Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022D1437

    Kommissionens afgørelse (EU) 2022/1437 af 30. august 2022 om bekræftelse af Irlands deltagelse i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2260 om ændring af forordning (EU) 2015/848 om insolvensbehandling for at erstatte dens bilag A og B

    C/2022/6100

    EUT L 225 af 31.8.2022, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2022/1437/oj

    31.8.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 225/3


    KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2022/1437

    af 30. august 2022

    om bekræftelse af Irlands deltagelse i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2260 om ændring af forordning (EU) 2015/848 om insolvensbehandling for at erstatte dens bilag A og B

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongerige og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved brev til Kommissionen af 31. maj 2022 meddelte Irland, at landet i overensstemmelse med artikel 4 i protokol (nr. 21) ønsker at acceptere og blive bundet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2260 (1).

    (2)

    Der er ikke knyttet nogen specifikke betingelser til Irlands deltagelse i forordning (EU) 2021/2260, og der er ikke behov for overgangsforanstaltninger. Kommissionen bemærker, at Irland er bundet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 (2), og at den foranstaltning, som Irlands aktuelle meddelelse vedrører, blot ajourfører bilag A og B til nævnte forordning med henholdsvis listen over nationale insolvensbehandlinger og listen over nationale insolvensbehandlere.

    (3)

    Irlands deltagelse i forordning (EU) 2021/2260 bør bekræftes.

    (4)

    For at Irland kan anvende forordning (EU) 2021/2260 hurtigst muligt, bør denne afgørelse træde i kraft på dagen efter offentliggørelsen —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Irlands deltagelse i forordning (EU) 2021/2260 bekræftes.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 30. august 2022.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2260 af 15. december 2021 om ændring af forordning (EU) 2015/848 om insolvensbehandling for at erstatte dens bilag A og B (EUT L 455 af 20.12.2021, s. 4).

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 19).


    Top