EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R0975

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/975 af 4. juli 2018 om fastsættelse af de forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO)

PE/17/2018/REV/1

EUT L 179 af 16.7.2018, p. 30–75 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/975/oj

16.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 179/30


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/975

af 4. juli 2018

om fastsættelse af de forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger, der skal anvendes i konventionsområdet for Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den fælles fiskeripolitik, hvis regler er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 (3), har til formål at sikre, at havets biologiske ressourcer udnyttes på en miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtig måde på langt sigt.

(2)

Unionen har ved Rådets afgørelse 98/392/EF (4) godkendt De Forenede Nationers havretskonvention, der indeholder visse principper og regler for bevarelse og forvaltning af havets levende ressourcer. Som led i sine mere generelle internationale forpligtelser deltager Unionen i bestræbelser i internationale farvande på at bevare fiskebestande.

(3)

Unionen har i henhold til Rådets afgørelse 2012/130/EU (5) siden den 26. juli 2010 været kontraherende part i konventionen om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcerne i det sydlige Stillehav (»SPRFMO-konventionen«), hvorved Den Regionale Fiskeriforvaltningsorganisation for det Sydlige Stillehav (SPRFMO) er oprettet.

(4)

Inden for SPRFMO er kommissionen for SPRFMO (SPRFMO-kommissionen) ansvarlig for vedtagelsen af foranstaltninger, som skal sikre den langsigtede bevarelse og bæredygtige udnyttelse af fiskeressourcerne gennem anvendelse af forsigtighedstilgangen og en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning og på denne måde sikre de marine økosystemer, hvor disse ressourcer forekommer. Sådanne foranstaltninger kan blive bindende for Unionen.

(5)

Det bør sikres, at de bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, der er vedtaget af SPRFMO (»SPRFMO's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger«), gennemføres fuldt ud i EU-retten og således gennemføres ensartet og effektivt i hele Unionen.

(6)

SPRFMO har beføjelse til at vedtage bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for det fiskeri, der hører under organisationens kompetenceområde, som er bindende for de kontraherende parter i SPRFMO-konventionen (»de kontraherende parter«). Disse foranstaltninger er hovedsagelig rettet til de kontraherende parter og omfatter forpligtelser for operatørerne, f.eks. førere af fartøjer.

(7)

Denne forordning bør ikke omfatte de fiskerimuligheder, som SPRFMO træffer afgørelse om, eftersom sådanne fiskerimuligheder tildeles inden for rammerne af den årlige forordning om fiskerimuligheder, som vedtages i henhold til artikel 43, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(8)

Ved gennemførelsen af SPRFMO's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger bør Unionen og medlemsstaterne bestræbe sig på at fremme anvendelse af fiskeredskaber og fangstmetoder, der er selektive, og som har en begrænset indvirkning på miljøet.

(9)

For hurtigt at kunne indarbejde kommende bindende ændringer af SPRFMO's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger i EU-retten bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at ændre bilagene til og de relevante artikler i denne forordning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (6). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(10)

For at sikre overholdelse af den fælles fiskeripolitik er der vedtaget EU-lovgivning for at oprette en ordning for kontrol, inspektion og håndhævelse, som omfatter bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri).

(11)

Navnlig opretter Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (7) en EU-ordning for kontrol, inspektion og håndhævelse gennem en global og integreret strategi, der sikrer, at alle regler i den fælles fiskeripolitik overholdes, og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 (8) fastsætter nærmere gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1224/2009. Ved Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 (9) oprettes der en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse IUU-fiskeri. Desuden fastsættes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 (10) regler for udstedelse og forvaltning af fiskeritilladelser til EU-fiskerfartøjer, der udøver fiskeri i farvande henhørende under kompetenceområdet for en regional fiskeriforvaltningsorganisation, som Unionen er kontraherende part i. Ved nævnte forordninger gennemføres allerede en række af de bestemmelser, der er fastsat i SPRFMO's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger. Der er derfor ikke behov for, at nærværende forordning omfatter disse bestemmelser.

(12)

Ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 indføres der med virkning fra den 1. januar 2015 en landingsforpligtelse for fiskeriet efter små og store pelagiske arter, fiskeriet efter fisk til industriformål og fiskeriet efter laks i Østersøen. I henhold til samme forordnings artikel 15, stk. 2, berører landingsforpligtelsen imidlertid ikke Unionens internationale forpligtelser, som f.eks. de forpligtelser, der følger af SPRFMO's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Ved denne forordning fastsættes forvaltnings-, bevarelses- og kontrolforanstaltninger for fiskeriet efter fælles fiskebestande i konventionsområdet for SPRFMO-konventionsområdet.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på:

a)

EU-fiskerfartøjer, der udøver deres aktiviteter i SPRFMO-konventionsområdet

b)

EU-fiskerfartøjer, der omlader fiskevarer, der er fanget i SPRFMO-konventionsområdet

c)

Tredjelandsfiskerfartøjer, når de anmoder om tilladelse til anløb af eller er genstand for inspektion i en EU-havn og har fiskevarer om bord, som er fanget i SPRFMO-konventionsområdet.

Artikel 3

Forholdet til andre EU-retsakter

Medmindre andet udtrykkeligt er fastsat i denne forordning, finder denne forordning anvendelse, uden at det berører forordning (EF) nr. 1005/2008, (EF) nr. 1224/2009 og (EU) 2017/2403.

Artikel 4

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)   »SPRFMO-konventionsområdet«: det geografiske område, der er defineret i artikel 5 i SPRFMO-konventionen

2)   »fiskerfartøj«: et fartøj, uanset størrelse, der anvendes til eller er beregnet til erhvervsmæssig udnyttelse af fiskeressourcer, herunder hjælpefartøjer, fabriksfartøjer, fartøjer, der deltager i omladning, samt transportfartøjer, der er udrustet til transport af fiskevarer, med undtagelse af containerskibe

3)   »EU-fiskerfartøj«: et fiskerfartøj, der fører en medlemsstats flag og er registreret i Unionen

4)   »SPRFMO-fiskeressourcer«: alle havets biologiske ressourcer i SPRFMO-konventionsområdet, undtagen:

a)

sedentære arter for så vidt som de er omfattet af kyststaternes nationale jurisdiktion, jf. artikel 77, stk. 4, i De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 (»UNCLOS«)

b)

stærkt vandrende arter, som er opført i bilag I til UNCLOS

c)

anadrome og katadrome arter

d)

havpattedyr, havkrybdyr og havfugle »fiskevarer«

5)   »SPRFMO-fiskevarer«: akvatiske organismer eller varer, der er fremstillet heraf, som stammer fra enhver form for fiskeri i SPRFMO-konventionsområdet

6)   »fiskeri«: sporing af fisk, udsætning, sætning, træk og indhaling af fiskeredskaber, ombordtagning af fangst, omladning, opbevaring om bord, forarbejdning om bord, overførsel og landing af fisk og fiskevarer »bundfiskeri

7)   »bundfiskeri«: fiskeri fra ethvert fiskerfartøj med et hvilket som helst redskab, der sandsynligvis kommer i kontakt med havbunden eller bentiske organismer som led i det normale fiskeri

8)   »bundfiskeriområdet«: det geografiske område i SPRFMO-konventionsområdet, hvor der udøvedes bundfiskeri i perioden fra 1. januar 2002 til 31. december 2006

9)   »IUU-fiskeri«: ulovligt, urapporteret eller ureguleret fiskeri som defineret i artikel 2, nr. 1)-4), i forordning (EF) nr. 1005/2008

10)   »udkast til SPRFMO's liste over IUU-fartøjer«: den første liste over fiskerfartøjer, som formodes at have udøvet IUU-fiskeri, opstillet af SPRFMO's sekretariat og forelagt SPRFMO's komité for gennemførelse og tekniske spørgsmål til behandling

11)   »forsøgsfiskeri«: et fiskeri, der ikke har været udøvet, eller som ikke har været udøvet med en bestemt redskabstype eller ved hjælp af en bestemt fangstmetode i de foregående ti år

12)   »store pelagiske drivgarn«: et nedgarn eller andet net eller en kombination af net, der er mere end 2,5 km lange, hvis formål er at få fiskene til at hænge fast i eller vikle sig ind i maskerne, og som flyder på overfladen eller i vandet

13)   »dybhavsnedgarn« (f.eks. toggegarn, bundsatte garn, forankrede garn, synkegarn): tråde af enkelte, dobbelte eller tredobbelte lodrette netvægge, på eller nær bunden, hvis masker fiskene bliver indviklet i, filtret ind i eller hænger fast i. Dybhavsnedgarn består af enkelte, eller i mindre almindelige tilfælde, af dobbelte eller tredobbelte net, der er monteret sammen på samme rammetove. Flere typer garn kan kombineres i et redskab. Disse garn kan enten anvendes alene eller, mere almindeligt, mange sammen placeret på række (»garnflåder«). Redskabet kan være faststående, forankret til bunden, eller være drivende, frit eller forbundet med fartøjet

14)   »samarbejdende ikke-kontraherende part i SPRFMO«: en stat eller en fiskerienhed, der ikke er kontraherende part i SPRFMO-konventionen, men som har vedtaget at samarbejde fuldt ud i gennemførelsen af SPRFMO's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger

15)   »SPRFMO's fartøjsregister«: den liste over fiskerfartøjer med tilladelse til at fiske i konventionsområdet, som meddeles af de kontraherende parter og de samarbejdende ikke-kontraherende parter i SPRFMO, og som ajourføres af SPRFMO's sekretariat

16)   »omladning«: overførsel af en del af eller alle fiskevarer om bord på et fiskerfartøj til et andet fiskerfartøj

17)   »andre sårbare arter«: de arter, der er opført i bilag XIII

18)   »sårbart marint økosystem«: et marint økosystem, der bl.a. omfatter rev, undersøiske bjerge, hydrotermiske væld, koldtvandskoraller og koldtvandssvampebunde, og hvis integritet (dvs. økosystemets struktur eller funktion) ifølge de bedste foreliggende videnskabelige oplysninger og forsigtighedsprincippet risikerer at blive udsat for en betydelig negativ påvirkning ved fysisk kontakt med bundredskaber i forbindelse med normalt fiskeri.

