EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022R1610

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1610 af 13. september 2022 om ændring af forordning (EF) nr. 738/2000 for så vidt angår tarifering af et motorkøretøj med et hydraulisk løfteaggregat, som en påmonteret en arbejdsplatform, i den kombinerede nomenklatur

C/2022/6639

EUT L 241 af 19.9.2022, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2022/1610/oj

19.9.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 241/3


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/1610

af 13. september 2022

om ændring af forordning (EF) nr. 738/2000 for så vidt angår tarifering af et motorkøretøj med et hydraulisk løfteaggregat, som en påmonteret en arbejdsplatform, i den kombinerede nomenklatur

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 57, stk. 4, og artikel 58, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge punkt 5 i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 738/2000 (2) blev et firehjulet køretøj, der drives af en elektrisk motor og er udstyret med en hydraulisk løfteanordning med en teleskopisk arm med en maksimal højde på 15,5 m og en løftekapacitet på 227 kg, som er permanent monteret på en flad overflade og udstyret med en arbejdsplatform med rækværk, tariferet under KN-kode 8428 90 90 som andre løftemaskiner.

(2)

Begrundelsen for at udelukke tarifering af løfteanordningen fra pos. 8427 var, at den ikke er egnet til godstransport, da den kun er beregnet til at løfte varer og personer. Varer, der ikke er beregnet til godstransport, er dog ikke udelukket fra pos. 8427. Ifølge de forklarende bemærkninger til det harmoniserede system, pos. 8427, afsnit B, punkt 1, omfatter pos. 8427 desuden trucks med platforme, der mekanisk kan løftes, til vedligeholdelse af elektriske kabler, offentlige belysningssystemer osv.

(3)

Udvalget for det Harmoniserede System i Verdenstoldorganisationen godkendte på sit 68. møde i september 2021 tariferingsudtalelse 8427.10/1, der tariferer et produkt med betegnelsen »selvkørende leddelt bomlift«, som er en elektrisk motordrevet truck med hjul, med en leddelt hydraulisk løftearm med en arbejdsplatform (bur eller kurv) monteret på enden. Liften har en maks. hastighed på 5,2 km/t (sammenfoldet) og 0,8 km/t (udfoldet), maks. arbejdshøjde 15,7 m, maks. bruttovægt 6 500 kg og platformskapacitet på 227 kg. Varen er beregnet til ophold af en operatør i forbindelse med arbejde i højden. Den blev tariferet under underposition 8427 10 i det harmoniserede system (HS) og svarer i henhold til sine objektive karakteristika til KN-kode 8427 10 10 som en selvbevægende truck med elektromotor med løftehøjde 1 m og derover.

(4)

Eftersom produktets karakter er identisk med eller meget lig den vare, der er beskrevet i punkt 5 i bilaget til forordning (EF) nr. 738/2000, er den tarifering af varen, som fremgår af bilaget til nævnte forordning, ikke i overensstemmelse med tariferingsudtalelse nr. 8427.10/1.

(5)

Unionen er i kraft af Rådets afgørelse 87/369/EØF (3) kontraherende part i den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, som er udarbejdet af Verdenstoldorganisationens Toldsamarbejdsråd. Tariferingsudtalelser godkendt af Udvalget for det Harmoniserede System er vejledningsinstrumenter for Unionens toldforanstaltninger.

(6)

For at sikre ensartethed i fortolkningen og anvendelsen af det harmoniserede system på internationalt plan og i betragtning af, at tariferingsudtalelse 8427.10/1 er i overensstemmelse med ordlyden af HS-position 8427 og -underposition 8427 10, er det nødvendigt at slette punkt 5 i bilaget til forordning (EF) nr. 738/2000.

(7)

Forordning (EF) nr. 738/2000 bør derfor ændres.

(8)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I bilaget til forordning (EF) nr. 738/2000 udgår den række, der svarer til punkt 5 i tabellen, og illustration C.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. september 2022.

På Kommissionens vegne

For formanden

Gerassimos THOMAS

Generaldirektør

Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion


(1)  EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.

(2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 738/2000 af 7. april 2000 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur (EFT L 87 af 8.4.2000, s. 10).

(3)  Rådets afgørelse 87/369/EØF af 7. april 1987 om indgåelse af den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, samt af ændringsprotokollen hertil (EFT L 198 af 20.7.1987, s. 1).


Top