Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023D2692

    Rådets afgørelse (EU) 2023/2692 af 9. november 2023 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget om Vejtransport, der er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, til tilpasningen af de tekniske specifikationer for den intelligente takograf 2

    ST/14230/2023/INIT

    EUT L, 2023/2692, 29.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2692/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2692/oj

    European flag

    Tidende
    Den Europæiske Unions

    DA

    Serie L


    2023/2692

    29.11.2023

    RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/2692

    af 9. november 2023

    om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i Specialudvalget om Vejtransport, der er nedsat ved handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side, til tilpasningen af de tekniske specifikationer for den intelligente takograf 2

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

    under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (»handels- og samarbejdsaftalen«) blev indgået af Unionen ved Rådets afgørelse (EU) 2021/689 (1) og trådte i kraft den 1. maj 2021.

    (2)

    I henhold til artikel 468, stk. 5, litra c), i handels- og samarbejdsaftalen kan Specialudvalget om Vejtransport, der er nedsat ved artikel 8, stk. 1, litra o), i samme aftale, træffe afgørelse om foranstaltninger med henblik på at sikre, at handels- og samarbejdsaftalens overskrift tre i afsnit I fungerer korrekt.

    (3)

    Ifølge handels- og samarbejdsaftalens artikel 465, stk. 1, litra b), skal førere, der foretager rejser som omhandlet i handels- og samarbejdsaftalens artikel 462, overholde reglerne om brug af takografer i overensstemmelse med del B, afdeling 2-4, i bilag 31 til nævnte aftale. I henhold til nævnte aftales artikel 466, stk. 2, skal køretøjer, der foretager sådanne rejser, være udstyret med en takograf i overensstemmelse med afdeling 2 i del C i samme bilag.

    (4)

    I henhold til artikel 3, stk. 1, litra a), og stk. 2, litra f), i del C, afdeling 2, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen skal køretøjer, der foretager rejser som omhandlet i handels- og samarbejdsaftalens artikel 462, og som registreres for første gang mere end to år efter ikrafttrædelsen af de detaljerede specifikationer som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra h), i del B, afdeling 4, i bilag 31 til nævnte aftale, nemlig den 21. august 2023, være udstyret med en intelligent takograf 2.

    (5)

    Den intelligente takograf 2 er defineret i artikel 2, stk. 2, litra h), i del B, afdeling 4, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen. I fjerde led i nævnte litra fastsættes det, at sådanne takografer skal overholde de specifikationer, der er fastsat i de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 (2) som tilpasset ved en afgørelse truffet af Specialudvalget om Vejtransport.

    (6)

    I bilag I C til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 (3) blev specifikationerne for den intelligente takograf 1 fastsat, og de blev tilpasset i tillæg 31-B-4-3 til handels- og samarbejdsaftalen. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1228 (4), som artikel 2, stk. 2, litra h), i del B, afdeling 4, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen henviser til, blev også vedtaget på grundlag af artikel 11 i forordning (EU) nr. 165/2014. Ved at ændre bilag I C til gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 blev de detaljerede tekniske specifikationer for den intelligente takograf 2 fastlagt. Den trådte i kraft den 19. august 2021. Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/980 (5) blev der indført yderligere overgangsforanstaltninger. Bilag I C til gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 som ændret bør derfor tilpasses ved afgørelse vedtaget af Specialudvalget om Vejtransport i henhold til artikel 2, stk. 2, litra h), fjerde led, i del B, afdeling 4, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen.

    (7)

    Det er hensigtsmæssigt at fastlægge den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Specialudvalget om Vejtransport, da den påtænkte retsakt vil have bindende virkning for Unionen.

    (8)

    Udstyr, der sikrer automatisk registrering af grænsepassage, registrering af på- og aflæsningsaktiviteter og registrering af, hvorvidt køretøjet anvendes til godstransport eller personbefordring, er allerede tilgængeligt både i Unionen og Det Forenede Kongerige, og der er for nyregistrerede køretøjer, der foretager internationale rejser, i begge parter en forpligtelse til at være udstyret med en sådan takograf siden den 21. august 2023 i overensstemmelse med hver parts nationale ret. Ikke desto mindre vil virksomhederne først kunne opfylde kravet i artikel 3, stk. 2, litra f), i del C, afdeling 2, i bilag 31 til handels- og samarbejdsaftalen fra det tidspunkt, hvor de detaljerede specifikationer for den intelligente takograf 2 er tilpasset ved afgørelsen vedtaget af Specialudvalget om Vejtransport. For at sikre tilstrækkelig tid og juridisk klarhed om anvendelsen af dette krav og i betragtning af, at afgørelsen vedtaget af Specialudvalget om Vejtransport vil blive vedtaget mere end to år efter ikrafttrædelsen af de detaljerede specifikationer for den intelligente takograf 2, er det hensigtsmæssigt at fastsætte en anvendelsesdato. Afgørelsen vedtaget af Specialudvalget om Vejtransport bør derfor finde anvendelse fra den 21. februar 2024 —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i Specialudvalget om Vejtransport, der er nedsat ved artikel 8, stk. 1, litra o), i handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side (»Specialudvalget om Vejtransport«), til anvendelsen af intelligente takografer og tilpasningen af de tekniske specifikationer for den intelligente takograf 2, er fastlagt i det udkast til afgørelse vedtaget af Specialudvalget om Vejtransport, der er knyttet til nærværende afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 9. november 2023.

    På Rådets vegne

    N. CALVIÑO SANTAMARÍA

    Formand


    (1)  Rådets afgørelse (EU) 2021/689 af 29. april 2021 om indgåelse på Unionens vegne af handels- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland på den anden side og af aftalen mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om sikkerhedsprocedurer for udveksling og beskyttelse af klassificerede informationer (EUT L 149 af 30.4.2021, s. 2).

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1).

    (3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 af 18. marts 2016 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 om fastsættelse af forskrifter for konstruktion, afprøvning, installering, brug og reparation af takografer og deres komponenter (EUT L 139 af 26.5.2016, s. 1).

    (4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1228 af 16. juli 2021 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 for så vidt angår kravene til konstruktion, afprøvning, installering, drift og reparation af intelligente takografer og deres komponenter (EUT L 273 af 30.7.2021, s. 1).

    (5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/980 af 16. maj 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2016/799 for så vidt angår en intelligent overgangstakograf og dens brug af Galileo Open Service Navigation Message Authentication og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/1228 (EUT L 134 af 22.5.2023, s. 28).


    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2692/oj

    ISSN 1977-0634 (electronic edition)


    Top