AFSNIT II

FORVALTNINGS-, BEVARELSES- OG KONTROLFORANSTALTNINGER FOR VISSE ARTER

KAPITEL I

Chilensk hestemakrel ( Trachurus murphyi )

Artikel 5

Oplysninger om opbrugt kvote for hestemakrel

Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen datoen for lukning af fiskeriet efter chilensk hestemakrel, som er nået op på 100 % af deres fangstbegrænsning. Kommissionen videresender straks oplysningerne til SPRFMO's sekretariat.

Artikel 6

Observatørdækning i fiskeriet efter chilensk hestemakrel

Medlemsstaterne sikrer en videnskabelig observatørdækning på mindst 10 % på fangstrejser, der foretages af fiskerfartøjer, der fører deres flag. For fiskerfartøjer, der højst foretager to rejser om året, beregnes observatørdækningen på 10 % på grundlag af aktive fiskedage for trawlere og på grundlag af sæt for notfartøjer.

Artikel 7

Indberetning af data om chilensk hestemakrel

1.   Medlemsstaterne meddeler senest den 15. i hver måned Kommissionen de fangster af chilensk hestemakrel, der er taget i den foregående måned, jf. artikel 33 i forordning (EF) nr. 1224/2009. Kommissionen videresender disse oplysninger til SPRFMO's sekretariat senest den 20. i hver måned.

2.   I tillæg til oplysningerne i stk. 1 meddeler medlemsstaterne Kommissionen følgende data om fiskeriet efter chilensk hestemakrel:

a)

senest den 15. i hver måned listen over de fiskerfartøjer, der fører deres flag og har deltaget i omladning i den foregående måned. Kommissionen videresender disse oplysninger til SPRFMO's sekretariat senest den 20. i hver måned.

b)

senest 45 dage før mødet i SPRFMO's videnskabelige komité den årlige videnskabelige rapport for det foregående år. Kommissionen sender disse oplysninger til SPRFMO's sekretariat senest 30 dage før mødet i SPRFMO's videnskabelige komité.

Artikel 8

Tildeling af fiskerimuligheder for chilensk hestemakrel

I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) nr. 1380/2013 anvender medlemsstaterne gennemsigtige og objektive kriterier, herunder af miljømæssig, social og økonomisk art, når de tildeler de fiskerimuligheder for bestande af chilensk hestemakrel, de har til rådighed, og de bestræber sig endvidere på at fordele de nationale kvoter ligeligt blandt de forskellige fartøjskategorier og sørge for incitamenter for EU-fiskerfartøjer, der anvender selektive fiskeredskaber eller bruger fangstmetoder med reduceret miljøbelastning.

KAPITEL II

Havfugle

Artikel 9

Havfuglebeskyttelsesforanstaltninger for langlinefartøjer

1.   Alle EU-fiskerfartøjer, der anvender langliner, skal anvende de havfuglebeskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i denne artikel.

2.   Alle EU-fiskerfartøjer, der anvender langliner til bundfiskeri, skal rigge linerne med synk og anvende toriliner (skræmmeliner).

3.   EU-fiskerfartøjer må ikke sætte langliner, når det er mørkt.

4.   Linerne rigges med synk som beskrevet i bilag I.

5.   Skræmmelinerne rigges som beskrevet i bilag II.

6.   EU-fiskerfartøjer må ikke smide fiskeaffald over bord i forbindelse med sæt og indhaling. Hvis det ikke er muligt at overholde dette forbud, og hvis det er nødvendigt for at komme af med biologisk affald som følge af driftsmæssige sikkerhedsproblemer, smides affaldet over bord i batcher i et tidsrum på to timer eller længere.

Artikel 10

Havfuglebeskyttelsesforanstaltninger for trawlere

1.   Alle EU-fiskerfartøjer, der anvender trawlredskaber, skal anvende de havfuglebeskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i denne artikel.

2.   EU-fiskerfartøjerne anvender to toriliner under fiskeriet eller, hvis fiskeriet gør det umuligt i praksis at anvende toriliner, en skræmmebom (»bird baffler«).

3.   Skræmmebomme rigges som beskrevet i bilag III.

4.   Hvor det er muligt, må EU-fiskerfartøjer ikke smide fiskeaffald over bord i forbindelse med sæt og indhaling.

5.   Hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, forarbejder EU-fiskerfartøjerne fiskeaffaldet til fiskemel og beholder alt affald om bord, idet en eventuel udledning begrænses til flydende udledning/sumpvand. Hvor dette ikke er muligt og hensigtsmæssigt, smide fiskerfartøjerne affaldet over bord i batcher i et tidsrum på to timer eller længere.

6.   Hvor det er muligt, renses nettene efter hvert træk for at fjerne indfiltrede fisk og bentisk materiale med henblik på at hindre fuglene i at komme i kontakt med redskaberne under fiskeriet.

7.   Den tid, hvor nettet befinder sig i vandoverfladen under indhaling, begrænses mest muligt ved hjælp af korrekt vedligeholdelse af spil og god arbejdspraksis på dækket.

Artikel 11

Indberetning af data om havfugle

I den årlige videnskabelige rapport omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra b), anfører medlemsstaterne følgende oplysninger:

a)

de havfuglebeskyttelsesforanstaltninger, som hvert fiskerfartøj, der fører deres flag og fisker i SPRFMO-konventionsområdet, har anvendt

b)

i hvilket omfang observatørdækningen har fokuseret på registrering af bifangster af havfugle

c)

enhver oplysning om observerede havfugleinteraktioner.

AFSNIT III

FORVALTNINGS-, BEVARELSES- OG KONTROLFORANSTALTNINGER FOR VISSE FANGSTMETODER

KAPITEL I

Bundfiskeri

Artikel 12

Bundfiskeritilladelse

1.   Medlemsstaterne giver ikke fiskerfartøjer, der fører deres flag, tilladelse til at udøve bundfiskeri uden forhåndstilladelse fra SPRFMO.

2.   En medlemsstat, hvis fartøjer har til hensigt at udøve bundfiskeri i SPRFMO-konventionsområdet, sender Kommissionen en anmodning om tilladelse senest 45 dage før det møde i SPRFMO's videnskabelige komité, som den ønsker sin anmodning behandlet på. Kommissionen videresender anmodningen til SPRFMO's sekretariat senest 30 dage før mødet i SPRFMO's videnskabelige komité. Anmodningen skal indeholde følgende:

a)

oplysninger om bundfiskeriområdet som beregnet af den pågældende medlemsstat på grundlag af dokumenterede bundfiskerifangster eller dokumenteret bundfiskeriindsats i SPRFMO-konventionsområdet i perioden 1. januar 2002-31. december 2006

b)

oplysninger om den gennemsnitlige årlige fangst i perioden 1. januar 2002-31. december 2006

c)

en konsekvensanalyse af bundfiskeriet

d)

en vurdering af, om de foreslåede aktiviteter bidrager både til en bæredygtig forvaltning af målarter og ikke-målarter, der tages som bifangst, og til beskyttelsen af de marine økosystemer, som disse ressourcer forekommer i, bl.a. ved at forhindre en betydelig negativ påvirkning af sårbare marine økosystemer.

3.   Den konsekvensanalyse, der er omhandlet i stk. 2, litra c), gennemføres i overensstemmelse med FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations retningslinjer for dybhavsfiskeri på åbent hav (FAO's retningslinjer for dybhavsfiskeri), der blev offentliggjort i 2009, og der tages i forbindelse hermed hensyn til SPRFMO's standard for konsekvensanalyse af bundfiskeri og områder, hvor der forekommer eller sandsynligvis forekommer sårbare marine økosystemer.

4.   Kommissionen meddeler den berørte medlemsstat SPRFMO's afgørelse om, hvorvidt der gives tilladelse til bundfiskeri i den del af SPRFMO-konventionsområdet, som konsekvensanalysen er foretaget for, herunder eventuelle betingelser, der er knyttet hertil, og relevante foranstaltninger, som tager sigte på at forhindre en betydelig negativ påvirkning af sårbare marine økosystemer.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at de konsekvensanalyser, der er omhandlet i stk. 2, litra c), ajourføres, hvis der sker væsentlige ændringer i fiskeriet, som kan påvirke sårbare marine økosystemer, og de meddeler Kommissionen disse oplysninger, så snart de foreligger. Kommissionen videresender disse oplysninger til SPRFMO's sekretariat.

Artikel 13

Bundfiskeri, der foregår uden for bundfiskeriområdet, eller som overskrider referenceperiodens fangstniveauer

1.   Medlemsstaterne giver ikke fiskerfartøjer, der fører deres flag, tilladelse til at udøve bundfiskeri, der foregår uden for bundfiskeriområdet, eller som overskrider referenceperiodens fangstniveauer, uden forhåndstilladelse fra SPRFMO.

2.   En medlemsstat, hvis fartøjer har til hensigt at fiske uden for bundfiskeriområdet eller har til hensigt at overskride det gennemsnitlige årlige fangstniveau, der er omhandlet i artikel 12, stk. 2, litra b), sender Kommissionen en anmodning om tilladelse senest 80 dage før det årlige møde i SPRFMO's videnskabelige komité, som den ønsker sin anmodning behandlet på. Kommissionen videresender anmodningen til SPRFMO's sekretariat senest 60 dage før mødet i SPRFMO's videnskabelige komité. Anmodningen skal indeholde følgende:

a)

en konsekvensanalyse af bundfiskeriet

b)

en vurdering af, om de foreslåede aktiviteter bidrager både til en bæredygtig forvaltning af målarter og ikke-målarter, der tages som bifangst, og til beskyttelsen af de marine økosystemer, som disse ressourcer forekommer i, bl.a. ved at forhindre en betydelig negativ påvirkning af sårbare marine økosystemer.

3.   Den konsekvensanalyse, der er omhandlet i stk. 2, litra a), gennemføres i overensstemmelse med FAO's retningslinjer for dybhavsfiskeri, og der tages i forbindelse hermed hensyn til SPRFMO's standard for konsekvensanalyse af bundfiskeri og områder, hvor der forekommer eller sandsynligvis forekommer sårbare marine økosystemer.

4.   Kommissionen meddeler den berørte medlemsstat SPRFMO's afgørelse om, hvorvidt der gives tilladelse til bundfiskeri i den del af SPRFMO-konventionsområdet, som konsekvensanalysen er foretaget for, herunder eventuelle betingelser, der er knyttet hertil, og relevante foranstaltninger, som tager sigte på at forhindre en betydelig negativ påvirkning af sårbare marine økosystemer.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at de konsekvensanalyser, der er omhandlet i stk. 2, litra a), ajourføres, hvis der sker ændringer i fiskeriet, som kan påvirke sårbare marine økosystemer, og de meddeler Kommissionen disse oplysninger, så snart de foreligger. Kommissionen videresender disse oplysninger til SPRFMO's sekretariat.

Artikel 14

Bundfiskeri og sårbare marine økosystemer

1.   Indtil SPRFMO's videnskabelige komité har udarbejdet rådgivning om tærskelværdier, fastsætter medlemsstaterne under hensyntagen til punkt 68 i FAO's retningslinjer for dybhavsfiskeri tærskelværdier for fiskerfartøjer, der fører deres flag, for kontakt med sårbare marine økosystemer.

2.   Medlemsstaterne pålægger fiskerfartøjer, der fører deres flag, at indstille bundfiskeriet inden for fem sømil fra ethvert område i SPRFMO-konventionsområdet, hvor kontakten overskrider de tærskelværdier, der er fastsat i henhold til denne artikels stk. 1. Medlemsstaterne indberetter kontakt med sårbare marine økosystemer til Kommissionen på grundlag af de retningslinjer, der er fastsat i bilag IV. Kommissionen videresender straks disse oplysninger til SPRFMO's sekretariat.

Artikel 15

Observatørdækning af bundfiskeriet

Medlemsstaterne sikrer en 100 % observatørdækning af trawlere, der fører deres flag og udøver bundfiskeri, og på mindst 10 % på fiskerfartøjer, der fører deres flag og anvender andre bundfiskeredskaber.

Artikel 16

Indberetning af bundfiskeridata

1.   Senest den 15. i hver måned meddeler medlemsstaterne Kommissionen de fangster af bundfiskearter, der er taget i den foregående måned, jf. artikel 33 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

2.   Senest den 15. i hver måned meddeler medlemsstaterne Kommissionen en liste over de fiskerfartøjer, der fører deres flag og fisker aktivt, og de fiskerfartøjer, der fører deres flag og deltager i omladning. Kommissionen videresender oplysningerne til SPRFMO's sekretariat, senest fem dage efter at den har modtaget dem.

3.   Medlemsstaterne forbyder fiskerfartøjer, der fører deres flag, at deltage i bundfiskeri, hvis de krævede minimumsoplysninger om fiskerfartøjsidentifikation, der er fastsat i bilag V, ikke er meddelt.

KAPITEL II

Forsøgsfiskeri

Artikel 17

Tilladelse til forsøgsfiskeri

1.   En medlemsstat, der har til hensigt at give et fiskerfartøj, der fører dens flag, tilladelse til at udøve forsøgsfiskeri, sender senest 80 dage før mødet i SPRFMO's videnskabelige komité Kommissionen følgende:

a)

en anmodning om tilladelse med de oplysninger, der er anført i bilag V

b)

en fiskeriplan i overensstemmelse med bilag VI med tilsagn om overholdelse af kravene vedrørende SPRFMO's dataindsamlingsplan, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3, 4 og 5.

2.   Senest 60 dage før mødet i SPRFMO's videnskabelige komité videresender Kommissionen anmodningen til SPRFMO-kommissionen og fiskeriplanen til SPRFMO's videnskabelige komité.

3.   Kommissionen underretter de berørte medlemsstater om SPRFMO's afgørelse om, hvorvidt der gives tilladelse til at udøve forsøgsfiskeri.

Artikel 18

Forsøgsfiskeri

1.   Medlemsstaterne giver ikke fiskerfartøjer, der fører deres flag, tilladelse til at udøve forsøgsfiskeri uden forhåndstilladelse fra SPRFMO.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at fiskerfartøjer, der fører deres flag, kun udøver forsøgsfiskeri i overensstemmelse med den fiskeriplan, der er godkendt af SPRFMO.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at de data, der kræves i henhold til SPRFMO's dataindsamlingsplan, meddeles Kommissionen, som videresender disse data til SPRFMO's sekretariat.

4.   EU-fiskerfartøjer med tilladelse til at deltage i forsøgsfiskeri, må ikke fortsætte det relevante forsøgsfiskeri, medmindre de data, der er specificeret i SPRFMO's dataindsamlingsplan, er sendt til SPRFMO's sekretariat for den seneste sæson, hvori fiskeriet blev udøvet, og SPRFMO's videnskabelige komité har haft mulighed for at gennemgå dataene.

5.   Medlemsstater, hvis fiskerfartøjer deltager i forsøgsfiskeri, sikrer, at hvert fiskerfartøj, der fører deres flag, medfører en eller flere uafhængige observatører om bord, således at der kan indsamles data i overensstemmelse med SPRFMO's dataindsamlingsplan.

Artikel 19

Udskiftning af fiskerfartøjer i forsøgsfiskeri

1.   Uanset artikel 17 og 18, kan medlemsstaterne give et fartøj, der fører deres flag, og som ikke er opført i fiskeriplanen, tilladelse til at deltage i forsøgsfiskeri, hvis et EU-fiskerfartøj, der er opført i fiskeriplanen, er forhindret i at fiske af legitime driftsmæssige årsager eller som følge af force majeure. I sådanne tilfælde underretter de pågældende medlemsstater straks Kommissionen herom, idet de sender:

a)

fuldstændige oplysninger om erstatningsfartøjet

b)

en omfattende redegørelse for årsagerne til udskiftningen samt eventuel relevant dokumentation

c)

specifikationer for og en fyldestgørende beskrivelse af de redskabstyper, som erstatningsfartøjet skal anvende.

2.   Kommissionen videresender straks oplysningerne til SPRFMO's sekretariat.

KAPITEL III

Store pelagiske drivgarn, dybhavsnedgarn og andre nedgarn

Artikel 20

Store pelagiske drivgarn og dybhavsnedgarn

Brugen af store pelagiske drivgarn og alle dybhavsnedgarn er forbudt i SPRFMO-konventionsområdet.

Artikel 21

Nedgarn

De medlemsstater, hvis fartøjer har til hensigt at sejle gennem SPRFMO-konventionsområdet med nedgarn om bord, skal:

a)

mindst 36 timer i forvejen give meddelelse til sekretariatet inden fartøjets indsejling i SPRFMO-konventionsområdet, herunder de forventede ind- og udrejsedatoer og længde af nedgarn om bord

b)

sikre, at fartøjer, der fører deres flag, har et fartøjsovervågningssystem (FOS), der indberetter fartøjets position hver anden time, mens det er i SPRFMO-konventionsområdet

c)

indsende FOS positionsmeldingerne til SPRFMO-sekretariatet senest 30 dage efter, at fartøjet har forladt SPRFMO-konventionsområdet, og

d)

hvis nedgarn er gået tabt ved en ulykke eller faldet over bord fra fartøjet, indberettes den dato, klokkeslæt, position og længde (m) af mistede garn til SPRFMO's sekretariat hurtigst muligt og i alle tilfælde inden for 48 timer efter, at redskabet er gået tabt eller faldet over bord.

AFSNIT IV

FÆLLES KONTROLFORANSTALTNINGER

KAPITEL I

Tilladelser

Artikel 22

SPRFMO's fartøjsregister

1.   Senest den 15. november hvert år sender medlemsstaterne Kommissionen en liste over fiskerfartøjer, der fører deres flag og har tilladelse til at fiske i SPRFMO-konventionsområdet i det følgende år, herunder de oplysninger, der er omhandlet i bilag V. Kommissionen videresender denne liste til SPRFMO's sekretariat. Medlemsstaterne tager hensyn til, om fiskerfartøjerne og operatørerne tidligere har overholdt reglerne, når de overvejer udstedelsen af tilladelser til at fiske i SPRFMO-konventionsområdet.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen, hvilke fiskerfartøjer under deres flag der har tilladelse til at fiske i SPRFMO-konventionsområdet, senest 20 dage før datoen for et sådant fartøjs første indsejling i SPRFMO-konventionsområdet. Kommissionen sender oplysningerne til SPRFMO's sekretariat senest 15 dage før datoen for første indsejling i SPRFMO-konventionsområdet.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne om fiskerfartøjer, der fører deres flag, og som har tilladelse til at fiske i SPRFMO-konventionsområdet, er ført ajour. Eventuelle ændringer meddeles Kommissionen, senest ti dage efter at ændringen har fundet sted. Kommissionen videresender oplysningerne til SPRFMO's sekretariat, senest fem dage efter at den har modtaget sådan meddelelse.

4.   Trækkes en tilladelse tilbage, gives der afkald på den, eller er der andre omstændigheder, som gør tilladelsen ugyldig, underretter medlemsstaterne straks Kommissionen herom, således at den kan underrette SPRFMO's sekretariat herom senest tre dage efter den dato, hvor tilladelsen blev ugyldig.

5.   EU-fiskerfartøjer, der ikke er opført i SPRFMO's fartøjsregister, må ikke deltage i fiskeri efter arter, som er under SPRFMO's kompetence i SPRFMO-konventionsområdet.

KAPITEL II

Omladning

Artikel 23

Almindelige bestemmelser om omladning

1.   Dette kapitel finder anvendelse på omladninger, der udføres:

a)

i SPRFMO-konventionsområdet af SPRFMO-fiskeressourcer og andre arter, der er fanget sammen med disse ressourcer i SPRFMO-konventionsområdet

b)

uden for SPRFMO-konventionsområdet af SPRFMO-fiskeressourcer og andre arter, der er fanget sammen med disse ressourcer i SPRFMO-konventionsområdet.

2.   Omladning til havs og i havn må kun finde sted mellem fiskerfartøjer, der er opført i SPRFMO's fartøjsregister.

3.   Overførsel til havs i SPRFMO-konventionsområdet af brændstof, besætning, redskaber og andre forsyninger må kun finde sted mellem fiskerfartøjer, der er opført i SPRFMO's fartøjsregister.

