tungmetaller samt SO2 , bl.a . ved gennemfoerelse af Raadets direktiv 80/779/EOEF af 15 . juli 1980 om graensevaerdier og vejledende vaerdier for luftkvaliteten med hensyn til svovldioxid og svaevestoev ( 5 ) ,

- bekaempelse af ferskvands - og havforurening , bl.a .

i ) ved ivaerksaettelse af direktiv 76/464/EOEF af 4 . maj 1976 om forurening , der er foraarsaget af udledning af visse farlige stoffer i Faellesskabets vandmiljoe ( 6 ) , af Raadets direktiv 78/176/EOEF af 20 . februar 1978 om affald fra titandioxidindustrien ( 7 ) , og

ii ) ved De europaeiske Faellesskabers handlingsprogram af 26 . juni 1978 for kontrol af forurening , foraarsaget af udledning af kulbrinter i havet ( 8 ) ;

- bekaempelse af forureningen af jord ;

d ) miljoebeskyttelse i Middelhavsomraadet gennem saerlig hensyntagen til dets saerlige aspekter ved handlingsprogrammets gennemfoerelse ;

e ) stoejforurening , navnlig foraarsaget af transportmidler ;

f ) bekaempelse af graenseoverskridende forurening ;

g ) farlige kemiske stoffer og praeparater ; for eksempel supplering og gennemfoerelse af Raadets direktiv 79/831/EOEF af 18 . september 1979 om sjette aendring af direktiv 67/548/EOEF om tilnaermelse af lovgivning om klassificering , emballering og etikettering af farlige stoffer ( 9 ) ;

h ) affaldsproblemer , herunder behandling , genbrug og genanvendelse , bl.a . problemer vedroerende giftigt og farligt affald , herunder dets transport over graenserne , samt revision af listen over giftige og farlige stoffer , der er indeholdt i bilaget til Raadets direktiv 78/319/EOEF af 20 . marts 1978 om giftigt og farligt affald ( 10 ) ;

i ) fremme af udviklingen af rene teknologier , for eksempel gennem en forbedring af udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne ;

j ) beskyttelse af de omraader af betydning for Faellesskabet , som miljoemaessigt er meget foelsomme ;

k ) miljoepolitisk samarbejde med udviklingslandene ;

med tilfredshed noteret sig , at Kommissionen ved udarbejdelsen af sine forslag ligesom tidligere agter at stoette sig til foelgende betragtninger :

a ) det hensigtsmaessige i en aktion paa faellesskabsplan ;

b ) noedvendigheden af at undgaa unoedvendigt dobbeltarbejde ved vurdering af , om de paagaeldende emner allerede behandles tilfredsstillende af internationale instanser ;

c ) noedvendigheden af saa vidt muligt at vurdere omkostningerne og udbyttet af de paataenkte foranstaltninger ;

d ) noedvendigheden af at tage hensyn til de forskellige oekonomiske og oekologiske vilkaar og til de forskellige strukturer , der findes i Faellesskabet ;

e ) noedvendigheden af , at der udfoeres et omhyggeligt forsknings - og analysearbejde samt afholdes konsultationer , inden der forelaegges forslag for Raadet ;

forpligtet sig til at traeffe afgoerelse om disse forslag om muligt inden ni maaneder efter deres fremsendelse fra Kommissionen eller eventuelt efter fremsendelse af udtalelser fra Europa-Parlamentet og Det oekonomiske og sociale Udvalg ;

erklaeret , at der vil blive truffet afgoerelse om bevilling af de finansielle midler , som er noedvendige for gennemfoerelsen af denne resolution og handlingsprogrammet i bilaget hertil , i overensstemmelse med de saedvanlige procedurer .

( 1 ) EFT nr . C 182 af 19 . 7 . 1982 , s . 102 .

( 2 ) EFT nr . C 205 af 9 . 8 . 1982 , s . 28 .

( 3 ) EFT nr . C 112 af 20 . 12 . 1973 , s . 1 .

( 4 ) EFT nr . C 139 af 13 . 6 . 1977 , s . 1 .

( 5 ) EFT nr . L 229 af 30 . 8 . 1980 , s . 30 .

( 6 ) EFT nr . L 129 af 18 . 5 . 1976 , s . 23 .

( 7 ) EFT nr . L 54 af 25 . 2 . 1978 , s . 19 .

( 8 ) EFT nr . C 162 af 8 . 6 . 1978 , s . 1 .

( 9 ) EFT nr . L 259 af 15 . 10 . 1979 , s . 10 .

( 10 ) EFT nr . L 84 af 31 . 3 . 1978 , s . 43 .

BILAG

HANDLINGSPROGRAM FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER PAA MILJOEOMRAADET ( 1982-1986 )

I . INDLEDNING

1 . De erklaeringer , der blev afgivet paa topmoedet mellem medlemsstaternes stats - og regeringschefer i Paris i oktober 1972 , gav en afgoerende igangsaettende tilskyndelse til , at der tages hensyn til miljoeet ved tiltrettelaeggelsen af Faellesskabets samfundsoekonomiske udvikling .

Denne tilskyndelse gjorde det muligt for Raadet den 22 . november 1973 ( 1 ) at vedtage et handlingsprogram for Faellesskabet paa miljoeomraadet , der blev ajourfoert den 17 . maj 1977 ( 2 ) med henblik paa at sikre , at det allerede igangvaerende arbejde blev viderefoert , og at der i aarene 1977-1981 kunne tages nye opgaver op . Siden har Faellesskabet haft en miljoepolitik .

2 . I begyndelsen var opmaerksomheden navnlig koncentreret om at undgaa , at store forskelle i medlemsstaternes politik skulle foere til uoverensstemmelser , der kunne haemme det faelles markeds funktion . Dette kan vaere tilfaeldet med forskellige normer for produkter , som kan hindre de frie varebevaegelser , eller politikker , der paalaegger virksomhederne alt for uensartede byrder , hvilket kan skabe konkurrenceforvridninger .

3 . I dag bygger den faelles miljoepolitik imidlertid baade paa den kendsgerning , at miljoeressourcerne ikke blot er grundlaget , men ogsaa graensen for yderligere oekonomisk vaekst , og paa den forbedring , der er opnaaet i levevilkaarene . Miljoepolitikken har derfor ikke alene til formaal at beskytte menneskets sundhed , naturen og miljoeet , men ogsaa at sikre en sund forvaltning af naturressourcerne , bl.a . ved at inddrage kvalitative hensyn i planlaegningen og tilrettelaeggelsen af den oekonomiske og samfundsmaessige udvikling . Denne politik er saaledes et uadskilleligt led i bestraebelserne paa at virkeliggoere de grundlaeggende maal , Faellesskabet har sat sig .

4 . Faellesskabets miljoepolitik har ligeson i oevrigt medlemsstaternes politik som helhed paa relativt kort tid givet betydelige resultater til trods for stigende oekonomiske vanskeligheder .

Konkret har denne indsats hovedsagelig givet sig udslag i et lovgivningsarbejde , der tager sigte paa at begraense eller helt fjerne forurening og gener og bevare det naturlige miljoe . Den har ubestrideligt skabt et udgangspunkt og et referencegrundlag for Faellesskabet . Det er i oevrigt gennemfoert andre former for foranstaltninger , bl.a . undersoegelse af nye interventionsmidler , gennemfoerelse og samordning af forskningsarbejde og bevidstgoerelse af befolkningen .

Faellesskabets miljoepolitik , der oprindelig hovedsagelig var rettet mod bekaempelse af forurening og gener , har gradvis udviklet sig til en altomfattende og forebyggende politik . Denne nye udvikling goer det muligt baade at traeffe miljoebeskyttelsesforanstaltninger , saaledes at det sikres , at omkostningerne begraenses mest muligt , og at naa frem til konkrete foranstaltninger til stoette for og opfoelgning af den oekonomiske udvikling . I denne forbindelse var indfoerelse af forudgaaende kontrol med nye kemikalier i Faellesskabet det foerste skridt paa vejen mod en bredere miljoepolitik , som senere skal omfatte al farlig og miljoebelastende industriel virksomhed .

Allerede nu har denne politik som helhed gjort det muligt at give en raekke foranstaltninger den rette geografiske og politiske dimension , at undgaa visse vanskeligheder med hensyn til det faelles markeds funktion og at skabe et referencegrundlag for medlemsstaternes politik , ligesom den endelig paa de forskellige niveauer har givet tilskyndelser og impulser til beskyttelse af de naturlige ressourcer og forbedring af levevilkaarene .

Paa internationalt plan deltager Faellesskabet endelig aktivt i de internationale konventioner , hvori det er kontraherende part , og det arbejder naert sammen med de internationale organisationer , der beskaeftiger sig med miljoeproblemer , samt med myndighederne i en raekke tredjelande , som staar over for samme problemer som Faellesskabet .

