(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 (4) standardiserer kravene til afvikling af finansielle instrumenter og reglerne om værdipapircentralers (CSD'er) organisation og ledelse med henblik på at fremme sikker, effektiv og gnidningsfri afvikling. Nævnte forordning indførte kortere afviklingsperioder, foranstaltninger vedrørende afviklingsdisciplin, strenge organisatoriske krav, regler for god forretningsskik og tilsynsmæssige krav til CSD'er, skærpede tilsynsmæssige krav og tilsynsregler for CSD'er og andre institutter, som leverer banktjenesteydelser, der understøtter værdipapirafvikling, og en ordning, som giver CSD'er, der er meddelt tilladelse, mulighed for at levere deres tjenesteydelser i hele Unionen.

(2)

En forenkling af kravene på visse af de områder, som er omfattet af forordning (EU) nr. 909/2014, samt en mere forholdsmæssig tilgang til disse områder vil være i overensstemmelse med Kommissionens program for målrettet og effektiv regulering (Refit), som understreger behovet for omkostningsreduktion og forenkling, således at de politiske målsætninger i Unionen nås på den mest omkostningseffektive måde, og sigter i særdeleshed mod at reducere den lovgivningsmæssige og administrative byrde.

(3)

Effektive og robuste efterhandelsinfrastrukturer er væsentlige for en velfungerende kapitalmarkedsunion og øger indsatsen for at understøtte investering, vækst og job i overensstemmelse med Kommissionens politiske prioriteter. Derfor er en revision af forordning (EU) nr. 909/2014 et af de vigtigste tiltag i Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen, der findes i Kommissionens meddelelse af 24. september 2020 om en kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan.

(4)

I 2019 gennemførte Kommissionen en målrettet høring vedrørende anvendelsen af forordning (EU) nr. 909/2014. Kommissionen modtog også input fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (5), og Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB). Tilbagemeldingerne viste, at de interesserede parter bakker op om og finder målet i forordning (EU) nr. 909/2014 relevant, dvs. at fremme sikker, effektiv og gnidningsløs afvikling af finansielle instrumenter, og at der ikke er behov for større ændringer af forordningen. Den rapport, som Kommissionen har forelagt Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014, blev offentliggjort den 1. juli 2021. Selv om bestemmelserne i nævnte forordning ikke alle fuldt ud finder anvendelse endnu, pegede rapporten på områder, hvor der er behov for en målrettet indsats for at sikre, at nævnte forordnings mål nås på en mere forholdsmæssig, virkningsfuld og effektiv måde.

(5)

CSD'er bør i deres interne regler kunne angive, hvilke andre hændelser end insolvensbehandling der udgør en deltagers misligholdelse. Generelt vedrører sådanne hændelser manglende gennemførelse af en overførsel af midler eller værdipapirer i henhold til værdipapirafviklingssystemets vilkår og interne regler.

(6)

Ved forordning (EU) nr. 909/2014 er der indført regler om afviklingsdisciplin for at forebygge og afhjælpe fejl i afviklingen af værdipapirtransaktioner og dermed sørge for, at afviklingen af transaktioner er sikker. Det bør undersøges, om yderligere foranstaltninger og værktøjer kan forbedre afviklingseffektiviteten i Unionen, såsom udformning af transaktionsstørrelser eller delvis afvikling. ESMA bør derfor i tæt samarbejde med medlemmerne af ESCB gennemgå branchens bedste praksis, både i Unionen og internationalt, med henblik på at udpege alle relevante foranstaltninger, der kan gennemføres af afviklingssystemer eller markedsdeltagere, og udarbejde ajourførte udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende foranstaltninger til forebyggelse af afviklingsfejl for at øge afviklingseffektiviteten.

(7)

De regler, der blev indført med forordning (EU) nr. 909/2014, omfatter navnlig indberetningskrav, en bødeordning og obligatoriske dækningskøb. På nuværende tidspunkt finder kun indberetningskravene og bødeordningen anvendelse. Den samlede erfaring med anvendelsen af bødeordningen samt udviklingen og den nærmere beskrivelse af rammen for afviklingsdisciplin, navnlig i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1229 (6), har givet alle interesserede parter mulighed for bedre at forstå nævnte ramme og de udfordringer, som anvendelsen heraf giver anledning til. Navnlig bør anvendelsesområdet for de bøder og den obligatoriske dækningskøbsprocedure, der er fastsat i forordning (EU) nr. 909/2014, præciseres. For at sondre mellem krav vedrørende bøder og krav vedrørende obligatoriske dækningskøb bør disse krav fastsættes i særskilte artikler.

(8)

Afviklingsfejl, hvis underliggende årsag ikke kan tilskrives deltagerne, og aktiviteter, der ikke betragtes som handel, bør ikke være underlagt bøder eller obligatoriske dækningskøb, da anvendelsen af disse foranstaltninger på sådanne afviklingsfejl og aktiviteter ikke ville være praktisk mulig eller kunne have skadelige konsekvenser for markedet. For så vidt angår obligatoriske dækningskøb vil det sandsynligvis gælde for visse primærmarkedstransaktioner, værdipapirfinansieringstransaktioner, corporate actions, omstruktureringer eller oprettelse og indløsning af andele i investeringsforeninger, justeringsaktiviteter eller andre typer transaktioner, der gør dækningskøbsproceduren unødvendig. Tilsvarende bør foranstaltningerne vedrørende afviklingsdisciplin ikke finde anvendelse på misligholdende deltagere, som der er indledt insolvensbehandling mod, eller hvor centrale modparter (CCP'er) er misligholdende deltagere, med undtagelse af transaktioner, som er indgået af en CCP, hvor den ikke intervenerer mellem modparter.

(9)

Bøder bør beregnes for hver forretningsdag, så længe misligholdelsen varer ved. Muligheden for en situation med negative rentesatser bør tages i betragtning ved fastlæggelsen af parametrene til beregning af bøder. Det er nødvendigt at eliminere eventuelle negative incitamenter til misligholdelse, som kan opstå i en situation med lav eller negativ rente, for at undgå utilsigtede virkninger for den ikkemisligholdende deltager. Kommissionen bør regelmæssigt gennemgå de parametre, der anvendes til beregning af bøder, og bør følgelig overveje potentielle ændringer af den metode, der anvendes til beregning af disse bøder, såsom fastsættelse af progressive satser.

(10)

Obligatoriske dækningskøb kan have negative virkninger, både under normale og stressede markedsvilkår. Obligatoriske dækningskøb bør derfor være en sidste udvej og bør kun finde anvendelse, hvis følgende to betingelser er opfyldt samtidig: for det første, hvis anvendelsen af andre foranstaltninger såsom bøder eller suspension pålagt af CSD'er, CCP'er eller markedspladser, på deltagere, der konsekvent og systematisk forårsager afviklingsfejl, ikke har ført til en langsigtet og vedvarende reduktion af afviklingsfejl i Unionen eller til opretholdelse af et reduceret omfang af afviklingsfejl i Unionen, og for det andet, hvis omfanget af afviklingsfejl har eller sandsynligvis vil have en negativ indvirkning på den finansielle stabilitet i Unionen.

(11)

Når Kommissionen overvejer, om der skal indføres obligatoriske dækningskøb, bør den ud over at høre Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici anmode ESMA om at forelægge en cost-benefit-analyse. På grundlag af denne cost-benefit-analyse bør Kommissionen kunne indføre obligatoriske dækningskøb ved hjælp af en gennemførelsesretsakt. Nævnte gennemførelsesretsakt bør præcisere, hvilke finansielle instrumenter eller transaktionskategorier som obligatoriske dækningskøb skal anvendes på.

(12)

Anvendelse af dækningskøb på en kæde af transaktioner vedrørende det samme finansielle instrument foretaget af modparter, der er deltagere i en CSD, kan udløse unødvendige dobbeltomkostninger og påvirke det finansielle instruments likviditet. For at undgå sådanne konsekvenser bør deltagerne i sådanne transaktioner have adgang til en videregivelsesmekanisme. Hver deltager, der er involveret i transaktionskæden, bør have mulighed for at videregive en dækningskøbsforpligtelse til den næste deltager.

(13)

Obligatoriske dækningskøb giver mulighed for, at sælgeren kun skal betale forskellen mellem et finansielt instruments dækningskøbspris og dets oprindelige handelspris til køberen, hvis denne dækningskøbsreferencepris er højere end den oprindelige handelspris. Denne asymmetri ville være til urimelig fordel for køberen, i tilfælde af at dækningskøbsreferenceprisen er lavere end den oprindelige handelspris. Det ville også gøre det umuligt at anvende videregivelsesmekanismen, da navnlig de beløb, der skal betales, kan variere mellem hvert trin i transaktionskæden, afhængigt af hvornår det enkelte mellemled gennemfører dækningskøbet. Denne asymmetri bør derfor fjernes for at sikre, at handelsparterne igen omfattes af de samme økonomiske vilkår, som ville have været gældende, hvis den oprindelige transaktion var blevet gennemført.

(14)

De obligatoriske dækningskøbsprocedurer efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 (7) ophørte med at finde anvendelse den 1. februar 2022 som følge af ikrafttrædelsen af delegeret forordning (EU) 2018/1229. De obligatoriske dækningskøbsprocedurer efter forordning (EU) nr. 236/2012 var imidlertid uafhængig af ordningen efter forordning (EU) nr. 909/2014 og burde fortsat have fundet anvendelse. Derfor bør bestemmelsen om obligatoriske dækningskøb genindsættes i forordning (EU) nr. 236/2012. Transaktioner, der falder ind under denne bestemmelses anvendelsesområde, bør ikke være omfattet af obligatoriske dækningskøb efter forordning (EU) nr. 909/2014.

(15)

Transaktioner, der ikke er clearet af en CCP, kan være usikrede, og det er derfor de enkelte markedspladsmedlemmer eller handelspartnere, der bærer modpartsrisikoen. En overflytning af denne risiko til andre enheder, f.eks. deltagere i en CSD, vil tvinge deltagerne til at dække deres eksponering for modpartsrisici med sikkerhedsstillelse, hvilket kan føre til en uforholdsmæssig stor stigning i værdipapirafviklingsomkostningerne. Det bør derfor være det misligholdende markedspladsmedlem eller den misligholdende handelspartner, alt efter hvad der er relevant, der bærer ansvaret for betaling af prisforskellen, den kontante kompensation og dækningskøbsomkostningerne.

