EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022D0173

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/173 af 7. februar 2022 om harmonisering af 900 MHz-båndet og 1800 MHz-båndet for jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Unionen, og om ophævelse af beslutning 2009/766/EF (meddelt under nummer C(2022) 605) (EØS-relevant tekst)

C/2022/605

EUT L 28 af 9.2.2022, p. 29–39 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/173/oj

9.2.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 28/29


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/173

af 7. februar 2022

om harmonisering af 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet for jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Unionen, og om ophævelse af beslutning 2009/766/EF

(meddelt under nummer C(2022) 605)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation (1),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 676/2002/EF af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) (2), særlig artikel 4, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Som Kommissionen erklærede i sin meddelelse »Europas digitale fremtid i støbeskeen« af 19. februar 2020, er digitale løsninger afgørende for at hjælpe Europa til at gennemføre den digitale omstilling på sin egen måde, til gavn for borgerne og virksomhederne og i overensstemmelse med Unionens værdier. Til det formål er det vigtigt, at befolkningen nyder godt af teknologien, at der opretholdes et indre marked uden grænser, hvor virksomheder af alle størrelser kan konkurrere på lige vilkår, at demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder respekteres, og at der tilstræbes en bæredygtig, klimaneutral og ressourceeffektiv økonomi. I denne sammenhæng er radiofrekvenser en vigtig offentlig ressource, der i stigende grad anvendes til levering af en lang række kommercielle og offentlige tjenester.

(2)

Radiofrekvenspolitikken i Unionen udformes og gennemføres således, at den respekterer og bidrager til ytringsfrihed, herunder meningsfrihed og frihed til at modtage og formidle information og idéer på tværs af grænserne, samt mediefrihed og mediepluralisme i overensstemmelse med Unionens værdier i henhold til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union. For at sikre pluralisme og informationsfrihed er det nødvendigt, at flere forskellige operatører har adgang til markedet.

(3)

Kommissionens beslutning 2009/766/EF (3) fastsætter harmoniserede tekniske betingelser for anvendelse af frekvensressourcerne i frekvensbåndene 880-915 MHz og 925-960 MHz (»900 MHz-båndet«) og i frekvensbåndene 1 710-1 785 MHz og 1 805-1 880 MHz (»1 800 MHz-båndet«) til jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester i Unionen, herunder trådløse bredbåndstjenester. Den sikrer overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 87/372/EØF (4) hvad angår sameksistens i 900 MHz-båndet mellem jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester, og GSM-systemer.

(4)

I henhold til artikel 6, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU (5) skal medlemsstaterne medvirke til, at udbyderne af elektroniske kommunikationstjenester løbende opdaterer deres net med den nyeste, mest effektive teknologi med henblik på at skabe deres egne frekvensdividender i overensstemmelse med principperne om teknologi- og tjenesteneutralitet. Derfor bør anvendelsen af store blokke på mindst 5 MHz i 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet til støtte for næste generation (5G) af jordbaserede trådløse systemer fremmes i overensstemmelse med målene i EU's regelsæt og med EU-retten.

(5)

I Kommissionens meddelelse »Konnektivitet med henblik på et konkurrencedygtigt digitalt indre marked — På vej mod et europæisk gigabitsamfund« (6) er der fastsat nye konnektivitetsmål for Unionen, som er ajourført i Kommissionens meddelelse »Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti« (7). Disse mål skal nås gennem udbredt udrulning og ibrugtagning af net med meget høj kapacitet. I Kommissionens meddelelse »5G til Europa: En handlingsplan« (8) udpeges der koordinerede tiltag på EU-niveau, herunder til identificering og harmonisering af frekvenser til 5G på grundlag af Frekvenspolitikgruppens udtalelse, med henblik på at sikre fuld 5G-dækning i alle byområder og på større landtransportveje senest i 2025.

(6)

I to udtalelser af henholdsvis 16. november 2016 (9) og 30. januar 2019 (10) om en strategisk frekvenskøreplan for 5G i Europa pegede Frekvenspolitikgruppen på behovet for at sikre, at de tekniske og reguleringsmæssige vilkår for alle de frekvensbånd, der allerede er blevet harmoniseret for mobilnet, er egnede til 5G, herunder 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-frekvensbåndene, som i øjeblikket primært anvendes i Unionen til den anden generation (GSM), den tredje (UMTS) og den fjerde (LTE) generation af mobilsystemer.

(7)

Den 14. juli 2017 gav Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 2, i frekvenspolitikbeslutningen Den Europæiske Konference af Post- og Teleadministrationer (CEPT) mandat til at gennemgå de harmoniserede tekniske vilkår for anvendelsen af 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet til jordbaserede trådløse elektroniske bredbåndskommunikationstjenester med henblik på også at gøre det muligt at anvende disse frekvensbånd til tingenes internet (IoT).

