(1)

Digitale teknologier har ændret vores liv i et hurtigt tempo og skabt nye muligheder for vores samfund, herunder for kulturarvsinstitutioner. De digitale teknologier giver kulturarvsinstitutioner mere effektive værktøjer, som de kan bruge til at digitalisere kulturarvsaktiver og nå ud til et bredere publikum. Dette skaber flere måder, hvorpå offentligheden kan få adgang til, opdage, udforske og nyde godt af kulturaktiver, og skaber flere muligheder for videreanvendelse af kulturaktiver til innovative og kreative tjenester og produkter i forskellige sektorer, f.eks. andre kulturelle og kreative sektorer samt inden for turisme.

(2)

Som det understreges i meddelelsen »Det digitale kompas 2030: Europas kurs i det digitale årti« (1), har digitale teknologier mere end nogensinde før afgørende betydning for, hvordan vi arbejder, lærer, indgår i sociale sammenhænge, nyder underholdning og får adgang til en lang række tjenester og produkter, lige fra sundhed til kultur.

(3)

Covid-19-pandemien har vist kulturarvssektorens styrker og sårbarheder og behovet for at fremskynde dens digitale omstilling for at få mest muligt ud af de eksisterende muligheder. Mange kulturinstitutioner har lidt store økonomiske tab eller har måttet lukke. På trods af de økonomiske udfordringer, som pandemien har skabt, er det imidlertid også lykkedes mange at fastholde deres publikum eller endda nå ud til flere ved at udbygge deres digitale tjenester (f.eks. ved at inddrage publikum, dele samlinger eller stille digitale værktøjer til rådighed), og de har på den måde endnu en gang vist deres store værdi for samfundet og den europæiske økonomi.

(4)

Kulturarven er ikke kun et centralt element i opbygningen af en europæisk identitet, der bygger på fælles værdier, den yder også et vigtigt bidrag til den europæiske økonomi ved at fremme innovation, kreativitet og økonomisk vækst. Kulturturisme udgør f.eks. op til 40 % af al turisme i Europa (2), og kulturarven er en væsentlig del af kulturturismen. Avanceret digitalisering af kulturarvsaktiver og videreanvendelse af sådant indhold kan skabe nye job, ikke blot i kulturarvssektoren, men også i andre kulturelle og kreative sektorer, herunder f.eks. videospil- og filmindustrien. De kulturelle og kreative industrier bidrager med 3,95 % af værditilvæksten i EU (477 mia. EUR), beskæftiger 8,02 mio. mennesker og involverer 1,2 mio. virksomheder, hvoraf 99,9 % er SMV'er (3).

(5)

Det konkluderedes i evalueringen (4) af Kommissionens henstilling om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring (2011/711/EU), at flere af de udfordringer, som kulturarvssektoren stod overfor for 10 år siden, stadig er til stede i dag, bl.a. det presserende behov for at beskytte og bevare den europæiske kulturarv, navnlig den truede kulturarv. I evalueringen blev det imidlertid også anerkendt, at kulturarvslandskabet havde ændret sig betydeligt i de seneste år med nye behov, men frem for alt med nye muligheder, der yderligere vil kunne øge kulturarvens bidrag til den europæiske økonomi. Der er derfor nødvendigt at sikre en politisk respons, der opfylder disse nye behov og forventninger inden for kulturarvssektoren, de kulturelle og kreative sektorer og samfundet generelt.

(6)

I denne henstilling opfordres medlemsstaterne til at indføre passende rammer til at styrke genopretningen i og omstillingen af kulturarvssektoren og til at støtte kulturarvsinstitutioner i at blive bedre rustede og mere modstandsdygtige i fremtiden. Dette vil føre til digitalisering, videreanvendelse og digital bevaring af højere kvalitet i hele EU og have afsmittende virkninger på andre centrale sektorer i den europæiske økonomi såsom turisme, forskning og andre kulturelle og kreative sektorer.

(7)

Medlemsstaterne har forskellige tilgange til kulturarv og tager i varierende grad hensyn til kulturarvsinstitutionernes særlige karakteristika og behov. En omfattende digital strategi for kulturarvssektoren, der opstiller en klar og konkret vision og angiver de mest hensigtsmæssige midler til at gennemføre den, vil sikre en mere effektiv politisk respons og gøre sektoren stærkere. For at opnå en effektiv digital omstilling, skabe tillid og opnå et stærkt samarbejde bør medlemsstaterne inddrage alle relevante interessenter i udarbejdelsen af strategien.

(8)

Udviklingen af avancerede digitale teknologier såsom 3D, kunstig intelligens, maskinlæring, cloudcomputing, datateknologier, virtual reality og augmented reality har givet hidtil usete muligheder for digitalisering, onlineadgang og digital bevaring. Avancerede digitale teknologier fører til mere effektive processer (f.eks. automatiseret generering af metadata, vidensudtræk, automatiseret oversættelse og tekstgenkendelse ved hjælp af systemer til optisk tegngenkendelse) og indhold af højere kvalitet. De giver mulighed for innovative former for kunstnerisk virksomhed, samtidig med at der åbnes op for nye former for digitalt samarbejde med og udnyttelse af kulturelt indhold gennem fælles kuratering, fælles design og crowdsourcing, hvilket styrker offentlighedens deltagelse. Man kan også undersøge mulighederne for at bruge kunstig intelligens, blockchain og andre avancerede teknologier med henblik på automatisk at identificere kulturgoder, der handles ulovligt. Udbredelsen af sådanne avancerede teknologier har stor betydning for den europæiske genopretning og vækst efter covid-19-pandemien, og medlemsstaterne bør støtte den ved at træffe passende foranstaltninger.

(9)

Desuden bør medlemsstaterne og kulturarvsinstitutionerne gøre brug af de hidtil usete muligheder, som de avancerede digitale teknologier giver for at fremme klimaindsatsen og støtte omstillingen til en grønnere og mere bæredygtig EU-økonomi i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt (5). Eksempelvis kan kulturarvsaktiver, der digitaliseres i 3D, være en kilde til relevant viden om følger, tilpasning og modstandsdygtighed i relation til klimaet (f.eks. giver 3D mulighed for ikkedestruktiv analyse af aktiverne, visualisering af skader og oplysninger med henblik på restaurering, bevaring osv.). På samme måde kan digitale tvillinger og jordobservationsteknologier være af afgørende betydning for at øge modstandsdygtigheden over for klimaændringer og støtte den forebyggende bevaring af kulturarvsmonumenter, -bygninger og -steder. I den forbindelse er digitalisering også en drivkraft med hensyn til at støtte eksperter i at bekæmpe miljøkriminalitet på bestemte lokaliteter.

(10)

Det er vigtigt, at medlemsstaterne fortsætter deres bestræbelser på at digitalisere (6) og bevare kulturarvsaktiver digitalt. Opstilling af specifikke mål for digitalisering og bevaring på grundlag af en behovsvurdering og klare og objektive kriterier vil kunne føre til konkrete og målbare resultater. Dette ville være særlig vigtigt for den kulturarv, der er truet. I sådanne tilfælde kan 3D-digitalisering med den højeste detaljeringsgrad endda være en nødvendighed, f.eks. med henblik på bevaring og restaurering. Selv i tilfælde med lav risiko for forfald eller ødelæggelse bør det imidlertid i betragtning af det store potentiale for videreanvendelse af digitaliserede kulturaktiver, f.eks. til innovative oplevelser og bæredygtig turisme, prioriteres at støtte den overordnede genopretning og resiliens i økonomien i overensstemmelse med målene i den europæiske grønne pagt. Desuden bør medlemsstaterne styrke deres indsats inden for underdigitaliserede områder, f.eks. inden for bygninger, monumenter og steder samt immateriel kulturarv.

(11)

Ud over anvendelse til bevarings- og restaureringsformål kan 3D-teknologier også øge kulturarvsinstitutioners muligheder for at nå ud til et bredere publikum gennem mere fordybelse i oplevelserne, f.eks. via virtuel adgang til steder, der normalt er utilgængelige (f.eks. undervandsområder), eller som er midlertidigt lukkede, eller deres muligheder for at nå ud til personer med synshandicap, f.eks. ved at tilbyde tilgængelige taktile oplevelser. Derfor vil et særligt fokus på 3D-digitalisering af truet kulturarv og af de mest besøgte kultur- og kulturarvsmonumenter, -bygninger og -steder øge kulturarvens værdi og potentiale. Dette vil også være i overensstemmelse med erklæringen om samarbejde om digitaliseringen af kulturarven fra april 2019 (7), hvor medlemsstaterne blev enige om at øge indsatsen og fortsætte fremskridtene sammen inden for rammerne af et paneuropæisk initiativ til 3D-digitalisering af kulturarvsgenstande, -monumenter og -steder.

(12)

Digitaliseringen indebærer imidlertid ikke automatisk digital bevaring. For at sikre adgang til de digitaliserede aktiver på lang sigt er det nødvendigt, at medlemsstaterne omhyggeligt planlægger og gennemfører den digitale bevaring af deres aktiver under hensyntagen til alle relevante finansielle, organisatoriske og tekniske udfordringer på lang sigt. Målene for digital bevaring behøver således ikke blot at omfatte de kulturarvsaktiver, hvis digitalisering anses for en prioritet (f.eks. truede aktiver, de mest besøgte monumenter og steder eller underdigitaliserede områder), men også aktiver, der er blevet digitaliseret tidligere.

(13)

Den nuværende finansielle ramme giver medlemsstaterne hidtil usete muligheder for at anvende forskellige finansieringsstrømme med henblik på en betydelig styrkelse af digitalisering og bevaring og at opbygge større kapacitet i kulturarvssektoren. Medlemsstaterne bør øge bevidstheden blandt sektorens aktører om de finansieringsmuligheder, som programmet for et digitalt Europa, Horisont Europa (8), samhørighedsfondene (9), REACT-EU (10), instrumentet for teknisk støtte (11) og genopretnings- og resiliensfaciliteten (12) giver for støtte til de investeringer, der er nødvendige for sektorens genopretning og digitale omstilling, for at give bredere adgang til kultur og opnå en positiv indvirkning på lokalsamfundene.

(14)

Digitaliseringen af Europas kulturarv kræver betydelige finansielle ressourcer. For at få andre til at tage del i den finansielle indsats og samtidig fremskynde offentlighedens adgang til kulturarven samarbejder kulturarvsinstitutioner med private aktører. Mange af disse samarbejdsaftaler giver imidlertid private partnere eksklusive rettigheder. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 (13) fastsættes en række minimumsregler for videreanvendelse og ordninger til i praksis at gøre det lettere at videreanvende eksisterende dokumenter, som medlemsstaternes offentlige myndigheder er i besiddelse af. Det kræver navnlig, at kulturarvsinstitutioner under direktivets anvendelsesområde (f.eks. museer, arkiver, biblioteker) overholder specifikke bestemmelser om eneretsaftaler som fastsat i direktivets artikel 12. For at fremme retfærdig og ikkediskriminerende adgang for alle til kulturarvsaktiver bør kulturarvsinstitutioner, der samarbejder med den private sektor, herunder de kulturarvsinstitutioner, der ikke er omfattet af ovennævnte direktiv, sigte mod at anvende principperne i nævnte artikel 12.

(15)

Som understreget i den europæiske dagsorden for færdigheder (14) har covid-19-pandemien øget den allerede eksisterende mangel på digitale færdigheder, samtidig med at der er opstået nye uligheder, da mange medarbejdere ikke har det niveau af digitale færdigheder, der er nødvendigt på arbejdspladsen. Dette gælder også for kulturarvssektoren, hvor den digitale kløft især efterlader små institutioner (f.eks. museer) i en vanskelig position med hensyn til at gøre brug af avancerede teknologier såsom 3D eller kunstig intelligens. Derfor bør medlemsstaterne i overensstemmelse med den europæiske dagsorden for færdigheder og dens første flagskibsinitiativ, pagten for færdigheder, og til støtte for handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder (15), fastsætte specifikke mål for opkvalificering eller omskoling af medarbejdere på kulturarvsområdet. Som supplement hertil og med udgangspunkt i planen vedrørende alliancen for kulturarv (CHARTER) er de kulturelle og kreative industrier som et af de 14 økosystemer, der er udpeget i strategien for det indre marked, i øjeblikket ved at opbygge et storstilet partnerskab for udvikling af færdigheder, som bør indgå i pagten for færdigheder.

(16)

Kulturarvsinstitutionerne er stødt på forskellige ophavsretsrelaterede hindringer i forbindelse med digitalisering og deling af kulturarv såsom omkostninger i forbindelse med clearing af rettigheder, mangel på tilstrækkelig ophavsretsekspertise blandt medarbejderne på kulturarvsområdet og begrænsninger med hensyn til grænseoverskridende samarbejde mellem institutioner. Der er derfor truffet specifikke foranstaltninger på EU-plan for at håndtere sådanne udfordringer. F.eks. fastsættes der ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 (16) om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale indre marked forskellige bestemmelser om modernisering af den ophavsretlige ramme, som regulerer kulturarvsinstitutionernes aktiviteter i det digitale miljø. En af de vigtigste ændringer, der indføres med direktivet, er en klar ramme for digitalisering og formidling af ikke længere forhandlede værker, som kulturarvsinstitutioner har i deres samlinger. Direktivet indfører desuden harmoniserede og obligatoriske undtagelser for kulturarvsinstitutioners fremstilling af bevarelseskopier og for tekst- og datamining til videnskabelig forskning. Endelige indeholder direktivet en præcisering af status for billedkunstværker i det offentlige domæne, som har til formål at øge retssikkerheden. De nye regler om ophavsret vil navnlig lette en af kulturarvsinstitutionernes almennyttige kerneopgaver ved at fremme kulturarvens bevarelse og tilgængelighed og ved i væsentlig grad at lette anvendelsen af værker, der ikke længere er kommercielt tilgængelige, til gavn for europæisk kultur og for alle borgere. Medlemsstaterne skal derfor sikre en effektiv gennemførelse og anvendelse af EU's lovgivning om ophavsret, således at kulturarvsinstitutioner fuldt ud kan drage fordel af den ophavsretlige ramme, som navnlig er ajourført ved direktiv (EU) 2019/790.

(17)

Europeana (17) har været afgørende for at styrke samarbejdet og standardiseringsaktiviteterne på tværs af grænserne i og uden for EU. Dets standardiserede rammer for deling af digitalt indhold og metadata online, navnlig Europeanas datamodel (18), erklæringerne om rettigheder (19) og Europeana Publishing Framework (20), har opnået stor udbredelse i kulturarvssektoren i Europa og internationalt. F.eks. giver Europeanas datamodel mulighed for en standardiseret gengivelse af de data, der stilles til rådighed i Europeana af kulturarvsinstitutioner fra forskellige domæner i forskellige formater. RightsStatements.org-rammen indeholder en række standardiserede erklæringer om rettigheder, der kan anvendes af kulturarvsinstitutioner til at oplyse status for ophavsret og videreanvendelse af digitale objekter til offentligheden. Interoperabilitet er imidlertid fortsat et område, der kræver en vedvarende indsats med hensyn til formater og standarder for digitalt indhold og metadata, f.eks. i forbindelse med 3D eller anvendelse af kontekstuelle enheder og autoritetsfiler med henblik på semantisk interoperabilitet. I erklæringen om samarbejde om fremme af digitaliseringen af kulturarven fra april 2019 blev medlemsstaterne enige om at intensivere deres bestræbelser på yderligere at udvikle og fremme interoperabilitetsstandarder og -rammer i digitaliseringsinitiativer. Medlemsstaterne og kulturarvsinstitutionerne bør derfor styrke deres bestræbelser på at støtte eller overholde de relevante standarder og rammer med henblik på at fremskynde udveksling og videreanvendelse af data.

(18)

Oprettelsen af et fælles europæisk dataområde for kulturarv vil give kulturarvsinstitutionerne mulighed for at udnytte det indre markeds størrelse i overensstemmelse med den europæiske datastrategi (21). Det vil fremme videreanvendelsen af indhold og stimulere kreativitet i forskellige sektorer og på den måde skabe værdi for hele økonomien og samfundet. Det vil navnlig sikre indhold af høj kvalitet og effektiv, pålidelig og brugervenlig adgang til europæiske digitale kulturarvsaktiver. Området vil styrke yderligere samarbejde, partnerskaber og kontakt med netværket af datapartnere (f.eks. museer, gallerier, biblioteker og arkiver i hele Europa), aggregatorer og eksperter, der arbejder inden for digital kulturarv. Dataområdet vil bygge på den nuværende Europeana-strategi for 2020-2025 (22), der har til formål at styrke kulturarvsinstitutioner i deres digitale omstilling.

(19)

Europeana giver i øjeblikket adgang til 52 mio. kulturarvsaktiver, hvoraf 45 % kan videreanvendes i forskellige sektorer. Billeder og tekst udgør 97,5 % af aktiverne med kun 2,47 % audiovisuelt indhold og 0,03 % indhold i 3D. Flere bidrag med digitaliserede aktiver af høj kvalitet, f.eks. i 3D, ville fremme innovation og kreativitet gennem anvendelse og videreanvendelse af de digitaliserede kulturarvsaktiver på forskellige centrale områder (f.eks. uddannelse, intelligente byer, miljømodeller, bæredygtig turisme og kulturelle kreative sektorer). Yderligere 40 mio. forskellige typer digitaliserede aktiver af høj kvalitet i dataområdet vil øge den rigdom af materiale, der er tilgængelig online, samtidig med at der vil komme yderligere fokus på vores europæiske kulturarv. Den øgede mængde vil også give mulighed for yderligere videreanvendelse og dermed potentielle nye former for tjenester og anvendelser. Det er vigtigt, at kulturarvsinstitutioner med støtte fra medlemsstaterne yder et betydeligt bidrag til dataområdet.

(20)

Nationale og domænespecifikke eller tematiske aggregatorer spiller en central rolle på kulturarvsområdet ved at bygge bro mellem de forskellige aktører inden for, men også uden for, kulturarvssektoren på nationalt og europæisk plan. For eksempel samler og beriger nationale aggregatorer indhold til Europeana, og de giver adgang til og fremmer kulturarven i deres land og samler værdifulde ressourcer og viden til kulturarvssektoren. Selv om de fleste aggregatorer i EU har et officielt mandat til deres aktiviteter, er der stadig mange andre, der har brug for et og kæmper for at sikre tilstrækkelige og bæredygtige ressourcer eller organisatorisk støtte. Medlemsstaterne bør tage denne udfordring op ved at styrke aggregatorernes rolle, yde tilstrækkelig støtte og understøtte deres bidrag til det fælles europæiske dataområde for kulturarv.

(21)

Den forventede stigning i antallet og kompleksiteten af digitale aktiver vil kræve sikre, robuste, effektive og bæredygtige cloudbaserede løsninger med henblik på behandling af, adgang til og forvaltning af sådanne datasæt. Medlemsstaternes støtte (23) til den europæiske sammenslutning af cloud-to-edge-infrastruktur og -tjenester vil derfor være afgørende for at sørge for en effektiv adgang til digitaliserede kulturarvsaktiver.

(22)

Denne henstilling bygger på og erstatter henstilling 2011/711/EU —

1.

2.

3.

4.

5.

6.

Senest i 2030 bør medlemsstaterne digitalisere alle monumenter og lokaliteter, der falder ind under litra a), og 50 % af dem, der falder ind under litra b), i 3D.

Senest i 2025 bør medlemsstaterne digitalisere 40 % af de samlede 2030-mål.

Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle digitaliserede kulturaktiver, der er omhandlet i punkt 6, litra a), b) og c), også bevares digitalt.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.