(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 231/2014 (4) udløb den 31. december 2020. For at opretholde effektiviteten i Unionens optræden udadtil bør der opretholdes en ramme for planlægning og ydelse af ekstern bistand for perioden 2021-2027.

(2)

Målet for et instrument til førtiltrædelsesbistand er at forberede modtagerne til et fremtidigt medlemskab af Unionen og støtte dem i tiltrædelsesprocessen. Det er derfor af afgørende betydning at have et særligt instrument til førtiltrædelsesbistand til modtagerne i bilag I for perioden 2021-2027 (IPA III) til støtte for udvidelser og samtidig sikre, at dets mål og funktion er i overensstemmelse med og supplerer de generelle mål for Unionens optræden udadtil, jf. artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), herunder respekt for de grundlæggende rettigheder og principper og beskyttelse og fremme af menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet. Dette instrument bør også supplere instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde — et globalt Europa (NDICI), der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947 (5).

(3)

I henhold til artikel 49 i TEU kan enhver europæisk stat, som respekterer værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer tilhørende mindretal, og som forpligter sig til at fremme disse værdier, ansøge om at blive medlem af Unionen. Disse værdier er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund, hvor pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd er fremherskende.

(4)

En europæisk stat, som har ansøgt om optagelse i Unionen, kan først blive medlem af Unionen, når det er bekræftet, at den fuldt ud opfylder de tiltrædelseskriterier, der blev fastlagt på Det Europæiske Råds møde i København i juni 1993 (»Københavnskriterierne«), og forudsat at Unionen har kapacitet til at integrere det nye medlem. Københavnskriterierne vedrører institutionel stabilitet, som garanterer demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og respekt for og beskyttelse af mindretal, en fungerende markedsøkonomi og evne til at klare konkurrencepresset og markedskræfterne i Unionen samt evne til at påtage sig ikke alene rettigheder, men også forpligtelser i henhold til traktaterne, herunder at forfølge målene om en politisk, økonomisk og monetær union.

(5)

Unionens udvidelsespolitik er en strategisk investering i fred, sikkerhed, stabilitet og velstand i Europa og sætter Unionen bedre i stand til at imødegå globale udfordringer. Den giver også større økonomiske muligheder og handelsmuligheder til gensidig fordel for Unionen og de måske kommende medlemsstater, samtidig med at den sikrer modtagernes gradvise omstilling. Udsigten til EU-medlemskab har en meget kraftig forandrende virkning og forankrer positive demokratiske, politiske, økonomiske og samfundsmæssige forandringer.

(6)

Udvidelsesprocessen bygger på fastlagte kriterier og fair og strenge betingelser. Hver modtager vurderes ud fra sine egne forudsætninger. Vurderingen af de opnåede fremskridt og påvisningen af mangler har til formål at skabe incitamenter og udstikke retningslinjer for modtagerne i bilag I, så de kan gennemføre de nødvendige vidtrækkende reformer. For at udvidelsesperspektivet kan blive til realitet, er det fortsat afgørende, at der foreligger et klart tilsagn om at overholde »grundprincipperne først«. Tilgangen »grundprincipperne først« forbinder retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder med de to andre vigtige områder af tiltrædelsesprocessen: økonomisk styring — styrket fokus på økonomisk udvikling og forbedring af konkurrenceevnen — og styrkelse af demokratiske institutioner og reformer af den offentlige forvaltning. Hvert af de tre grundlæggende principper er af afgørende betydning for reformprocessen hos modtagerne i bilag I og adresserer nogle af befolkningens væsentligste bekymringer. Hvorvidt der gøres fremskridt hen imod tiltrædelse, afhænger af hver enkelt ansøgers respekt for Unionens værdier og ansøgerens evne til at forpligte sig til og gennemføre de nødvendige reformer for at tilpasse sine politiske, institutionelle, retlige, administrative og økonomiske systemer til Unionens regler, standarder, politikker og praksis.

(7)

Gode naboskabsforbindelser og regionalt samarbejde er væsentlige elementer i udvidelsesprocessen og helt afgørende for sikkerheden og stabiliteten i Unionen som helhed. Definitiv, inklusiv og bindende løsning af bilaterale tvister er også vigtig.

