(1)

Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (1) skal der vedtages bevarelsesforanstaltninger under hensyntagen til den foreliggende videnskabelige, tekniske og økonomiske rådgivning, herunder, hvor det er relevant, rapporter udarbejdet af Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri og andre rådgivende organer, samt i lyset af rådgivning fra rådgivende råd, der er nedsat for de relevante geografiske områder og kompetenceområder, og fælles henstillinger forelagt af medlemsstaterne.

(2)

Det påhviler Rådet at vedtage foranstaltninger vedrørende fastsættelse og tildeling af fiskerimuligheder, herunder, hvis det er relevant, visse funktionelt tilknyttede betingelser. Fiskerimuligheder bør tildeles medlemsstaterne på en sådan måde, at hver medlemsstat sikres relativ stabilitet i fiskeriet efter de enkelte bestande eller i de enkelte fiskerier, og således at der tages behørigt hensyn til den fælles fiskeripolitiks målsætninger som fastsat i forordning (EU) nr. 1380/2013.

(3)

I forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes det, at den fælles fiskeripolitiks målsætning er, at udnyttelsesgraden for det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), hvis det er muligt, skal nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 for alle bestande.

(4)

De samlede tilladte fangstmængder (TAC'erne) bør derfor i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsættes på grundlag af den foreliggende videnskabelige rådgivning under hensyntagen til biologiske og socioøkonomiske aspekter, samtidig med at der sikres en retfærdig behandling af de forskellige fiskerisektorer, og under hensyntagen til de holdninger, som er kommet til udtryk under høringen af interessenter.

(5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1139 (2) fastlægger en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen og fiskeriet, der udnytter disse bestande (»planen«). Planen tager sigte på at sikre, at udnyttelsen af havets levende biologiske ressourcer genopretter og opretholder populationer af de befiskede arter over de niveauer, der kan give MSY. Med henblik herpå skal målet for fiskeridødelighed for de relevante bestande udtrykt i intervaller nås hurtigst muligt og på et gradvist stigende grundlag senest i 2020. Det er hensigtsmæssigt, at fangstbegrænsningerne i 2019 for torske-, silde- og brislingebestandene i Østersøen fastlægges i overensstemmelse med planens målsætninger.

(6)

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har anslået biomassen for sild i den vestlige del af Østersøen i ICES-underafsnit 20-24 til at ligge under de bevarelsesreferencepunkter for gydebiomasse, der er fastsat i bilag II, kolonne A, til forordning (EU) 2016/1139. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i nævnte forordning bør der træffes alle passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af den relevante bestand til et niveau, der kan give MSY. Med henblik herpå er det nødvendigt at tage hensyn til tidsplanen for opnåelse af den fælles fiskeripolitiks målsætninger generelt og navnlig planen i lyset af den forventede virkning af de afhjælpende foranstaltninger, der vedtages, samtidig med at målene om at opnå økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige fordele fastholdes, jf. artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Derfor og i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2016/1139 bør fiskerimulighederne for sild i den vestlige del af Østersøen fastsættes under intervallet for fiskeridødelighed, jf. bilag I, kolonne A, i nævnte forordning, da dette niveau tager hensyn til faldet af biomasse.

(7)

Af den videnskabelige rådgivning fremgår med hensyn til torskebestanden i den vestlige del af Østersøen, at rekreativt fiskeri bidrager væsentligt til bestandens samlede fiskeridødelighed og bør begrænses. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte en daglig fangstbegrænsning pr. fisker. Dette berører ikke princippet om relativ stabilitet, der anvendes i forbindelse med erhvervsfiskeri.

(8)

Med hensyn til torskebestanden i den østlige del af Østersøen har ICES endnu ikke kunnet fastsætte biologiske referencepunkter som følge af ændringer i bestandens biologi. Med henblik på at bidrage til opfyldelsen af planens målsætninger er det derfor hensigtsmæssigt at fastsætte TAC'en for torsk i den østlige del af Østersøen i overensstemmelse med forsigtighedstilgangen som anført i forordning (EU) nr. 1380/2013 og at fastsætte en fiskeriforbudsperiode.