(8)

Som reaktion på dette mandat vedtog CEPT den 13. marts 2018 CEPT-rapport 66, hvori der udpeges trådløse IoT-teknologier i forbindelse med mobilbredbåndssystemer (dvs. celleopbyggede kommunikationssystemer) og foreslås harmoniserede tekniske vilkår for deres anvendelse af 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet. De pågældende IoT-teknologier er Extended Coverage GSM IoT (EC-GSM-IoT), LTE Machine Type Communications (LTE-MTC), LTE evolved Machine Type Communications (LTE-eMTC), og Narrowband IoT (NB-IoT). CEPT-rapport 66 konkluderer også, at EC-GSM-IoT er en integrerende del af GSM-systemet i henhold til direktiv 87/372/EØF. EC-GSM-IoT opfylder derfor de tekniske vilkår gældende for GSM-systemer, uden at der er behov for at ændre disse vilkår.

(9)

Den 12. juli 2018 gav Kommissionen i henhold til artikel 4, stk. 2, i frekvenspolitikbeslutningen CEPT mandat til at gennemgå de harmoniserede tekniske vilkår for visse EU-harmoniserede frekvensbånd, herunder 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet, og til at opstille de mindst muligt restriktive harmoniserede tekniske vilkår, der er egnede til næste generation (5G) af jordbaserede trådløse systemer.

(10)

Som svar på dette mandat vedtog CEPT den 5. juli 2019 CEPT-rapport 72 (rapport A), hvori det konkluderes, at GSM-systemer og jordbaserede smalbåndssystemer, herunder celleopbyggede IoT-systemer, fortsat vil være i kommerciel drift i 900 MHz-båndet i en overskuelig fremtid. Rapporten fastslår, at der er behov for en frekvensadskillelse på 200 kHz, når GSM-systemer og jordbaserede smalbåndssystemer, herunder celleopbyggede IoT-systemer, drives i 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet. Desuden indeholder rapporten oplysninger om muligheden for at anvende 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet til 5G, herunder om eventuelle begrænsninger ifølge GSM-direktivet, for så vidt angår 900 MHz-båndet.

(11)

Som svar på ovennævnte mandat vedtog CEPT den 2. juli 2021 CEPT-rapport 80 (rapport B), hvori der foreslås en harmoniseret frekvensplan og de mindst muligt restriktive harmoniserede tekniske vilkår for sameksistens mellem jordbaserede smalbånds- og bredbåndssystemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester ved brug af 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet, baseret på begrebet »Block Edge Mask« (BEM). Disse vilkår er afgørende for at sikre teknologineutralitet i 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet.

(12)

I CEPT Report 80 fastlægges én BEM for jordbaserede smalbånds- og bredbåndssystemer, der anvender ikke-aktive antennesystemer (ikke-AAS), og en anden BEM for jordbaserede bredbåndssystemer, der anvender aktive antennesystemer (AAS). GSM og EC-GSM-IoT er ikke omfattet af disse BEM'er og karakteriseres teknisk ved henvisninger til ETSI-standarder. På dette grundlag opstilles der i CEPT-rapport 80 de mindst muligt restriktive tekniske vilkår for sameksistens mellem forskellige jordbaserede smalbånds- og bredbåndssystemer (11), der kan levere elektroniske kommunikationstjenester ved brug af 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet. Der opstilles også vilkår for disse systemers sameksistens med GSM-systemet i 900 MHz-båndet i overensstemmelse med Rådets direktiv 87/372/EØF.

(13)

De fastlagte BEM'er gælder for jordbaserede smalbåndssystemer med en kanalbåndbredde på 200 kHz, bortset fra GSM og EC-GSM-IoT. De gælder også for jordbaserede bredbåndssystemer med en kanalbåndbredde på over 200 kHz. Differentieringen mellem jordbaserede smalbånds- og bredbåndssystemer er nødvendig for at gennemføre en frekvensadskillelse i visse scenarier på nationalt plan. I den henseende fastsætter CEPT-rapport 80 en frekvensadskillelse mellem de nominelle kanalkanter af indbyrdes tilstødende jordbaserede smalbånds- og bredbåndssystemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester, og mellem de nominelle kanalkanter af forskellige indbyrdes tilstødende jordbaserede smalbåndssystemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester, og også GSM og EC-GSM-IoT. Gennemførelsen af frekvensadskillelse bør forvaltes på nationalt plan. Der kan eventuelt anvendes andre tilgange, alt afhængigt af frekvensblokkanterne af indbyrdes tilstødende jordbaserede systemer samt relevante nationale politikker. CEPT-rapport 80 indeholder en værktøjskasse til gennemførelse af frekvensadskillelse.