(8)

Det er et valg at tilslutte sig og forpligte sig til de centrale europæiske værdier, og dette er afgørende for alle partnere, der ønsker at opnå EU-medlemskab. I tråd med dette bør partnerne tage ejerskab og fuldt ud forpligte sig på de europæiske værdier samt opretholdelsen af en regel- og værdibaseret verdensorden og intensiv gennemførelse af de nødvendige reformer til gavn for deres befolkning. Dette omfatter en gradvis tilpasning til Unionens fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, navnlig hvad angår spørgsmål, hvor vigtige fælles interesser er på spil, såsom restriktive foranstaltninger og håndtering af desinformation og andre hybride trusler.

(9)

Kommissionen understregede den faste, meritbaserede udsigt til EU-medlemskab for Vestbalkan i sin meddelelse af 6. februar 2018 med titlen »Et troværdigt udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan og et øget engagement heri fra Den Europæiske Unions side«. Den 5. februar 2020 forelagde Kommissionen en revideret metode i forbindelse med tiltrædelsesprocessen i sin meddelelse med titlen »Styrkelse af tiltrædelsesprocessen — Et troværdigt EU-perspektiv for landene på Vestbalkan«, der blev godkendt af Rådet. Kommissionen forelagde også en økonomisk plan og en investeringsplan for Vestbalkan med henblik på deres langsigtede genopretning efter covid-19-krisen.

(10)

Unionen og dens medlemsstater har i Sofiaerklæringen af 17. maj 2018 og Zagreberklæringen af 6. maj 2020 på ny bekræftet deres uforbeholdne støtte til det europæiske perspektiv for Vestbalkan samt deres engagement på alle niveauer for at støtte regionens politiske, økonomiske og sociale omstilling. I Zagreberklæringen har Unionen og dens medlemsstater igen understreget deres stærke solidaritet med partnerne på Vestbalkan, navnlig i forbindelse med covid-19-krisen.

(11)

Det Europæiske Råd har givet Republikken Albanien, Island, Montenegro, Republikken Nordmakedonien, Republikken Serbien og Republikken Tyrkiet status som kandidatlande. Det har bekræftet det europæiske perspektiv for Vestbalkan på grundlag af stabiliserings- og associeringsprocessen, som fortsat er den fælles ramme for forbindelserne med Vestbalkan. Uden at dette berører holdningerne til retsstilling eller til fremtidige afgørelser, der skal træffes af Det Europæiske Råd eller af Rådet, kan de, der nyder godt af et sådant europæisk perspektiv, men som ikke har fået tildelt status som kandidatland, udelukkende betragtes som potentielle kandidater med henblik på denne forordning. I marts 2015 anmodede den islandske regering EU om ikke længere at betragte Island som kandidatland, uden dog officielt at trække Islands ansøgning om medlemskab tilbage.

(12)

Der bør også ydes bistand i overensstemmelse med de aftaler, som Unionen har indgået med modtagerne i bilag I. Bistanden i henhold til denne forordning bør hovedsageligt fokusere på at bistå modtagerne i bilag I med at styrke de demokratiske institutioner og retsstatsprincippet, reformere retsvæsenet og den offentlige forvaltning, overholde de grundlæggende rettigheder, herunder rettigheder for personer tilhørende mindretal, og fremme ligestilling mellem kønnene, tolerance, social inddragelse og ikkeforskelsbehandling, herunder for så vidt angår personer i sårbare situationer, børn og personer med handicap. Bistanden bør også understøtte udviklingen af en social markedsøkonomi i overensstemmelse med de centrale principper og rettigheder, som er defineret i den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev højtideligt proklameret og undertegnet den 17. november 2017 af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (6). Bistanden bør ikke støtte tiltag, der bidrager til nogen form for udskilning eller social udstødelse.

(13)

Da gode naboforbindelser og regionalt samarbejde er vigtige elementer i udvidelsesprocessen, bør bistanden også fortsat støtte bestræbelserne hos modtagerne i bilag I på at fremme regionalt, makroregionalt og grænseoverskridende samarbejde samt territorial udvikling, herunder ved at gennemføre Unionens makroregionale strategier. Disse programmer bør yderligere bidrage til bistandens store synlighed i Unionen og hos modtagerne i bilag I. Bistanden i henhold til denne forordning bør også styrke modtagernes økonomiske og sociale udvikling og økonomiske styring, fremme økonomisk integration med Unionens indre marked, herunder toldsamarbejde, fremme åben og fair handel, der understøtter en dagsorden for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder via gennemførelsen af politikker på områder som regional udvikling og samhørighed, landbrug og udvikling af landdistrikterne, social- og beskæftigelsesforhold, herunder arbejdskraftmobilitet, udvikling af den digitale økonomi og det digitale samfund, og fremme af forskning og innovation, også i forbindelse med flagskibsinitiativet af 2018 om en digital dagsorden for Vestbalkan.