5 . Paa et tidspunkt med en yderligere forvaerring i Faellesskabets og medlemsstaternes oekonomiske situation er det et spoergsmaal , om der boer fastlaegges en ny kurs for miljoepolitikken eller ej . Kommissionen og Raadet har allerede taget hensyn til de nye oekonomiske vilkaar ved gennemfoerelsen af de foerste to handlingsprogrammer , bl.a . ved udformning af forebyggende foranstaltninger . Miljoepolitikken er imidlertid en strukturpolitik , som boer gennemfoeres uafhaengigt af usikkerheden omkring de oekonomiske konjunkturer for at undgaa at bringe mulighederne for fremtidig udvikling i fare og forhindre en saerlig alvorlig forringelse af de naturlige ressourcer . Desuden er den offentlige opinion stadig meget optaget af miljoespoergsmaal , og befolkningen giver fortsat - til trods for de nuvaerende oekonomiske vanskeligheder - sin stoette til miljoebeskyttelsesforanstaltninger .

Den indsats , der skal goeres i aarene 1982-1986 , skal saaledes sigte mod de samme maal og bygge paa de samme principper som dem , der laa til grund for Faellesskabets tidligere indsats , ligesom prioriteringen skal vaere den samme , saaledes at indsatsen paa miljoebeskyttelsesomraadet ikke blot viderefoeres , men ogsaa oeges for at sikre kvaliteten af livsrammen og levevilkaarene for nuvaerende og kommende generationer .

Der er foerst og fremmest tale om at afslutte alt det arbejde , der er fastlagt i programmet 1977-1981 , og som endnu ikke har kunnet faerdiggoeres af forskellige aarsager , bl.a . som foelge af misforholdet mellem programmets omfang og midlerne til dets gennemfoerelse .

Kommissionen vil fortsat foere tilsyn med gennemfoerelse af de allerde vedtagne love og administrative bestemmelser med henblik paa at goere resultaterne mere virkningsfulde og konsolidere dem .

6 . Ved konsolidering af resultaterne paa miljoeomraadet og viderefoerelse af de foranstaltninger , der er fastlagt i programmerne for 1973-1977 , maa der imidlertid tages hensyn til den samfundsoekonomiske situation i firserne og dels til de nye politiske og geografiske dimensioner i et Faellesskab , der nu bestaar af 10 medlemsstater , samt til de igangvaerende tiltraedelsesforhandlinger med to andre stater . Det oekonomiske genopsving , baseret paa fuld og alsidig udnyttelse af enhver ressource ( menneskelig og naturlig ) , er et maal af den stoerste betydning for hele Faellesskabets oekonomi . Derfor skal miljoepolitikken omfatte graenser og foranstaltninger , som er noedvendige for at naa frem til en mere afbalanceret udvikling uden spild .

Den samfundsoekonomiske situation i firserne kraever , at foranstaltningerne paa miljoeomraadet ikke blot tager hensyn til de overordnede problemer , som Faellesskabet staar overfor ( beskaeftigelse , inflation , energi , betalingsbalance og stoerre forskelle mellem de enkelte regioner ) , men ogsaa yde et bidrag til den indsats , der goeres paa andre omraader med henblik paa at finde en loesning paa problemerne . Som betingelse gaelder i denne forbindelse , at det skal forhindres , at den forvaerrede oekonomiske situation bruges som undskyldning for en afsvaekning af den miljoepolitik , der nu er kommet i gang .

Paa denne baggrund boer miljoepolitikken navnlig sigte mod

- at bidrage til skabelse af nye arbejdspladser ved at fremme og stimulere udviklingen inden for den avancerede industri med hensyn til produkter , udstyr og processer , der forurener mindre , eller som forbruger faerre ikke-fornyelige ressourcer ;

- at begraense enhver form for forurening , miljoegener og beskadigelse af landskabet , miljoeet og ressourcerne , som medfoerer spild eller uacceptable omkostninger for samfundet ;

- at spare paa visse ikke-fornyelige eller vanskeligt tilgaengelige raastoffer og tilskynde til at genanvende affald og finde mindre forurenende alternativer ;

- at forebygge eller begraense de eventuelle negative virkninger af anvendelsen af andre energiressourcer i stedet for olie , saasom kul eller kernekraft , og tilskynde til energibesparelser og anvendelse af de mindst forurenende energiressourcer ;

- at sikre fuldstaendig gennemfoerelse af informationsaftalen paa miljoeomraadet af 5 . marts 1973 ( 3 ) , saaledes at det undgaas , at enkeltstaaende nationale foranstaltninger haemmer det faelles markeds funktion eller vanskeliggoer udformningen af hensigtsmaessige foranstaltninger paa faellesskabsplan .

7 . Som foelge af Faellesskabets udvidelse og dets stoerre kyststraekning ved Middelhavet er det noedvendigt , at miljoebeskyttelsesforanstaltningerne yder et mere effektivt og specifikt bidrag til beskyttelsen af Middelhavet som et led i den samlede politik for middelhavsomraadet . Paa dette omraade vil Faellesskabets aktive deltagelse i konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening og protokollerne hertil ikke blot goere det muligt bedre at vaerne om Middelhavets oekonomiske , samfundsmaessige og kulturelle vaerdier og bevare denne faelles arv , men ogsaa at bidrage til en forbedring af det politiske klima og til bestraebelserne paa at sikre en varig fred i middelhavsomraadet .

Ogsaa hvad angaar et andet internationalt farvand i Faellesskabet , nemlig Nordsoeen , maa der foeres en mere samordnende politik . Navnlig boer opmaerksomheden rettes mod de for Nordsoeens oekologiske system negative virkninger af ( ogsaa hinanden paavirkende former af ) menneskelige aktiviteter saasom olie - og gasudvinding , sand - og grusudvinding , skibsfart , landbaseret forurening og luftforurening . Som en af de vigtigste prioriteter gaelder det her om at naa frem til en saaledes koordineret form for administration og lovgivning , at Nordsoeens fortsatte bestaaen som en usaedvanlig vigtig oekologisk enhed for mennesket sikres i stoerst muligt omfang .

8 . For at styrke den ovennaevnte indsats og fuldt og effektivt at gennemfoere en forebyggende miljoebeskyttelsespolitik er det noedvendigt , at Faellesskabet soeger at inddrage hensynet til miljoeet bedst muligt i planlaegningen og udviklingen af visse oekonomiske aktiviteter og saaledes fremme udformningen af en helhedsstrategi . Inddragelse af miljoepolitikken i den oekonomiske og samfundsmaessige udvikling boer fra nu af give sig udslag i , at der i oeget omfang tages hensyn til miljoedimensionen , bl.a . inden for landbrug ( herunder skovbrug og fiskeri ) , energi , industri , transport og turisme .

For at forhindre , at der i udviklingsmaessig henseende bliver stoerre afstand mellem de forskellige regioner i Faellesskabet , maa Faellesskabets miljoepolitik i hoejere grad tage hensyn til den regionale dimension .

Faellesskabets miljoepolitik er ogsaa er vigtigt led i den strategi for industriel fornyelse , som Kommissionen netop har foreslaaet budgetmyndighederne . Foranstaltninger bl.a . inden for forureningsbekaempelse og forvaltning og udnyttelse af affald kan give tilskyndelse til teknologisk innovation og herigennem bidrage til at goere Faellesskabets erhvervsliv langt mere konkurrencedygigt . Faellesskabet skal fortsat skride ind med passende foranstaltninger .

Til stoette for virkeliggoerelsen af disse maal agter Kommissionen bedre at udnytte de muligheder , der findes med de finansielle instrumenter , Faellesskabet raader over . De finansielle faellesskabsinstrumenter , der blev foreslaaet Raadet specielt for miljoeomraadet , vil goere det muligt at supplere disse foranstaltninger med tilskyndelser til udvikling af teknikker og aktioner , der kan tjene som forbillede for gennemfoerelse af aktioner , som ikke kan stoettes med de eksisterende finansielle midler .

II . UDVIKLING AF EN HELHEDSSTRATEGI

9 . Miljoepolitikkens endelige maal er at beskytte menneskets sundhed , sikre , at de for livsrammen noedvendige ressourcer altid forefindes i tilstraekkelig kvantitet og kvalitet : vand , luft , arealer ( jord og landskaber ) , klima , raastoffer , bygninger , naturarv og kulturarv samt bevare og ( hvor dette er muligt ) genoprette det naturlige miljoe og passende omraader for dyr og planter .

I betragtning af de undertiden meget snaevere forbindelser mellem de forskellige ressourcer kraever en rationel forvaltning af ressourcerne , at der udvikles og ivaerksaettes en helhedsstrategi . Noedvendigheden af en saadan strategi , som blev principielt erkendt allerede i det foerste og det andet program , er gradvis blevet bekraeftet under programmernes gennemfoerelse . Denne politik maa nu konkretiseres , og der maa skabes en hensigtsmaessig generel ramme om de foranstaltninger , der er i gang eller som skal gennemfoeres , bl.a . paa grund af den verdensomspaendende strategi for naturbevarelse , som i marts 1980 blev ivaerksat af FNs miljoeprogram , IUCN og WWF .

Med hensyn til virkeliggoerelsen af dette maa man ikke glemme tre afgoerende principper : princippet om det mest hensigtsmaessige handlingsplan , princippet om forebyggelse og ( overalt , hvor dette er muligt ) princippet om restaurering .

Paa den ene side maa man soege at fastslaa , hvilket handlingsplan ( lokalt plan , regionalt plan , nationalt plan , faellesskabsplan eller internationalt plan ) , der er bedst egnet til at loese de paagaeldende problemer , og derfor koncentrere de aktioner paa faellsskabsplan , som kan gennemfoeres mest effektivt paa dette niveau . Dette er navnlig vigtigt paa omraader som arealforvaltning , hvor kompetencen ofte er meget decentraliseret i Faellesskabet .

Paa den anden side maa der saa tidligt som muligt tages hensyn til miljoebeskyttelseskravene i planlaegnings - og beslutningsprocesser i forbindelse med den samfundsoekonomiske udvikling .

Denne fremgangsmaade , som ogsaa er den mest oekonomiske for samfundet , boer vaere et integreret element i enhver samfundsoekonomisk aktivitet .

For at det forebyggende princip kan virke effektivt , er det noedvendigt

- at opnaa bedre viden og information og goere dem let tilgaengelige for beslutningstagerne og for alle beroerte parter , herunder offentligheden ,

- at udvikle og indfoere voldgiftsprocedurer , der kan sikre , at der tages hensyn til den relevante viden , inden der traeffes beslutning om enhver aktivitet , som kan faa vaesentlige virkninger for miljoeet . Disse procedurer boer gennemfoeres paa et oekologisk grundlag , der skal fastlaegges efterhaanden , og som skal angive , hvilke graenser der ikke maa overskrides , uden at bringe oekosystemernes genoprettelsesevne og naturressourcernes disponibilitet i fare ,

- at soege at opnaa den bedst mulige ressourceallokering ,

- at overvaage ivaerksaettelsen af de vedtagne foranstaltninger for at sikre , at de gennemfoeres korrekt og eventuelt tilpasses til nye forhold eller ny viden ,

- at skabe sammenhaeng i Faellesskabets og medlemsstaternes miljoepolitik ,

- at forbedre og styrke undervisning og bevidstgoerelse af offentligheden paa miljoeomraadet .

Kommissionen vil udarbejde en oversigt over metoder og midler til miljoerestaurering , og efter udarbejdelsen af denne oversigt forelaegge forslag til deres virkeliggoerelse .

10 . Forskning , formidling af og adgang til viden

Ved gennemfoerelsen af de forskellige forskningsprogrammer , som Raadet har vedtaget , vil Kommissionen laegge stoerre vaegt paa de aktioner , der baade paa kortere og paa laengere sigt kan stoette gennemfoerelsen af dette handlingsprogram . Ud fra denne synsvinkel vil Kommissionen fortsat samordne medlemsstaternes forskningsprogrammer paa miljoeomraadet .

Med hensyn til formidling af videnskabelig og teknisk information om miljoebeskyttelse og miljoeforbedring vil Kommissionen fortsaette det arbejde , det har udfoert baade i forbindelse med den tredje handlingsplan inden for IOD og med udviklingen af et europaeisk databehandlingsmarked og egen europaeisk produktion .

Kommissionen vil ogsaa fortsat offentliggoere de resultater af forureningsmaalinger , der indsamles gennem de faelles informationsudvekslingsprocedurer , Raadet har vedtaget med hensyn til overfladevand og luftforurening .

Den igangvaerende aktion vedroerende " oekologisk kortlaegning " er et saerlig godt eksempel paa bestraebelserne paa at skabe oeget adgang til information om miljoesituationen i Faellesskabet .

11 . Procedurer for inddragelse af miljoedata i planlaegnings - og beslutningsprocesserne

Det bedste middel til at sikre , at der i beslutningsprocessen tages hensyn til miljoedata , er proceduren for vurdering af visse projekters virkninger for miljoeet . Denne procedure skal gradvis indfoeres i planlaegningen og forberedelsen af enhver form for menneskelig aktivitet , der kan faa vaesentlige virkninger for miljoeet , saasom offentlige og private projekter , fysiske planer , oekonomiske projekter og regionaludviklingsprojekter , nye produkter , nye teknologier og retsakter .

Det foerste resultat , der er opnaaet paa faellesskabsplan paa dette omraade , er direktiv 79/831/EOEF ( 6 . aendring af direktiv 67/548/EOEF om farlige stoffer ) ( 4 ) .

Endvidere har Kommissionen forelagt Raadet et direktivforslag , der sigter mod at indfoere vurdering af miljoevirkningerne i de bestaaende nationale procedurer i forbindelse med godkendelse af nye industriprojekter og projekter , vedroerende landbrugsinfrastrukturer ( 5 ) .

Vedtagelse af dette direktiv vil vaere en milepael paa vejen til en fuldstaendig inddragelse af miljoedimensionen i beslutninger om udvikling .

I lyset af de erfaringer , der er opnaaet paa disse to omraader vil Kommissionen i givet fald forelaegge Raadet forslag om en gradvis udvidelse af anvendelsesomraadet for vurdering af de miljoemaessige virkninger .

Kommissionen vil under alle omstaendigheder tage de noedvendige initiativer for at sikre , at alle projekter i Faellesskabet , som kan forventes af faa vaesentlige virkninger for miljoeet , efterhaanden underkastes en forudgaaende vurdering .

12 . Den bedste ressourceallokering

Man maa vaere saerlig omhyggelig med , at ressourcerne udnyttes optimalt . Med henblik herpaa er det noedvendigt - inden der traeffes nye foranstaltninger - noeje at analysere , hvorvidt et projekt er berettiget og tilstraekkelig effektivt med hensyn til cost/benefit . Kommissionen vil traeffe enhver foranstaltninger til at styrke denne praksis , som den i princippet har fulgt , siden den paabegyndte sin virksomhed paa dette omraade .

Princippet om , at forureneren skal betale ( 6 ) omkostningerne ved miljoebeskyttelse , tilskynder forurenende virksomheder til at begraense den forurening , de foraarsager , og soege at udvikle mindre forurenende produkter og teknologier . I en markedsoekonomi er dette princip det bedste middel til at sikre , at markedskraefterne virker til gunst for en optimal udvikling af de oekonomiske strukturer . I oevrigt er dette princip noedvendigt for at undgaa konkurrenceforvridninger .

Princippet om , at forureneren betaler , gennemfoeres almindeligvis ved at paalaegge forureneren pligter i form af normer og/eller afgifter , og dette indebaerer i overensstemmelse med de generelle principper i EOEF-traktaten , at de offentlige myndigheder ikke yder finansiel stoette til de investeringer , der maa gennemfoeres for at begraense forureningen .

Imidlertid kan paalaeggelsen af nye forpligtelser med henblik herpaa blive forsinket , fordi de finansielle byrder , som de affoeder , i visse tilfaelde kan bringe de bestaaende virksomheder og dermed beskaeftigelsen i fare . Stillet over for dette problem har Kommissionen ved to beslutninger fra henholdsvis 1974 og 1980 godkendt , at medlemsstaterne i en vis periode , indtil 1987 , og under visse betingelser yder stoette til fremme af indfoerelsen af nye foranstaltninger , der kan sikre en tilstraekkelig beskyttelse af miljoeet .

Et saerligt omraade , hvor offentlig stoette fra medlemsstaterne kan blive noedvendig , er beskyttelse af naturen og landskaberne , og denne stoette ydes saedvanligvis til lokale myndigheder eller foreninger . Selv om en saadan stoette ikke er i strid med EOEF-traktatens bestemmelser om statsstoette , er det oenskeligt , at en del af den ydes i en faellesskabssammenhaeng , saaledes at den bliver mere ensartet og virkningsfuld .

Afgifter er et af midlerne til at gennemfoere princippet om , at forureneren betaler , og det kan vaere en saerlig tilskyndelse til ivaerksaettelse af forureningsbekaempende foranstaltninger , yde et virkningsfuldt bidrag til overholdes af normer og fremme innovation , navnlig hvis de ogsaa gaelder for affaldsforurening . Det maa saaledes noeje undersoeges , hvor afgiftsordninger kan fremme den bedstmulige virkeliggoerelse af de miljoepolitiske maal . Imidlertid boer det omhyggeligt sikres , at saadanne afgifter ikke i praksis kommer til at virke som en tilladelse til at forurene .

I forbindelse med en miljoestrategi paa faellesskabsplan er det endvidere noedvendigt , at der paa dette plan findes finansielle midler , der specifikt er afsat til miljoeformaal . Herigennem vil saadanne instrumenter ved deres blotte eksistens allerede virke stimulerende og styrke den noedvendige osmose mellem medlemsstaternes og Faellesskaabets miljoepolitik , og Faellesskabet vil bedre vaere i stand til at bidrage til en afbalanceret gennemfoerelse af miljoepolitikken i alle Faellesskabets regioner .

I det foreloebige budgetforslag for regnskabsaaret 1982 foreslog Kommissionen , at der afsaettes - ganske vist symbolske - beloeb til disse formaal . Paa grundlag af de erfaringer , som anvendelsen af disse bevillinger vil kunne give , skal der fastlaegges en optimal fremgangsmaade for faellesskabsstoette paa miljoeomraadet .

Endelig peger Kommissionen paa noedvendigheden af at oege bestraebelserne paa at sikre , at miljoeaspektet i hoejere grad inddrages ogsaa i nationalregnskaberne . I de traditionelle nationalregnskaber tages der hverken hensyn til stoerstedelen af miljoeomkostningerne eller til fordelene ved en forbedring af miljoeet , fordi disse faktorer vanskeligt lader sig maale . Det er derfor vigtigt at forbedre miljoekvalitet-indikatorerne til supplering af de traditionelle nationalregnskaber , som ikke i tilstraekkeligt omfang tager hensyn til hverken omkostninger eller fordele ved en forbedring af miljoeet . Denne forbedring boer ogsaa opnaas ved at fremme og harmonisere miljoestatistikker og indfoere en faelles nomenklatur for miljoeparametre . Det vil i oevrigt blive lettere at inddrage miljoeomkostningerne i bruttonationalindkomsten , efterhaanden som princippet om , at forureneren betaler , gennemfoeres , og der opkraeves afgifter for at faa indregnet de eksterne omkostninger .

13 . Gennemfoerelse af Raadets afgoerelser og informationsaftalen

Kommissionen vil fortsat meget noeje undersoege , om de retsakter , der er vedtaget paa faellesskabsplan , gennemfoeres i den nationale lovgivning . Den vil i saerdeleshed vaere opmaerksom paa :

- den juridiske karakter af de nationale retsakter , der anvendes til gennemfoerelse af faellesskabslovgivningen ,

- fuldstaendig gennemfoerelse af retsakterne i alle regioner i hver enkelt medlemsstat , i saerdeleshed i de regioner , hvor miljoebeskyttelse ikke udelukkende henhoerer under centralregeringen ,

- offentliggoerelse af love og administrative bestemmelser til gennemfoerelse af Faellesskabets retsakter .

Kommissionen vil ligeledes fortsat noeje kontrollere den faktiske gennemfoerelse af Faellesskabets forordninger , direktiver og henstillinger og sikre , at der traeffes hensigtsmaessige foranstaltninger . Denne kontrol boer ligeledes omfatte en undersoegelse af de sanktioner , der kan ivaerksaettes i medlemsstaterne i tilfaelde af overtraedelser .

Paa moedet den 29 . og 30 . juni 1981 i Det europaeiske Raad blev der opnaaet enighed om , at " der boer goeres en koncentreret indsats for at styrke og udvikle det interne marked " . Informationsaftalen paa miljoeomraadet af 5 . marts 1973 er et vigtigt middel til at opnaa fremskridt paa dette omraade . Antallet af foranstaltninger , som medlemsstaterne i henhold til denne aftale har meddelt Kommissionen , er faldet fra 41 i 1974 til 2 i foerste halvaar af 1981 . Kommissionen vil gennemfoere en dybtgaaende undersoegelse af , hvordan aftalen er blevet anvendt i de ni aar , den har bestaaet . Denne undersoegelse vil bl.a . omfatte en sammenligning af de foranstalninger , der er anmeldt til Kommissionen , og samtlige vedtagne foranstaltninger , saaledes at man faar et overblik over , hvordan aftalens bestemmelser fortolkes i de forskellige lande . Efter denne undersoegelse vil Kommissionen i givet fald stille forslag med henblik paa en styrkelse af aftalens gennemfoerelse .

14 . Styrkelse og forbedring af miljoeundervisning og bevidstgoerelse om miljoespoergsmaal

En afgoerende forudsaetning for , at det enkelte menneske udviser stoerre ansvar over for miljoeet , er , at det fuldt ud er klar over den betydning , beskyttelse og forbedring af miljoeet har .

Ud over det individuelle plan er det af afgoerende betydning , at den offentlige opinion , som navnlig paavirkes af de socio-oekonomiske beslutningstagere , stoetter de bestraebelser , der udfoldes baade paa nationalt plan og paa faellesskabsplan , for at de noedvendige miljoebeskyttelsesforanstaltninger kan vedtages og ivaerksaettes . Kommissionen vil derfor fortsaette sin indsats inden for oplysning og bevidstgoerelse paa dette omraade . Den vil fortsat stoette ikke-statslige organisationer paa miljoeomraadet og paa passende plan , hvor dette er hensigtsmaessigt .

I denne forbindelse skal der laegges saerlig vaegt paa undervisning af boern og unge i skolealderen . Nettet af forsoegsskoler med miljoeundervisning skal udvides til at omfatte det sekundaere undervisningstrin , og et tilsvarende forsoeg paataenkes gennemfoert inden for erhvervsuddannelser .

III . FOREBYGGELSE OG BEGRAENSNING AF FORURENING OG GENER I DE FORSKELLIGE MILJOEER

15 . For at naa frem til en sund forvaltning af naturressourcerne og beskytte mennesket er det noedvendigt foerst og fremmest at bekaempe forringelsen af miljoeet ved at begraense forurening og gener .

Af praktiske aarsager har Faellesskabet og dets medlemsstater som oftest paa dette omraade gennemfoert foranstaltninger saerskilt for hvert enkelt miljoeomraade . Kommissionen vil fortsat foelge denne fremgangsmaade , men den vil laegge saerlig vaegt paa en samordning af disse foranstaltninger . Med henblik herpaa vil den bl.a . undersoege , hvordan man som helhed kan regulere visse former for udledninger , der kan paavirke flere miljoeer , for at undgaa enhver form for overfoersel af forurening som foelge af enkeltforanstaltninger .

For at yde et effektivt bidrag til bevarelse af det naturlige miljoe vil Kommissionen foere tilsyn med , at gennemfoerelsen af Raadets direktiver , afgoerelser og beslutninger ikke medfoerer en direkte eller indirekte forringelse af miljoekvaliteten . Desuden vil den undersoege , hvordan der gradvis kan gennemfoeres begraensning af de samlede udledninger af visse stoffer , med henblik paa at forelaegge Raadet forslag herom .

Endvidere er det noedvendigt at forbedre overvaagningen af forureningen i de forskellige miljoeer , navnlig i forbindelse med GEMS-programmet ( 7 ) under De forenede Nationers Program for Miljoebeskyttelse .

Undersoegelser gennemfoert inden for de enkelte sektorer i forskellige medlemsstater har vist , at visse former for forurening og gener foraarsager uoprettelig forringelse af den europaeiske kulturarv . Der boer goeres en faelles indsats for at beskytte denne arv . I foerste omgang vil Kommissionen udarbejde en fortegnelse over saerligt truede bygninger og fortsat undersoege , hvilke kriterier der kan fastlaegges for aarsagvirkning-sammenhaeng for forskellige former for forurening og gener .

Ved gennemfoerelsen af dette program vil Kommissionen laegge saerlig vaegt paa de former for forurening , som rammer flere medlemsstater samtidigt . Kommissionen vil endvidere i oeget udstraekning deltage i de bestraebelser , der udfoldes paa internationalt plan , paa at bekaempe graenseoverskridende forurening , som rammer medlemsstater og tredjelande .

For blandt andet at overvinde visse vanskeligheder i forbindelse med ikrafttraedelsen af de af Raadets direktiver , afgoerelser og beslutninger paa miljoeomraadet , der kan faa oekonomiske virkninger for visse regioner i Faellesskabet , har Kommissionen foreslaaet , at der oprettes et finansielt instrument paa miljoeomraadet , der skal virke som incitament og katalysator .

16 . Ferskvand og havvand

Kommissionen vil viderefoere arbejdet i forbindelse med de to foerste programmer og gennemfoere de afgoerelser , beslutninger og direktiver , som Raadet har vedtaget , med henblik paa at forebygge og begraense vandforurening . Der er navnlig tale om foelgende omraader :

- bekaempelse af forurening foraarsaget af farlige stoffer ,

- kontrol med forurening foraarsaget af olieudledninger ,

- overvaagning , og kontrol med henblik paa forbedring af vandkvaliteten og begraensning af forureningen .

17 . Med hensyn til forurening af vandmiljoeet med de farlige stoffer , der er omfattet af direktiv 76/464/EOEF ( 8 ) , er det af afgoerende betydning , at de foerste gennemfoerelsesforanstaltninger hurtigst muligt vedtages . Den fremtidige indsats vil vaere praeget af et velovervejet valg af prioriteter og en forenkling af procedurerne , navnlig med hensyn til stofferne paa liste I . Der skal laegges saerlig vaegt paa harmonisering af de programmer , der tager sigte paa at begraense forurening foraarsaget af stofferne paa liste II i dette direktiv .

For at goere denne indsats mere effektiv vil Kommissionen undersoege foranstaltninger , der tager sigte paa begraensning af indirekte eller spredte udledninger af visse stoffer , og i givet fald forelaegge forslag for Raadet .

18 . Med hensyn til olieforurening af havet har de alvorlige foelger af illegal dumpning og de gentagne uheld , hvoraf der er sket flere i den seneste tid , vist , at bestraebelserne igennem de seneste ti aar paa at begraense olieforureningen er utilstraekkelige , og at det er paatraengende noedvendigt af gennemfoere effektive foranstaltninger paa alle niveauer .

For effektivt at bekaempe olieforurening er det noedvendigt foerst at fremskynde i gennemfoerelsen af en forebyggende politik . Med henblik herpaa vil Kommissionen bl.a . foere tilsyn med , et de internationale konventioner , der er indgaaet under IMCO og ILO ( 9 ) , hurtigt genemfoeres . Den vil tage initiativ til , at de muligheder , som visse konventioner aabner , udnyttes fuldt ud .

I tilfaelde af uheld skal myndighederne i de beroerte medlemsstater kunne skride hurtigt ind med en koordineret indsats og tilstraekkelige midler . Kommissionen agter paa sin side at yde et effektivt bidrag hertil . Med henblik herpaa vil den arbejde paa at faa den informationsordning , som Raadet har vedtaget , til at fungere , samtidig med , at den vil udbygge undersoegelsen af de problemer , den naevnte i sin meddelelse til Raadet af 26 . juni 1980 , og fremsaette forslag i overensstemmelse hermed . Den vil samordne dette arbejde med det arbejde , der gennemfoeres i forbindelse med Barcelona-konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening og Bonn-aftalen vedroerende forurening af Nordsoeen . I dette arbejde vil Kommissionen regelmaessigt raadfoere sig med det raadgivende udvalg for kontrol med og formindskelse af forurening af havet med carbonhydrider , som blev nedsat den 25 . juni 1980 ( 10 ) .

19 . Kommissionen vil overvaage den tekniske gennemfoerelse af Raadets direktiver afgoerelse og beslutninger , bl.a . med hensyn til den faelles procedure og udveksling af oplysninger af 12 . december 1977 ( 11 ) og de regelmaessige rapporter samt de programmer , der er fastlagt ved Raadets direktiver . Hvad angaar ferskvand vil Kommissionen gennemfoere undersoegelser med henblik paa at forhindre udledning af organiske og visse uorganiske stoffer , som fremskynder aeldnings - og kvaelningsprocesserne ( eutrofiering ) i vandet , samt mindske den termiske forurening , der foraarsages af produktionsprocesser , og som ikke kun reagerer sammen med andre former for forurening , men ogsaa udgoer et meningsloest energispild .

20 . Endelig vil Kommissionen fortsat deltage i de internationale konventioner om beskyttelse af ferskvand og havvand , hvori Faellesskabet er kontraherende part , og paa grundlag af de befoejelser , den faar tildelt af Raadet , foere forhandlinger om Faellesskabers tiltraedelse af andre konventioner med samme maalsaetning . Der skal goeres en saerlig indsats med hensyn til rensning af Rhinen inden for rammerne af den internationale kommission til beskyttelse af Rhinen mod forurening . Faellesskabet selv maa vaere indstillet paa at yde et rimeligt bidrag til at loese forureningsproblemet i Rhinen , isaer med hensyn til salt , som kraevet af Europa-Parlamentet i beslutning af 20 . november 1981 . Kommissionen vil ogsaa vaere saerlig opmaerksom paa problemet omkring forurening af floden Maas ( Meuse ) , der loeber igennem tre medlemsstater . Endvidere vil Kommissionen oege sin indsats med hensyn til beskyttelse af Nordsoeen .

Kommissionen vil styrke indsatsen med hensyn til beskyttelse af Middelhavet . Med henblik herpaa har Kommissionen i budgetoverslaget for 1982 opfoert bevillinger , der har til formaal at goere Faellesskabets tilstedevaerelse i dette omraade mere afgoerende og virkningsfuldt .

21 . Luft

Med hensyn til bekaempelse af luftforurening vil Kommissionen fortsat arbejde paa at faa fastlagt normer for luftkvaliteten . For saa vidt angaar forurenede stoffer fra en lang raekke spredte kilder , dvs . forurenende stoffer , som forekommer overalt , saasom bly , nitrogenoxider og carbonhydrider , vil Kommissionen fortsat undersoege mulighederne for at fastsaette faellesskabsnormer , bl.a . under hensyntagen til fotokemiske oxidanter . Med hensyn til forurenende stoffer , der frembringes at et begraenset antal kilder af begraenset raekkevidde , saasom fluor , cadmium , kviksoelv og carbonoxid , vil Kommissionen undersoege , hvorvidt de normer , der gaelder i mindre geografiske omraader , virker effektivt .

For en raekke af de forurenende stoffer , som forekommer overalt , boer der fastlaegges en politik , der tager sigte paa foerst og fremmest at stabilisere , dernaest gradvis at nedbringe den samlede emission , eventuelt paa grundlag af emissionsnormer for visse forureningskilder . Der kan her navnlig vaere tale om faste , stoerre anlaeg med hoeje skorstene , som har tendens til at sprede de forurenende stoffer over store afstande . Hermed kan Kommissionen yde et bidrag til loesningen af problemet i forbindelse med surt regnvand og graenseoverskridende luftforurening over store afstand inden for rammerne af Genève-konventionen om graenseoverskridende luftforurening over store afstande , der er indgaaet under Den oekonomiske Kommission for Europa .

Ogsaa med hensyn til kul maa en begraensning af emissionen overvejes . Som foelge af energiforsyningsproblemerne vil det vaere noedvendigt at anvende andre energikilder , bl.a . kul , men det kan skabe saerlig alvorlige forureningsproblemer i visse omraader . Der skal traeffes saerforanstaltninger til at begraense braendselsforms emission af forurenende stoffer , bl.a . svovldioxid , nitrogenoxider og svaevestoev , og de skal gennemfoeres sideloebende med udvikling og fremme af nye , mindre forurenende teknologier .

Kommissionen vil undersoege , hvordan man kan skaerpe foranstaltningerne til bekaempelse af forurening fra motorkoeretoejer . Isaer vil den sammen med de beroerte parter undersoege muligheden for , at alle nye biler , der bringes paa markedet efter en bestemt dato , skal vaere udstyret med antiforureningsanordninger aller skal anvende braendstof , som betydeligt nedsaetter det nuvaerende forureningsniveau i udstoedningsgassen , og fremsaette passende forslag . Den vil generelt for motorkoeretoejsektoren fastlaegge retningslinjer paa lang sigt , bl.a . under hensyntagen til noedvendigheden af , at den europaeiske bilindustri skal kunne opfylde de strenge miljoebeskyttelsesnormer , som er indfoert af de vigtigste konkurrenter , USA og Japan .

Kommissionen vil endvidere tage fat paa problemerne vedroerende de miljoevirkninger , der hidroerer fra forbraendingsanlaeg for affald , samt fra slam fra anlaeg til rensning af spildevand .

Der skal endvidere gennemfoeres visse generelle aktioner og aktioner vedroerende teknisk bistand , f.eks . mere generel anvendelse af emissionsfortegnelser og udvikling og anvendelse af matematiske modeller for spredning af forurenende stoffer . Endelig skal de paataenkte foranstaltningers oekonomiske virkninger undersoeges naermere .

Arbejdet med at harmonisere maalemetoder skal viderefoeres og goeres mere systematisk .

Kommissionen vil fortsat beskaeftige sig med virkningerne af visse kemikalier , saasom chlorfluorcarboner , for stratosfaerens ozonlag og for klimaet . Den vil viderefoere de aktioner , der tager sigte paa at begraense anvendelsen og emissonen af disse kemikalier i forbindelse med kontrollen med markedsfoering af allerede eksisterende kemikalier . Med henblik herpaa vil den udvikle nye former for aftaler med de beroerte erhvervskredse og deltage i forhandlingerne om den rammekonvention til beskyttelse af ozonlaget , der er under udarbejdelse under De forenede Nationers miljoeprogram .

22 . Kemikalier

Medlemsstaterne og industrien har medvirket til at indfoere faellesskabsbestemmelserne baade med hensyn til forbud mod miljoefarlige stoffer og om forebyggende kontrol med nye samt allerede eksisterende kemikalier . Disse bestemmsler maa imidlertid suppleres eller forbedres .

Mellem medlemsstaterne og Kommissionen skal der etableres et hensigtsmaessigt gensidigt samarbejde , ligesom der skal indfoeres konsultationsprocedurer . Dette behov goer sig navnlig gaeldende med hensyn til gennemfoerelen af den sjette aendring af direktiver fra 1967 om farlige stoffer ( 12 ) , som kraever en meget betydelig indsats fra de kompetente nationale myndigheder og fra Kommissionen . For at lette gennemfoerelsen af dette direktiv maa der etableres et naert samarbejde mellem de kompetente nationale myndigheder . Kommissionen vil derfor nedsaette et koordineringsudvalg , som sammensaettes af repraesentanter fra medlemsstaterne , og som skal overvaage kontrollen med kemikalier .

Desuden vil Kommissionen fortsat arbejde paa at ajourfoere de bestemmelser , der er indeholdt i de allerede vedtagne direktiver vedroerende farlige stoffer og praeparater .

Endvidere er der tale om at harmonisere metoderne for vurdering af kemikaliers virkninger for mennesket og miljoeet med henblik paa at undgaa indbyrdes afvigende vurderinger i de forskellige medlemsstater , hvilket kan haemme det faelles markeds funktion . Disse metoder skal anvendes systematisk , baade med hensyn til nye stoffer og allerede eksisterende stoffer . Med henblik herpaa vil Kommissionen udarbejde lister over allerede eksisterende farlige stoffer , der foerst og fremmest skal vurderes . I denne opgave bistaas Kommissionen af Det raadgivende videnskabelige Udvalg til undersoegelse af kemiske forbindelsers Toksicitet og Oekotoksicitet , der blev nedsat i 1979 .