4.   Det er forbudt at foretage omladning til havs i EU-farvande af SPRFMO-fiskerressourcer og andre arter, der er fanget sammen med disse ressourcer i SPRFMO-konventionsområdet.

Artikel 24

Meddelelse om omladning af chilensk hestemakrel og demersale arter

1.   Uanset hvor omladningen finder sted, hvis der er tale om omladning af chilensk hestemakrel og demersale arter, der er fanget i SPRFMO-konventionsområdet af EU-fiskerfartøjer, sørger flagmedlemsstatens myndigheder for samtidig fremsendelse til Kommissionen og SPRFMO's sekretariat af følgende oplysninger:

a)

en meddelelse om, at fiskerfartøjerne har til hensigt at foretage en omladning, hvori angives en 14-dagesperiode, som omladningen af chilensk hestemakrel og demersale arter, der er fanget i SPRFMO-konventionsområdet forventes at finde sted i, idet meddelelsen skal være modtaget syv dage før den første dag i 14-dagesperioden

b)

en meddelelse om selve omladningen, som skal være modtaget senest 12 timer før det forventede omladningstidspunkt.

Medlemsstaten kan give EU-fiskerfartøjets operatør tilladelse til at fremsende disse oplysninger direkte til SPRFMO's sekretariat elektronisk på betingelse af, at de samtidig fremsendes til Kommissionen.

2.   Den meddelelse, der er omhandlet i stk. 1, skal indeholde de relevante foreliggende oplysninger om omladningen, herunder forventet dato og tidspunkt, forventet position, fiskeri og oplysninger om de deltagende EU-fiskerfartøjer, jf. bilag VII.

Artikel 25

Overvågning af omladning af chilensk hestemakrel og demersale arter

1.   Er der en observatør om bord på det lossende eller det modtagende EU-fiskerfartøj, overvåger observatøren omladningen. Observatøren udfylder SPRFMO-omladningslogbogen i overensstemmelse med bilag VIII til bekræftelse af, hvilken mængde og hvilke arter fiskevarer der omlades, og sender de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvis flag det observerede fartøj fører, en kopi af logbogen.

2.   Den medlemsstat, hvis flag fiskerfartøjet fører, sender Kommissionen de data, som observatøren har registreret i SPRFMO-omladningslogbogen, senest ti dage efter at observatøren er gået fra borde. Kommissionen videresender oplysningerne til SPRFMO's sekretariat, senest 15 dage efter at observatøren er gået fra borde.

3.   For at kunne foretage en korrekt kontrol af mængden af fiskevarer og arter, der omlades, skal observatøren have uindskrænket adgang til det observerede EU-fiskerfartøj, herunder besætning, redskaber, udstyr, optegnelser (herunder i elektronisk form) og fiskelastrum.

Artikel 26

Oplysninger, der skal indberettes efter omladning af chilensk hestemakrel og demersale arter

1.   De flagmedlemsstater, hvis fartøjer deltager i omladningen, meddeler samtlige oplysninger herom til SPRFMO's sekretariat og Kommissionen samtidig, jf. bilag IX, senest syv dage efter at omladningen har fundet sted.

2.   Medlemsstaterne kan give EU-fiskerfartøjets operatør tilladelse til at fremsende oplysningerne i stk. 1 direkte til SPRFMO's sekretariat elektronisk på betingelse af, at de samtidig fremsendes til Kommissionen. Enhver anmodning om præcisering, som EU-fiskerfartøjets operatør modtager fra SPRFMO's sekretariat, videresendes til Kommissionen.

KAPITEL III

Dataindsamling og -indberetning

Artikel 27

Dataindsamling og -indberetning

1.   I tillæg til de dataindberetningskrav, der er fastsat i artikel 7, 11, 14, 16, 18, 25 og 26, meddeler de medlemsstater, hvis fartøjer fisker i SPRFMO-konventionsområdet, Kommissionen de data, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2 og 3.

2.   Senest den 15. september hvert år meddeler de medlemsstater, hvis fartøjer fisker i SPRFMO-konventionsområdet, Kommissionen mængden i levende vægt af alle arter/artsgrupper, der er fanget i det foregående kalenderår. Kommissionen videresender disse oplysninger til SPRFMO's sekretariat senest den 30. september.

3.   Senest den 15. juni hvert år meddeler de medlemsstater, hvis fartøjer fisker i SPRFMO-konventionsområdet, Kommissionen data for trawlfiskeriet for hvert enkelt træk, data om fiskeriet med bundsat langline for hvert sæt, og data om landinger, også for køleskibe, og om omladninger. Kommissionen videresender disse oplysninger til SPRFMO's sekretariat senest den 30. juni.

4.   Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte de nærmere krav til den dataindberetning, der er omhandlet i nærværende artikel. Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 45, stk. 2.

KAPITEL IV

Observatørprogrammer

Artikel 28

Observatørprogrammer

1.   Medlemsstater, hvis fartøjer fisker i SPRFMO-konventionsområdet, opstiller observatørprogrammer med henblik på at indsamle de data, der er omhandlet i bilag X.

2.   Senest den 15. september hvert år meddeler de medlemsstater, hvis fartøjer fisker i SPRFMO-konventionsområdet, Kommissionen de observationsdata, der er omhandlet i bilag X, og som vedrører det foregående kalenderår. Kommissionen videresender disse oplysninger til SPRFMO's sekretariat senest den 30. september.

3.   Senest den 15. august hvert år forelægger de medlemsstater, hvis fartøjer fisker i SPRFMO-konventionsområdet, en årsrapport om gennemførelsen af observatørprogrammet i det foregående år. Rapporten skal indeholde oplysninger om observatørernes uddannelse, programmets udformning og dækning, den type data, der indsamles, og eventuelle problemer, man er stødt på i løbet af året. Kommissionen videresender disse oplysninger til SPRFMO's sekretariat senest den 1. september.

Artikel 29

Fartøjsovervågningssystem

1.   Satellitsporingsanordningen, der er installeret om bord på EU-fiskerfartøjer, skal sikre, at der automatisk overføres FOS-data til flagmedlemsstatens fiskeriovervågningscenter med en fejlmargin på under 100 m under normale driftsbetingelser for satellitbaseret navigation.

2.   Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale fiskeriovervågningscenter automatisk og løbende rapporterer FOS-dataene for fartøjer, der fører deres flag og driver fiskeri i SPRFMO-konventionsområdet, til SPRFMO's sekretariat mindst en gang i timen, og at satellitsporingsanordninger, der er installeret om bord på fartøjer, der fører deres flag, er i stand til at sikre rapportering af FOS-data mindst hvert 15. minut.

3.   Med henblik på artikel 9, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1224/2009 skal SPRFMO-konventionsområdet omfatte en zone på 100 sømil uden for SPRFMO-konventionsområdet, inden for hvilket stk. 1 i nærværende artikel finder anvendelse.

4.   Medlemsstaterne sikrer, at der for fiskerfartøjer, der fører deres flag, i tilfælde hvor antennen i satellitsporingsanordningen er monteret særskilt fra den fysisk indkapslede enhed, anvendes en enkelt fælles antenne til både satellitnavigationsdekoder og -sender, og at den fysisk indkapslede enhed er tilsluttet antennen ved hjælp af et gennemgående ubrudt kabel.

KAPITEL V

Kontrol af tredjelandsfiskerfartøjer i medlemsstaternes havne

Artikel 30

Kontaktpunkter og udpegede havne

1.   Medlemsstater, der ønsker at give tredjelandsfiskerfartøjer, der har SPRFMO-fiskevarer, der er fanget i SPRFMO-konventionsområdet, eller fiskevarer, der er fremstillet af sådanne ressourcer, om bord, som ikke tidligere er landet eller omladet i havn, tilladelse til at anløbe deres havne, skal:

a)

udpege de havne, som tredjelandsfiskerfartøjer kan anmode om tilladelse til at anløbe, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 1005/2008

b)

et kontaktpunkt med henblik på modtagelse af den forhåndsmeddelelse, der skal gives i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 1005/2008

c)

udpege et kontaktpunkt til modtagelse af inspektionsrapporter, jf. artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008.

2.   Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om eventuelle ændringer af listen over udpegede kontaktpunkter og udpegede havne, senest 40 dage før ændringerne træder i kraft. Kommissionen fremsender oplysningerne herom til SPRFMO's sekretariat, senest 30 dage før ændringerne træder i kraft.

Artikel 31

Forhåndsmeddelelse

1.   Uanset artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1005/2008 skal havnemedlemsstaterne kræve, at tredjelandsfiskerfartøjer, der har til hensigt at lande eller omlade SPRFMO-fiskeressourcer, som ikke tidligere er landet eller omladet, i deres havne, senest 48 timer før forventet ankomst i havn meddeler følgende oplysninger i overensstemmelse med bilag XI:

a)

fartøjsidentifikation (fartøjets havnekendingsnummer, navn, flag, Den Internationale Søfartsorganisations (IMO's) identifikationsnummer, hvis et sådant haves, og det internationale radiokaldesignal (IRCS)

b)

navnet på den udpegede havn, som fiskerfartøjet ønsker at anløbe, og formålet med havneanløbet (landing eller omladning)

c)

en kopi af fiskeritilladelsen eller, i givet fald, enhver anden tilladelse, som fiskerfartøjet er i besiddelse af, og som giver det tilladelse til at udføre aktiviteter, der omfatter SPRFMO-fiskevarer, eller til at omlade fiskevarer

d)

forventet dato og tidspunkt for ankomst i havn

e)

skønnet mængde i kg af hver type SPRFMO-fiskevare, der opbevares om bord, med angivelse af fangstområder. Hvis der ikke opbevares SPRFMO-fiskevarer om bord, fremsendes en nulindberetning

f)

skønnet mængde i kg af hver type SPRFMO-fiskevare, som skal landes eller omlades, med angivelse af fangstområder

g)

fiskerfartøjets besætningsliste

h)

datoerne for fangstrejsen.

2.   Oplysningerne meddelt i overensstemmelse med stk. 1 ledsages af en fangstattest, der er valideret i overensstemmelse med kapitel III i forordning (EF) nr. 1005/2008, hvis tredjelandsfiskerfartøjet opbevarer SPRFMO-fiskevarer om bord.