(14)

Tiltag i henhold til IPA III bør støtte forsoning, fredsopbygning og konfliktforebyggelse gennem mæglingsbestræbelser, tillidsskabende foranstaltninger og processer, der fremmer retfærdighed, sandhedssøgning, godtgørelse og garantier for ikkegentagelse.

(15)

Bistand i henhold til denne forordning bør anvendes til at styrke sundhedssikkerheden og -beredskabet i forbindelse med folkesundhedskriser samt til i komplementaritet med andre EU-instrumenter at håndtere det store økonomiske chok, som covid-19-udbruddet har forårsaget, og til at afbøde dets alvorlige socioøkonomiske virkninger ved at mobilisere ressourcer til at fremskynde den økonomiske genopretning af regionen.

(16)

Der bør lægges særlig vægt på at skabe flere muligheder for unge, herunder unge fagfolk, samtidig med at det sikres, at sådanne muligheder bidrager til den socioøkonomiske udvikling af modtagerne i bilag I. Bistand i henhold til denne forordning bør også sigte mod at tackle hjerneflugt.

(17)

Unionens indsats for at støtte reformfremskridt hos modtagerne i bilag I gennemfinansiering under IPA III bør kommunikeres ud på en god måde af disse modtagere samt af Unionen. Unionen bør i den henseende øge sin kommunikations- og oplysningsindsats for at sikre synligheden af finansiering under IPA III.

(18)

Unionen bør støtte overgangen hen imod tiltrædelse til gavn for modtagerne i bilag I under inddragelse af medlemsstaternes erfaringer. Sådant samarbejde bør navnlig fokusere på at dele de erfaringer, som medlemsstaterne har høstet under deres egne reformprocesser.

(19)

Styrkelse af retsstatsprincippet, herunder retsvæsenets uafhængighed, bekæmpelse af korruption, hvidvask og organiseret kriminalitet samt gennemsigtighed, god regeringsførelse på alle niveauer og reformer af den offentlige forvaltning, herunder inden for områderne offentlige udbud, konkurrence og statsstøtte, er stadig centrale udfordringer og væsentlige faktorer for, at modtagere kan komme tættere på Unionen og forberede sig på fuldt ud at påtage sig de forpligtelser, der følger af et EU-medlemskab. I betragtning af den langsigtede karakter af reformerne på disse områder og behovet for at skabe resultater over tid bør den finansielle bistand i henhold til denne forordning adressere disse spørgsmål så tidligt som muligt.

(20)

I overensstemmelse med princippet om deltagelsesdemokrati bør Kommissionen tilskynde til en styrkelse af den parlamentariske kapacitet, den parlamentariske kontrol, de demokratiske procedurer og en retfærdig repræsentation hos hver af modtagerne i bilag I.

(21)

Øget strategisk og operationelt samarbejde om sikkerhed mellem Unionen og modtagerne i bilag I er afgørende for effektiv håndtering af sikkerhedstrusler, trusler i form af organiseret kriminalitet samt og terrortrusler.

(22)

Samarbejde om migration på internationalt og regionalt plan, herunder yderligere konsolidering af kapaciteten til grænse- og migrationsforvaltning, sikring af adgang til international beskyttelse, deling af relevante oplysninger, styrkelse af grænsekontrollen og bestræbelserne på at tackle irregulær migration, håndtering af tvangsfordrivelse og bekæmpelse af menneskehandel og menneskesmugling, er et vigtigt aspekt af samarbejdet mellem Unionen og modtagerne i bilag I.

(23)

Modtagerne i bilag I bør styrke kommunikationskapaciteterne for at sikre offentlig støtte til og forståelse for Unionens værdier samt fordele og forpligtelser ved et potentielt EU-medlemskab, samtidig med at desinformation imødegås.