(14)

CEPT-rapport 80 opstiller de mindst muligt restriktive tekniske vilkår for sameksistens mellem jordbaserede smalbånds- og bredbåndssystemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester, og systemer i tilstødende frekvensbånd, navnlig mobilkommunikationssystemer til jernbaner (Railway Mobile Radio — RMR). I denne forbindelse kan der i visse scenarier anvendes en frekvensadskillelse på 200 kHz mellem de nominelle kanalkanter for et jordbaseret system, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester, og et RMR-system i et tilstødende frekvensbånd. Sameksistens mellem GSM-systemer og RMR-systemer bør forvaltes på nationalt plan i overensstemmelse med de gældende regelrammer.

(15)

De harmoniserede tekniske vilkår, der er opstillet i CEPT-rapport 80, udgør det tekniske grundlag for denne afgørelse. De bør erstatte de harmoniserede tekniske betingelser i beslutning 2009/766/EF, som er baseret på henvisninger til ETSI-standarder, men samtidig bør det sikres, at de er forenelige med betingelserne i nævnte beslutning og ændringerne heraf. Dette bør fremme retssikkerheden og den tekniske konvergens i hele Unionen og dermed skabe stordriftsfordele for udstyr og interoperable tjenester på det indre marked.

(16)

De eksisterende brugsrettigheder til frekvenser i 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet, som er omfattet af beslutning 2009/766/EF, varierer fra medlemsstat til medlemsstat hvad angår størrelsen af de tildelte blokke, frekvensarrangementerne eller varigheden af disse rettigheder. Derfor er der, som følge af de forskellige nationale forhold og politiske mål, behov for at bevare fleksibiliteten i gennemførelsen på nationalt plan af de harmoniserede tekniske vilkår i henhold til denne afgørelse. Den nationale fleksibilitet bør være tidsbegrænset i overensstemmelse med artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 (12) for at muliggøre en koordineret overgang fra de eksisterende individuelle brugsrettigheder til disse harmoniserede tekniske vilkår. Alle nye eller forlængede brugsrettigheder til frekvenser, der tildeles efter vedtagelsen af denne afgørelse, bør være i overensstemmelse med de harmoniserede tekniske vilkår heri. Dette vil fremme et EU-dækkende økosystem af udstyr og tjenester og stimulere udbredelsen af 5G i begge frekvensbånd samt sikre fortsat levering af GSM-tjenester i overensstemmelse med GSM-direktivet.

(17)

Denne afgørelse bør derfor erstatte Kommissionens beslutning 2009/766/EF. Af hensyn til den juridiske klarhed bør Kommissionens beslutning 2009/766/EF ophæves. Bilaget hertil og den bestemmelse, der tillader anvendelse af frekvenser i 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet til andre systemer, der ikke er opført i bilaget, bør fortsat finde anvendelse i en overgangsperiode.

(18)

Det kan være nødvendigt, at der indgås aftaler om grænseoverskridende koordinering mellem medlemsstater indbyrdes og mellem medlemsstater og tredjelande for at undgå skadelig interferens og forbedre frekvensudnyttelsen samt undgå fragmentering i frekvensanvendelsen i overensstemmelse med artikel 28 i direktiv (EU) 2018/1972.

(19)

Begrebet »udpegning og tilrådighedsstillelse« af 900 MHz-båndet og 1 800 MH-båndet i forbindelse med denne afgørelse henviser til følgende trin: i) tilpasning af det nationale retsgrundlag for frekvensallokering til at omfatte den påtænkte anvendelse af disse frekvensbånd under de harmoniserede tekniske vilkår, der er fastsat i denne afgørelse, ii) indledning af alle nødvendige foranstaltninger for at sikre sameksistens med eksisterende anvendelser i disse frekvensbånd i det omfang, det er nødvendigt, og iii) indledning af passende foranstaltninger, eventuelt støttet af en høring af de berørte parter, med henblik på at tillade anvendelsen af disse frekvensbånd i overensstemmelse med de gældende bestemmelser på EU-plan, herunder de harmoniserede tekniske vilkår i denne afgørelse.

(20)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Frekvensudvalget —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ved denne afgørelse fastlægges harmoniserede tekniske vilkår for adgang til og effektiv udnyttelse, i overensstemmelse med direktiv 87/372/EØF, af 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet for jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester.

Artikel 2

I denne afgørelse forstås ved:

a)

»GSM-system«: et elektronisk kommunikationsnet som specificeret i ETSI-standarderne, særlig EN 301 502, EN 301 511 og EN 301 908-18, herunder også Extended Coverage GSM IoT (EC-GSM-IoT)

b)

»900 MHz-båndet«: frekvensbåndene 880-915 MHz og 925-960 MHz

c)

»1 800 MHz-båndet«: frekvensbåndene 1 710-1 785 MHz og 1 805-1 880 MHz.

