EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022R2453
Commission Implementing Regulation (EU) 2022/2453 of 30 November 2022 amending the implementing technical standards laid down in Implementing Regulation (EU) 2021/637 as regards the disclosure of environmental, social and governance risks (Text with EEA relevance)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453 af 30. november 2022 om ændring af de gennemførelsesmæssige tekniske standarder i gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 for så vidt angår offentliggørelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (EØS-relevant tekst)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/2453 af 30. november 2022 om ændring af de gennemførelsesmæssige tekniske standarder i gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 for så vidt angår offentliggørelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (EØS-relevant tekst)
C/2022/8396
EUT L 324 af 19.12.2022, p. 1–54
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 32021R0637 | tilføjelse | bilag XL | 08/01/2023 | |
Modifies | 32021R0637 | tilføjelse | bilag XXXIX | 08/01/2023 | |
Modifies | 32021R0637 | tilføjelse | artikel 18a | 08/01/2023 |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Corrected by | 32022R2453R(01) | (IT) |
19.12.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 324/1 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/2453
af 30. november 2022
om ændring af de gennemførelsesmæssige tekniske standarder i gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 for så vidt angår offentliggørelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 434a, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 (2) fastlægges ensartede offentliggørelsesformater og tilhørende anvisninger for, hvordan de oplysninger, der kræves i henhold til afsnit II og III i forordning (EU) nr. 575/2013, offentliggøres. Forordning (EU) nr. 575/2013 blev ændret ved forordning (EU) 2019/876 (3), bl.a. for at indsætte en ny artikel 449a. I henhold til denne artikel skal store institutter, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked i en medlemsstat, fra den 28. juni 2022 offentliggøre oplysninger om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG), herunder fysiske risici og overgangsrisici. Denne ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 bør afspejles i gennemførelsesforordning (EU) 2021/637, som ud over de eksisterende ensartede offentliggørelsesformater og tilhørende anvisninger bør fastsætte yderligere ensartede offentliggørelsesformater og tilhørende anvisninger for offentliggørelse af ESG-risici. |
(2) |
Ved fastlæggelsen af ensartede offentliggørelsesformater bør der tages hensyn til den fuldstændige væsentlighed af de oplysninger, der skal offentliggøres. Det betyder, at institutternes offentliggørelse på den ene side bør omfatte ESG-faktorernes finansielle indvirkning på institutternes økonomiske og finansielle aktiviteter (outside in-perspektivet) og på den anden side de ESG-faktorer, der kan udløses af institutternes egne aktiviteter, som herefter bliver finansielt væsentlige, når de påvirker institutternes interessenter (inside out-perspektivet). Som følge heraf bør de tabeller og skemaer, der anvendes til disse oplysninger, formidle tilstrækkeligt omfattende og sammenlignelige oplysninger om ESG-risici til, at brugerne af disse oplysninger kan vurdere institutternes risikoprofiler. |
(3) |
Det er nødvendigt at sikre sammenhæng og overensstemmelse med anden EU-lovgivning om ESG-risici. I regler om offentliggørelse af ESG-risici bør der derfor tages højde for de kriterier, klassifikationer og definitioner, der er fastsat i den pågældende EU-lovgivning. I disse regler bør der navnlig tages højde for kriterierne for identifikation og klassificering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (4) og i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (5). Med hensyn til offentliggørelse af oplysninger om den energimæssige ydeevne af institutternes ejendomsportefølje bør der tages højde for oplysningerne i energiattesten som defineret i artikel 2, nr. 12), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (6). |
(4) |
I henhold til artikel 19a og 29a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (7) skal visse store virksomheder, som er virksomheder af interesse for offentligheden, eller virksomheder af interesse for offentligheden, som er modervirksomheder i en stor koncern, i deres ledelsesberetning eller i deres konsoliderede ledelsesberetning medtage oplysninger om indvirkningen af deres aktiviteter på miljøspørgsmål, sociale spørgsmål og personalespørgsmål samt spørgsmål vedrørende respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bestikkelse. Denne forpligtelse gælder imidlertid ikke for andre virksomheder. Som følge heraf er virksomheder, der ikke er omfattet af artikel 19a og 29a i direktiv 2013/34/EU, ikke forpligtet til at offentliggøre sådanne oplysninger, og de kan muligvis ikke videregive sådanne oplysninger til institutter. Disse virksomheder, der er modparter til institutter, kan således kun forventes at fremlægge disse oplysninger og data frivilligt. Det er ikke desto mindre hensigtsmæssigt at vejlede disse virksomheder om beregningen af procentdelen af eksponeringer for aktiviteter, der er miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som omhandlet i artikel 3 i forordning (EU) 2020/852, således at disse oplysninger og data kan præsenteres i et standardiseret og sammenligneligt format. Hvis disse oplysninger og data ikke fremlægges frivilligt, bør institutterne kunne beregne procentdelen af eksponeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, ved brug af estimater eller tilnærmede værdier. |
(5) |
I henhold til artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013 skal oplysningerne om ESG-risici fra den 28. juni 2022 offentliggøres årligt det første år og halvårligt derefter. Derfor bør den første årlige referencedato for offentliggørelse fastsættes til den 31. december 2022. |
(6) |
Denne forordning er baseret på de udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen. |
(7) |
EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele herved og anmodet om rådgivning fra interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (8). |
(8) |
Gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 bør derfor ændres — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2021/637
I gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 foretages følgende ændringer:
1) |
Følgende indsættes som artikel 18a: »Artikel 18a Offentliggørelse af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-risici) 1. Institutterne offentliggør de oplysninger, som er omhandlet i artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013, som følger:
2. Institutterne kan vælge at offentliggøre kvantitative oplysninger om afbødende foranstaltninger og eksponeringer vedrørende klimarelaterede risici forbundet med økonomiske aktiviteter, der kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige i henhold til artikel 3 i forordning (EU) 2020/852, for modparter, der er ikkefinansielle selskaber, som omhandlet i del 1, punkt 42, litra e), i bilag V til gennemførelsesforordning (EU) 2021/451, som ikke er omfattet af oplysningsforpligtelserne i artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU, og som ikke er omfattet af oplysningsforpligtelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2178 (*4), ved hjælp af skema 9 i bilag XXXIX til nærværende forordning, idet instrukserne i bilag XL til nærværende forordning følges. Ved beregningen af procentdelen af eksponeringer mod aktiviteter, som opfylder kravene i artikel 3 i forordning (EU) 2020/852 (eksponeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet), over for disse modparter, kan institutter:
Med henblik på litra a) underretter institutterne deres modparter om, at det er frivilligt at fremlægge sådanne oplysninger. 3. Medmindre andet er angivet i instrukserne i bilag XL til nærværende forordning, offentliggør institutterne pr. 31. december 2022 de oplysninger, der er omhandlet i artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013, på følgende datoer:
(*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)." (*2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19)." (*3) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 af 17. december 2020 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår institutters indberetning med henblik på tilsyn og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 (EUT L 97 af 19.3.2021, s. 1)." (*4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 af 6. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, som præciserer indholdet og fremlæggelsen af de oplysninger, der skal offentliggøres af virksomheder, som er omfattet af artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU, vedrørende miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, og som præciserer metodologien til sikring af overholdelse af denne oplysningsforpligtelse (EUT L 443 af 10.12.2021, s. 9).«" |
2) |
Teksten i bilag I til nærværende forordning tilføjes som bilag XXXIX. |
3) |
Teksten i bilag II til nærværende forordning tilføjes som bilag XL. |
Artikel 2
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2022.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/637 af 15. marts 2021 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende institutters offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet i ottende del, afsnit II og III, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013, og om ophævelse af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1423/2013, Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/1555, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/200 og Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2295 (EUT L 136 af 21.4.2021, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag og nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer og indberetnings- og oplysningskrav, og forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).