(16)

Hvis obligatoriske dækningskøb finder anvendelse, bør Kommissionen have mulighed for midlertidigt at suspendere anvendelsen heraf i visse ekstraordinære situationer. En sådan suspension bør være mulig for bestemte kategorier af finansielle instrumenter, når det er nødvendigt for at undgå eller imødegå en alvorlig trussel mod finansiel stabilitet eller mod den velordnede funktion af finansielle markeder i Unionen. En sådan suspension bør stå i et rimeligt forhold til disse mål.

(17)

ESMA bør udarbejde ajourførte udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at tage hensyn til de ændringer, der ved denne forordning indføres i forordning (EU) nr. 909/2014. Dermed vil Kommissionen kunne foretage eventuelle nødvendige ændringer med henblik på at præcisere kravene i sådanne eksisterende reguleringsmæssige tekniske standarder. ESMA bør også udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere videregivelsesmekanismen, hvilke typer transaktioner der gør dækningskøbsproceduren unødvendig, og hvordan der kan tages hensyn til detailinvestorers særlige forhold ved gennemførelsen af det obligatoriske dækningskøb.

(18)

Når en CSD ikke udøver en afviklingsaktivitet inden proceduren for meddelelse af tilladelse indledes, bør de kriterier, som bestemmer, hvilke relevante myndigheder der bør inddrages i nævnte procedure, tage højde for den forventede afviklingsaktivitet for at sikre, at der tages hensyn til holdningerne hos alle relevante myndigheder, som potentielt er interesserede i den pågældende CSD's aktiviteter.

(19)

Hvis en ny CSD ansøger om at blive meddelt tilladelse, men det ikke kan vurderes, om bestemte krav er opfyldt, fordi CSD'en endnu ikke er operationel, bør den kompetente myndighed kunne meddele tilladelse, hvis det med rimelighed kan antages, at den pågældende CSD vil opfylde forordning (EU) nr. 909/2014, når den reelt påbegynder sine aktiviteter. Denne vurdering er særlig relevant med hensyn til anvendelsen af distributed ledger-teknologi og anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 (8).

(20)

Mens nationale tilsynsmyndigheder i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 skal samarbejde med og inddrage relevante myndigheder, er nationale tilsynsmyndigheder ikke forpligtet til at underrette nævnte relevante myndigheder, om eller hvordan der er taget hensyn til deres holdninger i forbindelse med resultatet af proceduren for meddelelse af tilladelse, eller om der er identificeret yderligere problemer i løbet af de regelmæssige revisioner og evalueringer. De relevante myndigheder bør derfor kunne afgive begrundede udtalelser om meddelelsen af tilladelse til CSD'er samt om proceduren for revision og evaluering. De kompetente myndigheder bør tage hensyn til sådanne udtalelser eller redegøre for, hvorfor sådanne udtalelser ikke blev fulgt. De kompetente myndigheder bør underrette de relevante myndigheder og andre hørte myndigheder om resultaterne af proceduren for meddelelse af tilladelse. De kompetente myndigheder bør underrette de relevante myndigheder, ESMA og tilsynskollegiet om resultaterne af revisions- og evalueringsproceduren.

(21)

Bestemmelserne vedrørende tidsfristerne for meddelelse af tilladelse til en CSD til at outsource kerneydelser til tredjemand eller udvide sine aktiviteter til at omfatte visse andre tjenesteydelser bør ændres for at afhjælpe utilsigtede uoverensstemmelser mellem disse tidsfrister og tidsfristerne for den generelle procedure for meddelelse af tilladelse.

(22)

Regelmæssige revisioner og evalueringer af CSD'er, som foretages af kompetente myndigheder, er nødvendige for at sikre, at CSD'er fortsat indfører passende foranstaltninger, strategier, procedurer og mekanismer for at evaluere de risici, som CSD'er udsættes for eller kan blive udsat for, eller som kan udgøre en trussel mod velfungerende værdipapirmarkeder. Erfaringen har imidlertid vist, at en årlig revision og evaluering er uforholdsmæssig byrdefuld for både CSD'er og kompetente myndigheder, og at de har en begrænset merværdi. Med forbehold af en mindstehyppighed på én gang hvert tredje år bør de kompetente myndigheder kunne fastsætte en mere passende hyppighed for revisionen og evalueringen af hver CSD for at lette denne byrde og undgå overlapning af oplysninger fra den ene øvelse til den næste. Ved vurderingen af, hvad der er passende hyppighed og omfang for revisionen og evalueringen, bør den kompetente myndighed desuden overveje, hvad der ville være forholdsmæssigt, under hensyntagen til CSD'ens størrelse, systemiske betydning, risikoprofil, art, omfang og kompleksitet. De kompetente myndigheders tilsynskapaciteter og målet om at beskytte den finansielle stabilitet bør dog ikke undermineres. De kompetente myndigheder bør derfor fortsat have mulighed for at foretage en yderligere revision og evaluering. CSD'er, der leverer bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, er også underlagt revision og evaluering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (9).