3.   Havnemedlemsstaterne kan også bede om yderligere oplysninger med henblik på at afgøre, om fiskerfartøjet har udøvet IUU-fiskeri eller dertil knyttede aktiviteter.

4.   Havnemedlemsstaterne kan fastsætte en kortere eller længere meddelelsesfrist end den, der er fastsat i stk. 1, bl.a. under hensyntagen til den type fiskevare, der er tale om, og afstanden mellem fiskepladserne og deres havne. I sådanne tilfælde underretter havnemedlemsstaterne Kommissionen herom, og Kommissionen videresender straks oplysningerne til SPRFMO's sekretariat.

Artikel 32

Tilladelse til landing eller omladning i havn

Efter modtagelse af de relevante oplysninger i henhold til artikel 31, beslutter havnemedlemsstaten, om tredjelandsfiskerfartøjet skal have tilladelse til at anløbe havnen. Nægtes tredjelandsfiskerfartøjet adgang, underretter havnemedlemsstaten Kommissionen herom, som straks videresender oplysningerne til SPRFMO's sekretariat. Havnemedlemsstater nægter fiskerfartøjer, der er opført på SPRFMO's liste over IUU-fartøjer, adgang til deres havne.

Artikel 33

Havneinspektioner

1.   Havnemedlemsstaterne inspicerer mindst 5 % af de landinger og omladninger af SPRFMO-fiskevarer, som foretages af tredjelandsfiskerfartøjer i deres udpegede havne.

2.   Uanset artikel 9, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1005/2008 inspicerer havnemedlemsstaterne tredjelandsfiskerfartøjer, når:

a)

der foreligger en anmodning fra en anden kontraherende part, en samarbejdende ikke-kontraherende part eller en relevant regional fiskeriforvaltningsorganisation om inspektion af et bestemt fiskerfartøj, navnlig hvis en sådan anmodning ledsages af bevis for, at det pågældende fiskerfartøj har udøvet IUU-fiskeri, og der er indlysende grunde til at formode, at fiskerfartøjet har udøvet IUU-fiskeri

b)

et fiskerfartøj ikke har forelagt fyldestgørende oplysninger, som krævet i henhold til artikel 31

c)

et fiskerfartøj er blevet nægtet anløb eller benyttelse af en havn i overensstemmelse med SPRFMO's bestemmelser eller en anden regional fiskeriforvaltningsorganisations bestemmelser.

Artikel 34

Inspektionsprocedure

1.   Denne artikel finder anvendelse i tillæg til de inspektionsprocedurebestemmelser, der er fastsat i artikel 10 i forordning (EF) nr. 1005/2008.

2.   Medlemsstaternes kontrollører skal være i besiddelse af et gyldigt ID-kort. De kan tage kopi af alle dokumenter, de finder relevante.

3.   Inspektioner udføres på en sådan måde, at de er til mindst mulig gene og ulejlighed for tredjelandsfiskerfartøjet og så vidt muligt ikke går ud over fangstens kvalitet.

4.   Efter endt inspektion gives fartøjsføreren mulighed for at fremsætte bemærkninger til rapporten eller gøre indsigelse mod den, og at kontakte de kompetente myndigheder i den relevante havnemedlemsstat vedrørende inspektionsrapporten. Modellen for inspektionsrapporten er fastsat i bilag XII. Fartøjsføreren skal have udleveret en kopi af rapporten

5.   Senest 12 arbejdsdage efter datoen for afslutning af inspektionen sender havnemedlemsstaten Kommissionen en kopi af den inspektionsrapport, der er omhandlet i artikel 10, stk. 3, og artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1005/2008, som skal være udfyldt i overensstemmelse med bilag XII til nærværende forordning. Kommissionen videresender rapporten til SPRFMO's sekretariat senest 15 arbejdsdage efter datoen for afslutning af inspektionen.

6.   Hvis inspektionsrapporten ikke kan sendes til Kommissionen med henblik på videresendelse til SPRFMO's sekretariat inden for en frist på 15 arbejdsdage, meddeler den pågældende havnemedlemsstat inden for en rimelig frist Kommissionen årsagerne til forsinkelsen og giver den besked om, hvornår rapporten vil blive fremsendt, for at give Kommissionen mulighed for at underrette SPRFMO's sekretariat inden for en frist på 15 arbejdsdage.

Artikel 35

Procedure i tilfælde af, at der under inspektion i havn konstateres bevis på overtrædelse af SPRFMO's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger

1.   Hvis de oplysninger, der indsamles under inspektionen, udgør et bevis på, at et tredjelandsfiskerfartøj har overtrådt SPRFMO's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, finder denne artikel anvendelse i tillæg til artikel 11 i forordning (EF) nr. 1005/2008.

2.   De kompetente myndigheder i havnemedlemsstaten sender hurtigst muligt en kopi af inspektionsrapporten til Kommissionen og under alle omstændigheder inden for en frist på fem arbejdsdage. Kommissionen videresender straks rapporten til SPRFMO's sekretariat og til den kontraherende flagstats eller den samarbejdende ikke-kontraherende parts kontaktpunkt.

3.   Havnemedlemsstaterne giver straks den kontraherende flagstats eller samarbejdende ikke-kontraherende parts kompetente myndigheder og Kommissionen meddelelse om, hvilken foranstaltning der er truffet i tilfælde af overtrædelser, og Kommissionen videresender disse oplysninger til SPRFMO's sekretariat.

KAPITEL VI

Håndhævelse

Artikel 36

Påståede overtrædelser af SPRFMO's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som rapporteres af medlemsstaterne

Medlemsstaterne sender senest 145 dage før SPRFMO-kommissionens årsmøde Kommissionen enhver dokumenteret oplysning, der tyder på, at et fiskerfartøj i de foregående to år ikke har overholdt SPRFMO's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger i SPRFMO-konventionsområdet. Kommissionen gennemgår oplysningerne og videresender dem, hvis det er relevant, til SPRFMO's sekretariat senest 120 dage før årsmødet.

Artikel 37

Opførelse af et EU-fiskerfartøj på udkastet til SPRFMO's liste over IUU-fartøjer

1.   Hvis Kommissionen fra SPRFMO's sekretariat modtager officiel meddelelse om, at et EU-fiskerfartøj er opført på udkastet til SPRFMO's liste over IUU-fartøjer, sender den meddelelsen med tilhørende dokumentation og eventuelle andre dokumenterede oplysninger, som SPRFMO's sekretariat har fremsendt, til flagmedlemsstaten, således at den kan fremsætte sine bemærkninger senest 45 dage før SPRFMO-kommissionens årsmøde. Kommissionen gennemgår oplysningerne og videresender dem til SPRFMO's sekretariat senest 30 dage før årsmødet.

2.   Så snart myndighederne i flagmedlemsstaten har modtaget en meddelelse fra Kommissionen, underretter de fiskerfartøjets ejer om opførelsen på udkastet til SPRFMO's liste over IUU-fartøjer og om de mulige konsekvenser af, at opførelsen på listen bekræftes på den liste over IUU-fartøjer, som vedtages af SPRFMO.

Artikel 38

Foranstaltninger vedrørende fiskerfartøjer på SPRFMO's liste over IUU-fartøjer

1.   Når SPRFMO's liste over IUU-fartøjer er vedtaget, anmoder Kommissionen flagmedlemsstaten om at underrette ejeren af det fiskerfartøj, der er identificeret på SPRFMO's liste over IUU-fartøjer, om dets opførelse på listen og om konsekvenserne af opførelsen på listen.

2.   Hvis en medlemsstat råder over oplysninger, der tyder på, at et fiskerfartøj, der er opført på SPRFMO's liste over IUU-fartøjer, har ændret navn eller IRCS, sender medlemsstaten oplysningerne til Kommissionen så hurtigt som muligt. Kommissionen videresender straks oplysningerne til SPRFMO's sekretariat.

Artikel 39

Påståede tilfælde af manglende overholdelse, som rapporteres af SPRFMO's sekretariat

1.   Hvis Kommissionen modtager oplysninger fra SPRFMO's sekretariat om, at en medlemsstat mistænkes for manglende overholdelse af SPRFMO-konventionen og/eller SPRFMO's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, sender Kommissionen straks disse oplysninger til den berørte medlemsstat.

2.   Medlemsstaten forelægger senest 45 dage før SPRFMO-kommissionens årsmøde Kommissionen resultaterne af enhver undersøgelse, der foretages i forbindelse med en påstand om manglende overholdelse, og enhver foranstaltning, der træffes for at rette op på manglende overholdelse. Kommissionen videresender oplysningerne til SPRFMO's sekretariat senest 30 dage før årsmødet.

Artikel 40

Påståede overtrædelser af SPRFMO's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, som rapporteres af en kontraherende part eller en samarbejdende ikke-kontraherende part

1.   Medlemsstaterne udpeger et kontaktpunkt til modtagelse af havneinspektionsrapporter fra de kontraherende parter og samarbejdende ikke-kontraherende parter.

2.   Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om eventuelle ændringer af kontaktpunkter, senest 40 dage før ændringerne træder i kraft. Kommissionen fremsender oplysningerne herom til SPRFMO's sekretariat, senest 30 dage før sådanne ændringer træder i kraft.

3.   Hvis det kontaktpunkt, som en medlemsstat har udpeget, modtager en inspektionsrapport fra en kontraherende part eller en samarbejdende ikke-kontraherende part, som indeholder bevis for, at et fiskerfartøj, der fører den pågældende medlemsstats flag, har handlet i strid med SPRFMO's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger, undersøger flagmedlemsstaten straks den påståede overtrædelse og underretter Kommissionen om resultaterne af undersøgelsen og om eventuelle håndhævelsesforanstaltninger, der er truffet, således at Kommissionen kan rapportere til SPRFMO's sekretariat senest tre måneder efter modtagelsen af underretningen. Hvis medlemsstaten ikke kan sende Kommissionen en statusrapport senest tre måneder efter modtagelsen af inspektionsrapporten, meddeler den inden for fristen på tre måneder Kommissionen årsagerne til forsinkelsen og giver den besked om, hvilken dato statusrapporten vil blive fremsendt. Kommissionen sender undersøgelsesresultaterne eller redegørelsen om årsagerne til forsinkelsen til SPRFMO's sekretariat.

