EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32023D2428

Rådets afgørelse (EU) 2023/2428 af 23. oktober 2023 om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i ACS-EU-Ambassadørudvalget med hensyn til ændring af AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen

ST/14068/2023/INIT

EUT L, 2023/2428, 27.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2428/oj (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2428/oj

European flag

Tidende
Den Europæiske Unions

DA

Serie L


2023/2428

27.10.2023

RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2023/2428

af 23. oktober 2023

om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne i ACS-EU-Ambassadørudvalget med hensyn til ændring af AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 217 sammenholdt med artikel 218, stk. 9,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (1) (»AVS-EU-partnerskabsaftalen«) blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, og trådte i kraft den 1. april 2003. I overensstemmelse med AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 (2) (»afgørelsen om overgangsforanstaltninger«) skal den finde anvendelse indtil den 31. oktober 2023.

(2)

I medfør af AVS-EU-partnerskabsaftalens artikel 95, stk. 4, første afsnit, blev der indledt forhandlinger om en ny ACS-EU-partnerskabsaftale (»den nye aftale«) i september 2018. Den nye aftale vil blive undertegnet den 15. november 2023 af Den Europæiske Union og dens medlemsstater og medlemmerne af Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet. I henhold til artikel 98, stk. 4, i den nye aftale skal dens midlertidige anvendelse begynde den første dag i den anden måned efter datoen for nævnte aftales undertegnelse. Det er derfor nødvendigt at ændre afgørelsen om overgangsforanstaltninger for yderligere at forlænge anvendelsen af bestemmelserne i AVS-EU-partnerskabsaftalen.

(3)

I henhold til AVS-EU-partnerskabsaftalens artikel 95, stk. 4, andet afsnit, træffer AVS-EU-Ministerrådet eventuelle nødvendige overgangsforanstaltninger, indtil den nye aftale træder i kraft.

(4)

I medfør af AVS-EU-partnerskabsaftalens artikel 15, stk. 4, overdrog AVS-EU-Ministerrådet den 23. maj 2019 AVS-EU-Ambassadørudvalget beføjelserne til at træffe overgangsforanstaltninger (3). Derfor tilkommer det AVS-EU-Ambassadørudvalget at ændre overgangsforanstaltningerne i medfør af AVS-EU-partnerskabsaftalens artikel 95, stk. 4.

(5)

Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ACS-EU-Ambassadørudvalget, bør fastlægges, da den påtænkte retsakt vil være bindende for Unionen.

(6)

Bestemmelserne i AVS-EU-partnerskabsaftalen vil fortsat blive anvendt med henblik på at bevare kontinuiteten i forbindelserne mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og AVS-staterne på den anden side. Formålet med de ændrede overgangsforanstaltninger er derfor ikke at ændre AVS-EU-partnerskabsaftalens artikel 95, stk. 3 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Den holdning, der skal indtages på Unionens vegne i ACS-EU-Ambassadørudvalget i medfør af AVS-EU-partnerskabsaftalens artikel 95, stk. 4, er at ændre AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 med henblik på at forlænge anvendelsen af bestemmelserne i AVS-EU-partnerskabsaftalen indtil den 31. december 2023.

2.   Bestemmelserne i AVS-EU-partnerskabsaftalen finder anvendelse i overensstemmelse med formålet og målet med AVS-EU-partnerskabsaftalens artikel 95, stk. 4.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Luxembourg, den 23. oktober 2023.

På Rådets vegne

J. BORRELL FONTELLES

Formand


(1)   EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. AVS-EU-partnerskabsaftalen blev ændret ved aftale undertegnet i Luxembourg den 25. juni 2005 (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27) og ved aftale undertegnet i Ouagadougou den 22. juni 2010 (EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3).

(2)  AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 af 17. december 2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen (EUT L 1 af 3.1.2020, s. 3).

(3)  Afgørelse nr. 1/2019 truffet af AVS-EU-Ministerrådet af 23. maj 2019 om overdragelsen af beføjelser til AVS-EU-Ambassadørudvalget vedrørende afgørelsen om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen (EUT L 146 af 5.6.2019, s. 114).


ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2023/2428/oj

ISSN 1977-0634 (electronic edition)


Top