This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32023D0733
Commission Implementing Decision (EU) 2023/733 of 3 April 2023 designating Union testing facilities for radio equipment and toys in accordance with Regulation (EU) 2019/1020 of the European Parliament and of the Council
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/733 af 3. april 2023 om udpegelse af EU-prøvningsfaciliteter for radioudstyr og legetøj, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/733 af 3. april 2023 om udpegelse af EU-prøvningsfaciliteter for radioudstyr og legetøj, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020
C/2023/2198
EUT L 95 af 4.4.2023, p. 42–43
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
4.4.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 95/42 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2023/733
af 3. april 2023
om udpegelse af EU-prøvningsfaciliteter for radioudstyr og legetøj, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (1), særlig artikel 21, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
I henhold til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1267 (2) skal medlemsstaternes offentlige prøvningsfaciliteter udpeges som EU-prøvningsfaciliteter efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser. |
(2) |
Kommissionen iværksatte indkaldelsen af interessetilkendegivelser vedrørende radioudstyr og legetøj (325/G/GRO/IMA/22/2711/12562). Der blev foretaget en evaluering af de modtagne ansøgninger i henhold til de gældende regler og i forhold til de kriterier, der var fastsat i indkaldelsen af interessetilkendegivelser. |
(3) |
På grundlag af resultaterne af evalueringen bør Communications Regulatory Authority of the Republic of Lithuania udpeges som EU-prøvningsfacilitet for radioudstyr, og Service Commun des Laboratoires bør udpeges som EU-prøvningsfacilitet for legetøj — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
EU-prøvningsfacilitet for radioudstyr
Communications Regulatory Authority of the Republic of Lithuania (Mortos str. 14, LT-03219 Vilnius, Lithuania) udpeges herved som EU-prøvningsfacilitet for radioudstyr.
Artikel 2
EU-prøvningsfacilitet for legetøj
Service Commun des Laboratoires (369 rue Jules Guesde, 59651 Villeneuve d'Ascq, Frankrig) udpeges som EU-prøvningsfacilitet for legetøj.
Artikel 3
Revurdering af udpegelsen
Udpegelsen som EU-prøvningsfacilitet som omhandlet i denne afgørelses artikel 1 og 2 tages op til revision, jf. artikel 2 i gennemførelsesforordning (EU) 2022/1267, senest den 24. april 2028 og derefter hvert 5. år.
Artikel 4
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Udfærdiget i Bruxelles, den 3. april 2023.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1267 af 20. juli 2022 om fastsættelse af procedurerne for udpegelse af EU-prøvningsfaciliteter med henblik på markedsovervågning og kontrol af produktoverensstemmelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 (EUT L 192 af 21.7.2022, s. 21).