(24)

Det er nødvendigt, at Unionen fører an i omstillingen til en sund planet og en mere forbundet verden. I den europæiske grønne pagt, jf. Kommissionens meddelelse af 11. december 2019, gives et fornyet tilsagn om og en ny strategisk ramme med henblik på at nå dette globale mål. Unionen bør anvende sin indflydelse, ekspertise og finansielle bistand til at mobilisere modtagerne i bilag I, så de sammen med Unionen slår ind på en bæredygtig kurs. Denne forordning bør derfor fremme den grønne dagsorden ved at styrke miljøbeskyttelsen, bidrage til at modvirke klimaændringer og øge modstandsdygtigheden over for dem og fremskynde overgangen til en kulstoffattig økonomi.

(25)

Modtagerne i bilag I har behov for at være bedre forberedt til at håndtere globale udfordringer såsom bæredygtig udvikling og klimaændringer og til at tilpasse sig Unionens indsats for at håndtere disse spørgsmål. Idet betydningen af at tage hånd om klimaændringerne i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, som blev vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, (7) og De Forenede Nationers verdensmål for bæredygtig udvikling afspejles, bør IPA III bidrage til at integrere klimaindsatsen i Unionens politikker og til at nå det overordnede mål om, at 30 % af udgifterne i Unionens budget skal understøtte klimamål, og til ambitionen om, at 7,5 % af budgettet skal gå til udgifter til biodiversitet i 2024 og 10 % i 2026 og 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlap mellem klima- og biodiversitetsmålene. Tiltag under IPA III forventes at bidrage med 18 % af den samlede finansieringsramme for IPA III til klimamål, idet målet er at øge denne andel til 20 % inden 2027. Relevante tiltag skal fastlægges under forberedelsen og gennemførelsen af IPA III, og det samlede bidrag fra IPA III bør tages i betragtning i de relevante evalueringer og revisionsprocesser.

(26)

Tiltag under IPA III bør støtte gennemførelsen af De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i september 2015, som en universel dagsorden, som Unionen og dens medlemsstater støtter fuldt op om, og som alle modtagerne i bilag I har tilsluttet sig. For at nå disse mål bør tiltag i henhold til IPA III ud over tiltag, hvor klima er et af de vigtigste mål, integrere målene for miljømæssig bæredygtighed og vedrørende klimaændringer på tværs af alle sektorer, når det er muligt, med særligt fokus på miljøbeskyttelse og håndtering af grænseoverskridende forurening og bør tilstræbe grøn vækst i nationale og lokale strategier, herunder støtte bæredygtighedskriterier ved offentlige udbud. Tiltag i henhold til IPA III bør være i overensstemmelse med princippet om ikke at gøre skade og bør så vidt muligt overholde Unionens klassificeringssystem, navnlig for at sikre bæredygtigheden af investeringer på Vestbalkan og i Tyrkiet.

(27)

Gennemførelsen af denne forordning bør følge principperne om ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers stilling og bør søge at beskytte og fremme kvinders og pigers rettigheder i overensstemmelse med EU's kønshandlingsplaner og relevante rådskonklusioner og internationale konventioner, herunder Rådets konklusioner af 10. december 2018 om kvinder, fred og sikkerhed. Styrkelse af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders og pigers stilling i Unionens optræden udadtil og en øget indsats for at nå de minimumsstandarder for præstation, der er angivet i EU-kønshandlingsplanerne, bør føre til en kønsbevidst og transformativ tilgang i samarbejdet mellem Unionen og modtagerne i bilag I. Ligestilling mellem kønnene bør afspejles og integreres i hele gennemførelsen af denne forordning.

(28)

Ved denne forordning fastsættes der en finansieringsramme for hele varigheden af IPA III, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (8), for Europa-Parlamentet og Rådet under den årlige budgetprocedure.

(29)

Kommissionen og medlemsstaterne bør sikre overholdelse, sammenhæng, overensstemmelse og komplementaritet i forbindelse med deres bistand, navnlig gennem regelmæssige konsultationer og hyppig udveksling af oplysninger i de forskellige faser af bistandsforløbet, herunder på lokalt plan. Der bør også tages de nødvendige skridt til at sikre bedre koordinering og komplementaritet med andre donorer, herunder gennem regelmæssige konsultationer. Kommissionen bør sikre, at relevante interessenter hos modtagerne i bilag I, herunder civilsamfundsorganisationer og lokale og regionale myndigheder, alt efter tilfældet, bliver behørigt hørt og har rettidig adgang til relevante oplysninger, således at de sættes i stand til at spille en meningsfuld rolle under udformningen og gennemførelsen af programmer og de dertil hørende overvågningsprocesser. Civilsamfundets rolle bør styrkes i programmer, der gennemføres via offentlige organer, og som direkte modtager af EU-bistand. Ligeledes bør EU-bistanden også støtte menneskerettighedsforkæmpere.

