(1)

Den 10. oktober 2019 indledte Europa-Kommissionen en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af visse typer tungt termopapir med oprindelse i Republikken Korea (»Korea« eller »det pågældende land«) på grundlag af artikel 5 i grundforordningen . Indledningsmeddelelsen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (2).

(2)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 26. august 2019 af European Thermal Paper Association (»klageren«) på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede produktion i Unionen af visse typer tungt termopapir (»HWTP« eller »den pågældende vare«). Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(3)

I henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a, skal Kommissionen registrere import, som er genstand for en antidumpingundersøgelse, i løbet af forhåndsfremlæggelsesperioden, medmindre den har tilstrækkelig dokumentation for, at visse krav ikke er opfyldt. Et af disse krav, jf. grundforordningens artikel 10, stk. 4, litra d), er, at der har været tale om en yderligere betydelig stigning i importen ud over omfanget af den import, der forårsagede skade i undersøgelsesperioden. Importen af HWTP fra Korea faldt markant med 81 % i de fire måneder efter indledningen af undersøgelsen sammenlignet med de første fire måneder i undersøgelsesperioden. Dataene for perioden efter indledningen blev baseret på de Taric-koder, der blev oprettet for den pågældende vare ved indledningen af undersøgelsen. De blev sammenlignet med den gennemsnitlige import fra den eneste koreanske eksportør i fire måneder i undersøgelsesperioden. Betingelserne for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a, var derfor ikke opfyldt. Kommissionen gjorde ikke importen af den pågældende vare til genstand for registrering i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 5a, da den anden væsentlige betingelse i artikel 10, stk. 4, litra d), dvs. en yderligere betydelig stigning i importen, ikke var opfyldt.

(4)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt klageren, kendte EU-producenter, de kendte (eksporterende) producenter og de koreanske myndigheder, samt kendte importører, brugere og sammenslutninger, som den vidste, var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(5)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og for at anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(6)

Der blev afholdt to høringer med Kommissionen. Under høringen den 5. december 2019, som blev afholdt efter anmodning fra den samarbejdsvillige eksporterende producent, rejste Hansol-gruppen, dennes forretningsmæssigt forbundne importør i Unionen, en række brugere og repræsentanter for den koreanske regering spørgsmål vedrørende EU-markedet for HWTP, skade, årsagssammenhæng, retlige anliggender og/eller Unionens interesser. Under høringen den 7. januar 2020, som blev afholdt efter klagerens anmodning, rejste klageren og nogle af dens medlemmer spørgsmål vedrørende skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser. De påstande, der blev fremsat under disse høringer, er medtaget i denne forordning.

(7)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17.

(8)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den havde besluttet at begrænse antallet af EU-producenter, der skulle indgå i undersøgelsen, til et rimeligt antal ved at udtage en stikprøve, og at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog den foreløbige stikprøve på grundlag af den produktion og EU-salgsmængde, som EU-producenterne havde indberettet, i forbindelse med vurderingen af situationen forud for indledningen af undersøgelsen. Den foreløbige stikprøve, der således blev udtaget, bestod af tre EU-producenter i to forskellige medlemsstater, som tegnede sig for 58,2 % af den samlede EU-produktion og for 57,5 % af EU-salget i henhold til de foreliggende oplysninger. Nærmere oplysninger om denne foreløbige stikprøve blev gjort tilgængelige i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger.

(9)

To interesserede parter fremsatte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Klageren støttede fuldt ud den foreslåede stikprøve. Den eksporterende producent Hansol Paper Co., Ltd, fremførte, at den foreslåede stikprøve ikke var repræsentativ, da den omfattede to forretningsmæssigt forbundne virksomheder i samme land. Hansol Paper Co. Ltd hævdede yderligere, at den foreløbige stikprøve ikke sikrede en passende geografisk spredning og foreslog, at Ricoh, der har hjemsted i Frankrig, blev medtaget i stikprøven.

(10)

Kommissionen fandt, at de to producenter i Tyskland var de største producenter af samme vare i Den Europæiske Union (tilsammen tegnede de sig for ca. 47 % af den samlede produktion og 44 % af det samlede salg af samme vare i Unionen i undersøgelsesperioden), og at Tyskland havde den højeste produktion og den største koncentration af producenter af samme vare. Endvidere havde Ricoh anført, at virksomheden, selv om den støttede klagen, ikke var i stand til at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen.

(11)

Den foreløbige stikprøve bestående af tre EU-producenter blev derfor bekræftet. Den endelige stikprøve, der bestod af Kanzan Spezialpapiere GmbH og Mitsubishi HiTec Paper Europe GmbH i Tyskland og Jujo Thermal Ltd i Finland, blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen.

(12)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der er anført i indledningsmeddelelsen.

(13)

To ikke forretningsmæssigt forbundne importører afgav de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. Da Kommissionen kun modtog få svar, besluttede den, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig. Der blev ikke fremsat bemærkninger til denne beslutning.

(14)

Kommissionen opfordrede de tre stikprøveudtagne EU-producenter, de to ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der besvarede stikprøveskemaet, og den kendte eksporterende producent i Korea, Hansol-gruppen, til at udfylde de relevante spørgeskemaer, der blev stillet til rådighed online.

(15)

Den 20. oktober 2019 anmodede den eksporterende producent om, at tre forretningsmæssigt forbundne omspolere blev fritaget for at udfylde bilag I til hovedspørgeskemaet. På baggrund af de fremsendte oplysninger accepterede Kommissionen den 24. oktober 2019 foreløbigt anmodningen.

(16)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter, en ikke forretningsmæssigt forbundet importør, Ritrama S.p.A., den eksporterende producent Hansol Paper Co., Ltd (»Hansol Paper«) og dennes forretningsmæssigt forbundne importør Hansol Europe B.V. (»Hansol Europe«). Desuden indsendte to brugere en besvarelse.

(17)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder/enheder:

(18)

I betragtning af det begrænsede antal parter, der indsendte data, er nogle af tallene nedenfor anført i intervalform af fortrolighedshensyn (3).