(9)

For at sikre fuld udnyttelse af kystfiskerimulighederne er det hensigtsmæssigt at indføre en begrænset fleksibilitet mellem områder for laks fra ICES-underafsnit 22-31 til ICES-underafsnit 32 for den medlemsstat, der har anmodet om denne fleksibilitet.

(10)

Ifølge ICES-rådgivning er 29 % af fangsterne inden for laksefiskeri fejlrapporterede, særligt som havørredfangster. Da hovedparten af havørred i Østersøen udnyttes i kystområder, er det hensigtsmæssigt at forbyde fiskeri efter havørred uden for fire sømil og at begrænse bifangster af havørred til 3 % af den kombinerede fangst af havørred og laks med henblik på at bidrage til at forhindre fejlrapportering af laksefangster som havørredfangster.

(11)

Udnyttelsen af de fiskerimuligheder, der fastsættes i denne forordning, er underlagt Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (3), særlig artikel 33 og 34 om registrering af fangster og fiskeriindsats og om fremsendelse af data om opbrugte fiskerimuligheder til Kommissionen. Nærværende forordning bør derfor præcisere de koder vedrørende landinger af bestande omfattet af nærværende forordning, som medlemsstaterne skal anvende, når de indsender data til Kommissionen.

(12)

Med Rådets forordning (EF) nr. 847/96 (4) blev der indført supplerende betingelser for forvaltningen af TAC'er fra år til år, herunder i henhold til artikel 3 og 4 bestemmelser om fleksibilitet for præventive og analytiske TAC'er. I henhold til nævnte forordnings artikel 2 skal Rådet, når det fastsætter TAC'erne, beslutte, hvilke bestande der ikke er omfattet af artikel 3 eller 4, særlig på grundlag af bestandenes biologiske tilstand. Senest er den årsbaserede fleksibilitetsmekanisme indført ved artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for alle de bestande, der er omfattet af landingsforpligtelsen. For at undgå en uforholdsmæssig høj grad af fleksibilitet, som ville underminere princippet om fornuftig og ansvarlig udnyttelse af havets levende biologiske ressourcer, hindre opnåelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger og forårsage forværrelse af bestandenes biologiske tilstand, bør det fastsættes, at artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 847/96 derfor kun anvendes på analytiske TAC'er, hvis den årsbaserede fleksibilitet, der er fastsat i artikel 15, stk. 9, i forordning (EU) nr. 1380/2013, ikke anvendes.

(13)

På grundlag af ny videnskabelig rådgivning bør der fastsættes en foreløbig TAC for sperling i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 for perioden fra den 1. november 2018 til den 31. oktober 2019.

(14)

I de foregående år er TAC'erne for ansjos i ICES-underområde 9 og 10 og EU-farvande i CECAF-afsnit 34.1.1 blevet fastsat for et kalenderår. I juli 2018 udsendte ICES dets rådgivning for perioden fra den 1. juli 2018 til den 30. juni 2019 for denne bestand. Disse perioder bør tilpasses hinanden, således at TAC-perioden stemmer overens med perioden omfattet af ICES-rådgivningen. Undtagelsesvis og kun som følge af denne overgang bør TAC'en for ansjos ændres, så den dækker den periode på 18 måneder, der slutter den 30. juni 2019.

(15)

For at undgå afbrydelse af fiskeriet og sikre at Unionens fiskere kan leve af fiskeri, bør denne forordning anvendes fra den 1. januar 2019. Denne forordning bør dog anvendes for ansjos i ICES-underområde 9 og 10 og EU-farvande i CECAF-afsnit 34.1.1 fra den 1. januar 2018. En sådan anvendelse med tilbagevirkende kraft berører ikke retssikkerhedsprincippet eller princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, eftersom fiskerimulighederne i den længere periode overstiger dem, der oprindelig er fastsat i henhold til Rådets forordning (EU) 2018/120 (5). Desuden bør denne forordning finde anvendelse på sperling i ICES-afsnit 3a og EU-farvande i ICES-afsnit 2a og ICES-underområde 4 fra den 1. november 2018 til den 31. oktober 2019. Denne forordning bør på grund af sin hastende karakter træde i kraft umiddelbart efter offentliggørelsen —