(1)

Ved forordning (EF) nr. 2320/1997 (2) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i bl.a. Rusland. Ved Kommissionens afgørelse 2000/70/EF (3) blev der godtaget et tilsagn fra en eksportør i Rusland. Ved forordning (EF) nr. 348/2000 (4) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Kroatien og Ukraine. Ved Rådets forordning (EF) nr. 1322/2004 (5) blev det af forsigtighedsgrunde besluttet ikke længere at anvende de gældende foranstaltninger for importen fra bl.a. Rusland som følge af visse EU-producenters tidligere konkurrencebegrænsende adfærd, jf. betragtning 9 i nævnte forordning.

(2)

Efter en fornyet undersøgelse, som blev gennemført i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 258/2005 (6) de endelige foranstaltninger, der blev indført ved forordning (EF) nr. 348/2000, ophævede den mulighed for fritagelse fra tolden, som artikel 2 i nævnte forordning indeholder bestemmelser om, og indførte en antidumpingtold på 38,8 % på importen fra Kroatien samt en antidumpingtold på 64,1 % på importen fra Ukraine med undtagelse af importen fra Dnepropetrovsk Tube Works, som blev pålagt en antidumpingtold på 51,9 %.

(3)

Ved afgørelse 2005/133/EF (7) suspenderede Kommissionen delvist de endelige foranstaltninger over for Kroatien og Ukraine for en periode på ni måneder med virkning fra 18. februar 2005. Den delvise suspension blev ved Rådets forordning (EF) nr. 1866/2005 (8) forlænget med en periode på yderligere et år.

(4)

Ved forordning (EF) nr. 954/2006 (9) indførte Rådet en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i bl.a. Kroatien, Rusland og Ukraine, ophævede forordning (EF) nr. 2320/97 og (EF) nr. 348/2000, afsluttede interims- og udløbsundersøgelserne af antidumpingtolden på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i bl.a. Rusland samt afsluttede interimsundersøgelserne af antidumpingtolden på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i bl.a. Kroatien, Rusland og Ukraine.

(5)

Ved sin dom af 16. februar 2012 i de forenede sager C-191/09 og C-200/09 P, Rådet og Kommissionen mod Interpipe Niko Tube og Interpipe NTRP, afviste Domstolen Rådets appel (10) mod Rettens afgørelse af 10. marts 2009 om annullering af artikel 1 i forordning (EF) nr. 954/2006 for så vidt som den antidumpingtold, der er fastsat for varer fremstillet af Interpipe Nikopolsky Seamless Tubes Plant Niko Tube ZAT og Interpipe Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant VAT (tilsammen benævnt »Interpipe Group«), overstiger den told, der ville være pålagt, hvis der ikke var foretaget en justering af eksportprisen med henvisning til provision, når salgene var blevet gennemført gennem den tilknyttede forhandler Sepco SA (11). I overensstemmelse med artikel 266 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde traf Kommissionen de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dommene og genberegnede antidumpingtolden for Interpipe Group i henhold til anvisningerne fra Retten i Første Instans og Domstolen. Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2012 (12) rettede de aspekter af forordning (EF) nr. 954/2006, som ikke var i overensstemmelse med grundforordningen, og som derfor førte til annullering af dele af den pågældende forordning. De resterende konklusioner i forordning (EF) nr. 954/2006 blev ikke berørt af nævnte forordning. Efter genberegning blev den gældende antidumpingtold for Interpipe Group for så vidt angår den pågældende vare således fastsat til 17,7 %.

(6)

Ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 585/2012 (13) indførte Rådet efter en udløbsundersøgelse en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør med oprindelse i Rusland og Ukraine og afsluttede antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i Kroatien (»den foregående udløbsundersøgelse«).

(7)

Efter delvise interimsundersøgelser i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, ændrede Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 795/2012 (14) og gennemførelsesforordning (EU) nr. 1269/2012 (15) de endelige foranstaltninger, der var blevet indført ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 585/2012, for så vidt angår en række russiske og ukrainske eksporterende producenter.

(8)

Den gældende antidumpingtold er 35,8 % på importen fra Rusland, med undtagelse af Joint Stock Company Chelyabinsk Tube Rolling Plant og Joint Stock Company Pervouralsky Novotrubny Works (24,1 %), OAO Volzhsky Pipe Plant, OAO Taganrog Metallurgical Works, OAO Sinarsky Pipe Plant og OAO Seversky Tube Works (28,7 %), og 25,7 % på importen fra Ukraine, med undtagelse af OJSC Dnepropetrovsk Tube Works (12,3 %), LLC Interpipe Niko Tube og OJSC Nizhnedneprovsky Tube Rolling Plant (13,8 %).

(9)

Den 4. juli 2017 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i Rusland og Ukraine i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) (16).

(10)

Den fornyede undersøgelse blev indledt efter en behørigt begrundet anmodning, der blev indgivet den 30. marts 2017 af Defence Committee of the Seamless Steel Tubes Industry of the European Union (»ansøgeren«), på vegne af EU-producenter, der tegner sig for over 25 %, af den samlede produktion i Unionen af visse sømløse rør. Anmodningen blev begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis vil medføre fortsat dumping fra Ukraines side, fornyet dumping fra Ruslands side og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(11)

Den 7. maj 2018 indledte Kommissionen en delvis interimsundersøgelse vedrørende importen af visse sømløse rør af jern eller stål med oprindelse i bl.a. Ukraine i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3 (17). Anmodningen om denne delvise interimsundersøgelse blev indgivet af en gruppe af eksporterende producenter i Ukraine, og undersøgelsen var begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angår ansøgeren.

(12)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra 1. juli 2016 til 30. juni 2017 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de relevante tendenser for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade omfattede perioden fra 1. januar 2014 til udløbet af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

(13)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importører, kendte brugere, repræsentanterne for eksportlandene, ansøgeren og EU-producenterne, som var omtalt i anmodningen, om indledningen af udløbsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(14)

På grund af det store antal eksporterende producenter i Rusland og Ukraine og det store antal importører, blev det i indledningsmeddelelsen oprindeligt påtænkt at anvende stikprøveudtagning for eksporterende producenter og importører, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøveudtagning, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev førnævnte parter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter indledningen af proceduren og indsende de oplysninger, der var anmodet om i indledningsmeddelelsen, til Kommissionen.

(15)

Kun to russiske eksporterende producenter (TMK Group og ChTPZ Group, »de to grupper af russiske eksporterende producenter«) og en ukrainsk eksporterende producent (»Interpipe Group«) gav sig til kende inden for den fastsatte frist. Det blev derfor besluttet ikke at anvende stikprøver af de eksporterende producenter.

(16)

Ingen importører afgav de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, og erklærede sig villige til at samarbejde med Kommissionen. Fire importører indsendte imidlertid bemærkninger efter indledningen af proceduren. Kommissionen besluttede derfor ikke at anvende stikprøver.

(17)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen desuden, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter, jf. grundforordningens artikel 17, stk. 1. Forud for indledningen havde 12 EU-producenter afgivet de oplysninger, der var nødvendige i forbindelse med udtagningen af stikprøven, og erklæret sig villige til at samarbejde med Kommissionen. På denne baggrund havde Kommissionen udtaget en midlertidig stikprøve på tre producenter, som blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen med hensyn til produktionsmængde og salg af samme vare i Unionen.

(18)

Som følge af utilstrækkelig samarbejdsvilje hos en af EU-producenterne i stikprøven og anvendelsen af bestemmelsen i grundforordningens artikel 18, for så vidt angår denne virksomhed, erstattede Kommissionen foreløbigt den pågældende midlertidigt udtagne producent med to andre EU-producenter. Den endelige stikprøve af EU-producenter består derfor af Arcelor Mittal Tubular Products, Benteler Steel Tube GmbH, Dalmine S.p.A., og Zeleziarne Podbrezova a.s.

(19)

Der blev derfor sendt spørgeskemaer til de fem EU-producenter i stikprøven (dvs. det samlede antal EU-producenter i den oprindelige og den endelige stikprøve), til fire importører, til de to grupper af russiske eksporterende producenter og til Interpipe Group.

(20)

Ingen af de to grupper af russiske eksporterende producenter besvarede spørgeskemaet. De russiske myndigheder blev informeret om den manglende samarbejdsvilje og om Kommissionens hensigt til at anvende grundforordningens artikel 18.

(21)

Begge producenter indsendte imidlertid bemærkninger, idet de anfægtede anmodningens nøjagtighed og gjorde indsigelse mod opretholdelsen af foranstaltningerne.

(22)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra fem EU-producenter og den eneste samarbejdsvillige ukrainske eksporterende producent. Der blev heller ikke modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra de fire EU-importører.

(23)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade, og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(24)

Den 13. juli 2018 fremlagde Kommissionen de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke det påtænktes at indføre en endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i Rusland og Ukraine.

(25)

Der blev modtaget bemærkninger fra de to grupper af russiske eksporterende producenter, fra Interpipe Group, fra Ukraines repræsentation ved Den Europæiske Union og Ruslands faste repræsentation ved Den Europæiske Union. Den 8. august 2018 fandt der en høring sted mellem de to grupper af russiske eksporterende producenter og Ruslands faste repræsentation ved Den Europæiske Union og Kommissionens tjenestegrene. Samme dag blev der afholdt en høring mellem Interpipe Group og Kommissionens tjenestegrene. På baggrund af bemærkningerne fra Interpipe Group blev der fremsendt oplysninger yderligere to gange til virksomheden for så vidt angår analysen vedrørende Ukraine og visse virksomhedsspecifikke spørgsmål.

(26)

De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor det var relevant.

(27)

Den pågældende vare er den samme som i den seneste undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, dvs. visse sømløse rør af jern eller stål (»sømløse rør«), med cirkulært tværsnit, med en udvendig diameter på 406,4 mm og derunder, med en kulstofværdi på 0,86 og derunder ifølge formler og kemiske analyser fra International Institute of Welding (18), som normalt tariferes under KN-kode ex 7304 11 00, ex 7304 19 10, ex 7304 19 30, ex 7304 22 00, ex 7304 23 00, ex 7304 24 00, ex 7304 29 10, ex 7304 29 30, ex 7304 31 80, ex 7304 39 58, ex 7304 39 92, ex 7304 39 93, ex 7304 51 89, ex 7304 59 92 og ex 7304 59 93 (19) (Taric-kode 7304110010, 7304191020, 7304193020, 7304220020, 7304230020, 7304240020, 7304291020, 7304293020, 7304318030, 7304395830, 7304399230, 7304399320, 7304518930, 7304599230 og 7304599320) og med oprindelse i Rusland og Ukraine (»den pågældende vare«).

(28)

Den pågældende vare har mange anvendelsesmuligheder og anvendes f.eks. som ledningsrør til transport af væsker, til indfatning af byggegruber i bygge- og anlægssektoren, til mekaniske formål, til gasrør, kedelrør og OCTG-rør (oil and country tubular goods), som bruges ved boring og afskærmning og som ledninger i olieindustrien.

(29)

De sømløse rør, som brugerne får leveret, er meget forskellige. De kan f.eks. være galvaniserede, have gevind, leveres uden forudgående varmebehandling, have særlige ender og forskellige tværsnit og være tilskåret. Der findes ingen almindelige standardstørrelser for rørene, hvilket forklarer, hvorfor de fleste sømløse rør fremstilles efter kundernes ønsker. Sømløse rør sammenføjes normalt ved hjælp af svejsning. I visse tilfælde kan de dog sammenføjes ved hjælp af deres gevind eller bruges alene, på trods af at de kan sammensvejses. Undersøgelsen viste, at alle sømløse rør har de samme fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål.

(30)

Som den oprindelige undersøgelse og den seneste undersøgelse bekræftede også denne udløbsundersøgelse, at den vare, der eksporteres til Unionen fra Rusland og Ukraine, den vare, der fremstilles og sælges på hjemmemarkedet i Rusland og Ukraine, og den vare, der fremstilles og sælges i Unionen af EU-producenter, har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål og derfor må betragtes som samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(31)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte eller blive fornyet, hvis de gældende foranstaltninger udløber.

(32)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen først, om der var sandsynlighed for, at de eksisterende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Rusland.

(33)

I mangel af samarbejdsvilje blandt de russiske eksporterende producenter, jf. betragtning 20, baserede Kommissionen sin samlede analyse, herunder også dumpingberegningen, på de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18.

(34)

Følgelig blev sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping vurderet ud fra oplysningerne i anmodningen om udløbsundersøgelsen i kombination med andre informationskilder som f.eks. oplysninger, der indsamles på grundlag af grundforordningens artikel 14, stk. 6, oplysninger i de skriftlige bemærkninger samt bl.a. russiske eksportstatistikker fra den russiske føderale toldtjeneste (»RFCS«) (20) og statistiske oplysninger fra det specialiserede websted Metal Expert (21).

(35)

Den manglende samarbejdsvilje i Rusland gjorde det umuligt for Kommissionen at sammenligne den normale værdi med eksportprisen pr. varetype. Derfor blev både den normale værdi og eksportprisen fastsat ved anvendelse af gennemsnitsværdier, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.

(36)

Med henblik på at fastsætte den normale værdi benyttede Kommissionen den samme metode, som ansøgeren havde anvendt i anmodningen. Denne metode er baseret på de oplysninger om de russiske hjemmemarkedspriser, som findes i Metal Expert-databasen. Kommissionen anvendte således de gennemsnitlige hjemmemarkedspriser i Rusland, ab fabrik, som fremgik af Metal Expert-databasen, for de 12 måneder fra juli 2016 til juni 2017.

(37)

Priserne ved eksport til Unionen blev fastsat på grundlag af Kommissionens database i henhold til artikel 14, stk. 6.

(38)

Den normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik. Den normale værdi blev opjusteret efter den metode, der er fremlagt af ansøgeren (22) og på grundlag af de foreliggende oplysninger i Metal Expert-databasen. Eksportprisen blev nedjusteret til et niveau ab fabrik. Med henblik herpå blev leveringsomkostninger, forsikring og provision fratrukket på grundlag af oplysningerne i anmodningen.

(39)

På grundlag af ovenstående beregnede Kommissionen en dumpingmargen for eksporten fra Rusland til Unionen på ca. 33 %. Importen i den nuværende undersøgelsesperiode var imidlertid ret begrænset og udgjorde 0,6 % af EU-forbruget.

(40)

Efter fremlæggelsen indsendte de to grupper af russiske eksporterende producenter fælles bemærkninger til Kommissionens fremlæggelsesdokument.

(41)

Begge virksomheder anfægtede lovligheden af de gældende foranstaltninger. De påstod for det første, at de oprindelige foranstaltninger var ulovlige, idet Kommissionen havde justeret den normale værdi for omkostninger baseret på grundforordningens artikel 2, stk. 5, hvilket angiveligt skulle være i strid med WTO-appelorganets praksis (23). For det andet påstod de, at Kommissionens fremgangsmåde i forbindelse med udløbsundersøgelser, hvorved Kommissionen ikke fremlægger virksomhedsspecifikke konklusioner (24), er i strid med ordlyden og ånden i grundforordningen og i WTO's antidumpingaftale.

(42)

Den første påstand blev afvist, da den henviser til beregningen af den oprindelige told, der falder uden for den nuværende procedure. I forbindelse med denne udløbsundersøgelse blev der gjort brug af artikel 18 som følge af de russiske eksporterende producenters manglende samarbejdsvilje. Vedrørende den anden påstand uddybede de to grupper af russiske eksporterende producenter ikke grunden til, at fastsættelsen af landsdækkende told i forbindelse med udløbsundersøgelser skulle være ulovlig. Denne påstand blev derfor også afvist.

(43)

Hvad angår de specifikke aspekter af undersøgelsen, anfægtede de to grupper af russiske eksporterende producenter først Kommissionens anvendelse af grundforordningens artikel 18 og påstod, at Kommissionen havde set bort fra de oplysninger, som de havde indsendt i løbet af undersøgelsen.

(44)

Hvad angår anvendelsen af grundforordningens artikel 18, blev alle kendte russiske eksporterende producenter opfordret til at udfylde spørgeskemaet for eksporterende producenter efter indledningen af proceduren (25). Endvidere modtog Ruslands faste repræsentation ved EU uudfyldte spørgeskemaer og blev opfordret til at kontakte (eller oplyse Kommissionen om) andre russiske producenter, som Kommissionen ikke havde haft kendskab til på dagen for indledningen, så de kunne få lejlighed til at deltage i undersøgelsen.

(45)

De to grupper af russiske eksporterende producenter, der gav sig til kende, meddelte den 21. august 2017 Kommissionen, at de havde besluttet ikke at samarbejde fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen, og anførte, at de havde besluttet ikke at besvare spørgeskemaet og frivilligt begrænse deres deltagelse til kun at afgive visse data (såsom produktion og kapacitet samt eksportpriser til tredjelandsmarkeder) og bemærkninger om visse aspekter af undersøgelsen. De to grupper af russiske eksporterende producenter fik imidlertid tilsendt et spørgeskema med en opfordring til at udfylde det. I det brev, der ledsagede denne opfordring, oplyste Kommissionen utvetydigt de russiske eksporterende producenter om, at den i mangel af spørgeskemabesvarelser ville anvende grundforordningens artikel 18. Ingen af grupperne indsendte dog en besvarelse af spørgeskemaet.

(46)

På denne baggrund meddelte Kommissionen den 22. marts 2018 de russiske myndigheder, at den agtede at anvende grundforordningens artikel 18.

(47)

Kommissionen understregede imidlertid under høringen den 8. august 2018, at den ikke havde set bort fra oplysningerne fra de to grupper af russiske eksporterende producenter, sådan som det med urette blev påstået af dem. Kommissionen forklarede nemlig, at den havde krydstjekket oplysningerne fra de to grupper af russiske eksporterende producenter med hensyn til kapacitet og produktion med offentligt tilgængelige oplysninger, dvs. Metal Expert. Kommissionen benyttede også oplysninger fra den russiske eksportstatistik, som de eksporterende producenter havde indsendt, jf. betragtning 34. Påstanden om, at Kommissionen havde set bort fra de oplysninger, som de to grupper af eksporterende producenter havde indsendt, blev derfor afvist.

(48)

De to grupper af russiske eksporterende producenter bemærkede også, at de havde opfordret Kommissionen til at aflægge kontrolbesøg vedrørende de begrænsede data, som de havde indsendt, og at kontrolbesøgene ikke havde fundet sted.

(49)

Hvis Kommissionen, jf. grundforordningens artikel 16, finder det påkrævet, aflægger den kontrolbesøg, og hvis der ikke foreligger ikke et behørigt svar i rette tid, kan Kommissionen undlade at gennemføre et kontrolbesøg. På dette grundlag og da der ikke forelå en korrekt spørgeskemabesvarelse i dette tilfælde, besluttede Kommissionen, at der ikke skulle gennemføres et kontrolbesøg.

(50)

Jf. ovenfor blev det konstateret, at Rusland fortsatte med dumping i den nuværende undersøgelsesperiode, men importen i den nuværende undersøgelsesperiode var relativt begrænset. Kommissionen undersøgte derfor, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger får lov at udløbe. I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionen og den uudnyttede kapacitet i Rusland, EU-markedets tiltrækningskraft og de russiske eksportørers adfærd på andre markeder.

(51)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede de to grupper af russiske eksporterende producenter Kommissionens konklusioner om den uudnyttede kapacitet i Rusland. De to grupper af russiske eksporterende producenter påstod navnlig, at Kommissionen havde overvurderet den uudnyttede kapacitet i Rusland. Denne uudnyttede kapacitet var baseret på markedsinformationer (Metal Expert) og blev anslået til over 550 000 ton.

(52)

Under høringen den 8. august 2018 uddybede Kommissionen de data, den havde anvendt til at beregne det tal, der fremgik af fremlæggelsesdokumentet, dvs. data, der var offentligt tilgængelige (som også indgik i sagens dossier) på det tidspunkt, hvor fremlæggelsesdokumentet blev udarbejdet. Som følge af de modtagne bemærkninger og drøftelserne under høringen opfordrede Kommissionen de to grupper af russiske eksporterende producenter til at indsende de seneste ajourførte og detaljerede data om produktion og kapacitet, som de havde til rådighed. De to grupper af russiske eksporterende producenter indsendte disse oplysninger (fra Metal Expert) til Kommissionen den 10. august 2018. Til beregningen af produktionskapaciteten anvendte Kommissionen derfor de opdaterede data fra Metal Expert, som blev indsendt af de to grupper af russiske eksporterende producenter i deres indlæg af 10. august 2018.

(53)

De ajourførte tal for kapaciteten pegede således i retning af en uudnyttet kapacitet i Rusland på 350 000-380 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne betydelige overkapacitet udgør over 25 % af EU-forbruget.

(54)

Undersøgelsen har bekræftet, at EU-markedet er attraktivt for russiske producenter af følgende grunde:

(55)

Hvad angår størrelsen, kan EU-markedet (med et forbrug på over 1,3 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode og 1,5 mio. ton i 2014) for det første betragtes som et af verdens største markeder for sømløse rør.

(56)

For det andet kan den russiske eksport til et af de vigtigste eksportmarkeder i hvert fald blive begrænset efter indførelsen af Section 232-foranstaltninger i USA på 25 % på stålprodukter (26), hvilket også omfatter den pågældende vare, Dette vil til gengæld gøre EU-markedet mere attraktivt, hvilket øger risikoen for, at der vil opstå en omdirigering af handelen til Unionen.

(57)

For så vidt angår priserne, viser underbudsniveauet i den nuværende undersøgelsesperiode (jf. betragtning 137), at de gennemsnitlige priser ved import fra Rusland til EU-markedet ligger under EU-producenternes priser, og eksporten forventes derfor fortsat at stige, hvis foranstaltningerne ophæves.

(58)

I lyset af den relativt lave import til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode (8 663 ton) analyserede Kommissionen også eksportpriserne fra Rusland til andre tredjelandsmarkeder i den nuværende undersøgelsesperiode på baggrund af oplysningerne i de officielle russiske eksportstatistikker fra RFSC og sammenlignede disse priser med priserne ved import til Unionen. Analysen viste, at Rusland eksporterer til flere af landets vigtigste eksportmarkeder til priser, der svarer til eller endda somme tider er lavere end priserne ved dumpingeksport til EU-markedet.

(59)

Ud fra undersøgelsesresultaterne i betragtning 50-58 konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for dumpingimport fra Rusland i betydelige mængder, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe.

(60)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte de russiske eksporterende producenter, at der ikke er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. De fremhævede resultaterne på det russiske hjemmemarked for sømløse rør og situationen på andre eksportmarkeder som de vigtigste elementer for at anfægte Kommissionens konklusioner. Derudover påstod de russiske eksporterende producenter, at Kommissionen havde set bort fra (offentligt tilgængelige) oplysninger, som de havde indsendt, vedrørende prisniveauer på andre tredjelandsmarkeder.

(61)

Denne påstand er faktuelt forkert. Under høringen den 8. august 2018 meddelte Kommissionen de russiske eksporterende producenter, at den i forbindelse med sin analyse havde taget hensyn til data fra de russiske eksportstatistikker, som de to grupper af russiske eksporterende producenter havde indsendt (27). På grundlag af disse data bekræftede Kommissionen, at prisniveauet for flere af Ruslands vigtigste eksportmarkeder, der udgør en relevant andel af Ruslands samlede eksport af sømløse rør, fandt sted til priser, der var lavere end priserne ved eksport til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode (28). Denne påstand blev derfor afvist.

(62)

De to grupper af russiske eksporterende producenter påstod, at Kommissionens konklusion vedrørende EU-markedets størrelse, jf. betragtning 55, var »voldsomt overdrevet«. Desuden fremførte de, at der er andre markeder, som er mere attraktive end EU-markedet.

(63)

For det første blev EU-markedets betydning konkret omtalt under høringen den 8. august 2018, hvor repræsentanterne for den største russiske producent erkendte, at EU-markedet er et af de største markeder for den pågældende vare. Det skal understreges, at Kommissionen ikke tog stilling til, om andre markeder kunne være mere attraktive end EU-markedet. Kommissionen fastslog derimod, at EU-markedet var attraktivt for russiske eksporterende producenter af de grunde, der er anført i betragtning 55-58.

(64)

I denne henseende bemærkede Kommissionen endvidere uoverensstemmelser mellem den beskrivende del af bemærkningerne fra de russiske eksporterende producenter og de faktiske oplysninger, der er indeholdt i disse bemærkninger. De russiske eksporterende producenter påpegede i særdeleshed, at priserne i visse lande, såsom Indien, Tyrkiet og De Forenede Arabiske Emirater er »priser, der overstiger eksportpriserne til Unionen« (29). Denne påstand er faktuelt ukorrekt og i modstrid med de faktiske tal, som blev indsendt af de samme parter (30), hvoraf det klart fremgår, at priserne ved salg til Unionen faktisk var højere i den nuværende undersøgelsesperiode (31). Påstanden blev derfor afvist.

(65)

De to grupper af russiske eksporterende producenter anfægtede også Kommissionens konklusioner om, at der efter indførelsen af de amerikanske Section 232-foranstaltninger ville være en risiko for en omdirigering af handelen, og henviste også til Kommissionens foreløbige konklusioner om den igangværende undersøgelse af EU's beskyttelsesforanstaltninger vedrørende visse stålprodukter, hvor sømløse rør blev midlertidigt udelukket fra foranstaltningernes anvendelsesområde (32).

(66)

For så vidt angår undersøgelsen af EU's beskyttelsesforanstaltninger mod stålprodukter, er undersøgelsen endnu ikke afsluttet, og sømløse rør blev foreløbigt udelukket fra foranstaltningerne. Denne foreløbige udelukkelse af sømløse rør fra de midlertidige beskyttelsesforanstaltninger var imidlertid ikke baseret på manglende omdirigering af handelen (som fejlagtigt påstået af de russiske eksporterende producenter), men var baseret på en manglende stigning i importen (33).

(67)

Hvad angår den potentielle virkning af de amerikanske Section 232-foranstaltninger, fastholder Kommissionen, at risikoen for omdirigering af handelen ikke kan udelukkes, og at denne risiko afgjort vil blive mere sandsynlig, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe. Det skal bemærkes, at en told på 25 % i USA i modsætning til 0 % i Unionen, hvis tolden bortfalder, klart vil gøre EU-markedet mere attraktivt for russiske eksporterende producenter, end det er tilfældet under de nuværende omstændigheder, dvs. gældende antidumpingtold på begge markeder. Den hidtidige importtendens i USA giver således ikke et fingerpeg, idet EU-foranstaltningerne forbliver i kraft, og incitamentet til at skifte markeder måske ikke så stort, som det ville være uden foranstaltninger i Unionen.

(68)

De to grupper af russiske eksporterende producenter hævdede også, at visse undtagelser fra de amerikanske Section 232-foranstaltninger for visse russiske eksporterende producenter sandsynligvis ville kunne finde sted. På baggrund af den dokumentation (34), der er stillet til rådighed i denne forbindelse, bemærkede Kommissionen, at det ikke kan udledes, at en bestemt russisk producent sandsynligvis ville blive undtaget fra foranstaltningerne. I mangel af konkrete beviser i denne henseende afviste Kommissionen derfor denne påstand.

(69)

Endelig påstod to grupper af russiske eksporterende producenter, at det i lyset af de begrænsede mængder, der blev eksporteret i undersøgelsesperioden, var usandsynligt, at en ophævelse af foranstaltningerne vil føre til fortsat eller fornyet dumping.

(70)

Kommissionen henviste til sine konklusioner vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping, jf. betragtning 50-68, og understregede, at analysen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping er fremadrettet. Denne påstand blev derfor afvist.

(71)

Der er tre kendte producenter af sømløse rør i Ukraine. En af dem, Interpipe Group, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Interpipe Group er langt den største producent i Ukraine. Ifølge handelsstatistikkerne udgjorde virksomhedens eksport af sømløse rør i den nuværende undersøgelsesperiode ca. 87 % af den samlede import fra Ukraine i samme periode (35), svarende til 80 711 ton eller 6 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Data indsendt af Interpipe Group blev efterprøvet under kontrolbesøget i Ukraine og hos virksomhedens forretningsmæssigt forbundne forhandler i Schweiz og den forretningsmæssigt forbundne importør i Tyskland. Som følge af efterprøvningen rettede Kommissionen visse data, som oprindeligt blev indsendt af Interpipe Group, navnlig vedrørende SA&G og cif-værdier.