(19)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2018 til 30. juni 2019 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2016 frem til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(20)

Den pågældende vare er visse typer tungt termopapir, defineret som termopapir, af vægt over 65 g/m2, der sælges i ruller af en bredde på 20 cm eller derover, vejer 50 kg eller derover (inkl. papiret), og som har en diameter på 40 cm eller derover (jumboruller), med eller uden basecoat på den ene eller begge sider, overtrukket med en varmefølsom belægning (dvs. en blanding af farven og fremkalderen, som reagerer og danner et billede ved varmepåvirkning) på den ene eller begge sider, og med eller uden dæklag, med oprindelse i Republikken Korea og i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 4809 90 00, ex 4811 59 00 og ex 4811 90 00 (Taric-kode 4809900020, 4811590020 og 4811900020) (»den pågældende vare«).

(21)

HWTP er en type specialpapir. Det har en varmefølsom belægning, som reagerer således, at der dannes et billede, ved varmepåvirkning fra printere med termiske printhoveder. HWTP anvendes hovedsagelig til selvklæbende etiketter til emballage i e-handel samt til billetter og bagagemærker.

(22)

HWTP kan fremstilles med forskellige typer af fremkaldere: med fremkaldere indeholdende (bis)phenolstoffer såsom bisphenol A og bisphenol S (phenolholdigt HWTP) eller med fremkaldere, som ikke indeholder phenol (phenolfrit HWTP). Begge typer er omfattet af den nuværende undersøgelse. Kommissionen bemærker imidlertid, at HWTP med bisphenol A har været forbudt i Unionen (4) siden den 2. januar 2020.

(23)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(24)

Kommissionen besluttede på dette tidspunkt, at disse varer derfor udgør samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(25)

Hansol Paper var tilsyneladende den eneste eksporterende producent af den pågældende vare i det pågældende land i undersøgelsesperioden.

(26)

Kommissionen undersøgte først, om Hansol Paper's samlede hjemmemarkedssalg var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for at være repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På dette grundlag var Hansol Paper's samlede salg af samme vare på hjemmemarkedet repræsentativt.

(27)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet af Hansol Paper der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport til Unionen med repræsentativt salg på hjemmemarkedet.

(28)

Kommissionen undersøgte dernæst, om Hansol Paper's salg på hjemmemarkedet af hver varetype, der er identisk eller sammenlignelig med den varetype, der blev solgt med henblik på eksport til Unionen, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den identiske eller sammenlignelige varetype til Unionen. Kommissionen fastslog, at en varetype (som udgør 25-45 % af Hansol Paper's samlede salg på hjemmemarkedet) blev solgt i mængder på under 5 % af det samlede eksportsalg til Unionen. For denne varetype blev den normale værdi beregnet som beskrevet i betragtning 33-34.

(29)

Kommissionen fastsatte dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for den pågældende varetype i undersøgelsesperioden for at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes som grundlag for beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(30)

Den normale værdi er baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

(31)

I så fald er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på det samlede salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i undersøgelsesperioden.

(32)

Den normale værdi er den faktiske pris på hjemmemarkedet for hver varetype for kun det rentable salg på hjemmemarkedet af varetyperne i undersøgelsesperioden, hvis:

(33)

Analysen af salget på hjemmemarkedet viste, at 60-80 % (5) af det samlede salg på hjemmemarkedet af den varetype, der er identisk eller sammenlignelig med den varetype, der blev solgt med henblik på eksport til Unionen, var rentabelt, og at den vejede gennemsnitlige salgspris var højere end produktionsomkostningerne. Den normale værdi blev derfor kun beregnet som et vejet gennemsnit af det rentable salg.

(34)

For varetyper med intet eller utilstrækkeligt salg af samme vare i repræsentative mængder på hjemmemarkedet beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(35)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til de samarbejdsvillige eksporterende producenters gennemsnitlige produktionsomkostninger ved samme vare i undersøgelsesperioden:

(36)

Hansol Paper eksporterede til Unionen, enten direkte til uafhængige kunder eller indirekte via Hansol Europe, en forretningsmæssigt forbundet importør i Unionen.

(37)

For salg af den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Unionen blev eksportprisen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare ved eksportsalg til Unionen.

(38)

For salg af den pågældende vare til Unionen gennem Hansol Europe, der optrådte som importør, blev eksportprisen fastsat på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Den forretningsmæssigt forbundne parts pris ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder blev justeret til en pris ab fabrik ved at fratrække den forretningsmæssigt forbundne parts SA&G, en rimelig fortjeneste og transportomkostninger.

(39)

Hvad angår den anvendte fortjenstmargen, anvendte Kommissionen i overensstemmelse med EU-domstolenes faste praksis (6) ikke den forretningsmæssigt forbundne virksomheds fortjenstmargen, idet den betragtes som upålidelig. Kun én part havde udfyldt et spørgeskema for ikke forretningsmæssigt forbundne importører i Unionen og indvilliget i at fremlægge den fortjenstmargen, som den havde opnået for sine aktiviteter i forbindelse med den pågældende vare. Hansol Europes fortjeneste blev derfor foreløbigt erstattet af denne parts fortjenstmargen.

(40)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi med eksportprisen på grundlag af priserne ab fabrik.

(41)

I tilfælde, hvor det var begrundet i behovet for at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirker priserne og prisernes sammenlignelighed. Den normale værdi blev justeret for transport-, emballerings- og kreditomkostninger. Eksportprisen blev justeret for håndtering, lastning og dermed forbundne omkostninger, transport-, forsikrings-, emballerings- og kreditomkostninger, bankgebyrer, provisioner og rabatter ved årets udgang, hvis de blev anset for at være rimelige, nøjagtige og veldokumenterede.

(42)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige normale værdi for den respektive type af samme vare med den vejede gennemsnitlige eksportpris for den tilsvarende type af den pågældende vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(43)

På dette grundlag udgør den midlertidige vejede gennemsnitlige dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, 22,3 % for den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent.

(44)

For alle andre eventuelle eksporterende producenter i Republikken Korea beregnede Kommissionen dumpingmargenen på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Med henblik herpå fastsatte Kommissionen de eksporterende producenters grad af samarbejdsvilje. Graden af samarbejdsviljen er de samarbejdsvillige eksporterende producenters eksport til Unionen udtrykt som en andel af den samlede eksportmængde, jf. Eurostats importstatistikker, fra det pågældende land til Unionen.

(45)

I dette tilfælde er graden af samarbejdsvilje høj, da Hansol Paper's eksport tegnede sig for 100 % af den samlede eksport fra det pågældende land til Unionen i undersøgelsesperioden. På dette grundlag besluttede Kommissionen at fastsætte restdumpingmargenen på det samme niveau som for den samarbejdsvillige eksporterende producent.

(46)

De midlertidige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(47)

Samme vare blev fremstillet af syv kendte EU-producenter i undersøgelsesperioden. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(48)

Den samlede EU-produktion i undersøgelsesperioden blev fastsat til 214 227 ton. Kommissionen fastslog tallet på grundlag af klagerens spørgeskemabesvarelse, som blev krydstjekket med de individuelle spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Som anført i betragtning 8 og 11 blev der udtaget tre EU-producenter til at indgå i stikprøven, og disse tegnede sig for 58,2 % af den samlede EU-produktion af samme vare.

(49)

Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens salg i Unionen, klagerens skøn over importen af HWTP fra andre lande og salget i Unionen fra den eneste koreanske eksporterende producent, jf. dennes spørgeskemabesvarelse.

(50)

EU-forbruget udviklede sig således:

Tabel 1

EU-forbruget (ton)

(51)

I den betragtede periode steg EU-forbruget svagt med 1 %. Det steg med 5 % i perioden fra 2016 til 2018 og faldt derefter med 4 % i undersøgelsesperioden.

(52)

Kommissionen fastsatte importmængden på grundlag af spørgeskemabesvarelsen fra den eneste koreanske eksporterende producent. Markedsandelen for importen blev fastsat ved at sammenligne importmængden med EU-forbruget.

(53)

Importen til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 2

Importmængde (ton) og markedsandel

(54)

Importen fra Korea steg samlet set med 83 % i den betragtede periode. Efter et fald på 31 % i 2017 steg importen fra Korea betydeligt med 165 % fra 2017 til undersøgelsesperioden. Samlet set steg markedsandelen for importen med 80 % i hele perioden, og den største stigning fandt sted mellem 2017 og undersøgelsesperioden (+ 165 %).

(55)

Kommissionen fastsatte importpriserne på grundlag af spørgeskemabesvarelsen fra den eksporterende producent.

(56)

De gennemsnitlige importpriser til Unionen fra det pågældende land udviklede sig således:

Tabel 3

Importpriser (EUR/ton)

(57)

Importpriserne fra det pågældende land steg pludseligt i 2018 med 17 procentpoint i forhold til året før og med en samlet stigning på 34 % i den betragtede periode.

(58)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden ved at sammenligne:

(59)

Prissammenligningen blev foretaget for hver enkelt varetype for transaktioner i samme handelsled — med passende justeringer, hvor det var nødvendigt — og fratrukket rabatter og nedslag. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af de stikprøveudtagne EU-producenters hypotetiske omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 11,1 % for importen fra det pågældende land. Der blev konstateret underbud for ca. 99,4 % af importmængderne.

(60)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.

(61)

Der blev anvendt stikprøveudtagning med henblik på at konstatere, hvilken skade der eventuelt var blevet forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. betragtning 11.

(62)

Med henblik på konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i klagerens spørgeskemabesvarelse. Disse oplysninger vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation.

(63)

De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet og dumpingmargenens størrelse.

(64)

De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(65)

Den samlede produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(66)

Fremstilling af HWTP er præget af høje faste omkostninger. I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med 2 %, med et endnu større fald på 6 procentpoint siden 2017. Produktionskapaciteten steg med 6 %. Faldet i kapacitetsudnyttelsen på 8 % i hele perioden hænger sammen med en kombination af faldet i produktionsmængden og forøgelsen af produktionskapaciteten.

(67)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

(68)

Selv om EU-erhvervsgrenens salgsmængde steg med 9 % fra 2016 til 2017, har den siden da udvist et støt fald, hvilket resulterede i et fald på 2 % i den betragtede periode i takt med faldet i produktionsmængden.

(69)

I den betragtede periode udviste EU-erhvervsgrenens markedsandel en lignende tendens. Den faldt med 3 %.

(70)

EU-forbruget steg svagt med 1 % i den betragtede periode, mens EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt svagt med 2 %. EU-erhvervsgrenen oplevede et tab i markedsandele, i modsætning til importen fra det pågældende land, hvis markedsandel voksede betydeligt i den betragtede periode og dækkede hele stigningen i forbruget.

(71)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

(72)

EU-erhvervsgrenens beskæftigelse forblev forholdsvis stabil i hele den betragtede periode og steg svagt med 2 %. Denne tendens skyldes, at den vedvarende karakter af HWTP-produktionsprocessen er meget automatiseret, kontinuerlig og i betydelig grad er blevet rationaliseret. Produktionen af termopapir indebærer høje faste omkostninger. Maskinerne kan ikke uden videre standses uden i væsentlig grad at påvirke produktionsprocessen. I stedet for at reducere antallet af medarbejdere på en given maskine skifter producenterne derfor produktionen til en anden type papir. Beskæftigelsesniveauet følger derfor produktionen af forskellige typer papir og fordelingen mellem disse typer. EU-erhvervsgrenen forsøgte at fastholde beskæftigelsen trods en faldende rentabilitet.

(73)

Dumpingmargenen lå betydeligt over minimalniveauet. Indvirkningen på EU-erhvervsgrenen af den faktiske dumpingmargens størrelse var ikke ubetydelig i betragtning af den stigende importmængde fra det pågældende land.

(74)

De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Salgspriser i Unionen

(75)

I den betragtede periode steg den gennemsnitlige enhedssalgspris med 14 % og enhedsproduktionsomkostningerne med 23 %. Denne stigning i produktionsomkostningerne skyldtes især de øgede omkostninger til det kemiske leukokype-farvestof (»ODB2«), der skal anvendes på belægningen i produktionsprocessen for HWTP. Ved udgangen af 2017 og i løbet af 2018 forårsagede midlertidige lukninger af produktionsanlæg af ODB2 i Folkerepublikken Kina (»Kina«) en akut mangel på dette kemikalie på verdensplan. Som følge heraf steg produktionspriserne markant fra fjerde kvartal 2017 og i hele 2018 og påvirkede derfor undersøgelsesperioden.

(76)

Forskellen mellem den gennemsnitlige enhedssalgspris og enhedproduktionsomkostningerne viser, at EU-erhvervsgrenen ikke fuldt ud var i stand til at kompensere for de stigende produktionsomkostninger på grund af pristrykket fra den koreanske dumpingimport.

(77)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(78)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, steg med 4 % i den betragtede periode. Arbejdskraftomkostningerne pr. ansat steg navnlig i 2017, da produktionen og produktiviteten steg.

(79)

De stikprøveudtagne EU-producenters lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

(80)

I den betragtede periode steg EU-erhvervsgrenens slutlagre betydeligt, og nåede op på 19 % i undersøgelsesperioden i forhold til 2016.

(81)

Rentabiliteten, likviditeten, investeringerne og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(82)

Kommissionen beregnede de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Rentabiliteten faldt voldsomt i den betragtede periode med næsten 70 %, da erhvervsgrenen ikke var i stand til at kompensere for de stigende produktionsomkostninger med højere salgspriser. Det betydelige pristryk, som den stigende import fra Korea udøvede på EU-erhvervsgrenen, navnlig i perioden fra 2017 til UP, har ikke gjort det muligt for EU-erhvervsgrenen at drage fordel af det svagt stigende EU-forbrug.

(83)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-producenternes evne til at selvfinansiere deres aktiviteter. Tendensen for nettolikviditeten fulgte en markant nedadgående tendens, som hovedsagelig skyldtes den faldende rentabilitet.

(84)

Niveauet for de årlige investeringer, der også vedrører andre varer end HWTP, steg med 137 % i den betragtede periode. De øgede investeringer udmøntede sig imidlertid ikke i tilsvarende forøgelser af produktionskapaciteten for HWTP (jf. tabel 4). Investeringerne i HWTP havde blot til formål at fastholde den eksisterende kapacitet og foretage de nødvendige udskiftninger af produktionsaktiver. Produktionen af HWTP er en aktivintensiv erhvervsgren. EU-erhvervsgrenen skal regelmæssigt udskifte maskiner, der er slidte eller er blevet ubrugelige. Kun én EU-producent har investeret i en ny produktionslinje (papirmaskine og coatingmaskine) med yderligere kapacitet, som hovedsagelig skal anvendes til andre varer end HWTP.

(85)

De samlede investeringer har været ubetydelige i forhold til de samlede omkostninger ved at opføre en ny produktionslinje. Hos de stikprøveudtagne virksomheder var investeringerne fortsat lavere end afskrivningssatsen. I sin gennemførelsesforordning (7) om letvægtstermopapir (»LWTP«) fandt Kommissionen, at investeringsniveauet i absolutte tal forblev begrænset (på trods af at investeringsniveauet fordobledes), navnlig i betragtning af den omstændighed, at f.eks. værdien af en ny produktionslinje for LWTP anslås til at udgøre 120 mio. EUR. Da HWTP fremstilles på samme maskiner som LWTP, og da de samlede investeringer for HWTP har været endnu lavere end det niveau, der blev konstateret i forbindelse med Kommissionens undersøgelse af LWTP (i undersøgelsesperioden beløb investeringerne i HWTP sig til 6,5-7,0 mio. EUR sammenlignet med 4,5-9,0 mio. EUR i investeringer for LWTP i 2015, dvs. i undersøgelsesperioden for undersøgelsen af LWTP), kan det konkluderes, at EU-erhvervsgrenens investeringsniveau har været på et skadeligt lavt niveau.

(86)

Investeringsafkastet er fortjenesten udtrykt i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne. Det udviklede sig negativt i hele den betragtede periode og afspejlede udviklingstendenserne for rentabiliteten og likviditeten. Generelt fastholdt de stikprøveudtagne producenter deres investeringer på det niveau, der var nødvendigt for at fortsætte driften.

(87)

I den betragtede periode var EU-erhvervsgrenens skade væsentlig og mærkbar for så vidt angår prisrelaterede skadesindikatorer såsom rentabilitet eller likviditet.

(88)

Hvad angår de mængderelaterede skadesindikatorer, faldt EU-producenternes salgsmængde og markedsandel desuden med 10 procentpoint siden 2017, og salgsmængden var endnu lavere i undersøgelsesperioden i forhold til 2016. I den betragtede periode lykkedes det derimod den eneste koreanske eksportør næsten at fordoble sin eksport, og eksportøren øgede sin markedsandel betydeligt med næsten 5 procentpoint. Stigningen i perioden 2017-UP var særlig bemærkelsesværdig. Den koreanske eksportør tredoblede næsten sin eksport og markedsandel. EU-erhvervsgrenens position forværredes væsentligt som følge af den stigende dumpingimport.

(89)

Erhvervsgrenens vanskeligheder med at rejse kapital har sat evnen til at investere i nye og innovative produktionsprocesser for HWTP under pres. I den betragtede periode var EU-erhvervsgrenens investeringer på det niveau, der var nødvendigt med henblik på at modernisere og erstatte forældet udstyr og gennemføre de tekniske opgraderinger, som miljølovgivningen kræver. På trods af EU-erhvervsgrenens konkrete tiltag med henblik på en optimering af interne processer i den betragtede periode, som havde til formål at forbedre de generelle resultater, forværredes erhvervsgrenens situation betydeligt, især med hensyn til rentabilitet og tab af markedsandele.

(90)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen derfor på dette tidspunkt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(91)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra det pågældende land forvoldte EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede sig, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra det pågældende land ikke blev tilskrevet dumpingimporten. Disse faktorer er import fra andre tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, stigning i råvarepriserne, EU-erhvervsgrenens påståede manglende evne til at opfylde efterspørgslen efter varer uden bisphenol A (»BPA-fri«), og den indenlandske konkurrence mellem EU-producenterne.

(92)

Der har været en klar sammenhæng mellem stigningen i importen fra Korea og forværringen af EU-erhvervsgrenens situation. Importen fra Korea steg med 83 % i løbet af den betragtede periode. Den betydelige stigning i markedsandelen for importen fra Korea var tydeligvis skadelig for EU-erhvervsgrenen, hvis markedsandel faldt med 3 % i hele den betragtede periode og med 10 % siden 2017.

(93)

De koreanske priser var konsekvent betydeligt lavere end EU-priserne. Priserne på importen fra Korea underbød EU-erhvervsgrenens priser med en underbudsmargen på 11,1 % i UP. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at tage højde for stigningen i produktionsomkostningerne gennem sine EU-salgspriser, hvilket viser pristrykket fra den pågældende import. Denne situation havde en alvorlig indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet, som faldt til meget lave niveauer i UP.

(94)

I lyset af det tydeligt konstaterede tidsmæssige sammenfald mellem på den ene side den stadigt stigende dumpingimport til priser, som bevisligt underbød EU-erhvervsgrenens priser, og på den anden side EU-erhvervsgrenens stagnerende salgsmængde, tab af markedsandele og faldende rentabilitet konkluderes det, at dumpingimporten var årsag til den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen.

(95)

Importmængden fra andre tredjelande udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 11

Import fra andre tredjelande

(96)

Hvad angår årene før undersøgelsesperioden, var importmængderne fra tredjelande baseret på klagen. For undersøgelsesperioden blev mængden beregnet ved at gange oplysningerne for 2018 i klagen med variansen mellem 2018 og UP (–0,1 %) baseret på Eurostat-data vedrørende KN-kode 4809 90 00, 4811 59 00 og 4811 90 00. Prisen i hele den betragtede periode var baseret på Eurostat, hvor man anvendte den koreanske prisdifferentiering mellem den pågældende vare og de øvrige varer, der hører under de samme KN-koder, som den nærmeste erstatning. Der blev derfor foretaget en justering på grundlag af forholdet mellem priserne i Eurostat for Korea og den koreanske eksporterende producents faktiske salgspriser.

(97)

Importen fra andre tredjelande faldt med 31 % i mængder i den betragtede periode, og dens markedsandel på EU-markedet med 32 %. Disse importmængder blev foretaget til lidt lavere priser end EU-erhvervsgrenens salgspriser, men langt over den koreanske eksportørs gennemsnitspris. Importen fra andre tredjelande led derfor også under stigningen i importen fra Korea.

(98)

Den eksporterende producent hævdede, at importen fra Kina ville have bidraget til lavere priser og ville have forværret det nedadgående pristryk, der allerede var forårsaget af visse EU-producenters aggressive prispolitik. Importen fra Kina var på et meget lavt niveau i 2018, nemlig mellem 1 500 og 2 500 ton (8). Markedsandelen for denne import blev anslået til ca. 1 % af EU-forbruget. Til sammenligning udgjorde den verificerede import fra Korea mellem 15 500-17 500 ton i det samme år. Med et så lavt niveau havde den kinesiske import ikke nogen mærkbar indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation i den pågældende periode. Desuden var priserne på den kinesiske import til Unionen efter den metode, der er beskrevet i betragtning 96, meget højere end priserne på importen fra Korea, og var på samme niveau som EU-erhvervsgrenens priser.

(99)

Det blev derfor foreløbigt konkluderet, at importen fra tredjelande sandsynligvis ikke har forvoldt EU-producenterne skade, og den svækker ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(100)

EU-erhvervsgrenens eksportmængde (ikke forretningsmæssigt forbundet salg) udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 12

EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(101)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens eksportmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder med 14 %. Priserne steg med 16 %. I forhold til den samlede salgsmængde faldt andelen af EU-erhvervsgrenens eksport med ca. 10 % i den betragtede periode og var på 17,7 % i UP. Virkningen af EU-erhvervsgrenens eksport var derfor meget begrænset.

(102)

Det blev foreløbigt konkluderet, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke kunne have en væsentlig indvirkning på den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og at de ikke svækker årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(103)

Midlertidige lukninger af produktionsanlæg i Kina i 2017 og 2018 forårsagede en mangel på ODB2, et kemisk input, ved udgangen af 2017 og i løbet af 2018. Priserne på ODB2 steg med omkring 500 % mellem september 2017, hvor de første kinesiske anlæg blev lukket, og begyndelsen af 2018. Afhængigt af den pågældende vares kvalitet (9) udgjorde dette kemikalie 7-15 % af de samlede produktionsomkostninger ved HWTP i undersøgelsesperioden (10). Denne mangel påvirkede omkostningsstrukturen i termopapirindustrien på verdensplan, da den har ramt alle producenter af HWTP ens på verdensplan, også i Korea.

(104)

Den eksporterende producent hævdede, at en stigning i råvarepriserne, navnlig på grund af manglen på ODB2, kombineret med langtidskontrakter, mindskede rentabiliteten og forvoldte EU-erhvervsgrenen skade. EU-erhvervsgrenen ville ikke have været i stand til at afspejle produktionsomkostningsstigningen i sine salgspriser på grund af den langsigtede karakter af dens leveringskontrakter for HWTP. Den ville derfor have fokuseret på segmentet for LWTP som følge af de fleksible forhold på markedet for LWTP, hvor priserne ikke forhandles på lang sigt.

(105)

Stillet over for denne situation og i modsætning til, hvad den eksporterende producent hævder, kunne EU-erhvervsgrenen næsten omgående forhøje sine priser, fordi den ikke havde indgået langsigtede kontrakter med faste priser med sine kunder, men derimod fleksible »gentleman-aftaler«. Langt størstedelen af kunderne, herunder store lamineringsvirksomheder, accepterede en øjeblikkelig prisstigning efter ODB2-krisen.

(106)

Da de stigende produktionsomkostninger faldt sammen med den kraftige stigning i dumpingimporten fra Korea, kunne EU-producenterne imidlertid ikke vælte hele stigningen i deres produktionsomkostninger over på deres kunder. De kunne kun delvis øge deres salgspriser for at kompensere for stigningen i råvarepriserne (11). Dumpingimporten tvang dem til at absorbere en stor del af omkostningsstigningerne. Den koreanske eksporterende producent var i stand til at vælte omkostningsstigningen over på sine kunder, da den øgede salgspriserne med 34 % i den betragtede periode. Da de koreanske priser konsekvent var lavere end EU-priserne og blev dumpet, forhindrede de EU-erhvervsgrenen i at overvælte omkostningsstigningen fuldt ud. I betragtning af den koreanske eksporterende producents aggressive prisadfærd kunne EU-erhvervsgrenen kun overvælte ca. halvdelen af produktionsomkostningsstigningen på sine EU-salgspriser.

(107)

For yderligere at dokumentere årsagssammenhængen mellem den stigende dumpingimport fra Korea og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, blev der foretaget en sammenligning med resultaterne for LWTP. Til fremstillingen af HWTP og LWTP blev der nemlig anvendt samme teknologi og maskiner, for begge blev der anvendt de samme inputmaterialer, og markedsforholdene var sammenlignelige. LWTP blev påvirket af den samme stigning i råvareomkostningerne i samme omfang som den pågældende vare. I UP blev importen af LWTP fra Korea pålagt antidumpingtold.

(108)

To af de tre stikprøveudtagne producenter producerede og solgte også betydelige mængder LWTP i den betragtede periode. I UP lå de stikprøveudtagne EU-producenters fortjenstmargen for HWTP på et niveau mellem 2 og 5 %. Dette tal er betydeligt lavere end den verificerede fortjenstmargen for andre producerede varer, som i høj grad udgøres af LWTP, der blev opnået af de stikprøveudtagne EU-producenter i 2018 og i UP, til trods for den markante stigning i priserne på ODB2. EU-producenterne var i stand til at bære stigningerne i inputomkostningerne på et marked, der ikke var fordrejet af urimeligt prissat import (12). Dette viser, at det er pristrykket fra dumpingimporten, der er årsag til EU-erhvervsgrenens faldende rentabilitet for HWTP.

(109)

Den eksporterende producent hævdede også, at EU-erhvervsgrenen på grund af manglen på ODB2 ikke var i stand til at dække efterspørgslen på EU-markedet, og tilføjede, at EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet blev reduceret i 2018 og i UP på grund af manglen på ODB2. EU-erhvervsgrenen havde imidlertid mere end tilstrækkelig ledig kapacitet til at dække efterspørgslen (se betragtning 65), og Kommissionens undersøgelse viste, at ingen af de stikprøveudtagne EU-producenter nogensinde afviste ordrer, fordi de ville have manglet ODB2.

(110)

Det blev foreløbigt konkluderet, at stigningen i priserne på ODB2 derfor ikke svækkede årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(111)

Den eksporterende producent hævdede, at EU-erhvervsgrenens langsomme overgang til BPA-frie produkter var årsag til den påståede svage vækst i salget.

(112)

For det første fastslog undersøgelsen, at størstedelen af EU-producenterne allerede har produceret BPA-frie produkter i mere end 20 år (13).

(113)

Desuden fremførte EU-erhvervsgrenen, at den fortsatte med at sælge BPA-holdigt papir (hvilket også fremgår af dens salg i UP), fordi der var en fortsat efterspørgsel efter denne type papir, hvilket skyldes, at BPA-holdige produkter er billigere (14). HWTP-brugere, f.eks. lamineringsvirksomheder og omspolere, fortsatte med at bestille BPA-holdigt HWTP, selv om der i vidt omfang var BPA-fri alternativer til rådighed. Dette støttede EU-erhvervsgrenens påstand om, at kunderne valgte at udsætte skiftet så længe som muligt (i praksis indtil midten af 2019) på grund af den højere pris for BPA-frie alternativer.

(114)

Der er ikke fremlagt beviser for, at EU-producenterne manglede hverken BPA eller bisphenol S (»BPS«) (som hovedsagelig erstatter BPA fra og med 2020 og som allerede har været udbredt i det mindste siden 2018) på et hvilket som helst tidspunkt. I undersøgelsesperioden solgte både den koreanske eksportør og EU-producenterne betydelige mængder af både BPA-holdigt og BPS-holdigt HWTP.

(115)

EU-erhvervsgrenen var derfor i stand til at levere BPA-frie produkter i den betragtede periode. Erhvervsgrenens salg af BPA-frie produkter bidrog ikke til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og svækkede ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(116)

Den eksporterende producent hævdede, at den indenlandske konkurrence pressede EU-erhvervsgrenens priser yderligere: nogle EU-producenter skulle fuldt ud have overvæltet stigningen i produktionsomkostningerne på priserne på HWTP, mens andre EU-producenter skulle have besluttet at holde priserne på et lavt niveau for at vinde markedsandele. Disse forskellige strategier skulle have forværret EU-erhvervsgrenens lave rentabilitet.

(117)

Den eksporterende producent underbyggede ikke denne påstand med dokumentation for konkurrencebegrænsende praksis. Der foreligger ingen beviser i sagen for, at konkurrencen mellem EU-producenterne var urimelig. Desuden betyder konkurrencen mellem EU-producenterne ikke, at dumpingimportpriserne ikke har tvunget disse producenter til at underbyde hinanden endnu mere, end de ville have gjort i en situation med rimelig konkurrence, og dermed til at sælge til ikke-bæredygtige priser.

(118)

Blandt EU-producenterne har de virksomheder, der har foretaget relativt mindre prisstigninger på et relativt sent tidspunkt, ikke oplevet en stigning i deres markedsandele. Tværtimod fortsatte deres markedsandele med at falde i lighed med de øvrige EU-producenters i hele den betragtede periode (15).

(119)

Derfor bidrog den indenlandske konkurrence på EU-markedet ikke til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og svækkede ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(120)

Ud fra ovenstående konkluderede Kommissionen i denne fase, at dumpingimporten fra Korea havde en markant indvirkning på den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Andre faktorer, der blev betragtet individuelt eller samlet, såsom importen fra andre tredjelande, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, stigningen i råvarepriserne, EU-erhvervsgrenens påståede manglende evne til at dække efterspørgslen efter BPA-frie produkter og den påståede indenlandske konkurrence mellem EU-producenterne blev anset for kun at have forværret den skade, der var forårsaget af dumpingimporten fra Korea, men det blev foreløbigt konstateret, at de ikke havde svækket årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(121)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde i forbindelse med importen fra det pågældende land til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(122)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til kendte interesserede parter. Den modtog imidlertid kun besvarelser fra to importører og fem brugere, hvoraf kun én importør og to brugere udfyldte spørgeskemaet.

(123)

Alle ETPA-medlemmer støttede klagen. Af alle virksomheder, der ikke er medlem af ETPA, var Ricoh Industrie France S.A.S. (Ricoh) den største, hvad angår salgsmængder (anslået af klageren til ca. 20 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg). Ricoh erklærede, at virksomheden støttede klagen.

(124)

Confederation of European Paper Industries (»CEPI«) fremsatte bemærkninger til undersøgelsen og støttede den fuldt ud, med den begrundelse, at antidumpingforanstaltninger mod importen fra Korea ville bidrage til at genskabe lige vilkår for HWTP og sende et kraftigt signal til eksportørerne om, at Den Europæiske Union er fast besluttet på at sikre global frihandel på konkurrenceprægede og rimelige vilkår.

(125)

EU-producenterne påstod, at indførelsen af foranstaltninger vil kunne sikre beskæftigelsen, fremme større investeringer og bidrage til at vende den tendens med faldende rentabilitet, der er observeret, siden den koreanske eksportør trængte ind på EU-markedet. Det forventes, at indførelsen af foranstaltninger vil genskabe lige konkurrencevilkår og et rimeligt prisniveau på EU-markedet og forbedre EU-erhvervsgrenens rentabilitet til et niveau, der anses for normalt for denne kapitalintensive industri.

(126)

Derfor konkluderede Kommissionen foreløbigt i denne fase, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres antidumpingtold.

(127)

En part besvarede spørgeskemaet for importører. Denne part udtalte sig ikke om, hvorvidt den var enig i indførelsen af foranstaltninger. Af virksomhedens samlede indkøb af HWTP i undersøgelsesperioden stammede kun en relativt lille procentdel (mellem 10 og 20 %) fra Korea, og virksomheden var i høj grad baseret på EU-producenternes leverancer. De indberettede fortjenstmargener, både samlet og ved videresalg af importeret HWTP, lå på over 20 % af omsætningen. I betragtning af den solide fortjenstmargen og den relativt beskedne andel af indkøb fra Korea bør tolden ikke få en uforholdsmæssig stor indvirkning på denne importørs situation.

(128)

Derfor fandt Kommissionen i den midlertidige fase, at denne ikke forretningsmæssigt forbundne importørs interesser ikke ville lide skade som følge af en antidumpingtold på HWTP.

(129)

Fem brugere gav sig til kende over for Kommissionen, og kun to af dem indgav detaljerede oplysninger. Den første af disse to indsendte et ikke-udfyldt spørgeskema og begrundede dette med hensynet til fortrolighed. Kommissionen kunne derfor ikke opgøre de mulige virkninger af en eventuel antidumpingtold på brugerens situation.

(130)

Den anden bruger hævdede, at EU-producenterne under ODB2-krisen øgede priserne og ikke var i stand til at levere tilstrækkelige mængder, og at den derfor havde henvendt sig til den koreanske eksportør. Denne bruger fremlagde dog ingen beviser for, at EU-erhvervsgrenen ikke kunne levere de ønskede mængder, og det ser ud til, at denne bruger ikke accepterede prisforhøjelserne i forbindelse med ODB2-krisen og henvendte sig til den koreanske eksportør for at få lavere priser. Kommissionen bemærkede endvidere, at ekstraordinære begivenheder af midlertidig karakter, som har fundet sted tidligere, såsom ODB2-krisen, og for hvilke det ikke er bevist, at de vil gentage sig i fremtiden i løbet af den periode, hvor foranstaltningerne anvendes, ikke kan opveje behovet for at fjerne de handelsforvridende virkninger af den skadelige dumping. Denne påstand blev derfor afvist.

(131)

Ingen af disse to brugere fremlagde tilstrækkelige verificerbare oplysninger, så Kommissionen kunne foretage en objektiv analyse af foranstaltningernes indvirkning på deres situation. Navnlig afviste begge brugere Kommissionens anmodning om at fremlægge deres fortjenstmargen, således at Kommissionen kunne kvantificere de mulige virkninger af en eventuel antidumpingtold på deres resultater.

(132)

Tre brugere hævdede, at den koreanske eksportør i modsætning til EU-producenterne havde været i stand til at levere BPA-frit termopapir til en rimelig pris. Kommissionens undersøgelse viste, at denne påstand er ubegrundet, jf. betragtning 111-115. Der er ikke fremlagt beviser for, at EU-producenterne ikke var i stand til at levere BPA-frie produkter. Kommissionens undersøgelse fastlog, at størstedelen af EU-producenterne allerede har produceret BPA-frie produkter i mere end 20 år.

(133)

Tre brugere modsatte sig en eventuel indførelse af foranstaltninger med den begrundelse, at den eksporterende producent sikrede en stabil forsyning og var en vigtig leverandør på EU-markedet. Ingen af disse tre virksomheder fremlagde dokumentation til støtte for deres påstande. EU-erhvervsgrenens produktionskapacitet steg med 6 % i den betragtede periode, og EU-erhvervsgrenen har en betydelig uudnyttet kapacitet. Som forklaret i betragtning 111-115 har EU-erhvervsgrenen til trods for vanskelige markedsvilkår desuden altid været i stand til at levere både BPA-frit og BPA-holdigt termopapir i den betragtede periode.

(134)

Kommissionen konkluderede derfor i den midlertidige fase, at virkningerne af en eventuel indførelse af told på brugerne ikke synes at opveje foranstaltningernes positive virkninger for EU-erhvervsgrenen. Ingen af brugerne fremlagde således pålidelige oplysninger, der gjorde det muligt for Kommissionen at vurdere, om indførelsen af told ville få en væsentlig indvirkning, om nogen overhovedet.

(135)

Den koreanske eksportør og den koreanske regering hævdede, at indførelsen af antidumpingtold ville forhindre EU-kunder i at få adgang til billigt BPA-frit HWTP. Kommissionens undersøgelse viste, at denne påstand er ubegrundet.

(136)

For det første havde EU-erhvervsgrenen tilstrækkelig kapacitet til at dække efterspørgslen efter BPA-frie produkter og til helt at omstille sin produktion af BPA-holdigt HWTP til BPA-frit HWTP. For det andet er EU-erhvervsgrenens lagerbeholdning vokset betydeligt i den betragtede periode, hvilket betyder, at der var et tilstrækkeligt stort lager til rådighed til omgående at forsyne EU-erhvervsgrenen. (at lagerkapaciteten, der er til rådighed, er tilstrækkelig stor til at forsyne EU-erhvervsgrenen). For det tredje forhindrer antidumpingtold ikke kunderne i at købe deres HWTP-forsyning uden for Unionen. Der findes andre forsyningskilder, jf. tabel 11 (Import fra andre tredjelande). Kunderne vil derfor kunne finde alternative forsyningskilder til konkurrencedygtige og rimelige priser.

(137)

Den koreanske eksportør og den koreanske regering hævdede, at hvis der igen opstår en råvaremangel, vil en antidumpingtold på importen fra Korea i alvorlig grad underminere de europæiske HWTP-brugeres situation. Kommissionen mindede om, at antidumpingforanstaltningernes virkning er at genskabe en rimelig og effektiv konkurrence mellem alle aktører, at EU-erhvervsgrenen har tilstrækkelig kapacitet, jf. betragtning 65-66, og at ingen af de brugere, der gav sig til kende, fremlagde oplysninger, der gjorde det muligt for Kommissionen at undersøge denne påstand.

(138)

Den koreanske eksportør og den koreanske regering mindede om frihandelsaftalen mellem EU og Korea, som trådte i kraft i 2015, og fremførte, at indførelsen af antidumpingtold ville skade handelsforbindelserne mellem Unionen og Korea. Kommissionen bemærkede, at dette ikke er en betragtning, der kan behandles i forbindelse med analysen af Unionens interesser, jf. grundforordningens artikel 21. Under alle omstændigheder mindede Kommissionen om, at parterne i henhold til frihandelsaftalen mellem EU og Korea indvilligede i, at de handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger fortsat finder fuld anvendelse, og at de koreanske eksporterende producenters adfærd er årsagen til denne procedure. Denne påstand blev derfor afvist.

(139)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen foreløbigt, at der ikke var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af HWTP med oprindelse i det pågældende land i denne fase af undersøgelsen.

(140)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(141)

For at fastlægge omfanget af foranstaltningerne fastsatte Kommissionen først det toldbeløb, der er nødvendigt for at afhjælpe den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(142)

Skaden ville blive afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger, herunder de omkostninger, der følger af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, og af de ILO-konventioner, der er opført i bilag Ia til grundforordningen, og opnå en rimelig fortjeneste (»målfortjeneste«).

(143)

Ifølge grundforordningens artikel 7, stk. 2c, fastsættes minimumsmålfortjenesten til 6 %. Ved fastsættelse af målfortjenesten skal Kommissionen i overensstemmelse med nævnte artikel tage hensyn til faktorer såsom rentabilitetsniveauet inden stigningen i importen fra Korea, det rentabilitetsniveau, som er nødvendigt for at dække alle omkostninger og investeringer, omkostninger ved forskning og udvikling og innovation, samt det rentabilitetsniveau, som kan forventes under normale konkurrencevilkår.

(144)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenens faktiske rentabilitet i 2016, dvs. før stigningen i importen fra Korea, var på 8-11 %.

(145)

To af de stikprøveudtagne producenter påstod, at de havde givet afkald på en række investeringer. Kommissionen undersøgte denne påstand i forhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2c. De pågældende virksomheder var dog ikke i stand til at fremlægge dokumentation som belæg for denne påstand, som derfor foreløbigt blev afvist.

(146)

På baggrund af ovenstående besluttede Kommissionen at anvende den fortjenstmargen, som erhvervsgrenen opnåede i 2016, som målfortjeneste. Denne målfortjeneste blev lagt til EU-erhvervsgrenens faktiske produktionsomkostninger med henblik på at fastsætte den ikke-skadevoldende pris.

(147)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2d, vurderede Kommissionen de fremtidige omkostninger som følge af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen er part i, og som EU-erhvervsgrenen vil skulle afholde i den periode, hvor foranstaltningen gennemføres i henhold til artikel 11, stk. 2. På grundlag af de foreliggende oplysninger fastsatte Kommissionen en yderligere omkostning på mellem 6 og 10 EUR pr. ton, som blev lagt oven i den ikke-skadevoldende pris.

(148)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos den samarbejdsvillige eksporterende producent i det pågældende land, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på samme vare, som de EU-producenter, der indgik i stikprøven, solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi. Den heraf følgende målprisunderbudsmargen blev foreløbigt fastsat til 22,5 %.

(149)

Af de årsager, der er forklaret i betragtning 45, gælder den samme målprisunderbudsmargen for alle andre eksporterende producenter, hvor det er relevant.

(150)

På baggrund af Kommissionens konklusioner om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger for at forhindre, at EU-erhvervsgrenen forvoldes yderligere skade som følge af dumpingimporten.

(151)

Der bør indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af visse typer tungt termopapir med oprindelse i Republikken Korea i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 7, stk. 2. Kommissionen sammenlignede skades- og dumpingmargenen. Tolden bør fastsættes på niveauet for dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest, dvs. dumpingmargenen.

(152)

På grundlag af ovenstående bør de endelige antidumpingtoldsatser, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, være som følger:

(153)

Som det fremgår af betragtning 45, er der i dette tilfælde udbredt samarbejdsvilje, da eksporten fra den samarbejdsvillige eksporterende producent udgjorde den samlede eksport til Unionen i undersøgelsesperioden. Restantidumpingtolden bør derfor baseres på niveauet for den samarbejdsvillige virksomhed.

(154)

De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejlede derfor den situation, der blev konstateret for disse virksomheder i forbindelse med denne undersøgelse. Disse toldsatser finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare med oprindelse i Korea og fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den pågældende vare, fremstillet af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(155)

En virksomhed kan anmode om, at den individuelle antidumpingtoldsats anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (16). Anmodningen skal indeholde alle de relevante oplysninger, hvoraf det fremgår, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at drage fordel af den for virksomheden gældende told. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at benytte den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en meddelelse om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende.

(156)

For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør antidumpingtolden for alle andre virksomheder ikke kun finde anvendelse på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter i forbindelse med denne undersøgelse, men også på de producenter, der ikke eksporterede til Unionen i undersøgelsesperioden.

(157)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 19a underrettede Kommissionen de interesserede parter om den påtænkte indførelse af midlertidig told. Disse oplysninger blev også offentliggjort på GD TRADE's websted. Interesserede parter fik tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til nøjagtigheden af de beregninger, der var blevet fremlagt specifikt for dem.

(158)

Der blev modtaget bemærkninger fra Hansol-gruppen og de stikprøveudtagne EU-producenter. Kommissionen tog hensyn til bemærkningerne, som blev anset for at være rent formelle, og korrigerede margenerne i overensstemmelse hermed.

(159)

I overensstemmelse med god forvaltningspraksis vil Kommissionen opfordre de interesserede parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger inden for 15 dage og/eller til at anmode om at blive hørt af Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer inden for fem dage.

(160)

Konklusionerne om indførelsen af en midlertidig told er foreløbige og kan ændres i undersøgelsens endelige fase —