(1)

Som følge af forskellige nationale værdipapir- og insolvenslove, som ikke er harmoniseret på EU-plan, er der for finansielle instrumenter, der opbevares i depot af tredjemand for kunder hos alternative investeringsfonde (»AIF'er«), en forskel i niveauet af beskyttelse mod insolvensrisici. Med henblik på at sikre en stærk beskyttelse af kundernes aktiver som fastsat i direktiv 2011/61/EU og samtidig give plads til mere robuste nationale lovgivningskrav i forbindelse med disse ikkeharmoniserede områder, er det nødvendigt at præcisere de forpligtelser vedrørende opbevaring af aktiver, som er fastsat i direktiv 2011/61/EU.

(2)

De kompetente myndigheder og branchen anvender i øjeblikket de krav om adskillelse af aktiver, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 (2), forskelligt. Depositarer, som udgør første trin i en opbevaringskæde, er forpligtet til at tilvejebringe en individuel konto til opbevaring af finansielle instrumenter for hver AIF-kunde, men det er imidlertid nødvendigt at præcisere, at hvis opbevaringsfunktionen delegeres til en tredjemand, bør sidstnævnte kunne opbevare aktiver tilhørende én af depositarens kunder, herunder aktiver for AIF'er og institutter for kollektiv investering i værdipapirer (»UCITS'er), på en samlekonto. Denne samlekonto bør altid udelukke depositarens egne aktiver og tredjemandens egne aktiver samt aktiver, der tilhører tredjemandens andre kunder. Tilsvarende bør underdepotforvalteren i de tilfælde, hvor opbevaringsfunktionen er yderligere videredelegeret, kunne opbevare aktiver tilhørende den delegerende depotforvalters kunder på en samlekonto. Denne samlekonto bør altid udelukke underdepotforvalterens egne aktiver og den delegerende depotforvalters egne aktiver samt aktiver, der tilhører underdepotforvalterens andre kunder. Dette er nødvendigt for at opnå en sund balance mellem markedseffektivitet og investorbeskyttelse.

(3)

For at minimere risikoen for tab af aktiver, der af tredjemænd, til hvem opbevaringsfunktionen er delegeret, opbevares på samlekonti for finansielle instrumenter, bør afstemninger mellem kontiene for finansielle værdipapirer og registrene hos en AIF-kundes depositar og tredjemandens konti og registre eller mellem tredjemændenes konti og registre, hvis opbevaringen er blevet yderligere videredelegeret til niveauer længere nede i opbevaringskæden, foretages med en hyppighed, der sikrer en rettidig fremsendelse af relevante oplysninger til depositaren. Endvidere bør hyppigheden af disse afstemninger afhænge af bevægelser på den pågældende samlekonto, herunder transaktioner vedrørende aktiver, der tilhører depositarens andre kunder, og som opbevares på samme samlekonto som AIF'ens aktiver.

(4)

Depositaren bør kunne fortsætte med at udføre sine opgaver effektivt, hvis opbevaringen af aktiver, der tilhører depositarens AIF-kunder, er delegeret til en tredjemand. Det er derfor nødvendigt at stille krav om, at depositaren på sin konto for finansielle instrumenter, som denne har oprettet i sin AIF-kundes navn eller i navn af den FAIF, der handler på AIF'ens vegne, fører et register, der viser, at de aktiver, der af tredjemand opbevares i depot, tilhører den pågældende AIF.

(5)

For at styrke depositarernes stilling i forhold til tredjemænd, til hvem opbevaringen af aktiver er delegeret, bør dette forhold være dokumenteret ved en skriftlig delegeringsaftale. Denne aftale bør gøre det muligt for depositaren at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de aktiver, der opbevares i depot, er tilstrækkelig beskyttet, og at tredjemanden til stadighed overholder delegeringsaftalen og alle krav i direktiv 2011/61/EU og delegeret forordning (EU) nr. 231/2013. Desuden bør depositaren og tredjemanden formelt aftale, om tredjemanden må videredelegere opbevaringsfunktionerne yderligere. I så fald bør aftalen mellem den delegerende tredjemand og den tredjemand, til hvem opbevaringsfunktioner er yderligere videredelegeret, være underlagt de samme rettigheder og forpligtelser som dem, der er fastlagt mellem depositaren og den delegerende tredjemand.

(6)

For at gøre det muligt for depositaren at varetage sine funktioner er det nødvendigt at styrke depositarernes tilsyn med tredjemænd, uanset om de er hjemmehørende inden eller uden for EU. Det bør kræves, at depositarer kontrollerer, om AIF'ers finansielle instrumenter er korrekt registreret i en tredjemands regnskaber, og at de førte registre er tilstrækkelig nøjagtige, således at arten og placeringen af aktiverne, der opbevares i depot, og hvem der har ejendomsret til dem, kan fastslås. For at fremme en effektiv udførelse af depositarernes opgaver bør tredjemænd forsyne dem med en oversigt, når der sker en ændring, som berører de aktiver, der opbevares i depot for depositarernes AIF-kunder.

(7)

Som en del af depositarers forpligtelser til at udvise fornøden omhu og due diligence i tilfælde af delegering af opbevaringsfunktioner bør depositaren, før denne delegerer denne funktion til en tredjemand, som er hjemmehørende uden for Unionen, modtage en uafhængig juridisk udtalelse med en vurdering af insolvenslovgivningen i det tredjeland, hvor den pågældende tredjemand er hjemmehørende, som omfatter en vurdering af det beskyttelsesniveau, som adskilte konti for finansielle instrumenter sikrer i den pågældende jurisdiktion. Udtalelsen, der afgives for de enkelte jurisdiktioner af relevante brancheforeninger eller advokatfirmaer til fordel for flere depositarer, bør kunne accepteres. Desuden bør depositaren sikre, at en tredjemand, som er hjemmehørende uden for Unionen, underretter denne om enhver ændring i omstændighederne eller i det pågældende tredjelands insolvenslovgivning, der kan påvirke status for aktiver tilhørende depositarens AIF-kunder.

(8)

For at give depositarer tid til at tilpasse sig de nye krav, der er indeholdt i denne forordning, bør den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse, udskydes til 18 måneder efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning, er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (3).

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra ekspertgruppen under Det Europæiske Værdipapirudvalg.

(11)

Delegeret forordning (EU) nr. 231/2013 bør derfor ændres —