(23)

En CSD bør være forberedt på at stå over for scenarier, som potentielt kan forhindre denne i at kunne levere sine kritiske aktiviteter og tjenesteydelser som en going concern og bør vurdere effektiviteten af en lang række muligheder for genopretning eller velordnet afvikling i disse scenarier. Med forordning (EU) nr. 909/2014 blev der indført krav i denne henseende, som navnlig fastsætter, at en kompetent myndighed skal pålægge CSD'en at indgive en passende genopretningsplan og skal sikre, at der for hver CSD udarbejdes og opretholdes en passende afviklingsplan. På nuværende tidspunkt findes der dog ingen harmoniseret afviklingsordning, som kan danne grundlag for en afviklingsplan. CSD'er, som er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, falder ind under anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (10). Der findes dog ingen specifikke bestemmelser for CSD'er, som ikke er meddelt tilladelse til at levere sådanne tjenesteydelser, og de betragtes derfor ikke som kreditinstitutter i henhold til direktiv 2014/59/EU, som er forpligtede til at indføre genopretnings- og afviklingsplaner. Der bør derfor indføres præciseringer, som skal sikre en bedre tilpasning af de krav, som finder anvendelse på CSD'er, idet der tages hensyn til manglen på et EU-regelsæt for genopretning og afvikling for alle CSD'er. For at undgå overlapning af krav bør en CSD, når der er udarbejdet en genopretnings- og afviklingsplan for denne CSD i henhold til direktiv 2014/59/EU, ikke være forpligtet til at udarbejde planer for genopretning eller velordnet afvikling i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014, for så vidt de oplysninger, der skal indgå i disse planer, allerede er fremlagt. Disse CSD'er bør dog forelægge deres kompetente myndighed de genopretningsplaner, der er udarbejdet i henhold til nævnte direktiv.

(24)

Proceduren i forordning (EU) nr. 909/2014, som vedrører en CSD's levering af registreringsydelser og centrale forvaltningsydelser i forbindelse med finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning, som ikke er den medlemsstat, i henhold til hvis lovgivning, CSD'en er meddelt tilladelse, har vist sig at være byrdefuld, og nogle af dens krav er uklare. Denne procedure har resulteret i en uforholdsmæssig dyr og langvarig procedure for CSD'er. Proceduren bør derfor præciseres og forenkles for bedre at fjerne hindringerne for grænseoverskridende afvikling, således at CSD'er, der er meddelt tilladelse, fuldt ud kan drage fordel af den frie adgang til levering af tjenesteydelser i Unionen. Uden at det berører de foranstaltninger, som CSD'er skal træffe, således at deres brugere kan overholde national lovgivning, bør det være klart, hvilken retlig ramme der er relevant for den vurdering, som CSD'er skal foretage i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 for så vidt angår de foranstaltninger, som de har til hensigt at træffe for at gøre det muligt for deres brugere at overholde lovgivningen i en anden medlemsstat, og at vurderingen er begrænset til aktier. Den kompetente myndighed i værtslandet bør have mulighed for at fremsætte bemærkninger til vurderingen vedrørende lovgivningen i den pågældende medlemsstat. Den endelige afgørelse bør være op til den kompetente myndighed i hjemlandet.

(25)

For at muliggøre et bedre samarbejde om tilsynet med CSD'er, der leverer grænseoverskridende tjenesteydelser, bør den kompetente myndighed i hjemlandet kunne invitere personale fra værtslandenes kompetente myndigheder og fra ESMA til at deltage i kontrolbesøg på stedet i filialer. Den kompetente myndighed i hjemlandet bør også fremsende resultaterne af kontrolbesøgene på stedet og oplysninger om afhjælpende foranstaltninger eller sanktioner, som denne kompetente myndighed har truffet afgørelse om, til ESMA og tilsynskollegiet.

(26)

I forordning (EU) nr. 909/2014 stilles der krav om samarbejde mellem myndigheder, der har interesse i aktiviteterne i CSD'er, som tilbyder tjenesteydelser i forbindelse med finansielle instrumenter, der er oprettet i henhold til lovgivningen i mere end én medlemsstat. Ikke desto mindre er de tilsynsmæssige rammer fortsat fragmenterede og kan føre til forskelle i fordelingen og arten af tilsynsbeføjelser, afhængigt af den pågældende CSD. En sådan fragmentering skaber hindringer for grænseoverskridende levering af CSD-tjenesteydelser i Unionen, fastholder den tilbageværende ineffektivitet på Unionens afviklingsmarked og har negative virkninger for stabiliteten på Unionens finansielle markeder. Mens forordning (EU) nr. 909/2014 fastsætter mulighed for at oprette tilsynskollegier, er denne mulighed sjældent blevet anvendt. For at sikre en virkningsfuld og effektiv koordinering af de kompetente myndigheders tilsyn bør oprettelsen af tilsynskollegier være obligatorisk under visse betingelser. Der bør oprettes et tilsynskollegium for CSD'er, hvis aktiviteter anses for at være af væsentlig betydning for velfungerende værdipapirmarkeder og beskyttelsen af investorer i mindst to værtsmedlemsstater. Et tilsynskollegium, der er oprettet i henhold til nærværende forordning, bør ikke forhindre eller erstatte andre former for samarbejde mellem kompetente myndigheder. ESMA bør udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de kriterier, på grundlag af hvilke det kan fastslås, om aktiviteterne er af væsentlig betydning. Medlemmer af et tilsynskollegium bør have mulighed for at anmode tilsynskollegiet om at vedtage en ikkebindende udtalelse om forhold, der er konstateret i forbindelse med revisionen og evalueringen for en CSD, eller i forbindelse med revision og evaluering af leverandører af bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, eller som vedrører forhold i forbindelse med udvidelse eller outsourcing af aktiviteter og tjenesteydelser, der leveres af CSD'en, eller som vedrører enhver potentiel overtrædelse af kravene i forordning (EU) nr. 909/2014 som følge af levering af tjenesteydelser i et værtsland. Ikkebindende udtalelser bør vedtages med simpelt flertal.