(5) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsstandarderne for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 17).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
BILAG I
»BILAG XXXIX
Tilsynsmæssige oplysninger om ESG-risici (artikel 449a i CRR)
Indholdsfortegnelse — Tilsynsmæssige oplysninger om ESG-risici (artikel 449a i CRR) |
Table 1 - Qualitative information on Environmental risk |
Table 2 - Qualitative information on Social risk |
Table 3 - Qualitative information on Governance risk |
Template 1: Banking book- Indicators of potential climate Change transition risk: Credit quality of exposures by sector, emissions and residual maturity |
Template 2: Banking book - Indicators of potential climate change transition risk: Loans collateralised by immovable property - Energy efficiency of the collateral |
Template 3: Banking book - Indicators of potential climate change transition risk: Alignment metrics |
Template 4: Banking book - Indicators of potential climate change transition risk: Exposures to top 20 carbon-intensive firms |
Template 5: Banking book - Indicators of potential climate change physical risk: Exposures subject to physical risk |
Template 6. Summary of key performance indicators (KPIs) on the Taxonomy-aligned exposures |
Skema 7 — Afbødende foranstaltninger: Aktiver, der indgår i beregningen af GAR |
Skema 8 — GAR (%) |
Skema 9 — Afbødende foranstaltninger: BTAR |
Template 10 - Other climate change mitigating actions that are not covered in Regulation (EU) 2020/852 |
Tabel 1 — Kvalitative oplysninger om miljørisiko
i henhold til artikel 449a i CRR
Række nr. |
Kvalitative oplysninger — Frit format |
|
|
Forretningsstrategi og processer |
|
a) |
Instituttets forretningsstrategi for integration af miljøfaktorer og -risici under hensyntagen til miljøfaktorers og -risicis indvirkning på institutternes forretningspraksis, forretningsmodel, strategi og finansielle planlægning |
|
b) |
Målsætninger, mål og grænser for vurdering og håndtering af miljørisikoen på kort, mellemlang og lang sigt og vurdering af resultaterne i forhold til disse målsætninger, mål og grænser, herunder fremadrettede oplysninger om udformningen af forretningsstrategi og processer |
|
c) |
Nuværende investeringsaktiviteter og (fremtidige) investeringsmål hen imod miljømål og aktiviteter, der er i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet |
|
d) |
Politikker og procedurer for direkte og indirekte samarbejde med nye eller eksisterende modparter om deres strategier til afbødning og reduktion af miljørisici |
|
|
Ledelse |
|
e) |
Ledelsesorganets ansvar for at fastlægge risikorammen, føre tilsyn med og styre gennemførelsen af målsætningerne, strategien og politikkerne i forbindelse med miljørisikostyring, herunder relevante transmissionskanaler |
|
f) |
Ledelsesorganets integration af virkninger på kort, mellemlang og lang sigt af miljøfaktorer og -risici, organisationsstruktur både inden for forretningsområder og interne kontrolfunktioner |
|
g) |
Integration af foranstaltninger til styring af miljøfaktorer og -risici i interne ledelsesordninger, herunder udvalgenes rolle, fordelingen af opgaver og ansvarsområder og feedbacksløjfen fra risikostyring til ledelsesorganet, herunder relevante transmissionskanaler |
|
h) |
Rapporteringsveje og rapporteringshyppighed vedrørende miljørisici |
|
i) |
Tilpasning af aflønningspolitikken til instituttets miljørisikorelaterede mål |
|
|
Risikostyring |
|
j) |
Integration af virkninger på kort, mellemlang og lang sigt af miljøfaktorer og -risici i risikorammen |
|
k) |
Definitioner, metoder og internationale standarder, som rammen for miljørisikostyring er baseret på |
|
l) |
Processer til identifikation, måling og overvågning af aktiviteter og eksponeringer (og eventuel sikkerhedsstillelse), der er følsomme over for miljørisici, herunder relevante transmissionskanaler |
|
m) |
Aktiviteter, forpligtelser og eksponeringer, der bidrager til at afbøde miljørisici |
|
n) |
Indførelse af værktøjer til identifikation, måling og styring af miljørisici |
|
o) |
Resultater af de anvendte risikoværktøjer og miljørisikoens anslåede indvirkning på kapital- og likviditetsrisikoprofilen |
|
p) |
Datatilgængelighed, -kvalitet og -nøjagtighed og bestræbelser på at forbedre disse aspekter |
|
q) |
Beskrivelse af de fastlagte grænser for miljørisici (som drivkraft for forsigtighedsrisici), som udløser eskalering og udelukkelse, hvis disse grænser overskrides |
|
r) |
Beskrivelse af forbindelsen (transmissionskanaler) mellem miljørisici med kreditrisiko, likviditets- og finansieringsrisiko, markedsrisiko, operationel risiko og omdømmemæssig risiko i risikostyringsrammen |
|
Tabel 2 — Kvalitative oplysninger om social risiko
i henhold til artikel 449a i CRR
Række nr. |
Kvalitative oplysninger — Frit format |
|
|
Forretningsstrategi og processer |
|
a) |
Tilpasning af instituttets forretningsstrategi for integration af sociale faktorer og risici under hensyntagen til den sociale risikos indvirkning på institutternes forretningspraksis, forretningsmodel, strategi og finansielle planlægning |
|
b) |
Målsætninger, mål og grænser for vurdering og håndtering af sociale risici på kort, mellemlang og lang sigt og vurdering af resultaterne i forhold til disse målsætninger, mål og grænser, herunder fremadrettede oplysninger i udformningen af forretningsstrategi og processer |
|
c) |
