This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32020R1369
Commission Implementing Regulation (EU) 2020/1369 of 29 September 2020 amending Annex I to Council Regulation (EEC) No 2658/87 on the tariff and statistical nomenclature and on the Common Customs Tariff
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1369 af 29. september 2020 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1369 af 29. september 2020 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif
C/2020/6809
EUT L 319 af 2.10.2020, p. 2–4
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Modifies | 31987R2658 | erstatning | bilag I del 2 afdeling XI kapitel 63 tekst | 03/10/2020 | |
Modifies | 31987R2658 | tilføjelse | bilag I del 3 bilag 10 tekst | 03/10/2020 |
Relation | Act | Comment | Subdivision concerned | From | To |
---|---|---|---|---|---|
Corrected by | 32020R1369R(01) | (DA) |
2.10.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 319/2 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/1369
af 29. september 2020
om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved forordning (EØF) nr. 2658/87 blev der fastlagt en varenomenklatur (i det følgende benævnt »den kombinerede nomenklatur« eller »KN«), der på en og samme tid skal opfylde behovene i forbindelse med den fælles toldtarif, statistikken over Unionens udenrigshandel og andre EU-politikker for import og eksport af varer. |
(2) |
Ved nævnte forordning indføres også Den Europæiske Unions integrerede toldtarif (i det følgende benævnt »Taric«), som opfylder behovene i forbindelse med den fælles toldtarif, statistikken over Unionens udenrigshandel samt Unionens handelspolitik, landbrugspolitik og andre politikker for import og eksport af varer. |
(3) |
For at Unionen kan overvåge statistikker, der udelukkende vedrører importen af specifikke varer, er oprettelsen af statistiske underpositioner i Taric det mest hensigtsmæssige redskab. Disse statistiske Taric-koder i fastsættes i bilag 10, »Statistiske Taric-koder« i del III (Toldbilag) i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87. |
(4) |
Covid-19-pandemien er stadig igangværende i Unionen, og efterspørgslen efter visse medicinske produkter i medlemsstaterne, navnlig beskyttelsesmasker, er derfor høj, og importen af sådanne varer medfører yderligere udfordringer for toldmyndighederne. |
(5) |
Den stigende anvendelse af og efterspørgsel på beskyttelsesmasker i Unionen er betydelig i den nuværende situation, da medlemsstaterne kæmper mod spredningen af covid-19, og dens betydning vil sandsynligvis forblive høj i fremtiden. |
(6) |
For at lette og harmonisere toldkontrollen i medlemsstaterne på EU-plan er det hensigtsmæssigt at oprette yderligere Taric-underpositioner med en højere detaljeringsgrad for forskellige beskyttelsesmasker alt efter deres filtreringskapacitet. Disse yderligere underpositioner vil gøre det muligt hurtigere at skelne de pågældende varer fra andre varer under samme underposition og dermed afbøde virkningerne af eventuelle forsinkelser i forsyningskæden under pandemien. |
(7) |
Desuden bør der oprettes yderligere Taric-underpositioner for at sikre en bedre overvågning af handelsstrømmene for disse beskyttelsesmasker. |
(8) |
Disse yderligere Taric-underpositioner vil også gøre det lettere for medlemsstaterne at gennemføre Kommissionens afgørelse (EU) 2020/491 (2). Siden beskyttelsesmasker er blandt de mest importerede produkter, vil specifik anførelse i Taric kunne fremskynde anmeldelsesprocessen ved at skelne mellem sådanne produkter og andre produkter, der i øjeblikket tariferes under samme underposition. |
(9) |
Bilag 10 til del III i bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 bør derfor ændres. |
(10) |
For at toldmyndighederne, som gennemfører afgørelse (EU) 2020/491, kan drage fordel af denne foranstaltning så hurtigt som muligt og for at lette den hurtige forsyningskæde for sådanne varer, bør denne forordning træde i kraft så hurtigt som muligt. |
(11) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 ændres som anført i bilaget til denne forordning.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 29. september 2020.
På Kommissionens vegne
For formanden
Gerassimos THOMAS
Generaldirektør
Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunion
(1) EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1.
(2) Kommissionens afgørelse (EU) 2020/491 af 3. april 2020 om fritagelse for importafgifter og momsfritagelse ved import af varer, der er nødvendige for at bekæmpe virkningerne af covid-19-udbruddet i 2020 (EUT L 103 I af 3.4.2020, s. 1).
BILAG
I bilag I til forordning (EØF) nr. 2658/87 foretages følgende ændringer:
1) |
I del II, afsnit XI, kapitel 63, affattes rækken for KN-kode 6307 90 98 således:
|
2) |
I del III i bilag 10 indsættes følgende rækker:
|
(*1) Statistiske Taric-koder: Se bilag 10.«