(27)

Af flere årsager råder ESMA og de kompetente myndigheder på nuværende tidspunkt over begrænsede oplysninger om de tjenesteydelser, som tredjelands-CSD'er tilbyder i forbindelse med finansielle instrumenter i henhold til en medlemsstats lovgivning. Den første er den udskudte anvendelse, som ikke har nogen slutdato, af bestemmelser om anerkendelse for tredjelands-CSD'er, som allerede tilbød centrale forvaltningsydelser og registreringsydelser i Unionen, inden anvendelsesdatoen for forordning (EU) nr. 909/2014 i henhold til nævnte forordnings artikel 69, stk. 4. Den anden er det forhold, at en tredjelands-CSD, når den kun tilbyder denne afviklingsydelse, ikke er omfattet af bestemmelserne om anerkendelse. Den tredje er det forhold, at tredjelands-CSD'er i henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 ikke er forpligtet til at underrette EU-myndighederne om deres aktiviteter i forbindelse med finansielle instrumenter, som er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning. På grund af denne mangel på oplysninger har hverken udstedere eller offentlige myndigheder på EU-plan og nationalt plan været i stand til at vurdere disse CSD'ers aktiviteter i Unionen, når det var nødvendigt. Derfor bør tredjelands-CSD'er pålægges at underrette EU-myndighederne om deres aktiviteter i forbindelse med finansielle instrumenter, som er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning.

(28)

I henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 skal CSD'er have et ledelsesorgan, hvoraf mindst en tredjedel, dog ikke mindre end to, af medlemmerne er uafhængige. For at sikre en mere konsekvent anvendelse af uafhængighedsbegrebet bør dette begreb præciseres i overensstemmelse med definitionen af »uafhængige medlemmer« i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (11).

(29)

Forordning (EU) nr. 909/2014 indeholder ikke specifikke krav, der finder anvendelse i tilfælde af en erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele i CSD'ers kapital. Sådanne krav, herunder vedrørende de procedurer, der skal følges, bør derfor indføres for at sikre en konsekvent anvendelse af krav vedrørende en CSD's aktionærstruktur svarende til bestemmelserne i forordning (EU) nr. 648/2012 og direktiv 2013/36/EU. ESMA bør udarbejde retningslinjer for vurderingen af egnetheden af enhver person, der skal lede CSD'ens virksomhed, samt for procedurereglerne og evalueringskriterierne for den tilsynsmæssige vurdering af direkte eller indirekte erhvervelser og forøgelser af andele i CSD'er.

(30)

For at sikre retssikkerhed med hensyn til de væsentlige ordninger, som brugerudvalg bør rådgive ledelsesorganet om, bør det præciseres yderligere, hvilke elementer der indgår i »serviceniveauet«.

(31)

Da CSD'er spiller en central rolle for transaktioners sikkerhed, bør de ikke blot reducere de risici, der er forbundet med opbevaring og afvikling af transaktioner med værdipapirer, men også bestræbe sig på at minimere disse risici.

(32)

Nogle CSD'er, der er etableret i Unionen, driver værdipapirafviklingssystemer, der anvender udskudt nettoafvikling. Disse CSD'er bør i tilstrækkelig grad måle, overvåge og styre de risici, der er forbundet med anvendelsen af en sådan afvikling.

(33)

Under visse omstændigheder kan der oprettes værdipapirer i henhold til to forskellige medlemsstaters selskabslovgivning eller tilsvarende lovgivning. Dette er navnlig tilfældet for gældsinstrumenter, hvor udstederen er stiftet i én medlemsstat, og hvor værdipapirerne er udstedt i henhold til en anden medlemsstats lovgivning. Det er vigtigt at præcisere, at begge medlemsstaters selskabslovgivning eller tilsvarende lovgivning fortsat bør finde anvendelse i sådanne tilfælde. Valget af, hvilken lov der skal anvendes, er ikke omfattet af forordning (EU) nr. 909/2014 og bør derfor fortsat være op til udstedernes skøn eller på anden måde bestemmes ved lovgivning.

(34)

For at sikre at udstedere, som lader deres værdipapirer registrere i en CSD, der er etableret i en anden medlemsstat, kan overholde de relevante bestemmelser i den pågældende medlemsstats selskabslovgivning eller anden tilsvarende lovgivning, bør medlemsstaterne regelmæssigt ajourføre listen over sådanne vigtige relevante bestemmelser i national lovgivning og meddele den til ESMA med henblik på offentliggørelse.