Politikker og procedurer for direkte og indirekte samarbejde med nye eller eksisterende modparter om deres strategier til afbødning og reduktion af socialt skadelige aktiviteter |
|
|
Ledelse |
|
d) |
Ledelsesorganets ansvar for at fastlægge risikorammen, føre tilsyn med og styre gennemførelsen af målsætningerne, strategien og politikkerne i forbindelse med styring af sociale risici, herunder relevante transmissionskanaler: |
|
i) |
Aktiviteter rettet mod lokalsamfundet og samfundet som helhed |
|
ii) |
Arbejdstagerforhold og arbejdsstandarder |
|
iii) |
Forbrugerbeskyttelse og produktansvar |
|
iv) |
Menneskerettigheder |
|
e) |
Integration af foranstaltninger til styring af sociale faktorer og risici i interne ledelsesordninger, herunder udvalgenes rolle, fordelingen af opgaver og ansvarsområder og feedbacksløjfen fra risikostyring til ledelsesorganet |
|
f) |
Rapporteringsveje og rapporteringshyppighed vedrørende sociale risici |
|
g) |
Tilpasning af aflønningspolitikken til instituttets mål relateret til sociale risici |
|
|
Risikostyring |
|
h) |
Definitioner, metoder og internationale standarder, som rammen for styring af sociale risici er baseret på |
|
i) |
Processer til identifikation, måling og overvågning af aktiviteter og eksponeringer (og eventuel sikkerhedsstillelse), der er følsomme over for sociale risici, herunder relevante transmissionskanaler |
|
j) |
Aktiviteter, forpligtelser og aktiver, der bidrager til at afbøde sociale risici |
|
k) |
Indførelse af værktøjer til identifikation og styring af sociale risici |
|
l) |
Beskrivelse af fastsættelsen af grænser for sociale risici og tilfælde, der udløser eskalering og udelukkelse, hvis disse grænser overskrides |
|
m) |
Beskrivelse af forbindelsen (transmissionskanaler) mellem sociale risici med kreditrisiko, likviditets- og finansieringsrisiko, markedsrisiko, operationel risiko og omdømmemæssig risiko i risikostyringsrammen |
|
Tabel 3 — Kvalitative oplysninger om ledelsesmæssig risiko
i henhold til artikel 449a i CRR
Række nr. |
Kvalitative oplysninger — Frit format |
|
|
Ledelse |
|
a) |
Institutternes integration af modpartens ledelsesmæssige resultater i deres ledelsesordninger, herunder udvalg i det øverste ledelsesorgan, udvalg med ansvar for beslutningstagning om økonomiske, miljømæssige og sociale spørgsmål |
|
b) |
Instituttets beskrivelse af modpartens øverste ledelsesorgans rolle i ikkefinansiel rapportering |
|
c) |
Instituttets integration i ledelsesordninger af deres modparters ledelsesmæssige resultater, herunder: |
|
i) |
Etiske hensyn |
|
ii) |
Strategi og risikostyring |
|
iii) |
Inklusivitet |
|
iv) |
Gennemsigtighed |
|
v) |
Håndtering af interessekonflikter |
|
vi) |
Intern kommunikation om kritiske spørgsmål |
|
|
Risikostyring |
|
d) |
Instituttets integration i risikostyringsordninger af deres modparters ledelsesmæssige resultater under hensyntagen til: |
|
i) |
Etiske hensyn |
|
ii) |
Strategi og risikostyring |
|
iii) |
Inklusivitet |
|
iv) |
Gennemsigtighed |
|
v) |
Håndtering af interessekonflikter |
|
vi) |
Intern kommunikation om kritiske spørgsmål |
Skema 1: Anlægsbeholdning — indikatorer for potentiel omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Kreditkvalitet af eksponeringer efter sektor, emissioner og restløbetid
Skema 2: Anlægsbeholdning — indikatorer for potentiel omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Lån med sikkerhed i fast ejendom — sikkerhedsstillelsens energieffektivitet
Skema 3: Anlægsbeholdning — indikatorer for potentiel omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Tilpasningsparametre
Skema 4: Anlægsbeholdning — indikatorer for potentiel omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Eksponeringer mod de 20 største kulstofintensive virksomheder
|
a |
b |
c |
d |
e |
|
Regnskabsmæssig bruttoværdi (samlet) |
Regnskabsmæssig bruttoværdi over for modparterne i forhold til den samlede regnskabsmæssige bruttoværdi (aggregeret) (*1) |
Heraf miljømæssigt bæredygtige (CCM) |
Vægtet gennemsnitlig løbetid |
Antal af de 20 mest forurenende virksomheder, der er omfattet |
1 |
|
|
|
|
|
Skema 5: Anlægsbeholdning — indikatorer for potentiel fysisk risiko forbundet med klimaændringer: anlægsbeholdning Eksponeringer underlagt fysisk risiko
Skema 6. Oversigt over centrale resultatindikatorer (KPI'er) for eksponeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet
|
KPI |
Dækningsgrad i % (i forhold til samlede aktiver) (*2) |
||
|
Modvirkning af klimaændringer |
Tilpasning til klimaændringer |
I alt (modvirkning af klimaændringer + tilpasning til klimaændringer) |
|
GAR i beholdningen |
|
|
|
|
GAR i strømmen |
|
|
|
|
Skema 7 — Afbødende foranstaltninger: Aktiver, der indgår i beregningen af GAR
Skema 8 — GAR (%)
Skema 9 — Afbødende foranstaltninger: BTAR
Skema 9.1 — Afbødende foranstaltninger: Aktiver, der indgår i beregningen af BTAR
Skema 9.2 — BTAR (%)
Skema 9.3 — Sammenfattende tabel — BTAR i %
Skema 10 — Andre foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer, der ikke er omfattet af forordning (EU) 2020/852
(*1) For modparter blandt de 20 største CO2-udledende virksomheder i verden
(*2) % af aktiver, der er omfattet af KPI'en, i forhold til bankers samlede aktiver
BILAG II
»BILAG XL
Instrukser vedrørende offentliggørelse af ESG-risici
1.
Institutterne skal offentliggøre de oplysninger, som er omhandlet i artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013 ved at følge instrukserne i dette bilag. Disse instrukser skal anvendes til at udfylde de tabeller og skemaer, som findes i bilag XXXIX til nærværende forordning.
2.
Med henblik på disse instrukser skal følgende udtryk forstås som følger:
a) |
»miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige risici«: risiko for tab på grund af negativ finansiel indvirkning på instituttet som følge af miljømæssige, sociale eller ledelsesmæssige faktorers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver |
b) |
»miljørisiko«: risiko for tab på grund af negativ finansiel indvirkning på instituttet som følge af miljøfaktorers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver, herunder faktorer i forbindelse med omstillingen til følgende miljømål:
Miljørisiko omfatter både fysisk risiko og omstillingsrisiko. |
c) |
»fysisk risiko«: som del af den samlede miljørisiko, risikoen for tab på grund af negativ finansiel indvirkning på instituttet som følge af nuværende eller fremtidig indvirkning af miljøfaktorers fysiske virkninger på instituttets modparter eller investerede aktiver |
d) |
»omstillingsrisiko«: som del af den samlede miljørisiko, risikoen for tab på grund af negativ finansiel indvirkning på instituttet som følge af nuværende eller fremtidig indvirkning af omstillingen til en miljømæssig bæredygtig økonomi på instituttets modparter eller investerede aktiver |
e) |
»social risiko«: risiko for tab på grund af negativ finansiel indvirkning på instituttet som følge af sociale faktorers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver |
f) |
»ledelsesmæssig risiko«: risiko for tab på grund af negativ finansiel indvirkning på instituttet som følge af ledelsesmæssige faktorers nuværende eller fremtidige indvirkning på instituttets modparter eller investerede aktiver. |
3.
Henvisninger til de internationale politikrammer og EU-politikrammer og tilgængelige benchmarks i disse instrukser omfatter: Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (*1) (»Parisaftalen«), Kommissionens meddelelse om den europæiske grønne pagt (*2), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU (*3), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU (*4), Kommissionens meddelelse — Retningslinjer for ikkefinansiel rapportering: Supplement til rapportering af klimarelaterede oplysninger (*5), anbefalingerne fra taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger (TCFD) (*6), FN's miljødeklaration for finansielle virksomheder (UNEP FI) (*7), Global Reporting Initiative Sustainability Reporting Standards (*8) og FN-principperne for ansvarlige investeringer (UNPRI) (*9).
Tabel 1 — Kvalitative oplysninger om miljørisiko: Fritekstbokse til offentliggørelse af kvalitative oplysninger i bilag XXXIX.
4. |
Institutterne skal anvende følgende instrukser til at udfylde tabel 1 — »Kvalitative oplysninger om miljørisici«, jf. bilag XXXIX til denne forordning, til at beskrive integrationen af miljørisici, herunder specifikke oplysninger om risici forbundet med klimaændringer og andre miljørisici, i deres forretningsstrategi og processer, ledelse og risikostyring med henblik på artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013 sammenholdt med artikel 435 i nævnte forordning.
|
Tabel 2 — Kvalitative oplysninger om social risiko: Fritekstbokse til offentliggørelse af kvalitative oplysninger i bilag XXXVII
5. |
Institutterne skal anvende følgende instrukser til at udfylde tabel 2 — »Kvalitative oplysninger om social risiko« i bilag XXXIX til nærværende forordning til at beskrive integrationen af sociale risici i deres forretningsstrategi og processer, ledelse og risikostyring i overensstemmelse med artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013 sammenholdt med artikel 435 i nævnte forordning.
|
Tabel 3 — Kvalitative oplysninger om ledelsesmæssig risiko: Fritekstbokse til offentliggørelse af kvalitative oplysninger i bilag XXXVII
6. |
Institutterne skal anvende følgende instrukser til at udfylde tabel 3 — »Kvalitative oplysninger om social risiko« i bilag XXXIX til nærværende forordning til at beskrive integrationen af sociale risici i deres forretningsstrategi og processer, ledelse og risikostyring i overensstemmelse med artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013 sammenholdt med artikel 435 i nævnte forordning.
|
Skema 1 — Anlægsbeholdning — indikatorer for potentiel omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Eksponeringernes kreditkvalitet efter sektor, emissioner og restløbetid. Fast format.
1. |
Institutterne skal anvende følgende instrukser til at udfylde skema 1 i bilag XXXIX til denne forordning for at fremlægge oplysninger om de eksponeringer, der er mere udsatte for de risici, som institutterne kan blive udsat for i forbindelse med omstillingen til en klimarobust lavemissionsøkonomi. Ved anvendelse af artikel 449a i forordning (EU) nr. 575/2013 gælder følgende:
|
2. |
Institutterne skal i den beskrivelse, der ledsager skemaet, forklare de offentliggjorte oplysninger og ændringer i forhold til tidligere offentliggørelsesperioder samt eventuelle konsekvenser, som disse eksponeringer kan have for institutterne med hensyn til kredit- og markedsrisici, operationelle risici, omdømmemæssige risici og likviditetsrisici. |
3. |
Institutterne skal angive opdelingen af den regnskabsmæssige bruttoværdi af lån og forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalinstrumenter til ikkefinansielle selskaber bortset fra dem, der indgår i handelsbeholdningen, i skemaets rækker, efter økonomisk sektor ved hjælp af koderne i den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter (NACE), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (*11), baseret på modpartens hovedaktivitet. De skal også angive subtotaler, der aggregerer den regnskabsmæssige bruttoværdi af eksponeringer mod sektorer og delsektorer, der i høj grad bidrager til klimaændringer. Der henvises navnlig til de sektorer, der angivet i hovedafdeling A-H og hovedafdeling L i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006, herunder olie-, gas, mine- og transportsektoren, der i høj grad bidrager til klimaændringer, jf. betragtning 6 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 (*12), og en subtotal af eksponeringer mod »andre sektorer«, der ikke er nævnt i denne betragtning. |
4. |
Fordelingen af modparter efter NACE-sektor er baseret på arten af den direkte modpart. Hvis institutternes modpart er et holdingselskab, skal institutterne betragte NACE-sektoren for den specifikke låntager under holdingselskabet (hvis forskellig fra holdingselskabet), som modtager finansieringen (dvs. det pågældende holdingselskabs specifikke datterselskab), snarere end holdingselskabets, navnlig hvis den låntager, der drager fordel af finansieringen, er et ikkefinansielt selskab. Hvis et instituts (låntagerens) direkte modpart er en enhed med særligt formål (special purpose vehicle — »SPV«), skal institutterne ligeledes offentliggøre de relevante oplysninger under den NACE-sektor, der er forbundet med SPV'ens moderselskabs økonomiske aktivitet. Eksponeringer, som flere låntagere pådrager sig i fællesskab, skal klassificeres på grundlag af karakteristikaene for den låntager, der var mest relevant eller betydningsfuld for instituttets accept af eksponeringen. Fordelingen af eksponeringer, som er pådraget i fællesskab efter NACE-koder, skal ske på grundlag af den mest relevante eller betydningsfulde låntagers karakteristika. Institutterne skal offentliggøre oplysninger efter NACE-koder med den påkrævede detaljeringsgrad i rækkerne i skemaet.
|
Skema 2: Anlægsbeholdning — indikatorer for potentiel omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Lån med sikkerhed i fast ejendom — sikkerhedsstillelsens energieffektivitet. Fast format.
