This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32022R0933
Commission Implementing Regulation (EU) 2022/933 of 13 June 2022 concerning the classification of certain goods in the Combined Nomenclature
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/933 af 13. juni 2022 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/933 af 13. juni 2022 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
C/2022/4107
EUT L 162 af 17.6.2022, p. 23–26
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
17.6.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 162/23 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2022/933
af 13. juni 2022
om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 57, stk. 4, og artikel 58, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (2), bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer. |
(2) |
Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvis er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke EU-forskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer. |
(3) |
Ifølge de almindelige bestemmelser bør varerne i kolonne 1 i tabellen i bilaget tariferes under de KN-koder, der er anført i kolonne 2, ud fra den begrundelse, der er anført i kolonne 3. |
(4) |
Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt vedrørende varer, som er omfattet af denne forordning, men som ikke er i overensstemmelse hermed, i en vis periode fortsat kan påberåbes af modtageren, jf. artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013. Denne periode bør fastsættes til tre måneder. |
(5) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur under de KN-koder, der er nævnt i kolonne 2 i tabellen.
Artikel 2
Bindende tariferingsoplysninger, som ikke er i overensstemmelse med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til artikel 34, stk. 9, i forordning (EU) nr. 952/2013 i en periode på tre måneder fra denne forordnings ikrafttræden.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juni 2022.
På Kommissionens vegne
Gerassimos THOMAS
Generaldirektør
Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion
(1) EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.
(2) Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).
BILAG
Varebeskrivelse |
Tarifering (KN-kode) |
Begrundelse |
||||
(1) |
(2) |
(3) |
||||
Tre genstande sammenpakket til detailsalg, omfattende:
(Se billeder) (*) |
|
Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur. De tre varer, som de foreligger sammen, er tre særskilte varer. De er ikke sammensatte varer, da de tilsammen ikke udgør en helhed, som normalt ikke ville blive udbudt til salg i særskilte dele. Der er ikke tale om varer i sæt til detailsalg som omhandlet i almindelig tariferingsbestemmelse 3, litra b), da de ikke er samlet for at opfylde et bestemt behov eller for at udføre en bestemt aktivitet, navnlig fordi lommernes udformning ikke begrænser deres anvendelse til transport af specifikke produkter til specifikke behov eller aktiviteter. Produkterne er individuelle enheder, der kan anvendes uafhængigt af hinanden. At bære en beklædningsgenstand og at drikke er forskellige aktiviteter og opfylder ikke det samme specifikke behov (beklædningsgenstanden dækker den øverste del af kroppen, og flaskerne er beregnet til at drikke fra). Hvis en eller flere varer i et »sæt« ikke opfylder samme specifikke behov eller ikke er beregnet til at udføre den samme specifikke aktivitet, skal hver artikel tariferes særskilt (jf. også retningslinjer for tarifering i den kombinerede nomenklatur af varer i sæt til detailsalg, del B (II), stk. 1) (1). Derfor tariferes varerne særskilt. De enkelte varer, som der henvises til i varebeskrivelsen, tariferes således: |
||||
|
6110 30 99 |
|
||||
|
|
På grundlag af sine objektive kendetegn er vesten en beklædningsgenstand henhørende under pos. 6110 . Denne position omfatter en kategori af varer af trikotage, der er udformet til at dække overkroppen (sweatere, pullovere, cardigans, veste og lignende varer) (se også de forklarende bemærkninger til HS, pos. 6110 , første afsnit). Positionen omfatter beklædningsgenstande, der dækker overkroppen, med eller uden ærmer, med enhver form for halsudskæring, med eller uden krave, med eller uden lommer. De kan være fremstillet af enhver form for trikotagestof, herunder af lette eller fintstrikkede stoffer, af ethvert tekstilmateriale (se også de forklarende bemærkninger til den kombinerede nomenklatur, pos. 6110 ). Vesten kan ikke konstateres som værende beregnet til det ene eller det andet køn. Vesten skal tariferes som en sweater, pullover, cardigan, vest eller lignende vare, af trikotage, til kvinder eller piger, af kemofibre. |
||||
|
3924 90 00 |
Flaskerne tariferes som andre husholdningsartikler samt hygiejniske artikler og toiletartikler, af plast. |
(1) EUT C 105 af 11.4.2013, s. 1.
(*) Billederne er kun vejledende.