EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023R0103

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/103 af 12. januar 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1242/2014 og (EU) nr. 1243/2014 for så vidt angår tekniske specifikationer og regler for præsentationen af de kumulative data vedrørende operationer og oplysninger, som medlemsstaterne skal sende

C/2023/37

EUT L 12 af 13.1.2023, p. 3–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2023/103/oj

13.1.2023   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 12/3


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/103

af 12. januar 2023

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1242/2014 og (EU) nr. 1243/2014 for så vidt angår tekniske specifikationer og regler for præsentationen af de kumulative data vedrørende operationer og oplysninger, som medlemsstaterne skal sende

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (1), særlig artikel 97, stk. 2, og artikel 107, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) nr. 508/2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond fastsættes særlig foranstaltninger for at afbøde konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine for fiskeriaktiviteterne og afbøde virkningerne af de markedsforstyrrelser, som er forårsaget af den militære aggression, på forsyningskæden for fiskevarer eller akvakulturprodukter

(2)

For at muliggøre pålidelig overvågning og indberetning af operationer i tilknytning til de særlige foranstaltninger er det nødvendigt at tilpasse de tekniske specifikationer og regler for præsentationen af de kumulative data vedrørende operationer og oplysninger, som medlemsstaterne skal sende i henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1242/2014 (2) og (EU) nr. 1243/2014 (3).

(3)

Da fristen for at fremsende de kumulative data vedrørende operationer senest den 31. marts hvert år i henhold til artikel 97, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr. 508/2014 allerede er udløbet for 2022, bør medlemsstaterne først fremsende disse oplysninger i det ændrede format fra og med 2023 for at sikre en ensartet og harmoniseret rapportering.

(4)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1242/2014 og (EU) nr. 1243/2014 bør derfor ændres.

(5)

Med henblik på at sikre, at medlemsstaterne har tilstrækkelig tid til at indberette de kumulative data vedrørende operationer i tilknytning til de særlige foranstaltninger til fristen den 31. marts 2023, bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Den Europæiske Hav- og Fiskeri- og Akvakulturfond —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1242/2014

Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1242/2014 ændres som anført i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 2

Ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1243/2014

Bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1243/2014 ændres som anført i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. januar 2023.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1).

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1242/2014 af 20. november 2014 om fastsættelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 om den Europæiske Hav- og Fiskerifond af regler om, hvordan relevante kumulative data vedrørende operationer skal præsenteres (EUT L 334 af 21.11.2014, s. 11).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1243/2014 af 20. november 2014 om fastsættelse i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 om den Europæiske Hav- og Fiskerifond af regler om de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende, og om databehov og synergier mellem mulige datakilder (EUT L 334 af 21.11.2014, s. 39).


BILAG I

I bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1242/2014, tabellen, felt 25, affattes anden kolonne »Feltets indhold«, således:

»Afbødning af covid-19-udbruddets virkninger eller foranstaltninger til at afbøde konsekvenserne af Ruslands militære aggression mod Ukraine for fiskeriaktiviteterne og afbøde virkningerne af de markedsforstyrrelser, som er forårsaget af den militære aggression, på forsyningskæden for fiskevarer eller akvakulturprodukter«.


BILAG II

I bilag I til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1243/2014 affattes del F således:

»DEL F

Afbødning af covid-19-udbruddets virkninger og virkningerne af de markedsforstyrrelser, som er forårsaget af Rusland militære aggression mod Ukraine, på forsyningskæden for fiskevarer eller akvakulturprodukter og afbødning af konsekvenserne af den militære aggression for fiskeriaktiviteterne.

Felt

Feltets indhold

Bemærkning

Databehov og synergier

25

Afbødning af covid-19-udbruddets virkninger eller foranstaltninger til at afbøde konsekvenserne af Ruslands militære aggression mod Ukraine på fiskeriaktiviteterne og afbøde virkningerne af de markedsforstyrrelser, som er forårsaget af den militære aggression, på forsyningskæden for fiskevarer eller akvakulturprodukter

Kode 0 = ikke relateret til covid-19 eller foranstaltninger til at afbøde konsekvenserne af Ruslands militære aggression mod Ukraine på fiskeriaktiviteterne og afbøde virkningerne af de markedsforstyrrelser, som er forårsaget af den militære aggression, på forsyningskæden for fiskevarer eller akvakulturprodukter

Kode 1 = relateret til covid-19

Kode 2 = relateret til foranstaltninger til at afbøde konsekvenserne af Ruslands militære aggression mod Ukraine for fiskeriaktiviteterne og afbøde virkningerne af de markedsforstyrrelser, som er forårsaget af den militære aggression, på forsyningskæden for fiskevarer eller akvakulturprodukter

Gælder for EHFF«


Top