Artikel 41

Teknisk svigt i satellitsporingsanordningen

1.   I tilfælde af teknisk svigt i satellitsporingsanordningen indberetter EU-fiskerfartøjer ved hjælp af et passende telekommunikationsmiddel hver fjerde time følgende oplysninger til fiskeriovervågningscentret i den medlemsstat, hvis flag de fører:

a)

IMO-nummer

b)

IRCS

c)

fartøjets navn

d)

fartøjsførerens navn

e)

position (længdegrad og breddegrad), dato og tidspunkt (UTC)

f)

aktivitet (fiskeri/gennemsejling/omladning).

2.   Medlemsstaterne sikrer, at fiskerfartøjer, der fører deres flag, i tilfælde af, at teknisk svigt i satellitsporingsanordningen ikke er løst inden for 60 dage fra påbegyndelsen af indberetningsforpligtelsen, jf. stk. 1, ophører med at fiske, stuver alle redskaber og straks vender tilbage til havn med henblik på reparation af satellitsporingsanordningen.

3.   Denne artikels stk. 1 og 2 finder anvendelse i tillæg til de krav, der er fastsat i artikel 25 i forordning (EU) nr. 404/2011.

AFSNIT V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 42

Fortrolighed

Data, der indsamles og udveksles i henhold til nærværende forordning, behandles i overensstemmelse med reglerne om datafortrolighed i artikel 112 og 113 i forordning (EF) nr. 1224/2009.

Artikel 43

Procedure for ændringer

Med henblik på gennemførelse i EU-retten af ændringer til SPRFMO's bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 44 med henblik på at ændre:

a)

bilagene til nærværende forordning

b)

fristerne i artikel 7, stk. 1 og 2, artikel 11, artikel 12, stk. 2, artikel 13, stk. 2, artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1 og 2, artikel 22, stk. 1-4, artikel 24, stk. 1, artikel 25, stk. 2, artikel 26, stk. 1, artikel 27, stk. 2 og 3, artikel 28, stk. 2 og 3, artikel 29, stk. 1, artikel 30, stk. 2, artikel 31, stk. 1, artikel 34, stk. 5 og 6, artikel 35, stk. 2 og 3, artikel 36, artikel 37, stk. 1, artikel 39, stk. 2, artikel 40, stk. 2 og 3, og artikel 41, stk. 1 og 2

c)

den observatørdækning, der er fastsat i artikel 6 og 15

d)

den i artikel 12, stk. 2, fastsatte referenceperiode, der ligger til grund for fastsættelsen af bundfiskeriområdet

e)

den inspektionsdækning, der er fastsat i artikel 33, stk. 1

f)

den type data og oplysninger, der er fastsat krav om i artikel 7, stk. 2, artikel 11, artikel 12, stk. 2 og 3, artikel 13, stk. 2 og 3, artikel 14, stk. 1, artikel 16, stk. 1 og 2, artikel 17, stk. 1, artikel 18, stk. 2 og 3, artikel 19, stk. 1, artikel 24, stk. 1, artikel 25, stk. 2, artikel 27, stk. 2 og 3, artikel 28, stk. 3, artikel 31, stk. 1, og artikel 41, stk. 1.

Artikel 44

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.   Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 43, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 19. juli 2018. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.   Den i artikel 43 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.   Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.   Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.   En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 43 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 45

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af Komitéen for Fiskeri og Akvakultur, der er nedsat ved artikel 47 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.   Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 46

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 4. juli 2018.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

K. EDTSTADLER

Formand


(1)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 129.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 29.5.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 18.6.2018.

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse 2004/585/EF (EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22).

(4)  Rådets afgørelse 98/392/EF af 23. marts 1998 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af de Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 1982 og af aftalen af 28. juli 1994 vedrørende anvendelsen af kapitel XI i denne konvention (EFT L 179 af 23.6.1998, s. 1).

(5)  Rådets afgørelse 2012/130/EU af 3. oktober 2011 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af konventionen om bevarelse og forvaltning af højsøfiskeressourcer i det sydlige Stillehav (EUT L 67 af 6.3.2012, s. 1).

(6)  EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(7)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en kontrolordning for Unionen med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(8)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 112 af 30.4.2011, s. 1).

(9)  Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008 af 29. september 2008 om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1936/2001 og (EF) nr. 601/2004 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1093/94 og (EF) nr. 1447/1999 (EUT L 286 af 29.10.2008, s. 1).

(10)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2403 af 12. december 2017 om en bæredygtig forvaltning af de eksterne fiskerflåder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1006/2008 (EUT L 347, 28.12.2017, s. 81).


BILAG I

Normer for rigning af liner med synk

Fartøjerne rigger linerne med synk, således at der opnås en påviselig minimumssynkehastighed for langlinen på 0,3 m i sekundet til en dybde på 15 m for redskabet. Der gælder navnlig følgende:

a)

Liner med ekstern vægtning efter den spanske metode og tavseliner skal som et minimum rigges med synk med en masse på 8,5 kg, der anbringes med intervaller på højst 40 m, hvis synkene er fremstillet af sten, en masse på 6 kg, der anbringes med intervaller på højst 20 m, hvis synkene er fremstillet af beton, og en masse på 5 kg, der anbringes med intervaller på højst 40 m, hvis synkene er fremstillet af massivt stål

b)

Autoliner med ekstern vægtning skal som et minimum rigges med synk med en masse på 5 kg, der anbringes med intervaller på højst 40 m, og linen skal sættes ud på en sådan måde, at der ikke opstår spænding agterude (ved spænding agterude er der risiko for, at de dele af langlinen, der allerede er sat ud, løftes op af vandet)

c)

Liner med intern vægtning skal have en blykerne på mindst 50 g/m.


BILAG II

Specifikationer for skræmmeliner

Fartøjerne skal til enhver tid medføre om bord to skræmmeliner, som skal anvendes, når redskaberne sættes ud fra fartøjet. Der gælder navnlig følgende:

a)

Skræmmelinerne skal være fastgjort til fartøjet således, at agnene er beskyttet af linen, selv hvis der er sidevind

b)

Skræmmelinerne skal være monteret med kulørte bånd, der er lange nok til at nå havoverfladen under stille vejrforhold (»lange skræmmebånd«), og som anbringes med en afstand på højst 5 m som et minimum på de første 55 m af skræmmelinen, og de skal være gjort fast til linen med et drejeled, som hindrer båndene i at vikle sig omkring linen

c)

Skræmmeliner kan også monteres med skræmmebånd, der er mindst én meter lange (»korte skræmmebånd«), som anbringes med en afstand på højst 1 m

d)

Hvis en skræmmeline knækker eller bliver beskadiget under brug, skal den repareres eller skiftes ud, således at fartøjet opfylder disse specifikationer, inden der sættes flere kroge i vandet

e)

Skræmmelinerne skal anvendes på en sådan måde, at de:

i)

forbliver over vandoverfladen, når krogene er sunket til en dybde af 15 m, eller

ii)

er mindst 150 m lange i udstrakt tilstand og fæstnes fra et punkt på fartøjet, der er mindst 7 m over vandlinjen målt under stille vejrforhold.


BILAG III

Specifikationer for skræmmebomme

En skræmmebom består af to eller flere bomme, der er fastgjort til fartøjets agterstævn, idet mindst én bom er fastgjort til styrbordssiden og én bom til bagbordssiden:

a)

Hver bom skal rage mindst 4 m ud over fartøjets side eller agterstævn

b)

Bommene skal rigges med hængeliner, der anbringes med en afstand på højst 2 m

c)

For enden af hængelinerne skal der monteres plastickegler, stave eller andet kulørt og holdbart materiale, således at disses underste kant under stille vejrforhold befinder sig 500 mm over vandlinjen

d)

Der kan monteres liner eller net mellem hængelinerne for at hindre sammenfiltring.


BILAG IV

Retningslinjer for udarbejdelse og fremsendelse af meddelelser om kontakt med sårbare marine økosystemer

1.   Generelle oplysninger

Disse omfatter kontaktoplysninger, flag, fartøjets navn(e) og datoerne for dataindsamlingen.

2.   Det sårbare marine økosystems position

Anfør begyndelses- og slutposition for anvendelsen af redskaber og observationer.

Fremsend kort over fiskepladser, den underliggende batymetri eller levested med angivelse af, hvor stort et område der er fisket i.

Anfør fiskedybde(r).

3.   Fiskeredskaber

Anfør de fiskeredskaber, der er anvendt på hver fiskeplads.

4.   Yderligere data

Anfør de yderligere data, der er indsamlet på eller i nærheden af fiskepladserne, hvis muligt.

Data som f.eks. multibeam-data, oceanografiske data, herunder CTD-profiler, aktuelle profiler, vandets kemiske sammensætning, substrattyper, der er registreret på eller i nærheden af fiskepladserne, anden fauna, der er observeret, videooptagelser, akustiske profiler osv.

5.   Taxa i forbindelse med det sårbare marine økosystem

For hver station, hvor der fiskes, anføres detaljerede oplysninger om de taxa, der er observeret, herunder deres relative tæthed, absolutte tæthed eller antal organismer, hvis muligt.


BILAG V

Normer for fartøjsoplysninger

1.

Der indsamles følgende oplysninger i henhold til artikel 16, 17 og 22:

i)

Fartøjets aktuelle flag og navn

ii)

Registreringsnummer

iii)

IRCS (hvis et sådant haves)

iv)

UVI (entydig identifikator)/IMO-nummer

v)

Tidligere navne (hvis kendte)

vi)

Registreringshavn

vii)

Tidligere flag

viii)

Fartøjstype

ix)

Fangstmetode(r)

x)

Længde

xi)

Længdemåling, f.eks. LOA (længde overalt) eller LBP (længde mellem perpendikulærerne)

xii)

Bruttotonnage — GT (foretrukken måleenhed)

xiii)

Bruttoregisterton — BRT (anføres, hvis GT ikke kendes, kan også anføres i tillæg til GT)

xiv)

Hovedmotorens/hovedmotorernes maskineffekt i kW

xv)

Lastkapacitet (m3)

xvi)

Frysertype (hvis relevant)

xvii)

Antal fryseenheder (hvis relevant)

xviii)

Fryserkapacitet (hvis relevant)

xix)

Fartøjets kommunikationstyper og -numre (Inmarsat A-, B- og C-numre)

xx)

Oplysninger om FOS-systemet (mærke, model, funktioner og identifikation)

xxi)

Ejers navn/ejernes navne

xxii)

Ejerens/ejernes adresse

xxiii)

Dato, hvorfra fartøjets tilladelse er gyldig

xxiv)

Dato, hvortil fartøjets tilladelse er gyldig

xxv)

Dato for opførelse i SPRFMO's fartøjsregister

xxvi)

Højopløsningsfotos af god kvalitet af fartøjet med passende lys og kontrast, højst fem år gammelt, som består af:

et foto på mindst 12 × 7 cm af fartøjets styrbordsside, der viser fartøjet i dets fulde længde og alle strukturelle træk

et foto på mindst 12 × 7 cm af fartøjets bagbordsside, der viser fartøjet i dets fulde længde og alle strukturelle træk

et foto på mindst 12 × 7 cm, der viser agterstævnen, taget direkte bagfra.