(35)

For at undgå afviklingsrisici som følge af et afregningsfirmas insolvens bør en CSD, når det er praktisk muligt, afvikle dens værdipapirafviklingssystems kontantbetalinger via konti oprettet hos en centralbank. Hvis denne mulighed ikke er praktisk mulig og tilgængelig, f.eks. hvis en CSD ikke opfylder betingelserne for at oprette en konto hos en anden centralbank end hjemlandets centralbank, bør CSD'en kunne afvikle kontantbetalingerne for alle eller en del af dens værdipapirafviklingssystemer i en anden valuta end valutaen i det land, hvor CSD'en er etableret, over konti oprettet hos CSD'er eller hos kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at levere banktjenesteydelser på de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 909/2014.

(36)

For bedre at støtte afviklingsmarkedets effektivitet, udvide kapitalmarkederne og fremme afvikling på tværs af grænserne bør en CSD, der er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 909/2014, og hvis relevante risici allerede overvåges, kunne tilbyde tjenesteydelser vedrørende afvikling af kontantbetalinger til CSD'er, der ikke er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2013/36/EU, i en anden valuta end valutaen i det land, hvor den CSD, der ønsker at anvende disse tjenesteydelser, er etableret, uanset om de indgår i samme virksomhedskoncern. En tilladelse til at udpege CSD'er eller kreditinstitutter bør kun anvendes til afvikling af kontantbetalinger for alle eller en del af den CSD's værdipapirafviklingssystemer, der ønsker at anvende de bankmæssige accessoriske tjenesteydelser. Den bør ikke anvendes til gennemførelse af andre aktiviteter. Det bør også være muligt for en CSD, der har til hensigt at afvikle kontantbetalinger for alle eller en del af sine værdipapirafviklingssystemer over sine egne konti, eller som på anden måde har til hensigt at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, at blive meddelt tilladelse til at gøre dette på de betingelser, der er fastsat i forordning (EU) nr. 909/2014.

(37)

Under en passende tærskel bør CSD'er, der ikke er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, kunne afvikle kontantbetalingerne over konti oprettet hos CSD'er, der er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 909/2014, og over konti oprettet hos ethvert kreditinstitut og i en hvilken som helst valuta. Denne tærskel bør bestå af et maksimalt samlet beløb for sådanne afviklinger af kontantbetalinger. Desuden bør tærsklen justeres på en måde, der fremmer afviklingseffektiviteten og gør det muligt for CSD'er at nå et niveau for kontantafvikling, over hvilket det bliver relevant at kræve en tilladelse til at drive bankvirksomhed i henhold til direktiv 2013/36/EU eller tilslutte sig en udstedende centralbank, samtidig med at den finansielle stabilitet sikres, og de risikovirkninger, der følger af de undtagelser, der finder anvendelse under denne tærskel, begrænses. Ved justeringen af tærsklen bør der tages hensyn til behovet for, at en CSD kan afvikle betalinger i forskellige valutaer, navnlig for de mest likvide valutaer, samtidig med at der fastsættes en passende grænse, der finder anvendelse på CSD'en som helhed. Ved justeringen af tærsklen bør der også tages hensyn til behovet for at undgå et utilsigtet skift væk fra afvikling i centralbankpenge.

(38)

Som et organ med specialiseret ekspertise inden for bank- og kreditrisikospørgsmål bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (12),have ansvar for udarbejdelsen af udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte en passende tærskel og præcisere eventuelle passende risikostyringskrav og tilsynsmæssige krav i forbindelse hermed. EBA bør også arbejde tæt sammen med medlemmerne af ESCB og ESMA. Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). De kompetente myndigheder, som løbende overvåger tærsklen, bør fremsende deres resultater sammen med de underliggende data til ESMA og EBA og deres resultater til medlemmerne af ESCB, navnlig med henblik på at disse inddrages i en regelmæssig rapport, som EBA i samarbejde med medlemmerne af ESCB og med ESMA bør udarbejde om bankmæssige accessoriske tjenesteydelser.

(39)

CSD'er, herunder dem, der er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, og udpegede kreditinstitutter bør lade relevante risici omfatte af deres risikostyrings- og tilsynsrammer. De værktøjer, som skal dække disse risici, bør omfatte opretholdelse af tilstrækkelige kvalificerede likvide midler i alle relevante valutaer og sikring af, at stressscenarierne er tilstrækkeligt stærke. CSD'er bør også sikre, at dertil svarende likviditetsrisici styres og omfattes af yderst pålidelige finansieringsaftaler med kreditværdige institutter; disse ordninger bør være bekræftede eller have en tilsvarende pålidelighed. CSD'er, der leverer bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, bør også have specifikke regler og procedurer til håndtering af potentielle kredit-, likviditets- og koncentrationsrisici som følge af leveringen af disse tjenesteydelser. EBA bør udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at ajourføre de eksisterende reguleringsmæssige tekniske standarder, således at der tages hensyn til ændringerne af tilsynsmæssige krav. Dermed vil Kommissionen kunne foretage eventuelle nødvendige ændringer med henblik på at præcisere kravene i sådanne reguleringsmæssige tekniske standarder, f.eks. de krav, som vedrører styringen af potentielle likviditetsmangler.

(40)

En periode på kun én måned for relevante myndigheder og kompetente myndigheder til at afgive en begrundet udtalelse om tilladelsen til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser har vist sig at være for kort til, at disse myndigheder kan foretage en underbygget analyse. Derfor bør der i denne forordning indføres en længere periode på to måneder.