Det er endvidere noedvendigt at intensivere de bestraebelser , der kan foere til internationale aftaler om giftige stoffer . Der er her tale om at skabe forurdsaetningerne for at naa frem til en gensidig anerkendelse saavel af specifikke proeveresultater som af alle de data , der kraeves til vurderingen , og saa vidt muligt af vurderingsprodurerne . Disse bestraebelser kan dels gennemfoeres bilateralt med visse tredjelande og dels i internationale organisationer som f.eks . OECD .

23 . Stoejgener

I betragtning af udviklingen i den oekonomiske situation i Faellesskabet skal foranstaltningerne med hensyn til stoejgener i fremtiden ligesom tidligere vaere rettet mod fremme af mindre stoejende produkter , men samtidig skal der , i hoejere grad tages hensyn til de samfundsoekonomiske virkninger , de er forbundet med .

Der skal laegges saerlig vaegt paa den eventuelle forbindelse mellem stoejbegraensning og de energibesparelser , som kan opnaas i forbindelse hermed .

For endvidere bedre at tage hensyn til de forskellige stoejkilders virkninger for miljoeet og for at undgaa alt for snaevre loesninger , boer der goeres en oeget insats paa foelgende omraader :

- fastlaeggelse af enkle fysiske indikatorer med henblik paa kvalitetsvurdering af stoejmiljoe ;

- forbindelserne mellem disse indikatorer og reaktionerne fra de bevolkningsgrupper , der er udsat for de forskellige stoejkilder , hvad enten der er tale om sammenhaengende eller isolerede kilder ;

- harmonisering af metoderne til forudsigelse af stoejeksponeringsniveauerne .

Disse emner indgaar desuden i forskningsarbejde og droeftelser paa internationalt plan .

Lyddaempningsnormerne skal undersoeges i forbindelse med normerne for termisk isolation .

Der skal laegges saerlig vaegt paa problemerne i forbindelse med mekaniske vibrationer i miljoeet , bl.a . med hensyn til bevarelsen af den europaeiske kulturarv .

Som helhed vil Kommissionen bestraebe sig paa at fremskynde det igangvaerende standardiseringsarbejde i de kompetente organisationer .

Ved varetagelsen af disse forskellige opgaver vil Kommissionen ligesom tidligere fortsat deltage aktivt i det standardiseringsarbejde , der gennemfoeres i organer saasom ISO ( 13 ) , IEC ( 13 ) , UIC ( 13 ) og - med hensyn til stoej fra luftfartoejer - i ICAO ( 13 ) og ECAC ( 13 ) .

24 . Affald

Affald indebaerer problemer med hensyn til rationel ressourceforvaltning , og samtidig giver behandling og bortskaffelse af affald som foelge af affaldets volumen eller art ofte problemer med forurening og gener .

Med hensyn til sidstnaevnte aspekt vil Kommissionen overvaage gennemfoerelsen af de bestemmelser om behandling og uskadelig bortskaffelse af affald , som er indeholdt i de direktiver , som Raadet allerede har vedtaget ( 14 ) , og traeffe de foranstaltninger , der maatte blive noedvendige , navnlig med hensyn til giftigt og farligt affald .

25 . Teknologi og forurening

Forebyggende foranstaltninger til begraensning af forurening ved kilden skal efterhaanden saavidt muligt afloese bekaempelse af virkningerne af forurening og gener . Udvikling af nye produktionsteknologier paa dette omraade og fremstilling af nye produkter skal ikke blot bidrage til en mere rationel forvaltning af de naturlige ressourcer , men ogsaa vaere et vaesentligt led i forebyggelsen af forurening .

IV . BESKYTTELSE OG RATIONEL FORVALTNING AF AREALER ; MILJOE OG NATURRESSOURCER

26 . Rationel arealforvaltning

I Faellesskabet er arealet en af de mest begraensede og mest eftertragtede ressourcer . Endvidere er maaden , hvorpaa det udnyttes , i meget vid udstraekning afgoerende for miljoekvaliteten . Arealforvaltning er derfor et af de omraader , hvor der baade er mest noedvendigt og mest loensomt at gennemfoere en forebyggende politik .

Ud fra denne synsvinkel er det noedvendigt at styrke baade medlemsstaterne og Faellesskabets politik med henblik paa :

- bedre at bevare og beskytte de omraader , som opfylder vigtige oekologiske eller kulturelle funktioner ( naturlige eller halvnaturlige oekosystemer , landskaber , god landbrugsjord , grundvandsbeskyttelsesomraader ) ,

- at sikre en integreret forvaltning af saerlig foelsomme regioner som f.eks . kystregioner eller visse bjergomraader , baade som foelge af denne miljoemaessige betydning og deres tiltraekning med hensyn til oekonomisk udvikling ,

- at foroege de positive og begraense de negative miljoevirkninger af landbrug , som sammen med skovbrug tegner sig for mere end 80 % af hele Faellesskabets territorium . I denne henseende er de retningslinjer for foranstaltninger vedroerende landomraader , der blev angivet i programmet af 17 . maj 1977 , stadig gaeldende , Kommissionen vil i denne forbindelse navnlig laegge vaegt paa forudgaaende vurdering af stoerre projekters miljoevirkninger .

I betragtning af , at arealudviklingen paavirkes betydeligt og ofte uopretteligt af visse af Faellesskabets politikker ( f.eks . landbrugs - , region - , energi - eller transportpolitikken ) , boer Faellesskabet bidrage til virkeliggoerelsen af disse maal .

Arbejdet skal viderefoeres paa foelgende to hovedomraader :

- loesning af problemer , der er faelles for de enkelte medlemsstater , og videst mulig spredning af den faelles fond af viden ( haandboeger om integreret forvaltning , vejledninger , informationskampagner osv . ) ,

- inddragelse af disse maal i Faellesskabets politik , bl.a . gennem udvikling af hensigtsmaessige procedurer samt sammenlignelig information om miljoesituationen i Faellesskabet ( oekologisk kortlaegning ) .

27 . Bevarelse af fauna og flora

Arternes mangfoldighed er en del af den faelles arv ; den udgoer en betydelig oekonomisk ressource og er en betydelig faktor i den oekologiske balance .

Generelt har foranstaltninger til miljoebeskyttelse ogsaa positive virkninger for fauna og flora . Beskyttelse af fauna og flora kraever imidlertid saerlige foranstaltninger . For at disse kan virke effektivt , udgoer Faellesskabet et vigtigt led mellem det nationale plan , der meget ofte er for indskraenket , og verdensplanet , hvor det institutionelle system ikke aabner mulighed for bindende foranstaltninger . De noedvendige foranstaltninger er :

- bevarelse af leve - og voksesteder ,

- kontrol med indgreb i naturen ,

- kontrol med eller forbud mod handel med truede arter og med varer og produkter fremstillet af disse arter .

Sidstnaevnte omraade beroerer direkte Faellesskabets kompetence og kraever saaledes bestemmelser vedtaget paa faellesskabsplan , fordi det kan paavirke markedets enhed og handelsfriheden .

Med hensyn til indgreb i naturen vil det blive noedvendigt at gennemfoere en tilstraekkelig harmonisering af de nationale bestemmelser , samtidig med , at de forskellige regionale situationer respekteres .

Noegleproblemet er bevarelsen af leve - og voksesteder , hvis gradvise og ofte uigenkaldelige forsvinden udgoer den stoerste trussel for arternes overlevelse . Selv om det afgoerende ansvar ligger paa lokalt , regionalt og nationalt plan , er en faellesskabsindsats absolut noedvendig for at skabe sammenhaeng i disse bestraebelser . Denne indsats boer have til formaal at skabe og opretholde et effektivt beskyttet net af biotoper , der er af tilstraekkeligt omfang og antal , og hvis indbyrdes fordeling er kohaerent . Dette net boer vaere saaledes udformet , at det - med hensyn til leve - og voksesteder - sikrer , at alle de oprindelige arter i Faellesskabet kan overleve . Denne indsats vil kunne lettes betydeligt , hvis det bliver muligt at anvende finansielle faellesskabsmidler , herunder isaer de midler , der er bestemt til miljoebeskyttelse . En omkostningseffektiv anvendelse af disse midler ville vaere efter passende regler at yde stoette til frivillige organisationer til forvaltning af naturreservater .

Kommissionen vil foere tilsyn med , at den politik , der foeres paa faellesskabsplan , ikke faar uacceptable virkninger for betydelige eksisterende biotoper . De miljoemaessige virkninger af tilskud ydet eller foreslaaet som et led i regional - , industri - , energi - , transport - , turisteller landbrugspolitikken boer undersoeges grundigt , saa de i hoejere grad kan bidrage til opnaaelse af maalene for bevarelsen . I forbindelse med den faelles landbrugspolitik boer EF-direktivet om ugunstigt stillede omraader ogsaa undersoeges for at se , om disse maal kan naas .

Isaer vil Kommissionen saette behovet for naturbevarelse over handelsmaessige hensyn , naar det gaelder beskyttelse af truede plante - og dyrearter og den fortsatte eksistens af sjaeldne oekosystemer .

Faellesskabet skal endelig spille en vigtig rolle i de internationale konventioner , der har til formaal at beskytte arterne , som f.eks . Washington-konventionen , Bern-konventionen og Bonn-konventionen . Ud fra samme princip boer Faellesskabet ligeledes undersoege muligheden for at tiltraede Antarktis-traktaten med henblik paa at goere mest muligt for at beskytte havets oekosystem mod virkningerne af ukontrolleret udnyttelse af Antarktis , f.eks . i forbindelse med udvinding af olie og mineraler .

28 . Rationel forvaltning af vandressourcer

Kommissionens rolle med hensyn til forvaltning af vandressourcerne bestaar hovedsagelig i at fremme en rationel udnyttelse af disse ressourcer og forbedre metoderne for vurdering af disponible ressourcer .

Paa dette omraade har informationsformidlingen tidligere ikke altid fungeret tilfredstillende , og vandmiljoeernes saarbarhed er ikke altid blevet vurderet korrekt . Derfor begynder vandressourcesituationen i Faellesskabet at vaekke bekymring . Som foelge heraf er bevarelsen af disse ressourcer et element , der skal tages hensyn til i alle beslutningsprocesser .

Der er foerst og fremmest tale om at :

- soege at virkeliggoere de maal , der blev fastlagt i programmet 1977-1981 .

- ajourfoere og supplere oplysningerne om disponibiliteten af Faellesskabets ressourcer ,

- supplere den sammenfattende opgoerelse af grundvandsressourcerne med en undersoegelse af disse ressourcers kvalitet og saarbarhed .

Disse oplysninger kan bidrage til en bedre forvaltning af ressourcerne , navnlig af grundvandet . Det vil hermed endvidere blive muligt at opnaa en bedre udnyttelse af de eksisterende ressourcer i betragtning af forbrugernes stigende behov .

Endelig skal der laegges saerlig vaegt paa forsyningsproblemerne i de omraader , der mangler vand , samt i de omraader , hvor rovdriften paa ressourcerne indebaerer en risiko for miljoekvaliteten . Kommissionen vil i denne forbindelse forelaegge en oversigt over omraader , hvor indvinding af ferskvand har haft uacceptable foelger for det naturlige miljoe . Den vil forelaegge forslag til genoprettelse af den tidligere situation , herunder navnlig forslag til nedbringelse af forbruget af grundvand til industriformaal . Endvidere vil Kommissionen vaere saerlig opmaerksom paa foelgerne af ferskvandindvinding for saarbare miljoeer , saasom heder , skove og klitomraader .

Hele denne indsats skal udgoere et bidrag til det internationale drikkevandsaarti , som De forenede Stater har vedtaget for aarene 1980-1990 .

29 . Forvaltning af affald

Faellesskabet vil viderefoere de foranstaltninger , der blev beskrevet i resolutionen af 17 . maj 1977 , idet der inden for alle omraader skal tages hensyn til foelgende tre hovedmaal for Faellesskabets politik vedroerende affaldsforvaltning :

- forebyggelse og begraensning af produktionen af ikke-genvindeligt affald ,

- genvinding og genanvendelse af affald i dettes egenskab af raastof og energi ,

- uskadelig bortskaffelse og forvaltning af ikke-genvundet affald .

Der skal laegges stoerre vaegt paa genvinding , genanvendelse og genbrug af affald samt paa forebyggelse af affaldsproduktion og fremstilling af produkter , der lettere kan genanvendes .

I overensstemmelse med de retningslinjer , der er vedtaget i Udvalget for forvaltning af Affald ( 15 ) , skal disse foranstaltninger navnlig koncentreres om anvendelse af affald i landbruget og til energiformaal .

Som helhed skal udvinding af sekundaere raastoffer fra affald vaere en af de vigtigste opgaver for Faellesskabet paa dette omraade med henblik paa at opnaa ressourcebesparelser ( under hensyntagen til forsyningsvanskelighederne og de ofte hoeje raastofpriser samt valutaproblemerne i forbindelse med forsyningen ) .

Der skal navnlig laegges vaegt paa hele problemet med behandling af husholdningsaffald ( mekanisk sortering , separat indsamling , bortskaffelsesomkostninger osv . ) , der staar i snaever forbindelse med genanvendelse af affald .

Med hensyn til bortskaffelse af affald er det navnlig bestemmelserne om giftigt og farligt affald , der skal suppleres og skaerpes , og i de kommende aar skal udnyttelse af affald udbygges , saaledes at det efterhaanden traeder i stedet for en simpel bortskaffelse af affald .

Med hensyn til forebyggelse af affald vil der blive tale om at tilskynde til udvikling af nye teknologier , der goer det muligt lettere at genanvende affald , eller som frembringer mindre affald . I betragtning af affaldsforvaltningens betydning for Faellesskabets oekonomi vil det vaere vigtigt , at Faellesskabet raader over effektive tilskyndelsesmidler og hensigtsmaessige finansielle instrumenter .

Kommissionen vil isaer undersoege , om forskelle i lovgivningen vedroerende kemikalieaffald ( eller i anvendelsen af lovgivningen ) medfoerer handel uden for Faellesskabet med farlige affaldsstoffer med foelger ikke blot for konkurrencen , men ogsaa for forureningen .

For at fremme ovennaevnte maalsaetning skal Kommissionen

- regelmaessigt offentliggoere opgoerelsen over de raastoffer og sekundaere raastoffer , der er til raadighed ,

- indlede et projekt for indvinding af sekundaere raastoffer , og

- indlede et projekt for laengere anvendelse af produkter .

30 . Teknologi og ressourcer

Formaalene med rene teknologier er indbyrdes forskellige , men de kompletterer hinanden : forurene mindre , producere mindre affald , forvalte naturressourcerne ( energi og raastoffer ) mest rationelt .

Det er helt klart , at der i de enkelte tilfaelde maa soeges et kompromis mellem disse tre maal , der - selv om de ikke noedvendigvis er modsigende - ikke altid kan naas samtidig . Endvidere kan dette kompromis undertiden naas gennem aendringer i produktionsteknologierne eller i andre tilfaelde gennem en aendring af produktudformningen . Der maa saaledes findes en konkret loesning inden for de enkelte omraader . Paa moedet mellem miljoeministrene den 9 . april 1979 opfordrede Raadet Kommissionen til :

- at analysere og sammenligne de enkelte medlemsstaters politik for fremme af udviklingen af rene teknologier og rette henstillinger om de mest effektive maader , hvorpaa de offentlige myndigheder kan stoette udviklingen af disse teknologier ,

- paa grundlag af det arbejde , der er i gang inden for De forenede Nationers oekonomiske Kommission for Europa i Genève , at foretage en opgoerelse af de mest beroerte sektorer og de bedste teknologier , der udvikles i medlemsstaterne ,

- at fremme udbredelsen af viden om disse teknologier blandt medlemsstaterne ,

- i forbindelse med Faellesskabets miljoeforskningsprogram at stille forslag til en foroegelse af indsatsen vedoerende rene teknologier .

Kommissionen vil viderefoere dette arbejde i samarbejde med de beroerte industrier . Der skal endvidere laegges saerlig vaegt paa analysemetoder for og evaluering af nye teknologier , saaledes at ulemper og fordele vurderes paa et objektivt grundlag .

Paa grundlag af de opnaaede resultater vil Kommissionen foreslaa foranstaltninger . Indfoerelse af hensigtsmaessige finansielle midler vil goere det muligt at fremme udviklingen af rene teknologier .

V . FAELLESSKABETS INDSATS PAA INTERNATIONALT PLAN

31 . Faellesskabets indsats i internationale organisationer og organer og samarbejde med tredjelande

Et stadig stigende antal miljoeproblemer melder sig i dag paa verdensplan . Dette skyldes dels arten af visse problemer , der kraever globale loesninger , dels de graenseoverskridende virkninger , visse former for forurening har , og dels de virkninger , som en raekke nationale foranstaltninger har for den internationale oekonomi og handel .

Faellesskabet maa derfor viderefoere og forstaerke indsatsen paa internationalt plan ved aktivt at medvirke i de forskellige organer , hvor hovedtraekkene og de vigtigste retningslinjer i de internationale foranstaltninger paa miljoeomraadet fastlaegges , saaledes at det kan bidrage til at finde faelles loesninger og sikre , at der tages hensyn til Faellesskabets indsats paa dette omraade .

Faellesskabet vil i disse organer fortsat udtale sig med en stemme og udnytte den indflydelse , det har vundet paa andre omraader inden for det internationale samarbejde , det deltager i .