2.

Følgende oplysninger indsendes, hvis de foreligger, når det er praktisk muligt:

i)

Udvendig mærkning (f.eks. fartøjets navn, registreringsnummer eller IRCS)

ii)

Type fiskeforarbejdningsanlæg (hvis relevant)

iii)

Byggedato

iv)

Byggested

v)

Sidehøjde

vi)

Bredde

vii)

Elektronisk udstyr om bord (f.eks. radio, ekkolod, radar, netsonde)

viii)

Navnet på licensindehaveren/-indehaverne (hvis forskelligt fra fartøjets ejer)

ix)

Licensindehaverens/-indehavernes adresse (hvis forskellig fra fartøjets ejer)

x)

Navnet på operatøren/operatørerne (hvis forskelligt fra fartøjets ejer)

xi)

Operatørens/operatørernes adresse (hvis forskellig fra fartøjets ejer)

xii)

Fartøjsførerens navn

xiii)

Fartøjsførerens nationalitet

xiv)

Den fiskeriansvarliges navn

xv)

Den fiskeriansvarliges nationalitet


BILAG VI

Fiskeriplan for forsøgsfiskeri

Fiskeriplanen for forsøgsfiskeri skal indeholde følgende oplysninger, i det omfang de foreligger:

i)

en beskrivelse af forsøgsfiskeriet med angivelse af område, målarter, foreslåede fangstmetoder, foreslåede fangstbegrænsninger og fangstbegrænsningens fordeling på områder og arter

ii)

specifikationer for og en udtømmende beskrivelse af de typer fiskeredskaber, der påtænkes anvendt, herunder eventuelle ændringer af redskaberne, som har til formål at mindske det foreslåede fiskeris indvirkning på ikke-målarter og tilknyttede eller afhængige arter eller det marine økosystem, hvor fiskeriet skal foregå

iii)

det tidsrum, som fiskeriplanen omfatter (op til højst tre år)

iv)

biologiske oplysninger om målarterne, som er indhentet på grundlag af grundig forskning eller undersøgelsestogter, som f.eks. arternes udbredelsesområde, bestandsstørrelse, demografiske data og oplysninger om bestandsidentitet

v)

detaljerede oplysninger om ikke-målarter og tilknyttede eller afhængige arter og det marine økosystem, hvor fiskeriet skal foregå, tillige med oplysninger om, i hvilket omfang det foreslåede fiskeri vil få indvirkning på disse arter og det berørte økosystem, samt oplysninger om de foranstaltninger, der vil blive truffet for at afbøde denne indvirkning

vi)

den forventede kumulative indvirkning af alt fiskeri i det område, hvor forsøgsfiskeriet vil finde sted, hvis relevant

vii)

oplysninger fra andet fiskeri i området eller lignende fiskeri i andre områder, som kan bidrage til vurderingen af det relevante forsøgsfiskeris potentielle afkast, hvis medlemsstaten er i stand til at forelægge disse oplysninger

viii)

hvis det foreslåede fiskeri er bundfiskeri, en vurdering af virkningen af det bundfiskeri, der udøves af fartøjer, der fører den pågældende medlemsstats flag, jf. artikel 12 og 13

ix)

hvis målarterne også forvaltes af en regional fiskeriforvaltningsorganisation, der er nabo til SPRFMO, eller en lignende organisation, en så fyldestgørende beskrivelse af fiskeriet i naboområdet, at SPRFMO's videnskabelige komité kan udarbejde sin rådgivning.


BILAG VII

Forhåndsmeddelelse om omladning

Medlemsstaterne forelægger følgende oplysninger i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1:

 

Oplysninger om losningsfartøjet

a)

Fartøjets navn

b)

Registreringsnummer

c)

IRCS

d)

Fartøjets flagstat

e)

IMO-nummer/IHS Fairplay-nummer (hvis et sådant haves)

f)

Fartøjsførerens navn og nationalitet

 

Oplysninger om modtagerfartøjet

a)

Fartøjets navn

b)

Registreringsnummer

c)

IRCS

d)

Fartøjets flagstat

e)

IMO-nummer/IHS Fairplay-nummer (hvis et sådant haves)

f)

Fartøjsførerens navn og nationalitet


BILAG VIII

Omladningsoplysninger, som meddeles observatøren

Den observatør, der overvåger omladningen, meddeler følgende oplysninger, jf. artikel 25, stk. 1.

I.   Oplysninger om losningsfiskerfartøjet

Fartøjets navn

 

Registreringsnummer

 

IRCS

 

Fartøjets flagstat

 

IMO-nummer/IHS Fairplay-nummer (hvis et sådant haves)

 

Fartøjsførerens navn og nationalitet

 

II.   Oplysninger om modtagerfiskerfartøjet

Fartøjets navn

 

Registreringsnummer

 

IRCS

 

Fartøjets flagstat

 

IMO-nummer/IHS Fairplay-nummer (hvis et sådant haves)

 

Fartøjsførerens navn og nationalitet

 

III.   Omladning

Dato og tidspunkt (UTC) for påbegyndelse af omladning

 

Dato og tidspunkt (UTC) for afslutning af omladning

 

Hvis omladningen foregår til havs: position (til nærmeste 1/10 grad) ved påbegyndelse af omladning. Hvis den foregår i havn: navn, land og havnekode (1)

 

Hvis omladningen foregår til havs: position (til nærmeste 1/10 grad) ved afsluttet omladning

 

Beskrivelse af varetype for hver art (f.eks. hel, frossen fisk i kasser af 20 kg)

Arter

 

Varetype

 

Arter

 

Varetype

 

Arter

 

Varetype

 

Antal kasser, varens nettovægt (kg), anført for hver art.

Arter

 

Kasser

 

Nettovægt

 

Arter

 

Kasser

 

Nettovægt

 

Arter

 

Kasser

 

Nettovægt

 

Arter

 

Kasser

 

Nettovægt

 

De omladte varers nettovægt i alt (kg)

 

Numre på de lastrum om bord på køleskibet, hvor varerne er stuvet

 

Modtagerfartøjets bestemmelseshavn og -land

 

Forventet ankomstdato

 

Forventet landingsdato

 

IV.   Observationer (hvis relevant)

V.   Kontrol

Observatørens navn

 

Myndighed

 

Underskrift og stempel

 


(1)  FN's kode for handels- og transportlokationer (UN/LOCODE).


BILAG IX

Omladningsoplysninger, som skal forelægges efter afsluttet omladning

Flagmedlemsstaten skal i henhold til artikel 26, stk. 1, senest syv dage efter omladningen har fundet sted, indberette følgende oplysninger til Kommissionen:

 

Oplysninger om losningsfartøjet

a)

Fartøjets navn

b)

Registreringsnummer

c)

IRCS

d)

Fartøjets flagstat

e)

IMO-nummer/IHS Fairplay-nummer (hvis et sådant haves)

f)

Fartøjsførerens navn og nationalitet

 

Oplysninger om modtagerfartøjet

a)

Fartøjets navn

b)

Registreringsnummer

c)

IRCS

d)

Fartøjets flagstat

e)

IMO-nummer/IHS Fairplay-nummer (hvis et sådant haves)

f)

Fartøjsførerens navn og nationalitet

 

Oplysninger om omladningen

a)

Dato og tidspunkt (UTC) for påbegyndelse af omladning

b)

Dato og tidspunkt (UTC) for afslutning af omladning

c)

Hvis omladningen foregår i havn:

havnestatens navn, havnens navn og havnekode

d)

Hvis omladningen foregår til havs:

i)

position (til nærmeste 1/10 decimalgrad) ved påbegyndelse af omladning (decimal)

ii)

position (til nærmeste 1/10 decimalgrad) ved afsluttet omladning (decimal)

e)

Numre på de lastrum i modtagerfartøjet, hvor varerne er stuvet

f)

Modtagerfartøjets bestemmelseshavn

g)

Forventet ankomstdato

h)

Forventet landingsdato

 

Detaljerede oplysninger om de fiskeressourcer, der er omladt

a)

Omladte arter

i)

Beskrivelse af fiskene, angivet for hver varetype (f.eks. hel, frossen fisk)

ii)

Antal kasser og varens nettovægt (kg), angivet for hver art.

iii)

De omladte varers nettovægt i alt (kg)

b)

Anvendte fiskeredskaber af losningsfartøjet

 

Kontrol (hvis relevant)

a)

Observatørens navn

b)

Myndighed


BILAG X

Observatørdata

Fartøjs- og observatørdataene registreres kun en gang for hver observeret fangstrejse og skal indberettes på en sådan måde, at fartøjsoplysningerne kan kædes sammen med de oplysninger, der kræves i henhold til afsnit A, B, C og D.