(41)

For at give CSD'er, der er etableret i Unionen, og tredjelands-CSD'er tilstrækkelig tid til at ansøge om tilladelse og anerkendelse af deres aktiviteter blev datoen for anvendelse af kravene om tilladelse og bestemmelserne om anerkendelse i forordning (EU) nr. 909/2014 oprindeligt udskudt, indtil der blev truffet en afgørelse om tilladelse og anerkendelse i henhold til nævnte forordning. Der er gået tilstrækkeligt lang tid siden nævnte forordnings ikrafttræden. Disse krav bør derfor nu begynde at finde anvendelse for på den ene side at sikre lige vilkår for alle CSD'er, som tilbyder tjenesteydelser i forbindelse med finansielle instrumenter, som er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning, og på den anden side, at myndighederne på EU-plan og nationalt plan råder over de nødvendige oplysninger til at sikre investorbeskyttelse og overvåge den finansielle stabilitet.

(42)

I henhold til forordning (EU) nr. 909/2014 er ESMA på nuværende tidspunkt forpligtet til i samarbejde med EBA, nationale kompetente myndigheder og relevante myndigheder at udarbejde årlige rapporter om 12 emner og forelægge disse rapporter for Kommissionen årligt. Dette krav er uforholdsmæssigt i betragtning karakteren af visse emner, for hvilke en årlig ajourføring er unødvendig. Frekvensen og antallet af disse rapporter bør derfor afstemmes for at reducere byrden for ESMA og de kompetente myndigheder, samtidig med at det sikres, at Kommissionen modtager de oplysninger, som er nødvendige, for at den kan evaluere gennemførelsen af forordning (EU) nr. 909/2014. På baggrund af de ændringer af ordningen for afviklingsdisciplin i forordning (EU) nr. 909/2014, der indføres ved nærværende forordning, bør det imidlertid pålægges ESMA regelmæssigt at udarbejde rapporter til Kommissionen om visse yderligere emner, såsom foranstaltninger truffet af kompetente myndigheder for at afhjælpe situationer, hvor en CSD's afviklingseffektivitet over en seksmåneders periode ligger betydeligt under det gennemsnitlige afviklingseffektivitetsniveau på EU-markedet, og muligheden for at anvende yderligere reguleringsværktøjer til at forbedre afviklingseffektiviteten i Unionen. Endvidere bør ESMA i samarbejde med medlemmerne af ESCB også forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om den potentielle afkortning af afviklingscyklussen med henblik på at præge den potentielle fremtidige udvikling på dette område. EBA bør udarbejde en årlig rapport med fokus på de kompetente myndigheders resultater af deres overvågning af tærsklen for afvikling af kontantbetalinger. Efter anmodning fra Kommissionen bør ESMA fremlægge en cost-benefit-analyse, der bør anvendes som grundlag for gennemførelsesretsakten om obligatoriske dækningskøb.

(43)

For at sikre effektiviteten af denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på i forbindelse med udarbejdelsen af parametrene til beregning af bødeniveaet at tage hensyn til varigheden af afviklingsfejlen, omfanget af afviklingsfejl for hver klasse af finansielle instrumenter og den indvirkning, som lave eller negative rentesatser kan have på modparternes incitamenter og på misligholdelse, og revidere disse parametre samt præcisere, hvilke underliggende årsager til afviklingsfejl der ikke skal anses for at kunne tilskrives deltagerne, og hvilke aktiviteter der ikke skal betragtes som handel. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (13). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(44)

Kommissionen bør tillægges beføjelse til at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af EBA og ESMA i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF samt artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og i forordning (EU) nr. 1095/2010 med henblik på at præcisere den obligatoriske dækningskøbsprocedure med hensyn til de nærmere detaljer i videregivelsesmekanismen, hvilke typer transaktioner der gør dækningskøbsprocessen unødvendig, og hvordan der kan tages hensyn til detailinvestorers særlige forhold ved gennemførelsen af obligatoriske dækningskøb, de oplysninger, som tredjelands-CSD'er skal indgive, betingelserne for, at en CSD's aktiviteter kan anses for at være af væsentlig betydning, de regler og procedurer, der skal indføres af en CSD, der leverer bankmæssige accessoriske tjenesteydelser, de nærmere oplysninger om CSD'ers måling, overvågning, styring og rapportering af kredit- og likviditetsrisici i forbindelse med udskudt nettoafvikling, den tærskel, under hvilken CSD'er kan anvende et hvilket som helst kreditinstitut til at afvikle kontantbetalingerne, og de ajourførte tilsynsmæssige krav vedrørende likviditet samt regler og procedurer med hensyn til kredit-, likviditets- og koncentrationsrisici for CSD'er, der er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser.

(45)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af de ændringer, der indføres ved denne forordning, navnlig med hensyn til anvendelse og suspension af kravene om obligatorisk dækningskøb, hvis disse finder anvendelse, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (14). Kommissionen bør vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når det er bydende nødvendigt i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedrørende anvendelse og suspension af obligatoriske dækningskøb.

(46)

Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedtaget i overensstemmelse med artikel 290 og 291 i TEUF udgør EU-retsakter. I henhold til artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i TEUF skal Den Europæiske Centralbank (ECB) høres om ethvert forslag til EU-retsakt inden for dens kompetenceområder. Hvis høring af ECB er påkrævet i henhold til traktaterne, skal ECB høres behørigt om de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til denne forordning.