(30)

Prioriteterne for indsatsen for at nå målene inden for de relevante politikområder, der støttes i henhold til denne forordning, bør fastsættes i en programmeringsramme, der udarbejdes af Kommissionen for varigheden af den periode, som Unionens flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027 dækker (»IPA-programmeringsrammen«). IPA-programmeringsrammen bør udarbejdes i partnerskab med modtagerne i bilag I i overensstemmelse med de overordnede politiske rammer og principper samt de generelle og specifikke mål, der er fastsat i denne forordning, og bør tage behørigt hensyn til de relevante nationale strategier. I IPA-programmeringsrammen bør det fastlægges, hvilke områder der skal støttes gennem bistand, med angivelse af en vejledende tildeling for hvert støtteområde, herunder et overslag over de klimarelaterede udgifter.

(31)

Det er i Unionens og de i bilag I opførte modtageres fælles interesse at fremme bestræbelserne hos disse modtagere på at reformere deres retsvæsener og deres politiske og økonomiske systemer med henblik på EU-medlemskab. Bistanden bør baseres både på en præstationsbaseret tilgang og princippet om retfærdig fordeling, således at det sikres, at der gøres fremskridt hos alle modtagerne i bilag I. Bistanden bør målrettes og tilpasses deres specifikke situation under hensyntagen til den eventuelle yderligere indsats, der måtte være nødvendig for at nå målene i denne forordning. Der bør tages hensyn til behovene og kapaciteterne hos modtagerne i bilag I i overensstemmelse med princippet om retfærdig fordeling for at undgå et uforholdsmæssigt lavt bistandsniveau i forhold til andre modtagere. Bistanden i henhold til denne forordning bør differentieres med hensyn til anvendelsesområde og intensitet afhængigt af præstation hos modtagerne i bilag I, navnlig deres tilslutning til og fremskridt med at gennemføre reformer, navnlig på områder som retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, demokratiske institutioner og reformer af den offentlige forvaltning, økonomisk udvikling og konkurrenceevne.

(32)

Hvis de relevante indikatorer viser en betydelig tilbagegang eller vedvarende mangel på fremskridt hos en modtager i bilag I på de områder, der er omfattet af tilgangen »grundprincipperne først«, bør bistandens anvendelsesområde og intensitet differentieres i overensstemmelse hermed, uden at dette berører Rådets beføjelser til at vedtage restriktive foranstaltninger som følge af en afgørelse om helt eller delvis at afbryde eller indskrænke de økonomiske og finansielle forbindelser med et eller flere tredjelande i henhold til artikel 215 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og uden at dette berører Kommissionens beføjelse til at suspendere betalinger eller gennemførelsen af finansieringsaftaler i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (9) (»finansforordningen«). Der bør tages behørigt hensyn til modtagernes overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten.

(33)

Kommissionen bør hvert år vurdere gennemførelsen af IPA-programmeringsrammen, der beskriver, hvordan den præstationsbaserede tilgang og princippet om retfærdig fordeling blev gennemført. Denne vurdering bør også omfatte en status over finansieringsniveauet for hvert mål samt for hver modtager i bilag I. Desuden bør den give det udvalg, der nedsættes ved denne forordning, mulighed for at få tilstrækkelige oplysninger til at bistå Kommissionen.

(34)

Kommissionen bør sikre, at der er indført klare overvågnings- og evalueringsmekanismer for at sikre reel ansvarlighed og gennemsigtighed i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget og for at sikre en effektiv vurdering af fremskridtene hen imod opfyldelse af denne forordnings mål. Resultaterne af Unionens indsats bør, når det er muligt og relevant, overvåges og evalueres ud fra forudfastsatte, gennemsigtige, landespecifikke og målbare indikatorer, der er tilpasset den særlige karakter af og målene med IPA III.

