(1)

Der blev ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/2376 (2) indrømmet en undtagelse for venusmuslinger med henblik på at tillade en bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse på 22 mm i de italienske territorialfarvande i geografisk underområde 9, 10, 17 og 18 henhørende under Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM); undtagelsen blev indrømmet på grundlag af en fælles henstilling fra Italien, som er den eneste medlemsstat med en direkte forvaltningsmæssig interesse i landets territorialfarvande. Den blev anvendt fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2019.

(2)

Undtagelsen blev ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/3 (3), som ændret ved delegeret forordning (EU) 2020/2237 (4), forlænget fra den 1. januar 2020 til den 31. december 2022.

(3)

Den 18. marts 2022 forelagde Italien i overensstemmelse med proceduren i artikel 15, stk. 3, i forordning (EU) 2019/1241 Kommissionen en ny fælles henstilling med en anmodning om en undtagelse fra bilag IX til forordning (EU) 2019/1241 for så vidt angår den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for venusmuslinger i de samme italienske territorialfarvande. Det Rådgivende Råd for Middelhavet (MEDAC) er blevet hørt på behørig vis og støtter den fælles henstilling.

(4)

Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) vurderede den fælles henstilling og den videnskabelige dokumentation, som Italien har fremlagt, på sit plenarmøde den 21.-25. marts 2022 (STECF 22-01) (5). STECF fremhævede, at den kommercielle biomasse er vokset eller er forblevet uændret i 9 ud af de 13 forvaltningsområder, der er overvåget i perioden 2017-2020. STECF konkluderede, at fangsterne af venusmuslinger består af voksne individer, og at undermålsmuslinger, der smides ud, primært er voksne individer, som vil overleve, når de har gravet sig ned igen i den sandede havbund. STECF konkluderede, at den endnu ikke kønsmodne del af venusmuslingebestanden samlet set ikke er berørt af dette fiskeri med den gældende undtagelse fra den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, og at en reduktion af den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse fra 25 mm til 22 mm stadig er i overensstemmelse med målsætningen om at beskytte marine arters unge individer som fastsat i artikel 18 i forordning (EU) 2019/1241. Den videnskabelig dokumentation har yderligere vist, at en størrelse på 22 mm er større end den størrelse, som venusmuslinger har, når de bliver kønsmodne (11-12 mm) og bliver i stand til at producere et stort antal oocytter, hvilket vil sikre en bæredygtig udnyttelse af venusmuslinger, forudsat at fiskeriet forvaltes hensigtsmæssigt. STECF bemærkede i denne forbindelse, at udnyttelsesmønstret for venusmuslinger i de pågældende italienske territorialfarvande betyder, at det er muligt at beskytte opvækstområder, beskytte og udvide yngleområder og genaktivere de fiskepladser, der er berørt af kystsikring og strandfodring. Kommissionen finder derfor, at en bevarelsesmæssig mindstereferencestørrelse på 22 mm kombineret med de foranstaltninger, som Italien har truffet siden anvendelsen af undtagelsen, opfylder betingelserne i artikel 15, stk. 4, litra d), i forordning (EU) 2019/1241.

(5)

STECF konkluderede ikke desto mindre, at oplysningerne i forvaltningsplanen ikke gør det muligt at vurdere den fremtidige virkning af ændringen af den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, og at der er behov for bestandsmodeller, der gør det muligt at vurdere en sådan fremtidig virkning og udskille den relative virkning, der skyldes den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse, fra de øvrige virkninger, som planen resulterer i, samt miljøfaktorerne. Italien har officielt accepteret at indsende de relevante data med henblik på opstilling af en bestandsmodel.

(6)

Kommissionen finder på grundlag af de oplysninger, der på nuværende tidspunkt er forelagt i den fælles henstilling, og i lyset af MEDAC's og STECF's vurdering (STECF 22-01) samt de italienske myndigheders tilsagn, at undtagelsen fra den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse opfylder kravene til tekniske foranstaltninger som fastsat i artikel 15 og 18 i forordning (EU) 2019/1241.

(7)

Bilag IX til forordning (EU) 2019/1241 bør derfor ændres.

(8)

Det specificeres i den italienske forvaltningsplan, at Italien agter at overvåge venusmuslingebestanden nøje ved hjælp af årlige rapporter, som vil blive sendt til Kommissionen.

(9)

De foranstaltninger, der er foreslået i den fælles henstilling, er i overensstemmelse med artikel 18, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (6) og artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) 2019/1241.

(10)

Eftersom foranstaltningerne i denne forordning har en direkte indvirkning på de økonomiske aktiviteter i fiskeriet og planlægningen af EU-fartøjernes fangstsæson, bør forordningen træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —