EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D1422

Rådets afgørelse (EU) 2020/1422 af 5. oktober 2020 om bevilling af midler, der er frigjort fra projekter under 10. Europæiske Udviklingsfond med henblik på at genopfylde fredsfaciliteten for Afrika

EUT L 329 af 9.10.2020, p. 4–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/1422/oj

9.10.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 329/4


RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2020/1422

af 5. oktober 2020

om bevilling af midler, der er frigjort fra projekter under 10. Europæiske Udviklingsfond med henblik på at genopfylde fredsfaciliteten for Afrika

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til den interne aftale mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse (1), særlig artikel 1, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Unionens engagement til fordel for fred og sikkerhed på det afrikanske kontinent som led i den afrikanske fredsfacilitet bør opretholdes indtil udgangen af juni 2021 eller indtil partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dens medlemsstater på den anden side (2), som senest ændret (»AVS-EU-partnerskabsaftalen«), ophører med at finde anvendelse, afhængigt af hvad der kommer først.

(2)

Fredsfacilitetens finansielle behov skønnes at være 113 000 000 EUR for perioden fra januar til juni 2021.

(3)

Der bør anvendes frigjorte midler fra projekter under 10. Europæiske Udviklingsfond (»10. EUF«) til at sikre finansieringen af fredsfaciliteten frem til udgangen af juni 2021 eller indtil AVS-EU-partnerskabsaftalen ophører med at finde anvendelse, afhængigt af hvad der kommer først. Nævnte supplerende midler bør finansiere støtte til afrikansk ledede fredsbevarende operationer.

(4)

Midlerne bør anvendes i overensstemmelse med fredsfacilitetens relevante flerårige handlingsprogram og de regler og procedurer, der gælder for 11. Europæiske Udviklingsfond (»11. EUF«), jf. Rådets forordning (EU) 2015/322 (3) og (EU) 2018/1877 (4).

(5)

Genanvendte midler fra 10. EUF, der ikke tidligere er blevet disponeret over i overensstemmelse med artikel 1, stk. 3, i den interne aftale under 11. EUF, eller som er frigjort i overensstemmelse med nævnte aftales artikel 1, stk. 4, forbliver 10. EUF's midler i henhold til artikel 1, stk. 2, litra a), i den interne aftale under 10. EUF (5)

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Der bevilges op til højst 113 000 000 EUR af de midler, der er frigjort fra projekter under 10. EUF, med henblik på genopfyldning af fredsfaciliteten for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2021, eller indtil Cotonouaftalen ophører med at finde anvendelse, afhængigt af hvad der kommer først.

Nævnte midler forvaltes i overensstemmelse med de regler og procedurer, der gælder for 11. EUF.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft dagen efter vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. oktober 2020.

På Rådets vegne

Formand

M. ROTH


(1)  EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1.

(2)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.

(3)  Rådets forordning (EU) 2015/322 af 2. marts 2015 om gennemførelse af 11. Europæiske Udviklingsfond (EUT L 58 af 3.3.2015, s. 1).

(4)  Rådets forordning (EU) 2018/1877 af 26. november 2018 om finansforordningen for 11. Europæiske Udviklingsfond og om ophævelse af Rådets forordning (EU) 2015/323 (EUT L 307 af 3.12.2018, s. 1).

(5)  Intern aftale mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse (EUT L 247 af 9.9.2006, s. 32).


Top