1. |
Institutterne skal anvende følgende instrukser til at offentliggøre de påkrævede oplysninger i »Skema 2: Anlægsbeholdning — indikatorer for potentiel omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Lån med sikkerhed i fast ejendom — sikkerhedsstillelsens energieffektivitet, jf. bilag XXXIX til denne forordning. |
2. |
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (*16) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (*17) fremmer politikker, der sigter mod at opnå en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050. Direktiv 2010/31/EU indførte energiattester som instrumenter til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne. Disse attester betegnes som et certifikat, der er anerkendt af en medlemsstat eller af en af denne udpeget juridisk person, og som viser den energimæssige ydeevne for bygningen eller bygningsenheden beregnet i overensstemmelse med nævnte direktiv. |
3. |
Dette skema viser den regnskabsmæssige bruttoværdi som anført del 1 i bilag V til gennemførelsesforordning (EU) 2021/451 af lån med sikkerhed i erhvervsejendomme og beboelsesejendomme og af tilbagetagen sikkerhed i fast ejendom, herunder oplysninger om energieffektivitetsniveauet for sikkerhedsstillelserne målt i kWh/m2 energiforbrug (kolonne b)-g) i skemaet) i sikkerhedsstillelsens energimærke som defineret i artikel 2, nr. 12), i direktiv 2010/31/EU for medlemsstater eller som defineret i enhver relevant lokal forskrift om disse eksponeringer uden for Unionen, hvor der er en oversigt over EU-energimærket (kolonne h)-n)). |
4. |
Institutterne skal navnlig oplyse den regnskabsmæssige bruttoværdi af eksponeringer i kolonne b)-g) i energieffektivitetsintervaller ud fra sikkerhedsstillelsens specifikke energiforbrug i kWh/m2 som angivet i sikkerhedsstillelsens energimærke eller estimeret af institutterne, hvis der ikke er noget energimærke. Institutterne skal angive, i hvilket omfang disse data er estimeret og ikke baseret på energimærker, i skemaets række 5 og 10. I kolonne h)-n) skal institutterne oplyse den regnskabsmæssige bruttoværdi af eksponeringer grupperet efter sikkerhedsstillelsens energimærke for de sikkerhedsstillelser, hvor instituttet har modtaget oplysninger om energimærket. |
5. |
Ved offentliggørelsen af fordelingen af sikkerhedsstillelsernes energimærker skal institutterne angive de eksponeringer, for hvilke de ikke har modtaget oplysninger om sikkerhedsstillelsens energimærke, særskilt i kolonne o). Hvis institutterne ikke har oplysninger om energimærket, men anvender interne beregninger til at estimere sikkerhedsstillelsens energieffektivitet, skal institutterne oplyse procentdelen af eksponeringer uden energimærke for sikkerhedsstillelsen, for hvilke de angiver estimater (procentsatsen skal beregnes på grundlag af eksponeringernes regnskabsmæssige bruttoværdi). Institutterne skal oplyse den samlede regnskabsmæssige bruttoværdi efter energiforbrug og energimærke og med en geografisk opdeling (EU- versus ikke-EU-område), hvor der skelnes mellem lån med sikkerhed i erhvervsejendom, lån med sikkerhed i beboelsesejendomme og sikkerhedsstillelse, der er opnået ved overtagelse. |
6. |
I tilfælde af eksponeringer mod enheder, der er beliggende i tredjelande, hvor der ikke findes en ækvivalent energimærkning, skal institutterne ikke udfylde kolonne h)-n). Institutterne skal dog offentliggøre de påkrævede oplysninger i kolonne o) og p) og, hvis det er relevant, i kolonne b)-g), med estimerede data. |
7. |
For eksponeringer, der er knyttet til mere end én sikkerhedsstillelse, f.eks. to faste ejendomme, skal oplysningerne om energieffektivitet for de ejendomme, der er knyttet til eksponeringen, opdeles og offentliggøres separat under energieffektivitetsniveauer (både for sikkerhedsstillelsen i KWh/m2, kolonne b) -g), og for energimærket, kolonne h) -n), der svarer til energieffektiviteten for hver sikkerhedsstillelse). Institutterne skal mere specifikt beregne andelen af hver sikkerhedsstillelse i den regnskabsmæssige bruttoværdi af eksponeringen på grundlag af værdien af sikkerhedsstillelsen og oplyse denne under det energieffektivitetsinterval, der er knyttet til hver enkelt sikkerhedsstillelse. Instituttet har f.eks. et lån med en regnskabsmæssig bruttoværdi på 100 000 EUR med sikkerhed i to ejendomme: ejendom A og ejendom B. Ejendom A har en sikkerhedsværdi på 80 000 EUR og energimærke A, mens ejendom B har en sikkerhedsværdi på 70 000 EUR og energimærke D. I dette eksempel bør institutterne angive 53 333 EUR (dvs. 100 000 EUR * [80 000/(80 000 + 70 000)] under energimærke A og 46 667 EUR (dvs. 100 000 EUR * [70 000/(80 000 + 70 000)] under energimærket D, begge svarende til det pågældende specifikke lån. |
Skema 3: Anlægsbeholdning — indikatorer for potentiel omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Tilpasningsparametre. Fleksibelt format (faste kolonner, fleksible rækker).
1. |
Institutterne skal anvende følgende instrukser til at offentliggøre de påkrævede oplysninger i »Skema 3: Anlægsbeholdning — indikatorer for potentiel omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Tilpasningsparametre som fastsat i bilag XXXIX til denne forordning. |
2. |
Institutterne skal offentliggøre oplysninger i skemaet om deres tilpasning til målene i Parisaftalen for en række udvalgte sektorer. I oplysningerne om tilpasningen skal det angives, i hvilket omfang de finansielle strømme er forenelige med en strategi for lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling i overensstemmelse med Parisaftalen. Det økonomiske scenario, der beskriver dekarboniseringsvejen, er Det Internationale Energiagenturs (IEA) Net Zero Emissions by 2050 Scenario (NZE2050) (*18). Institutterne skal tage hensyn til dette scenario. Da IEA opstiller scenarier på globalt plan og en række specifikke parametre på europæisk plan, skal institutterne måle afstanden fra IEA-scenariets benchmarks på globalt plan og, hvor de specifikke parametre på europæisk plan er tilgængelige, på europæisk plan. |
3. |
Institutter, der allerede estimerer deres sektorielle tilpasning til Parisaftalen, skal offentliggøre oplysningerne i dette skema. Institutterne skal i den beskrivelse, der ledsager skemaet, forklare den anvendte metode og datakilden. Institutter, der endnu ikke estimerer deres sektorielle tilpasning, skal offentliggøre oplysninger om deres planer om at anvende en metode til estimering og offentliggørelse af disse oplysninger. Institutterne skal under alle omstændigheder begynde at offentliggøre oplysningerne i dette skema med referencedatoen for den første offentliggørelse pr. 30. juni 2024. |
4. |
Institutterne skal offentliggøre følgende i dette skema:
|
Skema 4 — Anlægsbeholdning — indikatorer for potentiel omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Eksponeringer mod de 20 største kulstofintensive virksomheder. Fast format.
1. |
Institutterne skal anvende følgende instrukser til at offentliggøre de påkrævede oplysninger i »Skema 4: Anlægsbeholdning — indikatorer for potentiel omstillingsrisiko forbundet med klimaændringer: Eksponeringer for de 20 største kulstofintensive virksomheder som fastsat i bilag XXXIX til denne forordning. |
2. |
Institutterne skal offentliggøre aggregerede oplysninger i dette skema om eksponeringer mod de mest kulstofintensive modparter i verden. De skal omfatte aggregerede og anonymiserede oplysninger om den regnskabsmæssige bruttoværdi af eksponeringer mod op til 20 modparter, som er blandt de 20 største kulstofintensive virksomheder i verden. Oplysningerne skal være baseret på offentligt tilgængelige, pålidelige og nøjagtige oplysninger. Eksempler på datakilder til identifikation af de største kulstofintensive virksomheder er Carbon Majors Database og rapporter fra Carbon Disclosure Project samt Thomson Reuters. |
3. |
Institutterne skal i den beskrivelse, der ledsager offentliggørelsen, offentliggøre kilden til de data, de anvender. Hvis institutterne ikke er i stand til at identificere eksponeringer mod de 20 største kulstofintensive virksomheder i verden, skal de forklare, hvorfor de ikke har angivet sådanne eksponeringer, også hvis de ikke har nogen eksponeringer mod de 20 største kulstofintensive virksomheder i verden.
|
Skema 5 — Anlægsbeholdning — indikatorer for potentiel fysisk risiko forbundet med klimaændringer: Eksponeringer underlagt fysisk risiko. Fast format.
1. |
Institutterne skal anvende følgende instrukser til at offentliggøre de påkrævede oplysninger i »Skema 5: Anlægsbeholdning — indikatorer for potentiel fysisk risiko forbundet med klimaændringer: Eksponeringer underlagt fysisk risiko« som fastsat i bilag XXXIX til denne forordning. |
2. |
Institutterne skal i dette skema medtage oplysninger om eksponeringer i anlægsbeholdningen, herunder lån og forskud, gældsinstrumenter og egenkapitalinstrumenter, der ikke besiddes med handel for øje og ikke besiddes med henblik på salg, mod ikkefinansielle selskaber, vedrørende lån med sikkerhed i fast ejendom og tilbagetagen sikkerhed i fast ejendom, som er eksponeret mod kroniske og akutte klimarelaterede farer, opdelt efter økonomisk sektor (NACE-klassifikation) og efter geografisk placering af modpartens aktivitet eller af sikkerhedsstillelsen, for de sektorer og geografiske områder, der er udsat for akutte og kroniske hændelser som følge af klimaændringer. |
3. |
Institutterne kan anvende særlige portaler og databaser ved identifikationen af geografiske områder, der er udsat for specifikke klimarelaterede farer. For at indhente oplysninger om karakteristika for steder, der er følsomme over for hændelser som følge af klimaændringer, kan institutionerne anvende data fra EU-organer og nationale statslige myndigheder, herunder meteorologiske institutter, miljøagenturer og statistiske kontorer eller geovidenskabelige organisationer. Eksempler på datakilder til identifikation af geografiske områder, der er udsat for farer som følge af klimaændringer, omfatter (*20): GFDRR — ThinkHazard! (hedebølger, vandknaphed og vandstress, oversvømmelser, naturbrande, orkaner, jordskred) PREP — PREPdata (oversvømmelser i kystområder, ekstrem varme, jordskred, vandknaphed og vandstress, naturbrande) WRI — Aqueduct Water Risk Atlas (oversvømmelse, oversvømmelse i kystområder, vandknaphed og vandstress) Swiss Re — CatNet® (oversvømmelse, tropisk cyklon (orkan & tyfon), naturbrand) World Bank Climate Change Knowledge Portal (ekstrem varme, ekstrem nedbør, tørke) PSA — Global Drought Risk platform (tørke) NOAA — Historiske orkanspor (tropisk cyklon (orkan & tyfon)). |
4. |
Hvis institutternes modpart er et holdingselskab, skal institutterne henvise til NACE-sektoren for den specifikke låntager kontrolleret af holdingselskabet (hvis forskellig fra holdingselskabet), som modtager finansieringen, navnlig hvis låntager er et ikkefinansielt selskab. Hvis instituttets (låntagers) direkte modpart er en SPV, skal institutterne ligeledes offentliggøre de relevante oplysninger under den NACE-sektor, der er forbundet med SPV'ens moderselskabs økonomiske aktivitet. Eksponeringer, som flere låntagere pådrager sig i fællesskab, skal klassificeres på grundlag af karakteristikaene for den låntager, der var mest relevant for instituttets accept af eksponeringen. Fordelingen af eksponeringer, som er pådraget i fællesskab efter NACE-koder, skal ske på grundlag af den mest relevante eller betydningsfulde låntagers karakteristika. |
5. |
Institutterne skal offentliggøre oplysningerne i dette skema efter bedste evne og i den beskrivelse, der ledsager skemaet, redegøre for de informationskilder og metoder, som de har anvendt til at identificere eksponeringer underlagt fysisk risiko forbundet med klimaændringer.
|
Skema 6 — Oversigt over centrale resultatindikatorer (KPI'er) for eksponeringer, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet. Fast format.
1. |
Institutterne skal anføre en oversigt over KPI'erne i skema 6 beregnet på grundlag af skema 7 og 8 i bilag XXXIX, herunder nøgletallet for grønne aktiver (GAR) som omhandlet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 (*21). |
2. |
Delegeret forordning (EU) 2021/2178 pålægger enhederne at vurdere og offentliggøre GAR to gange, én gang baseret på modpartens omsætning, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet (for ikkefinansielle selskaber), for eksponeringer, der ikke har til formål at finansiere specifikke identificerede aktiviteter (udlån til almindelige formål), og én gang baseret på modpartens kapitaludgifter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, for eksponeringer, der ligeledes er knyttet til udlån til almindelige formål, men i dette skema skal institutterne kun oplyse GAR én gang baseret på modpartens omsætning, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og kun for den del, der vedrører udlån til almindelige formål. |
3. |
Med hensyn til beholdningen skal GAR (modvirkning af klimaændringer), GAR (tilpasning til klimaændringer) og GAR (modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer) således svare til KPI'en i henholdsvis kolonne b), g) og l) i skema 8. Med hensyn til strømme skal GAR (modvirkning af klimaændringer), GAR (tilpasning til klimaændringer) og GAR (modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer) ligeledes svare til KPI'en i række 1, kolonne r), w) og ab), i samme skabelon 8. |
4. |
Oplysninger om dækningen skal angives i skema 8, række 1, kolonne p) for GAR i beholdningen og kolonne af) for GAR i strømmen. |
5. |
Institutterne skal begynde at offentliggøre disse oplysninger med den første referencedato pr. 31. december 2023, hvilket er i overensstemmelse med den første referencedato for offentliggørelse af oplysningerne om GAR som omhandlet i delegeret forordning (EU) 2021/2178. |
Skema 7 — Afbødende foranstaltninger: Aktiver, der indgår i beregningen af GAR. Fast format.
1. |
Institutterne skal følge følgende instrukser ved offentliggørelsen af de påkrævede oplysninger i »Skema 7 — Afbødende foranstaltninger: Aktiver, der indgår i beregningen af GAR« som fastsat i bilag XXXIX til denne forordning. |
2. |
Institutterne skal offentliggøre oplysninger i dette skema om den regnskabsmæssige bruttoværdi af institutternes lån og forskud, gældsinstrumenter og aktieinstrumenter i deres anlægsbeholdning med en opdeling af oplysningerne efter modpartstype, herunder finansielle selskaber, ikkefinansielle selskaber, husholdninger, lokale myndigheder samt lån i fast ejendom til husholdninger, og eksponeringer, der er i omfattet af og i overensstemmelse med klassificeringssystemet, med hensyn til miljømålene for modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer som omhandlet i artikel 9, litra a) og b), i forordning (EU) 2020/852. |
3. |
Institutterne skal navnlig angive de oplysninger, der er nødvendige for beregningen af GAR i overensstemmelse med delegeret forordning (EU) 2021/2178, i dette skema. Delegeret forordning (EU) 2021/2178 pålægger institutterne at vurdere og offentliggøre GAR to gange, én gang baseret på modpartens omsætning, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet (for ikkefinansielle selskaber), for eksponeringer, der ikke har til formål at finansiere specifikke identificerede aktiviteter (udlån til almindelige formål), og én gang baseret på modpartens kapitaludgifter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, for eksponeringer, der ligeledes er knyttet til udlån til almindelige formål, men i dette skema skal institutterne kun oplyse GAR én gang baseret på modpartens omsætning, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og kun for den del, der vedrører udlån til almindelige formål. |
4. |
På grundlag af disse oplysninger skal institutterne beregne og offentliggøre deres GAR som omhandlet i delegeret forordning (EU) 2021/2178. Oplysningerne skal vedrøre modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer som omhandlet i artikel 9, litra a) og b), i forordning (EU) 2020/852. |
5. |
Institutterne skal offentliggøre disse oplysninger med den første referencedato pr. 31. december 2023, hvilket er den første referencedato for offentliggørelse af oplysningerne om GAR som omhandlet i delegeret forordning (EU) 2021/2178.
|
Skema 8 — GAR (%)
1. |
Institutterne skal anvende følgende instrukser til at offentliggøre de påkrævede oplysninger i »Skema 8 — GAR (%)«, jf. bilag XXXIX til nærværende forordning. |
2. |
På grundlag af oplysningerne i skema 7 skal institutterne offentliggøre GAR, jf. delegeret forordning (EU) 2021/2178, i dette skema. |
3. |
Formålet med dette skema er at vise, i hvilket omfang institutternes aktiviteter kan kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige i henhold til artikel 3 og 9 i forordning (EU) 2020/852, således at interessenterne kan forstå de foranstaltninger, som institutterne træffer for at afbøde omstillingsrisikoen og den fysiske risiko i forbindelse med klimaændringer. |
4. |
Delegeret forordning (EU) 2021/2178 pålægger institutterne at vurdere og offentliggøre GAR to gange. Den første offentliggørelse er baseret på modpartens (for ikkefinansielle selskaber) omsætning, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, for de eksponeringer, der ikke har til formål at finansiere specifikke identificerede aktiviteter (udlån til almindelige formål). Den anden offentliggørelse er baseret på modpartens kapitaludgifter, der er i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/852, for eksponeringer, der ligeledes er knyttet til udlån til almindelige formål. I dette skema skal institutterne kun offentliggøre GAR én gang baseret på modpartens omsætning, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og kun for den del, der vedrører udlån til almindelige formål. |
5. |
Institutterne skal begynde at offentliggøre disse oplysninger med den første referencedato pr. 31. december 2023, hvilket er i overensstemmelse med den første referencedato for offentliggørelse af oplysningerne om GAR som omhandlet i delegeret forordning (EU) 2021/2178.
|
Skema 9 — Afbødende foranstaltninger: BTAR
1. |
I henhold til artikel 9 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/2178 skal Kommissionen revidere anvendelsen af nævnte forordning senest den 30. juni 2024. Kommissionen skal navnlig vurdere behovet for eventuelle yderligere ændringer med hensyn til inddragelse af:
|
2. |
Institutterne kan vælge at medtage følgende oplysninger i dette skema. For modparter, der er ikkefinansielle selskaber og ikke har oplysningsforpligtelser, kan institutterne efter bedste evne og på grundlag af oplysninger, der allerede er tilgængelige og indsamlet frivilligt og bilateralt fra deres modparter eller beregnet ved hjælp af estimater, offentliggøre udvidede oplysninger om eksponeringer, der er omfattet af og i overensstemmelsen med klassificeringssystemet som omhandlet i forordning (EU) 2020/852 med hensyn til miljømålene om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer som omhandlet artikel 9, litra a) og b), i forordning (EU) 2020/852, mod europæiske ikkefinansielle selskaber, der ikke er omfattet af oplysningsforpligtelserne i direktiv 2013/34/EU, og ikkeeuropæiske ikkefinansielle selskaber, der ikke er omfattet af oplysningsforpligtelserne i direktiv 2013/34/EU. Disse oplysninger må kun offentliggøres én gang baseret på modpartens omsætning, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, for udlån til almindelige formål, som det er tilfældet med GAR.
Den første referencedato for offentliggørelse af dette skema er pr. 31. december 2024. Institutterne er ikke forpligtet til at offentliggøre disse oplysninger før den 1. januar 2025. |
Skema 9.1 — Afbødende foranstaltninger: Aktiver, der indgår i beregningen af BTAR
1. |
Institutterne kan i dette skema offentliggøre den regnskabsmæssige bruttoværdi af de aktiver, der er relevante for beregningen af BTAR. Dette skema finder kun anvendelse på modparter, der ikke er underlagt oplysningspligt.
|
Skema 9.2 — BTAR (%)
Institutterne kan i dette skema offentliggøre procentdelen af BTAR-aktiver som angivet i skema 1 i forhold til de samlede aktiver i nævneren i BTAR som angivet i række 17 i skema 9.1.
Skema 9.3 — BTAR (%)
Dette skema indeholder en oversigt over BTAR's KPI, opdelt efter miljømål vedrørende klimaændringer og i alt og efter beholdninger og strømme.
Skema 10 — Andre foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer, der ikke er omfattet af forordning (EU) 2020/852
1. |
Dette skema omfatter andre foranstaltninger til modvirkning af klimaændringer og institutternes eksponeringer, der ikke er i overensstemmelse med klassificeringssystemet som omhandlet i forordning (EU) 2020/852 i henhold til skema 7 og 8, men som stadig støtter modparter i omstillings- og tilpasningsprocessen med henblik på målene om modvirkning af klimaændringer og tilpasning til klimaændringer. Disse afbødende foranstaltninger og aktiviteter skal omfatte obligationer og lån, der er udstedt i henhold til andre standarder end EU-standarderne, herunder grønne obligationer, bæredygtige obligationer, der er knyttet til aspekter vedrørende klimaændringer, bæredygtighedsrelaterede obligationer, der er knyttet til aspekter vedrørende klimaændringer, grønne lån, bæredygtighedsrelaterede lån, der er knyttet til aspekter vedrørende klimaændringer, bæredygtighedsrelaterede lån, der er knyttet til aspekter vedrørende klimaændringer. |
2. |
Institutterne skal i den beskrivelse, der ledsager dette skema, redegøre nærmere for arten og typen af de afbødende foranstaltninger, der er angivet i dette skema, herunder oplysninger om den type risici, som de har til formål at afbøde, de klimaændringsmål, som de støtter, og oplysninger om modparter og tidsplanen for foranstaltningerne. De skal også forklare, hvorfor disse eksponeringer ikke er i fuld overensstemmelse med kriterierne i forordning (EU) 2020/852 og ikke er bæredygtige i overensstemmelse med forordning (EU) 2020/852, men alligevel bidrager til at afbøde omstillingen i forbindelse med klimaændringer eller den fysiske risiko, samt alle andre relevante oplysninger, der kan bidrage til at forstå instituttets risikostyringsramme. |
3. |
Institutterne skal begynde at offentliggøre oplysningerne i skemaerne med referencedatoen for den første offentliggørelse pr. 31. december 2022.
|
(*1) (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 4).
(*2) (COM(2019) 640 final).
(*3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
(*4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner (EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1).
(*5) C/2019/4490 (EUT C 209 af 20.6.2019, s. 1).
(*6) Anbefalinger fra taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger, https://www.fsb-tcfd.org/recommendations.
(*7) FN's miljødeklaration for finansielle virksomheder (UNEP FI), https://www.unepfi.org.
(*8) Global Reporting Initiative Sustainability Reporting Standards, https://www.globalreporting.org/standards.
(*9) FN-principper for ansvarlige investeringer (UNPRI), https://www.unpri.org.
(*10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
(*11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).
(*12) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1818 af 17. juli 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 for så vidt angår minimumsstandarder for EU-benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede EU-benchmarks (EUT L 406 af 3.12.2020, s. 17).
(*13) Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1).
(*14) https://carbonaccountingfinancials.com/standard.
(*15) https://www.cdp.net/en.
(*16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).
(*17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
(*18) Net Zero Emissions by 2050 Scenario (NZE) –IEA (2021), World Energy Model, IEA, Paris https://www.iea.org/reports/world-energy-model
(*19) Rapporten for 2021 kan findes under dette link.
(*20) For flere eksempler henvises til UNEP FI og akklimatiseringsrapporten: »Chartering New Climate. State-of-the-art tools and data for banks to assess credit risks and opportunities from physical climate change impacts«, september 2020, https://www.unepfi.org/publications/banking-publications/charting-a-new-climate/ Rapporten indeholder detaljerede oplysninger om dækkede perioder, anvendelse af fremtidige scenarier, geografisk opløsning og dækning, format for output, der skal modtages fra særlige datasæt, samt licensudstedelse og omkostninger (bemærk, at de fleste portaler og databaser tilbyder gratis adgang). Desuden uddyber rapporten forskellige teknikker til fysisk risikovurdering og -måling, f.eks. varmekortlægning, korrelationsanalyse, særlige værktøjer og analyser.
(*21) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2178 af 6. juli 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, som præciserer indholdet og fremlæggelsen af de oplysninger, der skal offentliggøres af virksomheder, som er omfattet af artikel 19a eller 29a i direktiv 2013/34/EU, vedrørende miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, og som præciserer metodologien til sikring af overholdelse af denne oplysningsforpligtelse (EUT L 443 af 10.12.2021, s. 9).
(*22) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/2139 af 4. juni 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 for så vidt angår fastsættelse af de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt den pågældende økonomiske aktivitet i væsentlig grad skader nogle af de andre miljømål (EUT L 442 af 9.12.2021, s. 1).