(35)

Overgangen fra Kommissionens direkte forvaltning af førtiltrædelsesmidler til indirekte forvaltning foretaget af modtagerne bør ske gradvis og i overensstemmelse med disse modtageres respektive kapaciteter under hensyntagen til principperne om god regeringsførelse. Kommissionen bør træffe passende tilsynsforanstaltninger, som sikrer beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, og bør om nødvendigt kunne vende denne overgang. Ved tildelingen af bistand bør der fortsat gøres brug af de strukturer og instrumenter, som har bevist deres værdi i forbindelse med førtiltrædelsesprocessen.

(36)

Unionen bør tilstræbe den mest effektive anvendelse af de ressourcer, der er til rådighed, for at optimere virkningen af sin optræden udadtil. Dette bør ske ved hjælp af sammenhæng, overensstemmelse og komplementaritet mellem Unionens eksterne finansieringsinstrumenter samt gennem synergier med andre EU-politikker og -programmer, såsom Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (10), Erasmus+, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/817 (11), programmet Et Kreativt Europa, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/818 (12), den europæiske grønne pagt, Fonden for Retfærdig Omstilling, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 (13), og Connecting Europe-faciliteten, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1153 (14), herunder sammenhæng og komplementaritet med makrofinansiel bistand, når det er relevant.

(37)

For at opnå størst mulig virkning af kombinerede interventioner med henblik på at nå et fælles mål bør IPA III kunne bidrage til tiltag under andre programmer, så længe bidragene ikke dækker de samme omkostninger.

(38)

EU-finansiering under IPA III bør anvendes til at finansiere tiltag under den internationale dimension af Erasmus+, hvis gennemførelse bør finde sted i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/817.

(39)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, priser, udbud og indirekte forvaltning og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget.

(40)

Da respekt for demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet er væsentlig for forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv EU-finansiering som omhandlet i finansforordningen, kan bistand suspenderes i tilfælde af forringelse af demokratiet, menneskerettighederne eller retsstatsprincippet hos en modtager i bilag I.

(41)

Finansieringsformerne og gennemførelsesmetoderne i henhold til denne forordning bør vælges ud fra den mulighed, som de giver for at nå de specifikke mål med tiltagene og levere resultater, navnlig under hensyn til kontrolomkostningerne, administrative byrder og den forventede risiko for manglende overholdelse. Dette bør omfatte overvejelser om anvendelse af faste beløb, faste takster og enhedsomkostninger samt finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1.

(42)

Unionen bør fortsætte med at anvende fælles regler for gennemførelsen af dens optræden udadtil. Der er fastsat regler og procedurer for gennemførelse af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/947. Yderligere, mere detaljerede bestemmelser bør fastlægges med henblik på håndtering af konkrete situationer, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende samarbejde og politikområderne landbrug og udvikling af landdistrikter.

(43)

Tiltag udadtil gennemføres ofte i et meget ustabilt miljø, der kræver løbende og hurtig tilpasning til de nye behov, der opstår hos Unionens partnere, og til globale udfordringer såsom menneskerettigheder, demokrati, god regeringsførelse, sikkerhed, stabilitet, klimaændringer, miljø, irregulær migration og tvangsfordrivelse og de underliggende årsager hertil. Hvis princippet om forudsigelighed skal forenes med behovet for konsekvent at kunne reagere hurtigt på nye behov, er det nødvendigt at tilpasse den finansielle gennemførelse af programmerne. For at øge Unionens evne til at reagere på uforudsete behov, samtidig med at princippet om, at Unionens budget fastlægges årligt overholdes, bør der i nærværende forordning bevares den fleksibilitet, som finansforordningen giver i forbindelse med andre politikker i form af fremførsler og genforpligtelser af tildelte midler, samtidig med at de mål og målsætninger, der er fastsat i nærværende forordning, overholdes. Dette vil sikre en effektiv brug af EU-midler både for Unionens borgere og modtagerne i bilag I, og EU-midlerne til Unionens tiltag udadtil vil derved maksimeres.