(72)

Interpipe Group har to fuldt ejede og kontrollerede eksporterende producenter, LLC Interpipe Niko Tube (»Niko Tube«) og OJSC Interpipe NTRP (»NTRP«). I tråd med Kommissionens standardpraksis beregnes der en fælles dumpingmargen for de to eksporterende producenter. Først blev dumpingens omfang beregnet for hver af de to eksporterende producenter, og dernæst blev der fastsat et vejet gennemsnit af de individuelle dumpingmargener for hele Interpipe-gruppen.

(73)

I betragtning af Interpipe Groups betydelige eksport til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode blev analysen af fortsat dumping i denne periode hovedsagelig baseret på efterprøvede data fra Interpipe Group.

(74)

Kommissionen undersøgte først, om det samlede hjemmemarkedssalg for hver samarbejdsvillig eksporterende producent var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget anses for at være repræsentativt, når det samlede hjemmemarkedssalg af samme vare til uafhængige kunder for hver af de eksporterende producenter udgør mindst 5 % af den samlede eksportsalgsmængde af den pågældende vare til Unionen i undersøgelsesperioden. På dette grundlag viste undersøgelsen, at salget af samme vare på hjemmemarkedet var repræsentativt for begge eksporterende producenter.

(75)

Kommissionen undersøgte efterfølgende, hvilke varetyper solgt på hjemmemarkedet der var identiske eller sammenlignelige med varetyper solgt med henblik på eksport af Interpipe Group.

(76)

Kommissionen undersøgte herefter, om Interpipe Groups hjemmemarkedssalg for hver varetype, der var identisk eller sammenlignelig med en varetype solgt med henblik på eksport, var repræsentativt, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en varetype er repræsentativt, hvis det samlede hjemmemarkedssalg af denne varetype til uafhængige kunder i den nuværende undersøgelsesperiode udgjorde mindst 5 % af det samlede eksportsalg af den identiske eller sammenlignelige varetype. Kommissionen fastslog, at hjemmemarkedssalget omfattede repræsentative mængder for så vidt angik de fleste af varetyperne.

(77)

Kommissionen fastlagde dernæst andelen af det rentable salg til uafhængige kunder på hjemmemarkedet for hver varetype i den nuværende undersøgelsesperiode med henblik på at afgøre, hvorvidt det faktiske salg på hjemmemarkedet skulle anvendes til beregningen af den normale værdi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4.

(78)

Den normale værdi blev baseret på den faktiske pris på hjemmemarkedet pr. varetype, uanset om dette salg er rentabelt eller ej, hvis:

I det foreliggende tilfælde er den normale værdi det vejede gennemsnit af priserne på alt salg på hjemmemarkedet af den pågældende varetype i den nuværende undersøgelsesperiode.

(79)

Den normale værdi er baseret på den faktiske hjemmemarkedspris pr. varetype for kun det rentable hjemmemarkedssalg af varetyperne i den nuværende undersøgelsesperiode, hvis:

(80)

Hvis der ikke var noget salg af en varetype af samme vare i normal handel, eller hvis en varetype ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, beregnede Kommissionen den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3 og 6.

(81)

Den normale værdi blev beregnet ved at tilføje følgende til hver enkelt samarbejdsvillige eksporterende producents gennemsnitlige produktionsomkostninger for den samme vare i den nuværende undersøgelsesperiode:

(82)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede Interpipe Group nogle af de elementer, som Kommissionen anvendte i forbindelse med beregningen af den normale værdi. Påstandene vedrørte følgende elementer: i) beregningen af SA&G mellem forretningsmæssigt forbundne virksomheder, ii) brugen af finansielle omkostninger fra [fortroligt] (36), iii) valutagevinster/-tab fra [fortroligt], iv) visse kreditomkostninger bør tages i betragtning.

(83)

Med hensyn til det første element oplyste Kommissionen i den anden supplerende fremlæggelse Interpipe Group om indflydelsen på dumpingmargenen og de efterfølgende konklusioner, såfremt påstanden blev accepteret. Kommissionen fremlagde også en foreløbig beregning i denne henseende efter samme fremgangsmåde som i den tidligere udløbsundersøgelse. Efter en analyse af samtlige elementer accepterede Kommissionen Interpipe Groups påstand vedrørende dette punkt, og dumpingmargenen blev dermed tilsvarende reduceret (jf. betragtning 90). Kommissionen afviste argumenterne i nr. ii) og iii). På grund af den fortrolige karakter af de data, der indgår i analysen, sendte Kommissionen en individuel forklaring til Interpipe på datoen for offentliggørelsen af denne forordning.

(84)

Med hensyn til påstanden om, at kreditomkostningerne burde have været taget i betragtning i forbindelse med dumpingberegningen fastholdt Kommissionen (som forklaret i den særlige fremlæggelse af oplysninger af 13. juli 2018), at virksomheden havde undladt at meddele Kommissionen de fornødne beviser til støtte for påstanden. Denne påstand blev derfor afvist.

(85)

De eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare til uafhængige kunder i Unionen gennem en række forretningsmæssigt forbundne virksomheder, der fungerede som forhandlere og/eller importører.

(86)

I de tilfælde, hvor den eksporterende producent eksporterede den pågældende vare til uafhængige kunder i Unionen gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, der fungerede som forhandler (Interpipe Europe SA), blev eksportprisen fastsat på grundlag af de priser, der faktisk blev betalt eller skulle betales ved eksportsalg til Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(87)

I de tilfælde, hvor de eksporterende producenter eksporterede den pågældende vare til Unionen gennem en forretningsmæssigt forbundet virksomhed, der fungerede som importør (Interpipe Central Trade GmbH), blev eksportprisen beregnet på grundlag af den importerede vares pris ved første videresalg til uafhængige kunder i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Der blev foretaget justeringer af eksportprisen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 9, for transaktioner, der vedrørte den forretningsmæssigt forbundne importør i Tyskland. Den forretningsmæssigt forbundne importørs pris ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder blev justeret bagud til en pris ab fabrik ved at fratrække den forretningsmæssigt forbundne importørs SA&G, en rimelig fortjeneste og andre justeringer, hvor det var relevant.

(88)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påstod Interpipe Group, at cif-prisen for Interpipe Europe burde revideres på grund af en uoverensstemmelse mellem beregningen og den forklaring, der fremgik af den virksomhedsspecifikke fremlæggelse af de endelige oplysninger.

Kommissionen bemærkede, at den beskrivende del af den specifikke fremlæggelse ikke præcist afspejlede den måde, hvorpå cif-beregningen faktisk var blevet gennemført. Kommissionen rettede derfor den beskrivende del af den specifikke fremlæggelse og bekræftede, at beregningen var foretaget på grundlag af resultaterne som drøftet med virksomheden under kontrolbesøget.

(89)

Interpipe Groups priser ved eksport til Unionen blev sammenlignet med den normale værdi for virksomhedens hjemmemarkedssalg ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning blev der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10, taget hensyn til forskelle, der påvirker prisernes sammenlignelighed. I denne forbindelse blev justeringer for transportomkostninger og provisioner, der påvirkede den normale værdi og eksportprisen, fratrukket.

(90)

Ud fra ovenstående blev dumpingmargenen for Interpipe Group i den nuværende undersøgelsesperiode fastsat til 21,6 %. Eftersom Interpipe Group er den største ukrainske producent og tegnede sig for hovedparten af importen fra Ukraine i den nuværende undersøgelsesperiode, jf. betragtning 71, konkluderede Kommissionen, at den dumping, der konstateredes for Interpipe Group, var repræsentativ for Ukraine på landsdækkende plan.

(91)

Kommissionen konkluderede således, at der fortsat havde fundet dumping sted fra Ukraine i den nuværende undersøgelsesperiode.

(92)

Som fastslået ovenfor blev det konstateret, at Ukraine fortsatte med dumping i den nuværende undersøgelsesperiode. Importen fra Ukraine var på 80 711 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket udgør en markedsandel på 6 % på EU-markedet (37). I tillæg til disse konklusioner undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at dumpingen fra Ukraine ville fortsætte, hvis de gældende antidumpingforanstaltninger får lov at udløbe. I den forbindelse undersøgte Kommissionen produktionen og den uudnyttede kapacitet i Ukraine, EU-markedets tiltrækningskraft og de ukrainske eksportørers adfærd på andre markeder.

(93)

Den uudnyttede kapacitet blev beregnet på følgende måde. For så vidt angår Interpipe Group kunne den uudnyttede kapacitet fastlægges på grundlag af de indsendte og verificerede data. De to andre producenter af den pågældende vare i Ukraine besvarede ikke spørgeskemaerne. De indsendte kun visse oplysninger om deres produktion og produktionskapacitet i form af skriftlige bemærkninger. Disse oplysninger blev analyseret og sammenholdt med kilder til markedsinformation, navnlig Metal Expert. For Ukraines vedkommende blev den uudnyttede kapacitet således anslået til mindst 500 000 ton, hvilket udgør ca. 40 % af EU-forbruget (38).

(94)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede Interpipe Group Kommissionens tal for den uudnyttede kapacitet og påstod i første omgang, at tallet skulle være [80 000-100 000 ton]. Som følge af de modtagne bemærkninger gav Kommissionen detaljerede forklaringer og præciseringer i sin første supplerende fremlæggelse af oplysninger til Interpipe Group under høringen med virksomheden samt i den anden supplerende fremlæggelse af oplysninger til Interpipe Group. I sine bemærkninger til den første supplerende fremlæggelse af oplysninger og under høringen bekræftede Interpipe Group, at den var enig i den uudnyttede kapacitet, som Kommissionen havde beregnet for Interpipe Group, og som var betydeligt højere end det tal, der fremgår af virksomhedens bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. Interpipe Group anfægtede ikke desto mindre fortsat kapacitetsberegningen for de to andre ukrainske producenter.