Artikel 3

1.   Jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester, som kan fungere side om side med GSM-systemer i 900 MHz-båndet, jf. artikel 1, stk. 1, i direktiv 87/372/EØF, skal overholde de parametre, der er fastsat i bilaget, senest 30 måneder efter vedtagelsen af denne afgørelse.

2.   Senest 30 måneder efter vedtagelsen af denne afgørelse udpeger medlemsstaterne 1 800 MHz-båndet og stiller det til rådighed på et ikkeeksklusivt grundlag for:

a)

GSM-systemer og

b)

jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester i overensstemmelse med de parametre, der er fastsat i bilaget.

Artikel 4

Medlemsstaterne fremmer aftaler om grænseoverskridende koordinering for at muliggøre drift af GSM-systemer og de jordbaserede systemer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 3, stk. 2, litra b), under hensyntagen til eksisterende forskriftsprocedurer og rettigheder samt relevante internationale aftaler og i overensstemmelse med EU-retten.

Artikel 5

Medlemsstaterne sikrer, at de jordbaserede systemer, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og artikel 3, stk. 2, litra b), yder passende beskyttelse over for systemer i tilstødende frekvensbånd.

Artikel 6

Medlemsstaterne overvåger løbende anvendelsen af 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet for at sikre en effektiv anvendelse heraf og underretter, så snart det er nødvendigt, Kommissionen om eventuelle behov for en revision af denne afgørelse i overensstemmelse med EU-retten.

Artikel 7

Beslutning 2009/766/EF ophæves. Artikel 5 og bilaget til beslutningen finder dog fortsat anvendelse i 30 måneder efter vedtagelsen af nærværende afgørelse.

Artikel 8

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. februar 2022.

På Kommissionens vegne

Thierry BRETON

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36.

(2)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 1.

(3)  Kommissionens beslutning 2009/766/EF af 16. oktober 2009 om harmonisering af 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet for landbaserede systemer, som kan levere fælleseuropæiske elektroniske kommunikationstjenester i Fællesskabet (EUT L 274 af 20.10.2009, s. 32). Denne beslutning er ændret ved Kommissionens afgørelse 2011/251/EU og Kommissionens afgørelse (EU) 2018/637. Sidstnævnte afgørelse vedrører harmoniserede tekniske betingelser for tingenes internet.

(4)  Rådets direktiv 87/372/EØF af 25. juni 1987 om de frekvensbånd, der skal stilles til rådighed for samordnet indførelse af offentlig fælleseuropæisk digital celleopbygget landmobilradiokommunikation i Fælleskabet (EFT L 196 af 17.7.1987, s. 85). Dette direktiv er ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/114/EF.

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram (EUT L 81 af 21.3.2012, s. 7).

(6)  COM(2016) 587.

(7)  COM(2021) 118 final.

(8)  COM(2016) 588.

(9)  Dokument RSPG16-032 final af 9. november 2016, »Strategic roadmap towards 5G for Europe: opinion on spectrum-related aspects for next-generation wireless systems (5G) (RSPG 1st opinion on 5G).«

(10)  Dokument RSPG19-007 final af 30. januar 2019, »Strategic spectrum roadmap towards 5G for Europe: opinion on 5G implementation challenges (RSPG 3rd opinion on 5G).«

(11)  Herunder UMTS i overensstemmelse med artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 87/372/EØF.

(12)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation, EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36.


BILAG

»BILAG

PARAMETRE, JF. ARTIKEL 3

1.   Definitioner

Aktive antennesystemer (AAS): en basisstation og et antennesystem, hvor amplituden og/eller fasen mellem antenneelementerne justeres kontinuerligt, hvilket resulterer i et antenneudstrålingsdiagram, der varierer som reaktion på kortvarige ændringer i radiomiljøet. Dette omfatter ikke langsigtet stråleformning, som f.eks. fast elektrisk downtilt. I AAS-basisstationer er antennesystemet en integreret del af basisstationsystemet eller -produktet.

Ikkeaktive antennesystemer (ikke-AAS): en basisstation og et antennesystem med en eller flere antennetilslutninger, som er forbundet med et eller flere særskilt konstruerede passive antenneelementer til radiospredning. Amplituden og fasen af signalerne til antenneelementerne justeres ikke løbende som reaktion på kortvarige ændringer i radiomiljøet.

Ækvivalent isotropisk udstrålet effekt (EIRP): produktet af den effekt, der sendes til antennen, og antenneforstærkningen i en given retning i forhold til en isotrop antenne (absolut eller isotrop forstærkning).

Samlet udstrålet effekt (TRP): et mål for, hvor stor effekt en kompositantenne udstråler. Det svarer til den samlede effekttilførsel til antennegruppesystemet fratrukket eventuelle tab i antennegruppesystemet. TRP er integralet af den effekt, der udstråles i forskellige retninger over den samlede udstrålingssfære, jf. formelen:

Image 1

hvor P(θ,φ) er den udstrålede effekt fra et antennegruppesystem i en retning (θ,φ), der fremgår af følgende formel:

Image 2

hvor PTx angiver den effekt (målt i watt), som er tilført gruppesystemet, og g(θ,φ) angiver gruppesystemets retningsbestemte forøgelse i den pågældende (θ,φ) retning.

Smalbåndssystem: et jordbaseret system, der leverer elektroniske kommunikationstjenester i en kanal på 200 kHz (1), med undtagelse af GSM-systemer.

Bredbåndssystem: er et jordbaseret system, der leverer elektroniske kommunikationstjenester i en kanal, der er større end 200 kHz (2).

2.   Frekvensarrangement

I 900 MHz-båndet gælder følgende frekvensarrangement:

1)

Duplexdrift skal ske som frekvensdelt duplex (Frequency Division Duplex — FDD). Duplexafstanden skal være 45 MHz, hvor terminalens transmission (900 MHz FDD-uplink) foregår i den nedre del af båndet fra 880 MHz og op til 915 MHz (»nedre 900 MHz-bånd«), og basisstationens transmission (900 MHz FDD-downlink) foregår i den øvre del af båndet fra 925 MHz og op til 960 MHz (»øvre 900 MHz-bånd«).

2)

Størrelsen af de tildelte blokke skal generelt give mulighed for adgang til mindst 5 MHz sammenhængende frekvenser. Hvis der tildeles mindre blokke, skal de være i multipler af 200 kHz.

3)

Det nedre 900 MHz-bånd eller dele heraf kan anvendes til ren uplink-drift (3) uden parrede frekvenser i det øvre 900 MHz-bånd.

4)

Det øvre 900 MHz-bånd eller dele heraf kan anvendes til ren downlink-drift (4) uden parrede frekvenser i det nedre 900 MHz-bånd.

5)

Transmissionerne fra basisstationer og terminaler skal opfylde de tekniske vilkår, der er angivet i henholdsvis del 4, 5 og 6.

I 1 800 MHz-bånd gælder følgende frekvensarrangement:

6)

Duplexdrift skal ske som frekvensdelt duplex (Frequency Division Duplex — FDD). Duplexafstanden skal være 95 MHz, hvor terminalens transmission (1 800 MHz FDD-uplink) foregår i den nedre del af båndet fra 1 710 MHz og op til 1 785 MHz (»nedre 1 800 MHz-bånd«), og basisstationens transmission (1 800 MHz FDD-downlink) foregår i den øvre del af båndet fra 1 805 MHz og op til 1 880 MHz (»øvre 1 800 MHz-bånd«).

7)

Størrelsen af de tildelte blokke skal generelt give mulighed for adgang til mindst 5 MHz sammenhængende frekvenser. Hvis der tildeles mindre blokke, skal de være i multipler af 200 kHz.

8)

Det nedre 1 800 MHz-bånd eller dele heraf kan anvendes til ren uplink-drift3 uden parrede frekvenser i det øvre 1 800 MHz-bånd.

9)

Det øvre 1 800 MHz-bånd eller dele heraf kan anvendes til ren downlink-drift4 uden parrede frekvenser i det nedre 1 800 MHz-bånd.

10)

Transmissionerne fra basisstationer og terminaler skal opfylde de tekniske vilkår, der er angivet i henholdsvis del 4, 5 og 6.

3.   Frekvensadskillelse

Frekvensadskillelse er nødvendig for at sikre sameksistens i mangel af bilaterale eller multilaterale aftaler om frekvenskoordinering mellem systemer, der støder op til hinanden, men udelukker ikke, at operatørerne af sådanne systemer aftaler at anvende mindre strenge tekniske parametre.

Hvis der ikke er indgået aftaler om frekvenskoordinering, anvendes en frekvensadskillelse på 200 kHz mellem de nominelle kanalkanter af systemer, der støder op til hinanden, i følgende tilfælde:

1)

et smalbåndssystem og et bredbåndssystem, der begge er i overensstemmelse med BEM (5)

2)

to forskellige typer smalbåndssystemer, som begge er i overensstemmelse med BEM

3)

et GSM-system og enten et smalbåndssystem eller et bredbåndssystem, der begge er i overensstemmelse med BEM

Hvis et smalbåndssystem drives i beskyttelsesbåndet (6) til et bredbåndssystem, skal der være en frekvensadskillelse på mindst 200 kHz mellem smalbåndssystemets kanalkant og kanten af bredbåndsoperatørens blok, idet der tages hensyn til eksisterende beskyttelsesbånd mellem kanterne af forskellige bredbåndsoperatørers blokke eller til kanten af driftsbåndet (som støder op til frekvensbånd, der anvendes af andre tjenester). Smalbåndssystemet må kun drives i kanalbåndbredder, der tilhører det pågældende bredbåndssystem, på 10 MHz eller derover.

Afhængigt af de nationale forhold med hensyn til indførelse af jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester, og mobilkommunikationssystemer til jernbaner (7), kan der anvendes en frekvensadskillelse på 200 kHz mellem disse systemers nominelle kanalkanter ved frekvensgrænsen 925 MHz i følgende tilfælde:

a)

et mobilkommunikationssystem til jernbaner, der drives i en kanal på 200 MHz og støder op til et bredbåndssystem

b)

et mobilkommunikationssystem til jernbaner, der drives i en kanal, der er større end 200 kHz, og støder op et smalbåndssystem

c)

et mobilkommunikationssystem til jernbaner, der drives i en kanal på 200 MHz og støder op til et smalbåndssystem af en anden type.

Gennemførelsen af frekvensadskillelsen på 200 kHz forvaltes på nationalt plan (8) med det formål at sikre en effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne.

4.   Tekniske vilkår for basisstationer — Block Edge Mask (BEM)

De tekniske parametre for basisstationer, kaldet Block Edge Mask (BEM), der er beskrevet i denne del, er væsentlige for at sikre sameksistens mellem elektroniske kommunikationsnet, der støder op til hinanden, i mangel af bi- eller multilaterale aftaler mellem operatører af sådanne net. BEM'er vedrører tekniske vilkår, der knyttes til brugsrettigheder til radiofrekvenser og har til formål at undgå interferens mellem radiofrekvensbrugere, der nyder sådanne rettigheder.

Operatører af elektroniske kommunikationsnet i 900 MHz-båndet eller 1 800 MHz-båndet kan på bilateral eller multilateral basis aftale mindre strenge tekniske parametre, forudsat at de fortsat opfylder de tekniske vilkår, der er fastsat for at beskytte andre tjenester, applikationer eller net, og deres forpligtelser som følge af grænseoverskridende koordinering.

En BEM er en udstrålingsmaske, hvor den udsendte spektraltæthed er defineret som en funktion af frekvensen i forhold til kanten af en frekvensblok, som en operatør har fået tildelt (dvs. har tilladelse til at anvende). Den består af flere elementer som vist i tabel 1.

Effektgrænsen for basisområdet sikrer, at andre operatørers frekvenser i enten 900 MHz-båndet eller 1 800 MHz-båndet beskyttes. Effektgrænsen for det ekstra basisområde er en grænse uden for båndet, som sikrer, at frekvenser til tjenester og applikationer uden for enten 900 MHz-båndet eller 1 800 MHz-båndet beskyttes. Effektgrænsen for overgangsområderne muliggør en gradvis overgang fra effektgrænsen inden for blokken til effektgrænsen for basisområdet og sikrer sameksistens med andre operatører i tilstødende blokke.

De BEM'er, der er fastsat i dette bilag, gælder ikke for GSM-systemer.

Tabel 1

Definition af BEM-elementerne

BEM-element

Definition

Inden for blokken

Tildelt frekvensblok, for hvilken BEM er afledt.

Basisområde

Frekvenser i enten 900 MHz-båndet eller 1 800 MHz-båndet, der anvendes til jordbaserede systemer, som kan levere elektroniske kommunikationstjenester, bortset fra den tildelte blok og de tilhørende overgangsområder.

Overgangsområde

Frekvenser, der støder op til en tildelt blok.

Ekstra basisområde

Frekvenser i bånd, der støder op til enten 900 MHz-båndet eller 1 800 MHz-båndet, hvor der gælder specifikke effektgrænser for at beskytte andre tjenester.

Figur 1 er en generel illustration af en BEM for 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet.

Image 3

Effektgrænserne vises særskilt for ikke-AAS og AAS. For ikke-AAS gælder effektgrænserne den gennemsnitlige EIRP. For AAS gælder de den gennemsnitlige TRP. Den gennemsnitlige EIRP eller den gennemsnitlige TRP måles som et gennemsnit over et tidsinterval og over en frekvensbåndbredde. I tidsdomænet beregnes den gennemsnitlige EIRP eller den gennemsnitlige TRP som gennemsnittet over den aktive del af signalpakkerne (signal bursts) og svarer til én effektindstilling. I frekvensdomænet beregnes den gennemsnitlige EIRP eller den gennemsnitlige TRP over den frekvensbåndbredde, der er angivet i tabel 3, 4 og 5 nedenfor. Generelt (medmindre andet er anført) svarer BEM-effektgrænserne til den samlede effekt, der udstråles af det relevante udstyr inklusive alle sendeantenner. Dette gælder dog ikke for effektgrænserne i basisområdet, overgangsområdet og det ekstra basisområde for ikke-AAS-basisstationer, som er angivet pr. antenne.

De tekniske vilkår for ikke-AAS-basisstationer gælder for jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester ved brug af såvel 900 MHz-båndet som 1 800 MHz-båndet. De tekniske vilkår for AAS-basisstationer gælder for jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester ved brug af 1 800 MHz-båndet. AAS-basisstationer må ikke anvende 900 MHz-båndet.

For udstyr, der anvender enten 900 MHz-båndet eller 1 800 MHz-båndet, kan der også anvendes andre tekniske parametre end de nedenfor anførte, forudsat at der anvendes passende afhjælpningsteknikker. Disse afhjælpningsteknikker skal være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU (9) og give et beskyttelsesniveau, der som minimum svarer til det, der opnås ved de væsentlige krav i nævnte direktiv.

Tabel 2

Effektgrænser inden for blokken for ikke-AAS- og AAS-basisstationer

BEM-element

Ikke-AAS EIRP-grænse

AAS TRP-grænse (kun for 1 800 MHz-båndet)

Inden for blokken

Ikke obligatorisk.

Hvis en medlemsstat fastsætter en øvre grænse, kan der anvendes en værdi på mellem 63 dBm/(5 MHz) og 67 dBm/(5 MHz) pr. antenne for bredbåndssystemer, og for smalbåndssystemer kan der anvendes en værdi på mellem 60 dBm/(200 kHz) og 69 dBm/(200 kHz) pr. antenne.

Ikke obligatorisk.

Hvis en medlemsstat fastsætter en øvre grænse, kan der anvendes en værdi på 58 dBm/(5 MHz) pr. celle (*1).

Forklarende bemærkning til tabel 2:

For lokaliteter, hvor der anvendes en procedure for koordinering med tilstødende tjenester, kan medlemsstaterne fastsætte en øvre grænse for den udstrålede effekt.

Tabel 3

Effektgrænser i basisområdet for ikke-AAS- og AAS-basisstationer

BEM-element

Frekvensområde

Maksimal gennemsnitlig EIRP-grænse pr. antenne for ikke-AAS

Maksimal gennemsnitlig TRP-grænse pr. celle for AAS (kun for 1 800 MHz-båndet) (*2)

Basisområde

FDD-downlink-blokke

+ 3 dBm/MHz

- 6 dBm/MHz


Tabel 4

Effektgrænser i overgangsområdet for ikke-AAS- og AAS-basisstationer

BEM-element

Frekvensområde

Maksimal gennemsnitlig EIRP-grænse pr. antenne for ikke-AAS  (*3)

Maksimal gennemsnitlig TRP-grænse pr. celle for AAS (kun for 1 800 MHz-båndet) (*4)

Overgangsområde

0-0,2 MHz fra blokkanten

32,4 dBm/(0,2 MHz)

17,4 dBm/(0,2 MHz)

0,2-1 MHz fra blokkanten

13,8 dBm/(0,8 MHz)

4,7 dBm/(0,8 MHz)

1-5 MHz fra blokkanten

5 dBm/MHz

-4 dBm/MHz

5-10 MHz fra blokkanten

12 dBm/(5 MHz)

3 dBm/(5 MHz)


Tabel 5

Effektgrænser i det ekstra basisområde for ikke-AAS-basisstationer

BEM-element

Relevant frekvensområde

Maksimal gennemsnitlig EIRP-grænse pr. antenne for ikke-AAS  (*5)  (*6)

Ekstra basisområde

0-0,2 MHz fra blokkanten

32,4 dBm/(0,2 MHz)

0,2-1 MHz fra blokkanten

13,8 dBm/(0,8 MHz)

1-5 MHz fra blokkanten

5 dBm/MHz

5-10 MHz fra blokkanten

12 dBm/(5 MHz)

0-10 MHz fra blokkanten (*7)

3 dBm/MHz

Forklarende bemærkning til tabel 5:

Tabel 5 gælder kun for området uden for båndet, jf. figur 1 og tabel 1. Det betyder, at hele det relevante frekvensområde ligger i området uden for båndet.

For AAS-basisstationer gælder effektgrænserne uden for blokken i tabel 3 og 4 også uden for båndet i området 0-10 MHz fra båndkanten, alt afhængigt af den tildelte frekvensbloks placering.

5.   Andre vilkår

Området med tilfældig udstråling (spurious emission) for basisstationer i 900 MHz-båndet og 1 800 MHz-båndet begynder ved en frekvensafstand på 10 MHz fra den respektive båndkant (10).

Jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester ved brug af AAS, må ikke ydes bedre beskyttelse mod systemer i tilstødende frekvensbånd end jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester ved brug af ikke-AAS.

6.   Tekniske vilkår for terminaler

AAS-terminaler må hverken anvende 900 MHz-båndet eller 1 800 MHz-båndet.

Tabel 6

Effektgrænse inden for blokken for terminaler

BEM-element

Maksimal gennemsnitlig effektgrænse  (*8)

Inden for blokken

+ 25 dBm (*9)

«

(1)  Et eksempel på et sådant system er NB-IoT.

(2)  Eksempler på sådanne systemer er: LTE, herunder LTE Machine Type Communications og LTE evolved Machine Type Communications; UMTS; WiMAX; 5G New Radio.

(3)  F.eks. supplerende uplink.

(4)  F.eks. supplerende downlink.

(5)  Jf. del 4 i dette bilag.

(6)  Dvs. ved siden af en frekvensblok, der anvendes til bredbåndssystemet.

(7)  Mobilkommunikationssystemer til jernbaner (Railway Mobile Radio) omfatter det globale system for mobilkommunikation — jernbane (GSM-R) og dets efterfølgere, herunder det fremtidige mobilkommunikationssystem til jernbaner (FRMCS). Harmoniserede frekvenser til mobilkommunikationssystemer til jernbaner er omfattet af Kommissionens afgørelse (EU) 2021/1730.

(8)  CEPT-rapport 80 indeholder en værktøjskasse til gennemførelse af frekvensadskillelse mellem forskellige jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester.

(9)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af 16. april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af direktiv 1999/5/EF (EUT L 153 af 22.5.2014, s. 62).

(*1)  For basisstationer, der omfatter flere sektorer, gælder grænseværdien for den udstrålede effekt for hver enkelt sektor.

(*2)  For basisstationer, der omfatter flere sektorer, gælder grænseværdien for den udstrålede effekt for hver enkelt sektor.

(*3)  EIRP-grænseværdierne for ikke-AAS kan lempes på nationalt plan, enten efter aftale mellem alle berørte operatører af jordbaserede systemer, der kan levere elektroniske kommunikationstjenester, eller i overensstemmelse med nationale gennemførelsesbestemmelser, der allerede er indført.

(*4)  For basisstationer, der omfatter flere sektorer, gælder grænseværdien for den udstrålede effekt for hver enkelt sektor.

(*5)  Forudsat at tilstødende tjenester, applikationer og net fortsat er beskyttet over 960 MHz, under 1 805 MHz og over 1 880 MHz, kan det på nationalt plan fra sag til sag besluttes at anvende højere EIRP-grænseværdier for ikke-AAS-basisstationer. Dvs. at det er tilladt at anvende a) EIRP-grænseværdier, der er op til 6 dB højere, i området 0-0,2 MHz fra båndkanten for at give mulighed for en effekt inden for blokken i et smalbåndssystem på over 49 dBm/(200 kHz) (dvs. op til 55 dBm/(200 kHz)), og b) EIRP-grænseværdier, der er op til 11 dB højere, i området 0-10 MHz fra båndkanten for at give mulighed for en højere antenneforstærkning end 18 dBi (dvs. op til 29 dBi).

(*6)  Forudsat at tilstødende tjenester, applikationer og net fortsat er beskyttet under 925 MHz, kan det på nationalt plan fra sag til sag besluttes at anvende højere EIRP-grænseværdier for ikke-AAS-basisstationer.

(*7)  Værdien for tilfældig udstråling (spurious emission) i del 5 gælder for en frekvensafstand på over 10 MHz fra båndkanten.

(10)  Relevante grænseværdier er fastsat i ERC Recommendation 74-01.

(*8)  Den ovenfor anbefalede effektgrænse for mobile terminaler er angivet som TRP. Grænseværdien for udstrålet effekt inden for blokken for faste/nomadiske terminaler kan aftales på nationalt plan, forudsat at beskyttelsen af andre tjenester, net og applikationer ikke forringes, og at grænseoverskridende forpligtelser opfyldes.

(*9)  Det anerkendes at denne værdi kan afvige med op til +2 dB for at tage højde for drift under ekstreme miljøforhold og produktionsspredning. Sidstnævnte værdi omfatter ikke prøvningstolerance.


Top