(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 (2) oprettes der på grundlag af en foreløbig risikovurdering en liste over højrisikoplanter, -planteprodukter og andre -objekter.

(2)

Efter en foreløbig vurdering blev 34 slægter og en art af planter til plantning med oprindelse i tredjelande midlertidigt opført i gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 som højrisikoplanter. En af de opførte slægter er Acer L.

(3)

Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 (3) fastsættes de plantesundhedsmæssige foranstaltninger for indførsel til Unionen af visse planter, planteprodukter og andre objekter, som er udgået fra bilaget til gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019, men for hvilke de plantesundhedsmæssige risici endnu ikke er vurderet fuldt ud. Det er fordi en eller flere skadegørere, som de pågældende planter er vært for, endnu ikke opført på listen over EU-karantæneskadegørere i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 (4), men de opfylder muligvis kriterierne for opførelse efter en yderligere fuldstændig risikovurdering.

(4)

Den 3. maj 2022 indgav Det Forenede Kongerige (5) en anmodning til Kommissionen om eksport til Unionen af følgende planter til plantning (»de relevante planter«):

Anmodningerne var ledsaget af de relevante tekniske dossierer.

(5)

Den 24. maj 2023 vedtog Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (»autoriteten«) fire videnskabelige udtalelser om risikovurderingen af de relevante planter med oprindelse i Det Forenede Kongerige (6), (7), (8), (9). Autoriteten identificerede Bemisia tabaci, Coniella castaneicola, Cryphonectria parasitica, Entoleuca mammata, Eulecanium excrescens, Meloidogyne fallax, Meloidogyne mali, Phytophthora ramorum, Scirtothrips dorsalis og Takahashia japonica som skadegørere, der er relevante for hver af disse arter af de relevante planter.

(6)

Autoriteten evaluerede de risikobegrænsende foranstaltninger, der er beskrevet i dossiererne, og vurderede sandsynligheden for, at de relevante planter ville være fri for disse skadegørere. Autoriteten konkluderede, at der er høj sandsynlighed for, at de relevante planter ville være frie for skadegørerne.

(7)

På grundlag af disse udtalelser anses den plantesundhedsmæssige risiko ved indførsel til Unionens område af de relevante planter for at være reduceret til et acceptabelt niveau, forudsat at der træffes egnede foranstaltninger til at imødegå risikoen for skadegørere i forbindelse med de pågældende planter.

(8)

De foranstaltninger, som Det Forenede Kongerige har beskrevet i de tekniske dossierer, anses for tilstrækkelige til at reducere risikoen ved indførsel til Unionens område af de relevante planter til et acceptabelt niveau. Disse foranstaltninger bør derfor vedtages som plantesundhedsmæssige importkrav for at sikre den plantesundhedsmæssige beskyttelse af Unionens område ved indførsel af de relevante planter.

(9)

De relevante planter bør derfor ikke længere betragtes som højrisikoplanter.

(10)

Gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 bør derfor ændres.

(11)

Bemisia tabaci, Cryphonectria parasitica og Entoleuca mammata er opført som beskyttet zone-karantæneskadegørere for visse beskyttede zoner i Unionens område i bilag III til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072. Meloidogyne fallax, Phytophthora ramorum og Scirtothrips dorsalis er opført som EU-karantæneskadegørere i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072.

(12)

Coniella castaneicola, Eulecanium excrescens og Takahashia japonica er endnu ikke opført på listen over EU-karantæneskadegørere i gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072. Der skal foreligge en fuldstændig risikovurdering af de pågældende skadegørere for at kunne fastslå, om skadegørerne opfylder betingelserne for at blive opført i bilag II til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072, og om de relevante planter med oprindelse i Det Forenede Kongerige opfylder betingelserne for at blive opført i bilag VII til nævnte forordning sammen med de respektive foranstaltninger.

(13)

Gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 bør derfor ændres.

(14)

Meloidogyne mali er ikke opført på listen over EU-karantæneskadegørere. Der blev offentliggjort en skadegørerrisikoanalyse for denne skadegører af Plantebeskyttelsesorganisationen for Europa og Middelhavsområderne (EPPO) i september 2017 (10). På grundlag af drøftelser med medlemsstaterne blev det konkluderet, at skadegøreren hverken skulle reguleres som en EU-karantæneskadegører eller som en EU-reguleret ikkekarantæneskadegører, for selv om den pågældende skadegører har forekommet i visse medlemsstater i lang tid uden officielle bekæmpelsesforanstaltninger, anses dens virkning i de pågældende medlemsstater for at være lav. Der er derfor ikke behov for importkrav med hensyn til denne skadegører.

(15)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —