(1)

Den 14. oktober 2020 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen af birkekrydsfiner med oprindelse i Rusland på grundlag af grundforordningens artikel 5. Den 11. juni 2021 indførte Kommissionen en midlertidig antidumpingtold på importen af birkekrydsfiner med oprindelse i Rusland ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/940 (2) (»forordningen om midlertidig told«).

(2)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner gjorde flere parter gældende, at der efter undersøgelsesperioden (»UP«) (1. juli 2019-30. juni 2020) var sket en ændring i markedsvilkårene, og at indførelsen af endelige foranstaltninger ikke ville være berettiget set i lyset af disse ændringer.

(3)

Med henblik på undersøgelse anmodede Kommissionen den 18. august 2021 interesserede parter i Unionen om at fremlægge oplysninger vedrørende perioden efter UP (juli 2020 til juni 2021) for at gennemgå og vurdere eventuelle virkninger af de påståede ændrede omstændigheder på EU-markedet. Der blev modtaget oplysninger fra de tre EU-producenter i stikprøven, en EU-producent uden for stikprøven, klagerne og 63 interesserede parter, herunder brugere, importører, sammenslutninger og andre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter fremlagde de ønskede oplysninger vedrørende bestemte indikatorer.

(4)

Den 31. august 2021 underrettede Kommissionen alle interesserede parter om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at indføre en endelig antidumpingtold på importen af birkekrydsfiner med oprindelse i Rusland, baseret på situationen i undersøgelsesperioden, eftersom den påståede udvikling efter UP blev anset for at være af midlertidig karakter. Parterne fik også en frist til at fremsætte bemærkninger til disse oplysninger. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anmodede flere interesserede parter formelt om suspension af antidumpingforanstaltningerne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 4, med henvisning til de påståede markedsændringer efter UP, hvilke ville rejse tvivl om behovet for at opkræve told efter indførelsen heraf. På baggrund af de foreliggende oplysninger besluttede Kommissionen at undersøge, om en eventuel suspension af de endelige antidumpingforanstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 4, ville være berettiget.

(5)

Den 11. oktober 2021 meddelte Kommissionen, at den ikke havde til hensigt at suspendere foranstaltningerne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk.4. Parterne fik en frist til at fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(6)

Efterfølgende indførte Kommissionen den 9. november 2021 endelige antidumpingforanstaltninger (3) på birkekrydsfiner fra Rusland på mellem 14,40 % og 15,80 %. Samtidig meddelte Kommissionen, at der ville blive truffet en beslutning om en eventuel suspension på et senere tidspunkt.

(7)

Ifølge grundforordningens artikel 14, stk. 4, kan antidumpingforanstaltninger suspenderes, hvis det er i Unionens interesse, og hvis markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et omfang, der giver grund til at formode, at der ikke vil ske skade som følge af suspensionen. Det følger heraf, at antidumpingforanstaltninger kun kan suspenderes i en situation, hvor omstændighederne har ændret sig i et sådant omfang, at EU-markedet ikke længere lider væsentlig skade.

(8)

I den betragtede periode (2017-juni 2020) steg importen fra Rusland med 14 % og nåede en markedsandel på 46 % i UP, hvilket var en stigning fra 40 % i 2017. Parallelt hermed udviste EU-industriens økonomiske situation en negativ tendens i alle de vigtigste indikatorer: produktion (– 14 %), EU-salg (– 17 %), markedsandel (fra 47 % til 39 %) og rentabilitet (fra + 10 % til – 3 %). På dette grundlag konkluderede Kommissionen, at EU-industrien led væsentlig skade som følge af dumpingimporten. Hvad angår data efter UP fandt Kommissionen, at de angiveligt unormalt høje priser på den pågældende vare efter UP og stigningen i transportomkostninger forventedes at være midlertidige som reaktion på et globalt økonomisk opsving efter covid-19 med stigende efterspørgsel til følge. De oplysninger, som Kommissionen havde til rådighed for perioden efter UP, ændrede således ikke konklusionerne vedrørende væsentlig skade og årsagssammenhæng, og indførelsen af told blev anset for passende.

(9)

Analysen af de yderligere oplysninger, som Kommissionen anmodede om for at undersøge situationen på EU-markedet efter UP i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 4, viste, at EU-industriens situation ikke havde ændret sig væsentligt i forhold til dens situation under UP.

(10)

I perioden efter UP udviklede EU-producenternes salg til ikke forretningsmæssigt forbundne parter sig positivt med en stigning på 9 % i forhold til UP. Sammenlignet med referenceåret for den betragtede periode, 2017, var salget i EU imidlertid stadig 15 % lavere. På samme måde udviklede produktionsmængden og kapaciteten sig positivt fra UP med stigninger på + 11 % i produktionen og + 4 % i produktionskapaciteten, hvilket førte til en stigning i kapacitetsudnyttelsen på 7 %. Sammenlignet med 2017 faldt produktionsmængderne og kapacitetsudnyttelsen efter UP imidlertid med henholdsvis – 8 % og – 7 %.

(11)

Med hensyn til rentabilitet var EU-industrien stadig tabsgivende (– 1,1 %) i perioden efter UP, hvilket var langt under den målfortjeneste (9,7 %), der var fastsat med udgangspunkt i 2017-niveauet, da EU-industrien det pågældende år blev anset for at have fungeret under normale markedsvilkår uden dumping. Dette viser, at EU-industrien kun delvis nød godt af den øgede efterspørgsel, da stigningen i salg og priser i vid udstrækning blev opvejet af stigende produktionsomkostninger (råmaterialer blev ligeledes påvirket af prisstigninger) og forsinkede prisjusteringer som følge af kontraktlige forpligtelser.

(12)

På grundlag af ovenstående konkluderede Kommissionen, at selv om EU-industrien nød godt af stigningen i efterspørgslen og til en vis grad også af de højere priser på markedet efter UP, hvilket fremgår af den positive tendens i visse indikatorer (jf. betragtning 10 og 11) i forhold til UP, var disse tegn på genrejsning ikke stærke nok til at vende EU-industriens skadelige situation, som det fremgår af tendenserne i forhold til 2017. Desuden var EU-industrien stadig tabsgivende i perioden efter UP. Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke på nuværende tidspunkt var dokumentation for, at markedsvilkårene midlertidigt havde ændret sig i en sådan grad, at skaden sandsynligvis ikke ville blive genoptaget som følge af en suspension.

(13)

Efter fremlæggelsen af Kommissionens konklusioner anfægtede nogle parter, herunder eksporterende producenter, importører og brugere, konklusionen i antidumpingundersøgelsen med påstand om, at EU-erhvervsgrenen ikke blev skadet af importen fra Rusland, men af andre faktorer. Det blev specifikt påstået, at EU-erhvervsgrenen i perioden efter UP blev skadet som følge af produktionsomkostningerne og forsinkede prisjusteringer.

(14)

Kommissionen mindede om, at analysen af årsagssammenhængen var genstand for den særskilte antidumpingprocedure, hvor Kommissionen konkluderede, at dumpingimporten fra Rusland forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, og at ingen af de faktorer, der blev analyseret enten individuelt eller samlet, svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, således at en sådan forbindelse ikke længere ville være reel og væsentlig (4). Undersøgelsen af elementerne i grundforordningens artikel 14, stk. 4, vedrører et andet spørgsmål (nemlig om det er sandsynligt, at der igen vil blive forvoldt skade, hvis foranstaltningerne suspenderes), og kan ikke genåbne den analyse, der allerede er foretaget, og som førte til indførelsen af foranstaltninger. Da påstanden ikke henviste til Kommissionens konklusioner i forbindelse med artikel 14, stk. 4, blev den derfor afvist.

(15)

Kommissionen bemærkede ligeledes, at den i sin analyse af udviklingen efter UP (afsnit 2.2 ovenfor) ikke fandt, at den fortsatte skade skyldtes de stigende produktionsomkostninger. Tværtimod drog EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 12, fordel af stigningen i efterspørgslen og til en vis grad også af de højere priser på markedet. Kommissionen bemærkede også, at uanset virkningerne af forsinkede prisjusteringer og produktionsomkostninger efter markedsudviklingen efter UP blev konklusionen om væsentlig skade forårsaget af importen fra Rusland i UP fastlagt i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1930 på grundlag af oplysningerne vedrørende perioden 2017 til juni 2020 og blev ikke behandlet i forbindelse med analysen af elementerne i grundforordningens artikel 14, stk. 4. Disse påstande blev derfor afvist.

(16)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede nogle parter, herunder eksporterende producenter, importører og brugere, også, at Kommissionen burde foretage en fremadrettet analyse af, om »markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et sådant omfang, at det ikke er sandsynligt, at der vil opstå skade som følge af suspensionen«, jf. grundforordningens artikel 14, stk. 4. Tilsvarende hævdede nogle parter også, at Kommissionen burde overveje ubalancen mellem udbud og efterspørgsel ligesom det var tilfældet i proceduren vedrørende importen af fladvalsede produkter af aluminium med oprindelse i Kina.

(17)

Med hensyn til den fremadrettede analyse mindede Kommissionen om, at analysen af data for perioden efter UP konkluderede, at EU-erhvervsgrenen stadig var blevet forvoldt skade, og at betingelserne for suspension derfor ikke var opfyldt. Der var derfor ingen grund til at foretage en fremadrettet analyse af, om skaden sandsynligvis ikke ville blive genoptaget som følge af suspensionen, eftersom analysen viste, at EU-erhvervsgrenen fortsat led væsentlig skade i perioden efter UP. På samme måde blev den fremadrettede analyse af ubalancen mellem udbud og efterspørgsel anset for uberettiget i betragtning af den fortsatte skade for EU-erhvervsgrenen.

(18)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Segezha Group, en eksporterende producent, også, at en told i form af en minimumsimportpris ville være foranstaltningens mest berettigede form. Kommissionen mindede om, at en analyse af foranstaltningernes form falder uden for rammerne af denne procedure, og afviste derfor påstanden.

(19)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Syktyvkar Plywood Mill, en russisk eksporterende producent i stikprøven, at Kommissionen ikke henviste til oplysninger fra andre interesserede parter end EU-producenterne i oplysningsdokumentet. Kommissionen mindede om, at der ikke er nogen forpligtelse til i dokumentet med fremlæggelse af oplysninger at henvise til alle bemærkninger fra alle interesserede parter, da begrundelsen for dens konklusioner var tilstrækkeligt detaljeret og redegjort for. Kommissionen bemærkede ikke desto mindre, at alle indlæg og bemærkninger fra de interesserede parter blev behørigt undersøgt og taget i betragtning ved analysen af en eventuel suspension i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 4.

(20)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede nogle interesserede parter, at indførelsen af foranstaltninger ville være i strid med Unionens interesser. Kommissionen mindede om, at Unionens interesser med hensyn til indførelsen af foranstaltninger allerede blev behørigt analyseret i antidumpingproceduren (navnlig betragtning 213 til 236 i gennemførelsesforordning (EU) 2021/1930, idet den konkluderede, at der ikke var nogen overbevisende grunde til, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af birke-krydsfiner med oprindelse i Rusland). Der mindes endvidere om, at analysen af Unionens interesser i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 4, kun bliver relevant, hvis EU-erhvervsgrenen ikke længere forvoldes skade, og skaden sandsynligvis ikke vil blive genoptaget som følge af suspensionen. Da analysen af udviklingen efter UP konkluderede, at EU-erhvervsgrenen stadig var blevet forvoldt skade, og at betingelserne for suspension derfor ikke var opfyldt, fandt Kommissionen det ikke nødvendigt at vurdere Unionens interesser i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 4.

(21)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede nogle interesserede parter, at Kommissionen burde suspendere de endelige foranstaltninger vedrørende kvadratpaneler. For det første bemærkede Kommissionen, at grundforordningens artikel 14, stk. 4, indeholder bestemmelser om suspension af foranstaltninger over for importen af den pågældende vare som helhed og ikke en del heraf. Kommissionen bemærkede endvidere, at anmodningen om udelukkelse af kvadratpaneler blev behandlet i den sideløbende antidumpingprocedure, som afviste anmodningen om udelukkelse af kvadratpaneler (5). Påstanden blev derfor afvist.

(22)

Da undersøgelsen af udviklingen i perioden efter UP viste, at EU-industrien stadig led under en skadevoldende situation, kunne Kommissionen ikke konkludere, at markedsvilkårene midlertidigt har ændret sig i et sådant omfang, at det ikke er sandsynligt, at der vil opstå skade som følge af suspensionen, og at det derfor ville være i Unionens interesse at suspendere foranstaltningerne i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 4. Denne afgørelse berører ikke Kommissionens ret til at træffe en afgørelse i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 4, hvis markedsvilkårene ændrer sig i fremtiden.

(23)

Kommissionen besluttede derfor ikke at suspendere antidumpingtolden på importen af birkekrydsfiner fra Rusland, der blev indført ved gennemførelsesforordning (EU) 2021/1930 —