Naermere betegnet vil Faellesskabet benytte sin indflydelse til at sikre , at de projekter , der er fastlagt paa internationalt plan , f.eks . i forbindelse med De forenede Nationers Miljoeprogram og den verdensomspaendende strategi for naturbevarelse , som er fastlagt af den Internationale Union for Bevarelse af Naturen og Naturressourcerne , foeres konkret ud i livet , og at Faellesskabet udfylder sin plads i denne proces . Isaer vil Kommissionen indkalde til moeder mellem eksperter fra medlemsstaterne angaaende den verdensomspaendende strategi for naturbevarelse med henblik paa at finde frem til omraader , f.eks . beskyttelse af den tropiske regnskov , det antarktiske omraade , truede arter osv . , hvor yderligere internationale aktioner fra Faellesskabets side er mulige og oenskelige . Det vil endvidere arbejde paa at fremme udviklingen af en international miljoeret . Med hensyn til havretten vil Kommissionen fortsat presse paa for at der tages fuldt hensyn til miljoemaessige overvejelser . Kommissionen vil undersoege den lovgivning paa omraadet dybhavsminedrift , der allerede er gennemfoert af flere medlemsstater , og vil om noedvendigt fremsaette forslag til den faellesskabsordning for dybhavsminedrift , der laegger tilstraekkeligt vaegt paa de miljoemaessige overvejelser og behovet for at bevare og pleje , det naturlige havmiljoe .

Med hensyn til forbindelserne med tredjelande paa miljoeomraadet vil Kommissionen viderefoere og udbygge det bilaterale samarbejde , det har etableret med en lang raekke lande , for at styrke udvekslingen af information og erfaringer paa omraader af faelles interesse , og samtidig hermed forhindre , at gennemfoerelse af miljoelovgivning i disse lande skaber ikketoldmaessige hindringer for handelen eller gennem stoetteforanstaltninger foerer til konkurrenceforvridninger .

Af geopolitiske , oekonomiske og kulturelle aarsager beroeres Faellesskabet endvidere direkte af forurenings - og udviklingsproblemerne i Middelhavsomraadet Faellesskabet maa derfor yde et mere effektivt og specifikt bidrag til en sund forvaltning af ressourcerne i dette omraade samt til loesning af de forurenings - og udviklingsproblemer , som opstaar , ved at tage ethvert hensigtsmaessigt initiativ i forbindelse med den handlingsplan for Middelhavet , som det deltager i . Det vil endvidere tage initiativ til en bedre koordination af Nordsoeproblematikken .

Faellesskabet skal endvidere sikre , at de muligheder for at skride ind paa miljoeomraadet , som samarbejdsaftalerne med landene i Middelhavsomraadet og den europaeisk-arabiske dialog aabner , udnyttes konkret .

32 . Samarbejde med udviklingslandene paa miljoeomraadet

Den anden energikrise og forvaerringen i de fattigste landes situation har skabt ny international opmaerksomhed om forholdet mellem industrilandene og udviklingslandene , hvilket har givet sig udslag i en raekke store internationale moeder om udviklingsspoergsmaal : topmoedet i Ottawa , konferencen om nye energiformer i Nairobi , moedet i Paris om de mindst udviklede lande og topmoedet i Cancun om nord-syddialogen .

Samtidig er miljoebeskyttelse , som langt fra er forbeholdt de industrialiserede lande , traadt frem som en vigtig forudsaetning for udvikling . Der er en stigende erkendelse af denne naere forbindelse mellem udvikling og miljoebeskyttelse , hvilket bl.a . er kommet til udtryk i rapporten " Interfuturs " , i rapporter fra FN-organerne samt i den seneste rapport fra den uafhaengige kommission for problemer i forbindelse med international udvikling . Endvidere er et stigende antal regeringer og finansieringsinstitutter ved at inddrage miljoebeskyttelsesdimensionen i deres bistandsprogrammer .

Faellesskabet , som allerede i sit nuvaerende handlingsprogram paa miljoeomraadet samt i den anden Lomé-konvention og i aftalerne med middelhavslandene tog hensyn til forholdet mellem miljoe og udvikling , boer nu og fremover betragte miljoebeskyttelse som et integrerende led i sin politik for udviklingssamarbejde . Da Faellesskabet den 1 . februar 1980 sammen med otte multilaterale udviklingsinstitutioner undertegnede erklaeringen om miljoepolitik og procedurer for oekonomisk udvikling , erkendte det miljoebeskyttelsens betydning for en vellykket gennemfoerelse af udviklingspolitikken og forpligtede sig til at inddrage dette maal i de samarbejdsprogrammer og -projekter , der udarbejdes i forbindelse med Faellesskabets samarbejdsaftaler med udviklingslandene . Europa-Parlamentet har vedtaget en beslutning om , at Faellesskabet boer foelge de retningslinjer , der er udarbejdet under den verdensomspaendende strategi for naturbevarelse , og inddrage dem i alle sine politikker ( 16 ) .

Den alvorlige miljoesituation i udviklingslandene skyldes navnlig det alt for store pres paa miljoeet , som udoeves af de fattigste landes ofte stigende befolkning , og som foerer til en gradvis forringelse af miljoeet og en daarlig udnyttelse af ressourcerne . I oevrigt kan indfoerelsen af moderne industrier og landbrugsbedrifter paafoere miljoeet nye former for skader , der svarer til dem , der kendes i de industrialiserede lande .

Som bidrag til loesning af disse problemer boer Faellesskabet derfor i sit samarbejde med udviklingslandene soege at skabe forudsaetningerne for en varig oekonomisk udvikling , som tager hensyn til de snaevre indbyrdes forbindelser mellem udvikling , miljoe , befolkning og ressourcer . Faellesskabet vil tage hensyn til miljoeproblemerne baade ved udformningen af sin udviklingspolitik og ved gennemfoerelsen af Lomé-konventionen og de oevrige samarbejdsaftaler . Gennem bestemmelserne i disse aftaler kan Faellesskabet hjaelpe disse lande med at loese de miljoeproblemer , de staar over for , og boede paa de skader , der allerede er foraarsaget , samt forvalte de disponible ressourcer mere rationelt . Der skal laegges saerlig vaegt paa anmodninger om teknisk bistand til uddannelse paa miljoeomraadet .

De prioriterede maal , der skal foelges , er bevarelse af tropeskove , bekaempelse af oerkendannelse , vandforvaltning samt indfoerelse af miljoevenlige landbrugssystemer og energianvendelsesmetoder . Med henblik paa at definere problemerne i problemomraaderne saa noejagtigt som muligt og ogsaa paa denne maade bidrage til virkeliggoerelse af maalsaetningen for den verdensomspaendende strategi for naturbevarelse vil Kommissionen goere en aktiv indsats for udvikling af nationale strategier for naturbevarelse i udviklingslandene . Den vil til stadighed omhyggeligt tage hensyn til dette aspekt i forbindelse med sine aktioner inden for rammerne af Lomé-konventionen og yde rimelig finansiel og teknisk stoette hertil . Der skal laegges saerlig vaegt paa uddannelse og information , der skal goere det muligt for udviklingslandene fuldt ud selv at varetage disse opgaver i fremtiden .

Faellesskabet skal fortsat arbejde paa at fremme miljoebeskyttelse i de internationale organer og ved internationale droeftelser om udvikling .

( 1 ) EFT nr . C 112 af 20 . 12 . 1973 , s . 1 .

( 2 ) EFT nr . C 139 af 13 . 6 . 1977 , s . 1 .

( 3 ) EFT nr . C 9 af 15 . 3 . 1973 og EFT nr . C 86 af 20 . 7 . 1973 .

( 4 ) EFT nr . L 259 af 15 . 10 . 1979 , s . 10 .

( 5 ) EFT nr . C 169 af 9 . 7 . 1980 , s . 14 .

( 6 ) Faellesskabets foerste handlingsprogram paa miljoeomraadet , afsnit II , punkt 5 ( EFT nr . C 112 af 20 . 12 . 1973 ) og Raadets henstilling af 3 . marts 1975 om paaligning af omkostninger og de offentlige myndigheders indgriben paa miljoeomraadet ( EFT nr . L 194 af 25 . 7 . 1975 ) .

( 7 ) Global Environmental Monitoring System .

( 8 ) EFT nr . L 129 af 18 . 5 . 1976 , s . 23 .

( 9 ) Konventionerne omtales i Raadets henstillinger 78/584/EOEF og 79/114/EOEF ( EFT nr . L 194 af 19 . 7 . 1978 , s . 17 og EFT nr . L 33 af 8 . 2 . 1979 , s . 31 ) .

( 10 ) EFT nr . L 188 af 22 . 7 . 1980 , s . 11 .

( 11 ) EFT nr . L 334 af 24 . 12 . 1977 , s . 29 .

( 12 ) EFT nr . L 259 af 15 . 10 . 1979 .

( 13 ) ISO = Den internationale Standardiseringsorganisation ,

IEC = Den internationale elektroniske Kommission ,

IEC = Den internationale Jernbaneunion ,

ICAO = Organisationen for international civil Luftfart ,

ECAC = Den europaeiske civile Luftfartskonference .

( 14 ) EFT nr . L 194 af 25 . 7 . 1975 , EFT nr . L 108 af 26 . 4 . 1976 , EFT nr . L 54 af 25 . 2 . 1978 , EFT nr . L 84 af 31 . 3 . 1978 .

( 15 ) EFT nr . L 115 af 1 . 5 . 1976 , s . 73 .

( 16 ) Beslutning af 20 . maj 1980 , EFT nr . C 147 af 16 . 6 . 1980 , s . 27 .