(47)

Målene for denne forordning, nemlig at øge CSD'ers levering af grænseoverskridende afvikling, reducere den administrative byrde og overholdelsesomkostningerne og sikre, at myndighederne råder over tilstrækkelige oplysninger til at overvåge risici, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(48)

Anvendelsen af det reviderede anvendelsesområde for reglerne om bøder, de nye krav vedrørende oprettelse af tilsynskollegier, indgivelsen af en underretning fra tredjelands-CSD'er om de kerneydelser, de leverer i forbindelse med finansielle instrumenter, som er oprettet i henhold til en medlemsstats lovgivning, de nye regler om udskudt nettoafvikling, den reviderede tærskel, under hvilken kreditinstitutter kan tilbyde at afvikle kontantbetalingerne for en del af CSD'ens værdipapirafviklingssystem, og de reviderede tilsynsmæssige krav, som finder anvendelse på kreditinstitutter eller CSD'er, der er meddelt tilladelse til at levere bankmæssige accessoriske tjenesteydelser i henhold til artikel 59 i forordning (EU) nr. 909/2014, bør enten udskydes eller være omfattet af passende overgangsbestemmelser for at give tilstrækkelig tid til at vedtage de nødvendige delegerede retsakter med henblik på yderligere præcisering af disse krav. I betragtning af de ændringer, der indføres ved nærværende forordning med hensyn til proceduren vedrørende den frie adgang til levering af tjenesteydelser i andre medlemsstater, er det også hensigtsmæssigt at præcisere de regler, der bør finde anvendelse på CSD'ers levering af tjenesteydelser i andre medlemsstater end hjemlandet og oprettelsen af en filial i en anden medlemsstat. Eftersom de ændringer, som indføres ved nærværende forordning, hvad angår hyppigheden og indholdet af de rapporter, som ESMA skal forelægge Kommissionen, bør anvendelsen af de bestemmelser, som regulerer indholdet af nogle af disse rapporter, udskydes for at sikre, at ESMA har tilstrækkeligt tid til at forberede de nye rapporter, og at kun de rapporter, der skal forberedes efter de gældende bestemmelser, vil skulle forelægges senest den 30. april 2024.

(49)

Forordning (EU) nr. 909/2014 og (EU) nr. 236/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 2, stk. 1, ændres således:

2)

Artikel 6, stk. 5, første og andet afsnit, affattes således:

3)

Artikel 7 erstattes af følgende:

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).« "

4)

Artikel 12, stk. 1, litra b) og c), affattes således:

5)

Artikel 17 ændres således:

6)

Artikel 19, stk. 2, affattes således:

7)

Artikel 20, stk. 5, affattes således:

8)

Artikel 22 ændres således:

9)

Følgende artikel indsættes:

10)

Artikel 23, stk. 2-7, erstattes af følgende:

11)

Artikel 24 ændres således:

12)

Følgende artikel indsættes:

13)

Artikel 25 ændres således:

14)

Artikel 26 ændres således:

15)

Artikel 27 ændres således:

16)

Følgende artikler indsættes:

(*4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32)."

(*5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1)."

(*6)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).« "

17)

Artikel 28, stk. 3, affattes således:

18)

I artikel 29 indsættes følgende stykke:

19)

Artikel 36 affattes således:

20)

Artikel 40, stk. 2, affattes således:

21)

Artikel 47, stk. 2, udgår.

22)

Følgende artikel indsættes:

23)

Artikel 49, stk. 1, andet og tredje afsnit, affattes således:

»Uden at dette berører udstederes ret som omhandlet i første afsnit, finder selskabslovgivning eller tilsvarende lovgivning i den medlemsstat, hvor værdipapirerne er oprettet, fortsat anvendelse. Ved selskabslovgivningen eller tilsvarende lovgivning i den medlemsstat, hvor værdipapirerne er oprettet, forstås:

Medlemsstaterne opstiller en liste over vigtige relevante bestemmelser i deres selskabslovgivning eller tilsvarende lovgivning, jf. andet afsnit. De kompetente myndigheder meddeler ESMA denne liste senest den 17. januar 2025. ESMA offentliggør denne liste senest den 17. februar 2025. Medlemsstaterne ajourfører denne liste regelmæssigt og mindst hvert andet år. De meddeler ESMA den ajourførte liste med regelmæssige mellemrum. ESMA offentliggør denne ajourførte liste.«

24)

Artikel 52, stk. 1, affattes således:

25)

Artikel 54 ændres således:

26)

Artikel 55 ændres således:

27)

Artikel 59 ændres således:

28)

Artikel 60 ændres således:

29)

Artikel 67 ændres således:

30)

I artikel 68 tilføjes følgende stk. 3:

31)

Artikel 69 ændres således:

32)

Artikel 72 udgår.

33)

Artikel 74 ændres således:

34)

Artikel 75 affattes således:

a)

nr. 3) for så vidt angår artikel 7, stk. 3, litra a) og b), i forordning (EU) nr. 909/2014

b)

nr. 13), litra a)

c)

nr. 22) for så vidt angår artikel 47a, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 909/2014

d)

nr. 25), litra e)

e)

nr. 27), litra a).