(95)

I denne forbindelse mindede Kommissionen Interpipe Group om, at ingen af de to virksomheder havde samarbejdet fuldt ud med Kommissionen, idet de kun havde fremlagt visse oplysninger vedrørende produktion og/eller produktionskapacitet. Kommissionen mindede også om, at den ikke desto mindre tog oplysningerne fra disse parter i betragtning i forbindelse med sin analyse, i modsætning til Interpipe Groups påstand. Kommissionen krydstjekkede oplysningerne i disse bemærkninger med offentligt tilgængelige data fra Metal Expert.

(96)

For en af disse parter kunne oplysningerne fra Metal Expert afstemmes med virksomhedens påstand om, at der var sket en massiv reduktion i produktionskapaciteten i den betragtede periode. Ved beregningen af virksomhedens uudnyttede kapacitet baserede Kommissionen sig således på den lavere produktionskapacitet, som fremgik af Metal Experts oplysninger. Efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger anfægtede Interpipe Group dog stadig den således beregnede uudnyttede kapacitet. Kommissionen afviste denne påstand af følgende årsager:

(97)

Den pågældende virksomhed fremlagde ingen tal vedrørende produktionskapaciteten i sine egne bemærkninger. Den bemærkede kun, at »beskæftigelsen faldt (et fald på mellem 60 % og 75 % i arbejdsstyrken), og at produktionen var på [4 000-10 000] ton pr. år«. I sine bemærkninger efter den supplerende fremlæggelse af oplysninger fremlagde Interpipe Group desuden ikke nogen vurdering af produktionskapaciteten i den pågældende virksomhed.

(98)

Det fremgår således af oplysningerne fra Interpipe Group og den pågældende virksomhed, at Kommissionen ikke en gang fik et udgangspunkt for at vurdere produktionen og den uudnyttede kapacitet for denne virksomhed. Kommissionen konkluderede imidlertid, at den pågældende virksomheds påstand blev bekræftet af offentligt tilgængelige data, da den reducerede produktionskapacitet blev afspejlet i Metal Experts oplysninger om virksomhedens produktionskapacitet. Kommissionen har derfor besluttet at beregne den uudnyttede kapacitet på grundlag af oplysningerne om produktionen fra den pågældende virksomhed og oplysningerne om produktionskapaciteten fra Metal Expert.

(99)

Kommissionen accepterede derfor påstanden om, at virksomheden havde reduceret sin produktionskapacitet markant. Interpipe Groups påstand er således ubegrundet.

(100)

Hvad angår den tredje producent, bemærkede Kommissionen, at der er betydelige forskelle mellem virksomhedens data og offentligt tilgængelige data. Kommissionen har således baseret sig på oplysningerne om produktionskapaciteten fra Metal Expert til beregning af den uudnyttede kapacitet. Interpipe Group påstod, at Kommissionen burde basere sit skøn på et påstået kontrolbesøg hos denne virksomhed, der fandt sted i forbindelse med en anden antidumpingundersøgelse, som blev gennemført for mere end 10 år siden. Kommissionen mener, at det er mere hensigtsmæssigt at anvende nyere tal for at nå frem til oplysninger om produktion og uudnyttet kapacitet i forbindelse med denne undersøgelse.

(101)

Kommissionen bemærker i denne henseende, at den pågældende producent i sine mange bemærkninger til Kommissionen (39) bekræftede, at antallet af produktionslinjer ikke havde ændret sig i de senere år (selv om nogle af dem angiveligt ikke er i brug). Derfor og i mangel af en besvarelse af spørgeskemaet kunne Kommissionen ikke undersøge, om virksomhedens påstande kunne have berettiget en accept af påstandene om lavere produktionskapacitet.

(102)

Efter den supplerende specifikke fremlæggelse af oplysninger fremlagde Interpipe Group et dokument, som efter virksomhedens mening ugyldiggjorde denne beregning, for så vidt angår to andre ukrainske producenter. Oplysningerne i dette dokument svarede imidlertid ikke til de markedsoplysninger, som Kommissionen havde til rådighed, og som faktisk bekræftede Kommissionens beregning. Disse markedsoplysninger viste, at produktionskapaciteten for de to andre ukrainske eksporterende producenter var betydeligt højere end den, der fremgår af oplysningerne i dokumentet fra Interpipe Group.

(103)

Kommissionen bekræfter derfor sin afgørelse med hensyn til den uudnyttede kapacitet i Ukraine som anført betragtning 93.

(104)

Undersøgelsen har bekræftet, at EU-markedet er attraktivt for de ukrainske eksporterende producenter af følgende grunde:

(105)

Hvad angår størrelsen, kan EU-markedet (med et forbrug på over 1,3 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode og 1,5 mio. ton i 2014) for det første betragtes som et af verdens største markeder for sømløse rør.

(106)

For så vidt angår priserne, viser underbudsniveauet i den nuværende undersøgelsesperiode (jf. betragtning 136) for det andet, at de gennemsnitlige priser ved import fra Ukraine til EU-markedet ligger under EU-producenternes priser, og eksporten forventes derfor fortsat at stige, hvis foranstaltningerne ophæves.

(107)

For det tredje har Ukraine til trods for den gældende antidumpingtold desuden støt øget importen i de seneste år (fra en markedsandel på under 2 % i 2012 til 6 % i den nuværende undersøgelsesperiode), hvilket bekræfter, at EU-markedet stadig er et attraktivt marked til trods for den gældende told.

(108)

For det fjerde vil den ukrainske eksport til et af de vigtigste eksportmarkeder i hvert fald blive begrænset efter indførelsen af sektion 232-foranstaltninger i USA på 25 % på stålprodukter (40), hvilket også omfatter den pågældende vare, Dette vil til gengæld gøre EU-markedet mere attraktivt, hvilket øger risikoen for, at der vil opstå en omdirigering af handelen til Unionen. Dette skal ses i tillæg til de øvrige eksisterende handelshindringer på tredjelandsmarkeder (jf. betragtning 116).

(109)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede Interpipe Group Kommissionens konklusioner vedrørende EU-markedets tiltrækningskraft.

(110)

Interpipe Group anfægtede navnlig Kommissionens vurdering af den potentielle virkning af de amerikanske Section 232-foranstaltninger og den stigende import fra Ukraine i løbet af den betragtede periode.

(111)

Hvad angår det første punkt, anfægtede Interpipe Group Kommissionens analyse af de amerikanske Section 232-foranstaltningers potentielle virkning for markedet. Interpipe Group fandt navnlig, at der ikke var risiko for omdirigering af handelen til EU-markedet. Interpipe Group omtalte endvidere Kommissionens midlertidige foranstaltninger i forbindelse med beskyttelsesundersøgelsen vedrørende stålprodukter, for så vidt angår sømløse rør.

(112)

For det første blev det ganske rigtigt, jf. betragtning 66 i de midlertidige foranstaltninger, der blev indført i forbindelse med beskyttelsesundersøgelsen, besluttet at udelukke sømløse rør fra anvendelsesområdet for de midlertidige foranstaltninger. Denne midlertidige udelukkelse blev imidlertid ikke besluttet på grundlag af en manglende risiko for omdirigering af handelen, men snarere med den begrundelse, at den samlede import af denne vare ikke havde udvist en stigning i den relevante periode.

(113)

For det andet erkendte Interpipe Group, at en del af virksomhedens eksport til USA består af OCTG-rør men også rør til generelt brug og ledningsrør, som er den varetype, virksomheden primært eksporterer til Unionen. Interpipe Group påstod desuden, at omfanget af eksporten til USA var steget indtil maj 2018 (inklusive).

(114)

Kommissionen fastholder, at der er risiko for, at i hvert fald en del af de mængder, der i øjeblikket eksporteres til USA fra Ukraine, kunne blive dirigeret til Unionen, hvis foranstaltningerne udløber. Denne risiko vedrører navnlig sømløse rør af standardstørrelse. Det skal bemærkes, at en told på 25 % i USA på »sømløse rør af standardstørrelse« i modsætning til 0 % i Unionen, hvis tolden bortfalder, klart vil gøre EU-markedet mere attraktivt for ukrainske eksporterende producenter end under de nuværende omstændigheder, dvs. gældende antidumpingtold på begge markeder. Den hidtidige tendens giver således ikke et fingerpeg, idet EU-foranstaltningerne forbliver i kraft og incitamentet til at skifte markeder måske ikke er så stort, som i en situation uden foranstaltninger i Unionen. Da nogle lande og/eller specifikke virksomheder allerede er blevet fritaget for de amerikanske Section 232-foranstaltninger, vil dette desuden gøre det endnu mere vanskeligt for de ukrainske producenter at konkurrere på det amerikanske marked (41).

(115)

Desuden fastholder Kommissionen, at risikoen for omdirigering af handelen ikke kan udelukkes, og at denne risiko afgjort vil blive mere sandsynlig, hvis de gældende foranstaltninger får lov at udløbe.

(116)

Endelig skal de amerikanske Section 232-foranstaltninger også ses i en bredere sammenhæng, for så vidt angår Ukraine, nemlig de mange handelshindringer, som de ukrainske producenter af sømløse rør i øjeblikket er underlagt i visse tredjelande, nemlig antidumpingforanstaltningerne i Brasilien, Canada, Mexico og Rusland.

(117)

I betragtning af ovenstående fastholder Kommissionen derfor, at EU-markedet ville blive endnu mere attraktivt uden antidumpingtold og derfor sandsynligvis vil modtage en stigning i dumpingimporten fra Ukraine.

(118)

Interpipe Group fremsatte en række påstande i forbindelse med udviklingen i forbruget på det ukrainske marked og diversificeringen i virksomhedens eksportmarkeder. For det første påstod Interpipe Group, at udviklingen i virksomhedens eksport og markedsandel fulgte eller på anden måde var i tråd med udviklingen i forbruget i Unionen, og at udviklingen i importen og markedsandelen ikke skaber nogen risiko for EU-erhvervsgrenen. For det andet påstod Interpipe Group, at virksomheden i betragtning af den hidtil usete vækst på det ukrainske marked ikke kunne øge salget af sømløse rør til Unionen. Interpipe Group konkluderede, at væksten i den hjemlige efterspørgsel vil kunne absorbere en eventuel overskydende produktion i Ukraine. Ligeledes henviste Interpipe Group også til en mere alsidig eksportportefølje som grundlag for at anfægte Kommissionens konklusion om sandsynligheden for fortsat dumping. Kommissionen besvarede disse argumenter i den anden supplerende fremlæggelse oplysninger til Interpipe Group.

(119)

Kommissionen overvejede disse påstande, men anfægtede dem. Den første del af denne påstand er faktuelt forkert, og den anden er i modstrid med de faktiske omstændigheder, der er fastslået ved denne undersøgelse.

(120)

Vedrørende den første del øgede Ukraine for eksempel i 2015 eksporten med 20 %, mens forbruget i Unionen faldt med 9 %. I den betragtede periode øgede Ukraine desuden samlet set sin markedsandel i Unionen med 27 % (markedsandelen steg med 1,3 procentpoint), mens forbruget i Unionen i samme periode faldt med 10 %.

(121)

Derfor bekræftede Kommissionen, at Ukraine i den betragtede periode øgede mængden af import til Unionen markant (og nåede en markedsandel på 6 %) på baggrund af et fald i forbruget og til trods for de gældende foranstaltninger. Som fastslået i analysen vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping ovenfor er det sandsynligt, at der i en situation uden foranstaltninger vil ske en yderligere stigning i dumpingimport fra Ukraine. Interpipe Groups påstand blev således afvist.

(122)

Hvad angår den anden del i betragtning 118, fastholdt Kommissionen, at de faktiske omstændigheder entydigt viser en anderledes udvikling i de ukrainske eksporterende producenters eksportadfærd på EU-markedet sammenlignet med de prognoser, som Interpipe Group har foretaget. Kommissionen bestred ikke de tendenser i det hjemlige forbrug og andre eksportmarkeder, som blev beskrevet af Interpipe Group. Kommissionen påpegede, at Interpipe Groups konklusioner/forudsigelser på grundlag af disse tendenser (med hensyn til, hvordan de ville påvirke de ukrainske producenters tilgang til EU-markedet) var i modstrid med de faktiske omstændigheder, nemlig en stigning i importen til Unionen, selv efter indførelse af en antidumpingtold. I forbindelse med påstanden om diversificering af eksporten henviser Kommissionen sluttelig til betragtning 116, hvor det blev påvist, at der i øjeblikket gælder en række handelsrestriktioner over for Ukraine på en række relevante tredjelandsmarkeder. Derfor bør den påståede stigning i antallet af eksportmarkeder ses i sammenhæng med ovennævnte handelsrestriktioner på andre markeder.

(123)

I betragtning af konklusionerne om EU-markedets tiltrækningskraft, uudnyttet kapacitet og visse handelsrestriktioner på nogle af tredjelandsmarkederne blev denne påstand derfor afvist.

(124)

Endelig anfægtede Interpipe Group Kommissionens analyse af en kommende joint venture-aftale med en af »de største EU-producenter«. Kommissionen uddybede sin analyse af dette spørgsmål i sin anden supplerende fremlæggelse af oplysninger til virksomheden. For det første fremgår det af de oplysninger, som Kommissionen råder over, at det kommende joint venture ikke er blevet godkendt af alle de berørte konkurrencemyndigheder. Det kan derfor ikke konkluderes på dette stadium, hvilke konsekvenser dette joint venture kan have på Interpipe Groups eksport af sømløse rør til Unionen. For det andet bekræftede Interpipe, at dette joint venture endnu ikke er blevet oprettet. For det tredje henviser Kommissionen til sin vurdering i den anden supplerende fremlæggelse af oplysninger til virksomheden, hvor det også blev understreget, at den trods flere anmodninger blev nægtet adgang til oplysningerne om den pågældende joint venture-aftale, således at der ikke kunne foretages en vurdering af virkningerne heraf, f.eks. virkningerne af en potentiel fremtidig produktion. Der kan således endnu ikke drages konklusioner om virkningerne af det pågældende joint venture på nuværende tidspunkt. Ikke desto mindre har Kommissionen i øvrigt tilføjet, at påstandene vedrørende de potentielle virkninger af joint venture-selskabet på EU-markedet og Interpipe Groups påstande vedrørende sandsynligheden for fortsat dumping er i stærk modstrid med hinanden, for så vidt angår Interpipes evne (eller mangel på samme) til at øge sin eksport til Unionen (42).

(125)

I betragtning af: i) den fortsatte dumping i den nuværende undersøgelsesperiode fra begge lande, ii) den betydelige uudnyttede kapacitet (i alt mere end 800 000 ton) og iii) EU-markedets tiltrækningskraft konkluderede Kommissionen, at der er stor sandsynlighed for, at hvis foranstaltningerne bortfalder, vil dumpingimporten fra Ukraine og Rusland henholdsvis fortsat stige og på ny trænge ind på markedet i væsentlige mængder.

(126)

I den betragtede periode blev den samme vare fremstillet af 18 producenter i Unionen. De anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Unionen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og omtales herefter som »EU-erhvervsgrenen«.

(127)

Alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, herunder oplysninger anført i anmodningen, oplysninger indhentet fra EU-producenterne og ansøgeren før og efter procedurens indledning og spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter, blev anvendt til at fastsætte den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode.

(128)

På dette grundlag blev den samlede EU-produktion anslået til at være på omkring 2,25 mio. ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette tal omfatter alle EU-producenternes produktion, både producenterne i stikprøven og de producenter, der ikke indgik i stikprøven, beregnet på grundlag af verificerede oplysninger, der blev indsendt af ansøgeren.

(129)

Som anført i betragtning 17 og 18 blev der udtaget en endelig stikprøve bestående af fire producenter ud af de 12 EU-producenter, som indsendte de ønskede oplysninger i forbindelse med stikprøveudtagningen forud for indledningen af undersøgelsen.

(130)

De fire EU-producenter i stikprøven tegnede sig for 30 % af den samlede anslåede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode og 37 % af EU-erhvervsgrenens samlede salg på EU-markedet. Den endelige stikprøve betragtes derfor som repræsentativ for hele EU-erhvervsgrenen.

(131)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet og den samlede import. EU-forbruget faldt samlet set med 10 % i den betragtede periode. Det laveste niveau var i 2016, nemlig et fald på 14 % i forhold til 2014. I den nuværende undersøgelsesperiode sås en moderat stigning i forbruget.

(132)

I den betragtede periode udviklede importen fra Rusland og Ukraine til Unionen sig, for så vidt angår mængde og markedsandele, som følger:

(133)

Importmængden fra begge de pågældende lande steg med 11 % i den betragtede periode til trods for de gældende antidumpingforanstaltninger. Stigningen skyldtes udelukkende importen fra Ukraine, der steg med 14 % i den betragtede periode, mens importen fra Rusland faldt med 14 %. I samme periode steg deres fælles markedsandel med 23 %, hvilket igen skyldtes stigningen i importen fra Ukraine, hvis markedsandel steg med 27 % i den betragtede periode og udgjorde 6 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode, hvorimod markedsandelen for den russiske import faldt med 4 % og udgjorde 0,6 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette skal ses på baggrund af et faldende forbrug.

(134)

Tabellen herunder viser gennemsnitsprisen for import fra Rusland og Ukraine. Det skal understreges, at salgsprisen for importen fra de to pågældende lande ikke blot lå under EU-erhvervsgrenens priser i hele den betragtede periode, men også viste en markant nedadgående tendens i denne periode.

(135)

Som følge af den manglende samarbejdsvilje hos de russiske eksporterende producenter måtte prisunderbuddet for importen fra Rusland fastslås gennem importstatistikker opdelt på Taric-kode og ved at anvende oplysninger, der var indsamlet ud fra grundforordningens artikel 14, stk. 6. Prisunderbuddet for importen fra Ukraine blev fastslået ved at anvende priserne på eksport fra den samarbejdsvillige ukrainske eksporterende producent uden antidumpingtold. Cif-importpriserne blev opjusteret for omkostninger efter importen. Justeringen beløb sig til 2 EUR pr. ton i henhold til konklusionerne i den tidligere udløbsundersøgelse. Da de ikke forretningsmæssigt forbundne importører ikke samarbejdede i forbindelse med denne procedure, var der intet grundlag for at revurdere omfanget af denne justering. EU-erhvervsgrenens salgspriser udgøres af de stikprøveudtagne EU-producenters priser til deres uafhængige kunder, nedjusteret for leveringsomkostninger, rabatter og provisioner til et niveau ab fabrik.

(136)

I den nuværende undersøgelsesperiode var underbudsmargenen for importen af sømløse rør hos den eneste samarbejdsvillige ukrainske eksporterende producent (som tegner sig for ca. 90 % af den ukrainske eksport til Unionen) på 28,9 %.

(137)

Hvad angår Rusland, blev der fastsat en underbudsmargen på 20,3 % på grundlag af en sammenligning af gennemsnitspriserne. Desuden viste en analyse af de russiske eksportpriser til andre tredjelandsmarkeder, at Rusland solgte til nogle af sine vigtigste eksportmarkeder til priser, der svarer til eller endda var lavere end priserne ved salg til Unionen, hvilket således styrkede konklusionen om, at de russiske prisers nuværende niveau underbyder EU-erhvervsgrenens salgspriser på EU-markedet.

(138)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger påstod to russiske eksporterende producenter, at denne underbudsmargen ikke var repræsentativ, da deres eksport til Unionen angiveligt omfattede lavprisprodukter, mens EU-erhvervsgrenens hjemmemarkedssalg omfattede en væsentlig andel af avancerede produkter, nemlig OCTG-rør. Ifølge virksomhederne ville underbudsberegningen have resulteret i en helt anden margen, hvis man sammenlignede priserne på lignende varetyper.

(139)

I den forbindelse skal det bemærkes, at Kommissionen ikke kunne foretage en prissammenligning varetype for varetype, da de russiske eksporterende producenter besluttede ikke at samarbejde i forbindelse med undersøgelsen og ikke indsendte en spørgeskemabesvarelse, som ville have gjort det muligt for Kommissionen at foretage underbudsberegningerne under hensyntagen til påståede forskelle i varesortimentet i den russiske eksport og EU-erhvervsgrenens hjemmemarkedssalg.

(140)

Ifølge Eurostat-oplysninger faldt importmængden af sømløse rør af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina som defineret i artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 926/2009 (43) med 34 % i den betragtede periode.

(141)

Markedsandelen for den kinesiske import faldt fra 5,7 % i 2014 til 4,2 % i NUP.

(142)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

(143)

Der blev, jf. betragtning 129, anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med undersøgelsen af den eventuelle skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(144)

I forbindelse med skadesanalysen skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. I den henseende vurderes EU-erhvervsgrenens situation på baggrund af a) makroøkonomiske indikatorer, dvs. produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel og vækst, beskæftigelse, produktivitet, størrelse af den faktiske dumpingmargen og genrejsning fra tidligere dumping, og oplysningerne herom blev indsamlet for den samlede EU-erhvervsgren, og på baggrund af b) mikroøkonomiske indikatorer, dvs. gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at tilvejebringe kapital, lagerbeholdninger og arbejdskraftomkostninger, og oplysningerne herom blev indsamlet hos de stikprøveudtagne EU-producenter.

(145)

Alle tilgængelige oplysninger om EU-erhvervsgrenen, herunder oplysninger anført i anmodningen, oplysninger indhentet fra EU-producenterne før og efter undersøgelsens indledning og spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter, blev anvendt til at fastsætte de makroøkonomiske indikatorer, herunder især oplysningerne om de EU-producenter, der ikke indgår i stikprøven.

(146)

De mikroøkonomiske indikatorer blev fastlagt ud fra oplysninger, der er indsamlet fra spørgeskemabesvarelserne fra EU-producenterne i stikprøven.

(147)

Tendenserne for EU-produktionen, produktionskapaciteten og kapacitetsudnyttelsen udviklede sig som følger i den betragtede periode:

(148)

Produktionsmængden i Unionen faldt med 23 % i den betragtede periode. Idet produktionskapaciteten var næsten konstant (lille reduktion på 3 %) i denne periode, medførte faldet i produktionen en væsentlig reduktion i kapacitetsudnyttelsen på 14 procentpoint fra 63 % i 2014 til 49 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Kapacitetsudnyttelsen var rekordlav i 2015 og 2016 (hhv. 46 % og 42 %). I den nuværende undersøgelsesperiode steg produktionen og dermed kapacitetsudnyttelsen, men sidstnævnte var stadig under 50 %.

(149)

EU-producenternes salg omfattede salg via forretningsmæssigt forbundne virksomheder. Salget via forretningsmæssigt forbundne virksomheder tegnede sig i den betragtede periode for ca. 17 % af EU-forbruget. For så vidt disse salgsmængder efterfølgende videresælges til uafhængige kunder på EU-markedet, betragtes de dog stadig som en del af salget med henblik på at fastsætte udviklingen i EU-erhvervsgrenens salgsmængde, markedsandel og vækst.

(150)

Tendenserne for salgsmængde, markedsandel og vækst udviklede sig som følger i den betragtede periode:

(151)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 10 % i den betragtede periode. Denne udvikling fulgte udviklingen i forbruget, så det lykkedes EU-erhvervsgrenen at bevare sin markedsandel på ca. 81 % i hele den betragtede periode. Dette blev imidlertid opnået gennem en markant nedgang i salgspriserne og førte til en forværring af de finansielle indikatorer som uddybet herunder.

(152)

I tråd med faldet i produktionen og salget blev det konstateret, at EU-erhvervsgrenens beskæftigelsesniveau ligeledes faldt med 18 % mellem 2014 og den nuværende undersøgelsesperiode. Faldet i beskæftigelsen førte dog ikke til øget produktivitet, målt som produktion pr. ansat pr. år, da faldet i produktionsmængden i den betragtede periode var mere markant end faldet i beskæftigelsen. Der sås kun en lille forbedring i produktivitetsindikatoren i den nuværende undersøgelsesperiode, hvilket hang sammen med en stigning i produktionen i forhold til 2016, samtidig med at beskæftigelsen forblev stabil efter et fald i 2015.

(153)

Den dumpingmargen, der konstateredes for importen fra Ukraine, er betydelig (jf. betragtning 90). I betragtning af mængden af, markedsandelen for og priserne på dumpingimporten fra Ukraine, som behandlet ovenfor, kan den faktiske dumpingmargens virkning for EU-erhvervsgrenen ikke anses for ubetydelig. Vedvarende illoyal priskonkurrence fra ukrainske eksportører gjorde det umuligt for EU-erhvervsgrenen at genrejse sig efter tidligere dumping.

(154)

De stikprøveudtagne EU-producenters gennemsnitlige salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen faldt med 19 % fra 2014 til den nuværende undersøgelsesperiode. Prisfaldet afspejler en generel nedadgående tendens for priserne på de vigtigste råvarer samt forsøg på at omstrukturere omkostningerne, hvilket medførte en omkostningsreduktion hos EU-producenterne. På grund af det yderligere pristryk i den betragtede periode fra de russiske og ukrainske eksportører, som konstant underbød EU-erhvervsgrenens priser, kunne EU-producenterne ikke drage fordel af de reducerede omkostninger, da de for at bevare deres markedsandele måtte foretage en større prisnedsættelse, end reduktionen af omkostningerne gav mulighed for.

(155)

I den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens omkostninger med 9 %, hvilket var meget mindre end prisfaldet. Som følge heraf forværredes EU-erhvervsgrenens rentabilitet betydeligt i den betragtede periode.

(156)

I den betragtede periode udviklede EU-producenternes likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital sig som følger:

(157)

Rentabiliteten for de stikprøveudtagne EU-producenter udtrykkes som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen af dette salg. EU-producenterne i stikprøven var, jf. betragtning 155, rentable i 2014, men blev tabsgivende fra 2015. I løbet af den betragtede periode faldt rentabiliteten hos EU-producenterne i stikprøven fra en fortjeneste på 6 % til et tab på 6 %.

(158)

Likviditeten, som er erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter, var positiv i 2014-2015, men blev derefter negativ i 2016 og i den nuværende undersøgelsesperiode som følge af den faldende tendens i rentabiliteten.

(159)

EU-producenterne var stadig i stand til at investere i hele den betragtede periode, men udviklingen i rentabiliteten og likviditeten havde også en negativ indvirkning på investeringerne, som i den betragtede periode faldt med 64 %. Desuden har investeringsafkastet været negativt siden 2015 og fulgt udviklingen i rentabiliteten.

(160)

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at de stikprøveudtagne EU-producenters økonomiske resultater var negative i den nuværende undersøgelsesperiode.

(161)

Lagerbeholdningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter faldt med 21 % i den betragtede periode. Forholdet mellem lagerbeholdninger og produktionsmængden var dog stabilt i den betragtede periode (ca. 3 %). Udviklingen i lagerbeholdningerne fulgte udviklingen i produktionen. I denne undersøgelse er denne indikator dog ikke af stor betydning for vurderingen af EU-producenternes økonomiske situation, da sømløse rør normalt fremstilles på bestilling.

(162)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos EU-producenterne i stikprøven faldt lidt i den betragtede periode som led i EU-erhvervsgrenens forsøg på at omstrukturere sine omkostninger. Denne indikator er af særlig betydning, da arbejdskraftomkostningerne udgør over 25 % af omkostningerne ved produktionen af sømløse rør.

(163)

På baggrund af betragtning 131-162 konkluderes det, at EU-producenterne var i en mindre gunstig situation i den nuværende undersøgelsesperiode end i 2014, og at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(164)

Undersøgelsen viste en forværring i de fleste skadesindikatorer i den betragtede periode. Salgsmængden faldt med 10 %, produktionsmængden med 23 % og kapacitetsudnyttelsen faldt fra 63 % til 49 %. Selv om EU-erhvervsgrenen var i stand til at fastholde sin markedsandel på ca. 81 %, skete dette på bekostning af dens rentabilitet. EU-salgspriserne faldt nemlig markant (– 19 %). Trods bestræbelserne på at nedbringe produktionsomkostningerne (nedgang på 9 %) blev EU-erhvervsgrenen tabsgivende fra 2015. Mellem 2014 (fortjeneste på 6,2 %) og den nuværende undersøgelsesperiode (tab på 6 %) faldt rentabiliteten med 12,2 procentpoint. De finansielle indikatorer som f.eks. likviditeten og investeringsafkastet ændrede sig også fra at være positive i 2014 til at være negative i de efterfølgende år og i den nuværende undersøgelsesperiode. I den samme periode faldt investeringerne med 64 %.

(165)

Den fortsatte skade skyldes en række faktorer såsom faldet i EU-forbruget og faldet i eksportsalget. Derudover var der et pristryk på EU-priserne fra dumpingimporten. Ukraine øgede nemlig sin eksport til Unionen med 14 % til lave dumpingpriser og øgede sin markedsandel med 27 % i løbet af den betragtede periode. Den eneste ukrainske eksportør underbød EU-priserne med næsten 30 %. I denne meget kapitalintensive industri havde et fald i produktionsmængden kombineret med et pristryk negative virkninger for rentabiliteten.

(166)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Ukraines regering og to russiske eksporterende producenter adskillige faktorer, der burde have være taget i betragtning som andre faktorer i analysen af årsagssammenhængen mellem EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation og importen fra de pågældende lande. Disse faktorer var angiveligt et faldende EU-forbrug, den indenlandske konkurrence mellem EU-producenterne, EU-producenternes utilfredsstillende eksportresultater, overkapacitet og høje faste omkostninger for EU-virksomhederne og importen fra Hviderusland.

(167)

Den fortsatte skade skyldes en række faktorer, jf. betragtning 165. Ud over faldet i forbruget, faldet i eksportsalget og dumpingimporten spillede ingen andre faktorer en væsentlig rolle. Den lave kapacitetsudnyttelse afspejler snarere et fald i produktionen end en situation med overkapacitet, og importen fra andre tredjelande faldt samlet set. Desuden var EU-erhvervsgrenens markedsandel også forholdsvis stabil i den nuværende undersøgelsesperiode. Påstanden om konkurrence mellem EU-producenterne blev ikke dokumenteret. Den bygger alene på den kendsgerning, at stikprøven af EU-producenter kun tegnede sig for 30 % af EU-produktionen, og at konkurrencen mellem virksomhederne i og uden for stikprøven derfor bør undersøges. Denne påstand må afvises, da den er i modstrid med rationalet i anvendelsen af stikprøver. Kommissionen undersøgte situationen for alle EU-producenter, men begrænsede — i betragtning af det store antal producenter — sin undersøgelse af visse faktorer til en stikprøve, som er repræsentativ for den samlede EU-erhvervsgren. Det er derfor ikke nødvendigt at undersøge virkningen af de producenter, der ikke indgik i stikprøven, på de virksomheder, der indgik i stikprøven.

(168)

Under alle omstændigheder fokuserer konklusionen om skade i denne sag navnlig på den sandsynlige virkning for EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne ophæves, jf. nedenfor.

(169)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte Ukraines regering og en af de ukrainske eksporterende producenter, at den ukrainske eksports andel af EU-forbruget kun var på 6 % og ikke kunne forventes at stige i fremtiden som følge af forbruget på hjemmemarkedet i Ukraine og en betydelig diversificering af den ukrainske eksport til nye markeder.

(170)

Som reaktion på dette punkt bør det understreges, at den nuværende markedsandel på 6 % allerede er en årsag til EU-erhvervsgrenens skade, navnlig under hensyntagen til det betydelige prisunderbud. Det bør også bemærkes, at stigningen i de ukrainske importmængder i den betragtede periode fandt sted på trods af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(171)

En af de ukrainske eksporterende producenter støttede også delvis bemærkningerne fra Ukraines regering og hævdede endvidere, at Kommissionen i sin analyse af fornyet skade burde have taget hensyn til den joint venture-aftale, der er indgået mellem den ukrainske eksporterende producent og en af de største EU-producenter af den pågældende vare. Ifølge den ukrainske producent vil denne joint venture-aftale få en væsentlig indflydelse på virksomhedens fremtidige eksportmængde til Unionen, distributionskanaler og prisfastsættelse.

(172)

Kommissionen henviser til sin afvisning i betragtning 124.

(173)

Rusland eksporterede kun en begrænset mængde til Unionen, men det blev konstateret, at de russiske priser også underbød EU-priserne. Der blev i betragtning 50-68 gennemført en analyse af de eksportmængder, der med sandsynlighed vil komme fra dette land i fremtiden, hvis foranstaltningerne ophæves. Analysen viste, at importen fra Rusland sandsynligvis vil stige til niveauer, der klart overstiger niveauerne i den nuværende undersøgelsesperiode.

(174)

Som det fremgår af betragtning 53 og 93 har begge lande en væsentlig uudnyttet kapacitet og vil på grund af EU-markedets tiltrækningskraft, for så vidt angår mængder og priser, sandsynligvis øge lavprisimporten, hvis foranstaltningerne ophæves. EU-markedets tiltrækningskraft vil, jf. betragtning 56 og 108, sandsynligvis øges som følge af den told på 25 %, som USA indførte i marts 2018 på import af stålprodukter, herunder sømløse rør. USA er et af de største eksportmarkeder for Rusland og Ukraine, og EU-markedet er et oplagt mål for i hvert fald en del af de mængder, der ikke længere kan sælges i USA.

(175)

EU-erhvervsgrenen befinder sig stadig i en sårbar situation, og dens situation vil blive endnu vanskeligere, hvis foranstaltningerne ophæves. Dumpingimporten til lave priser fra Ukraine vil fortsat øges, og den russiske dumpingimport vil sandsynligvis forekomme i betydelige mængder, hvilket vil medføre yderligere pristryk og tab af salg på EU-markedet.

(176)

Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgt, om det ville være i strid med Unionens interesser som helhed at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger over for Rusland og Ukraine. Fastlæggelsen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de involverede parters interesser. Det bør erindres, at det i de foregående undersøgelser blev fastslået, at det ikke var i strid med Unionens interesser at vedtage foranstaltninger. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse, som analyserer en situation, hvor der allerede er blevet indført antidumpingforanstaltninger, giver det endvidere mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative indvirkninger for de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(177)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der trods konklusionerne om sandsynligheden for fortsat eller fornyet skadevoldende dumping var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde foranstaltninger over for importen med oprindelse i Rusland og Ukraine i dette særlige tilfælde.

(178)

For så vidt angår Unionens interesser, er det klart, at den allerede skrøbelige økonomiske situation i EU-erhvervsgrenen, som i dag omfatter 13 000 arbejdspladser i stålsektoren i forbindelse med den pågældende vare, vil blive yderligere forværret, hvis foranstaltningerne ophæves

(179)

Ingen importører og brugere samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, selv om alle kendte importører og brugere (over 70 virksomheder) blev underrettet om indledningen af proceduren og muligheden for at samarbejde som en interesseret part.

(180)

Ifølge resultaterne af den tidligere udløbsundersøgelse indkøber importørerne hos forskellige leverandører fra mange forskellige lande, og virkningen af en fortsættelse af foranstaltningerne over for importen fra Rusland og Ukraine er derfor begrænset. Det blev også konstateret, at importørerne har formået at forblive rentable, selv om foranstaltningerne har været gældende i flere år.

(181)

Hvad angår brugerne, ser det på grundlag af resultaterne fra den foregående udløbsundersøgelse og foreliggende oplysninger ud til, at sømløse rør kun udgør en lille del af deres produktionsomkostninger. Sømløse rør anvendes i forbindelse med større projekter (kedler, rørledninger, byggeri og anlæg), og de udgør kun en begrænset del af helheden. Derfor forventes den eventuelle virkning af en fortsættelse af foranstaltningerne ikke af større betydning for brugerne.

(182)

På grund af manglende samarbejdsvilje hos de pågældende virksomheder foreligger der ikke nogen verificerbare data og oplysninger, der viser, at den generelle situation har ændret sig.

(183)

I betragtning af ovennævnte konkluderes det, at der ikke findes tvingende grunde til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.

(184)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fremførte to russiske eksporterende producenter, at opretholdelsen af foranstaltningerne ville få en negativ indvirkning på en række forbrugere i Unionen (brugere) og begrænse konkurrencen i Unionen. Derfor opfordrede de pågældende interesserede parter Kommissionen til at overveje at forlænge foranstaltningerne for en periode på højst to år.

(185)

Kommissionen undersøgte, om forslaget om en begrænset forlængelse af foranstaltningerne ville være i Unionens interesse. Det bør i den forbindelse erindres, at undersøgelsen af Unionens interesser i forbindelse med antidumpingundersøgelser følger en streng procedure, som fordrer en afvejning af de involverede interesser, herunder EU-erhvervsgrenens, brugeres og forbrugeres interesser, og en vurdering af komplicerede juridiske, økonomiske og politiske faktorer (44). Kommissionen mindede om, at vurderingen af Unionens interesser for så vidt angår EU-erhvervsgrenen viste, at EU-erhvervsgrenens allerede skrøbelige økonomiske situation vil forværres yderligere, hvis foranstaltningerne ophæves. Kommissionen bemærkede også, at ingen importører og brugere samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, eller indsendte bemærkninger om, at de ville blive negativt påvirket af forlængelse af de gældende foranstaltninger. Der er således intet bevis for, at en begrænsning af anvendelsen af foranstaltningerne til to år ville være mere i Unionens interesse end anvendelsen af foranstaltningerne for den fulde femårsperiode, som omhandlet i grundforordningens artikel 11, stk. 2. På dette grundlag afviste Kommissionen de to russiske eksporterende producenters påstand.

(186)

Det fremgår af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af sømløse rør med oprindelse i Rusland og Ukraine bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(187)

De berørte parter blev informeret om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at Kommissionen påtænker at indføre den pågældende antidumpingtold, og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. De modtagne bemærkninger var ikke af en sådan art, at de kunne ændre ved ovennævnte konklusioner.

(188)

Det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 har ikke afgivet udtalelse —