(44)

Den nye Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+), der er oprettet ved forordning (EU) 2021/947 og bygger på sin forgænger, bør udgøre en integreret finansiel pakke, som yder finansiering i form af tilskud, budgetgarantier og andre finansielle instrumenter på verdensplan, herunder til modtagerne i bilag I. Forvaltningen af de EFSD+-operationer, der dækker Vestbalkan, og som gennemføres inden for rammerne af denne forordning, bør sikres af investeringsrammen for Vestbalkan. Styringsudvalget for investeringsrammen for Vestbalkan omfatter modtagerne fra Vestbalkan i bilag I, bidragyderne til Den Europæiske Fælles Fond for Vestbalkan, relevante finansielle institutioner og relevante regionale organisationer, alt efter tilfældet. Det særlige strategiske udvalg for EFSD+-operationer, der dækker Vestbalkan, bør fortsat være lige så inklusivt.

(45)

Garantien for foranstaltninger udadtil, der er oprettet ved forordning (EU) 2021/947, støtter operationer under EFSD+, og IPA III bør bidrage til at opfylde kapitaltilførselsbehovene i forbindelse med operationer til fordel for modtagerne i bilag I, herunder kapitaltilførsler og forpligtelser i forbindelse med makrofinansiel bistand i form af lån.

(46)

Det er vigtigt at sikre, at programmer for grænseoverskridende samarbejde gennemføres i overensstemmelse med de rammer, der er fastlagt i programmerne for foranstaltninger udadtil og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 (15). Der bør fastsættes særlige bestemmelser om medfinansiering i nærværende forordning.

(47)

De årlige eller flerårige handlingsplaner og foranstaltninger, der er omhandlet i nærværende forordning, udgør arbejdsprogrammer i henhold til finansforordningen. Årlige eller flerårige handlingsplaner består af en række foranstaltninger, der er grupperet i ét dokument.

(48)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (16) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (17), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (18) og (EU) 2017/1939 (19) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser. Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (20). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder. Modtagere anført i bilag I bør også straks indberette uregelmæssigheder, herunder svig, som har været genstand for en første administrativ eller retslig konstatering, til Kommissionen og holde Kommissionen underrettet om udviklingen i administrative og retslige procedurer. Med henblik på tilpasning til god praksis i medlemsstaterne bør denne indberetning foretages elektronisk ved brug af det system til indberetning af uregelmæssigheder, som Kommissionen har oprettet.

(49)

Bistand i henhold til denne forordning bør gennemføres på en gennemsigtig, ansvarlig og afpolitiseret måde. Kommissionen bør overvåge dette nøje, herunder på lokalt plan.

(50)

Kommunikation fremmer den demokratiske debat, styrker den institutionelle kontrol med EU-finansiering og bidrager til at øge Unionens troværdighed. Unionen og modtagere af EU-finansiering bør styrke synligheden af Unionens tiltag og bør i tilstrækkelig grad formidle merværdien af Unionens støtte. I denne henseende bør aftaler, der er indgået med modtagere af EU-finansiering, i overensstemmelse med finansforordningen indeholde forpligtelser til at sikre passende synlighed, og Kommissionen bør handle hensigtsmæssigt og rettidigt, når disse forpligtelser ikke opfyldes.

(51)

For at tage hensyn til eventuelle ændringer i rammerne for udvidelsespolitikken eller betydelige ændringer med hensyn til modtagerne i bilag I bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at tilpasse eller ajourføre de tematiske prioriteringer for bistand i bilag II og III samt at vedtage en delegeret retsakt for at supplere denne forordning ved at fastsætte visse specifikke mål og tematiske prioriteringer for bistand. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (21). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(52)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, navnlig med hensyn til specifikke betingelser og strukturer i forbindelse med indirekte forvaltning med modtagerne i bilag I og med hensyn til gennemførelsen af støtte til udvikling af landdistrikterne, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (22). Når der fastlægges ensartede betingelser for gennemførelsen af nærværende forordning, bør der tages hensyn til de erfaringer, der tidligere er gjort med forvaltningen og gennemførelsen af førtiltrædelsesbistand. Disse ensartede betingelser bør ændres, hvis udviklingen kræver det.

(53)

Det udvalg, der nedsættes i henhold til denne forordning, bør også have kompetence med hensyn til retsakter og forpligtelser i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 (23) og forordning (EU) nr. 231/2014 samt gennemførelsen af artikel 3 i Rådets forordning (EF) nr. 389/2006 (24).

(54)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(55)

For at sikre kontinuitet i ydelsen af støtte på det relevante politikområde, og for at gennemførelsen kan indledes fra begyndelsen af den flerårige finansielle ramme 2021-2027, bør denne forordning træde i kraft hurtigst muligt og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021 —