A.   Fartøjs- og observatørdata, der skal indsamles for hver observeret rejse

1.   Følgende fartøjsoplysninger indsamles for hver observeret fangstrejse:

a)

Fartøjets aktuelle flag

b)

Fartøjets navn

c)

Fartøjsførerens navn

d)

Den fiskeriansvarliges navn

e)

Registreringsnummer

f)

IRCS (hvis et sådant haves)

g)

Lloyd's-/IMO-nummer (hvis tildelt)

h)

Tidligere navne (hvis kendt)

i)

Registreringshavn

j)

Eventuelt tidligere flag

k)

Fartøjstype (anvend ISSCFV-koder)

l)

Fangstmetode(r) (anvend ISSCFG-koder)

m)

Længde (m)

n)

Længdemåling, f.eks. LOA (længde overalt) eller LBP (længde mellem perpendikulærerne)

o)

Bredde (m)

p)

Bruttotonnage — GT (foretrukken måleenhed)

q)

Bruttoregisterton — BRT (angives, hvis GT ikke kendes, kan også anføres i tillæg til GT)

r)

hovedmotorens/hovedmotorernes maskineffekt (kW)

s)

lastrumskapacitet (m3)

t)

Liste over udstyr om bord, som kan have indvirkning på fangsteffektfaktorer (navigationsudstyr, radar, sonarsystem, vejrfax eller satellitmodtager til vejrmeldinger, billedmodtager af oplysninger om vandoverfladetemperatur, Doppler-strømmåler, radiopejlingssystemer (RDF)), hvis praktisk muligt

u)

Samlet antal besætningsmedlemmer (alle besætningsmedlemmer, bortset fra observatører).

2.   Følgende observatørdata indsamles for hver observeret fangstrejse:

a)

Observatørens navn

b)

Observatørens organisation

c)

Dato for observatørens ombordstigning (UTC-dato)

d)

Ombordstigningshavn

e)

Dato for observatørens landsætning (UTC-dato)

f)

Landsætningshavn

B.   Fangst- og indsatsdata, der skal indsamles for trawlfiskeri

1.   Dataene indsamles træk for træk for alle observerede træk og aggregeres ikke.

2.   Følgende data indsamles for hvert observeret trawltræk:

a)

Begyndelsesdato og -tidspunkt (det tidspunkt (UTC), hvor fartøjet begynder at fiske med redskabet)

b)

Slutdato og -tidspunkt (det tidspunkt (UTC), hvor fartøjet begynder hale redskabet ind)

c)

Position ved trækkets påbegyndelse (bredde- og længdegrad, angivet i hele decimalgrader)

d)

Position ved trækkets afslutning (bredde- og længdegrad, angivet i hele decimalgrader)

e)

Målarter (FAO-artskoder)

f)

Type trawl, f.eks. bundtrawl, eller flydetrawl (anvend ISCCFG-koder for de forskellige typer trawl)

g)

Trawltype: enkelt, dobbelt eller tripelt (S, D eller T)

h)

Trawlåbningens højde

i)

Trawlåbningens bredde

j)

Maskestørrelse i fangstposen (strakt maske i mm) og masketype (diamantmaske, kvadratmaske osv.)

k)

Redskabsdybde (undertællens dybde ved fiskeriets påbegyndelse)

l)

Vanddybde (havbunden) ved fiskeriets påbegyndelse

m)

Skønnet fangst af alle arter (FAO-artskoder), der opbevares om bord, anført for hver art i levende vægt (afrundet til nærmeste kg)

n)

Er der fanget havpattedyr, havfugle, krybdyr eller andre sårbare arter? (Ja/Nej/Vides ikke)

Hvis ja, registreres antallet af hver art af havpattedyr, havfugle, havkrybdyr eller andre sårbare arter, der er fanget

o)

Var der bentisk materiale i trawlet? (Ja/Nej/Vides ikke)

Hvis ja, registreres følsomme bentiske arter, der er taget sammen med fangsten, navnlig sårbare arter eller arter, der udgør et levested, som f.eks. havsvampe, søvifter eller koraller

p)

Der foretages et skøn over mængden (vægt eller volumen) af de resterende marine ressourcer, der ikke er registreret i henhold til litra m), n) eller o), og som er smidt ud igen, opdelt på taxa (laveste kendte taxon)

q)

Registrer eventuelle foranstaltninger til undgåelse af bifangst:

i)

Blev der anvendt skræmmeliner (toriliner)? (Ikke relevant/udstyrskode som beskrevet i afsnit L)

ii)

Blev der anvendt skræmmebomme? (Ikke relevant/udstyrskode som beskrevet i afsnit N)

iii)

Beskriv, hvordan udledningen af affald/udsmid forvaltes (vælg alle de muligheder, der har fundet anvendelse: ingen udledning under sæt og indhaling/kun flydende udledning/udledning af affald i batcher > 2 timer/andet/intet)

iv)

Er der anvendt andre foranstaltninger til reduktion af bifangster af havpattedyr, havfugle, krybdyr eller andre sårbare arter? (Ja/Nej)

Hvis ja, beskriv nærmere

C.   Fangst- og indsatsdata, der skal indsamles for notfiskeri

1.   Dataene indsamles sæt for sæt for alle observerede sæt og aggregeres ikke.

2.   Følgende data indsamles for hvert observeret sæt:

a)

søgetid i alt mellem sidste sæt og det aktuelle sæt

b)

begyndelsesdato og -tidspunkt (det tidspunkt (UTC), hvor fartøjet begynder at fiske med redskabet)

c)

slutdato og -tidspunkt (det tidspunkt (UTC), hvor fartøjet begynder at hale redskabet ind)

d)

position ved sættets påbegyndelse (bredde- og længdegrad, angivet i hele decimalgrader)

e)

netlængde (m)

f)

nethøjde (m)

g)

maskestørrelse (strakt maske i mm) og masketype (diamantmaske, kvadratmaske osv.)

h)

Målarter (FAO-artskoder)

i)

Skønnet fangst af alle arter (FAO-artskoder), der opbevares om bord, anført for hver art i levende vægt (afrundet til nærmeste kg)

j)

Er der fanget havpattedyr, havfugle, krybdyr eller andre sårbare arter? (Ja/Nej/Vides ikke)

Hvis ja, registreres antallet af hver art af havpattedyr, havfugle, havkrybdyr eller andre sårbare arter, der er fanget

k)

Var der bentisk materiale i noten? (Ja/Nej/Vides ikke)

Hvis ja, registreres følsomme bentiske arter, der er taget sammen med fangsten, navnlig sårbare arter eller arter, der udgør et levested, som f.eks. havsvampe, søvifter eller koraller

l)

Der foretages et skøn over mængden (vægt eller volumen) af de resterende marine ressourcer, der ikke er registreret under litra i), j) eller k), og som er smidt ud igen, opdelt på taxa (laveste kendte taxon)

m)

Registrer og beskriv eventuelle foranstaltninger til undgåelse af bifangst

D.   Fangst- og indsatsdata, der skal indsamles for bundfiskeri med langline

1.   Dataene indsamles sæt for sæt for alle observerede sæt og aggregeres ikke.

2.   Følgende data indsamles for hvert observeret sæt:

a)

dato og -tidspunkt (UTC) for udsætning af langlinen

b)

dato og -tidspunkt (UTC) for indhaling af langlinen

c)

position ved sættets påbegyndelse (bredde- og længdegrad, angivet i hele decimalgrader)

d)

position ved indhaling af langlinen (bredde- og længdegrad, angivet i hele decimalgrader)

e)

Målarter (FAO-artskoder)

f)

langlinens samlede længde (km)

g)

antal kroge anvendt i det pågældende sæt

h)

vanddybde (havbunden) ved sætning af linen

i)

antal kroge, der faktisk er observeret under sættet (herunder med havpattedyr, havfugle, krybdyr og andre sårbare arter)

j)

Skønnet fangst af alle arter (FAO-artskoder), der opbevares om bord, anført for hver art i levende vægt (afrundet til nærmeste kg)

k)

Er der fanget havpattedyr, havfugle, krybdyr eller andre sårbare arter? (Ja/Nej/Vides ikke)

Hvis ja, registreres antallet af hver art af havpattedyr, havfugle, havkrybdyr eller andre sårbare arter, der er fanget

l)

Var der bentisk materiale i fangsten? (Ja/Nej/Vides ikke)

Hvis ja, registreres følsomme bentiske arter, der er taget sammen med fangsten, navnlig sårbare arter eller arter, der udgør et levested, som f.eks. havsvampe, søvifter eller koraller

m)

Der foretages et skøn over mængden (vægt eller volumen) af de resterende marine ressourcer, der ikke er registreret under litra j), k) eller l), og som er smidt ud igen, opdelt på taxa (laveste kendte taxon)

n)

Registrer eventuelle foranstaltninger til undgåelse af bifangst:

i)

Blev der anvendt skræmmeliner (toriliner)? (Ikke relevant/udstyrskode som beskrevet i afsnit L)

ii)

Blev udsætning udelukkende foretaget i tidsrummet mellem nautisk aftentusmørke og nautisk morgentusmørke? (Ja/Nej)

iii)

Hvilke typer fiskeredskaber blev der anvendt? (eksternt vægtede liner/internt vægtede liner/tavseliner/andet)

iv)

Hvis der blev anvendt liner med ekstern vægtning, beskrives rigningen af linen med flåd og synk (anvend skemaet i afsnit M)

v)

Hvis der blev anvendt liner med intern vægtning, angives linens kernevægt (g/m)

vi)

Hvis der blev anvendt tavseliner, angives det, om tavserne var rigget med synk (»cachalotera«-systemet) (Ja/Nej)

vii)

Hvis andet, beskrives det

o)

Hvilke foranstaltninger blev der anvendt til at holde fugle væk under indhaling af langlinen? (skræmmegardiner/andet/intet)

Hvis andet, beskrives det

p)

Hvilken type madding blev der brugt? (fisk/blækprutte/en blanding levende/død/en blanding frossen/optøet/en blanding)

q)

Beskriv udledningen af eventuelt biologisk materiale under sæt og indhaling (udledningen foregik ikke i batcher i et tidsrum på to timer eller mere/udledningen foregik i batcher i et tidsrum på to timer eller mere/ingen udledning/ukendt)

r)

Er der anvendt andre foranstaltninger til reduktion af bifangster af havpattedyr, havfugle, krybdyr eller andre sårbare arter? (Ja/Nej)

Hvis ja, beskriv nærmere.

E.   Data om længdefrekvens, der skal indsamles

Der skal for målarter og, hvis tiden tillader det, for væsentlige bifangstarter indsamles repræsentative længdefrekvensdata på grundlag af tilfældig udvælgelse. Længdedataene indsamles og registreres så præcist, som det er hensigtsmæssigt for arten (cm eller mm og med angivelse af, om der er rundet op eller ned), og det bør angives, hvilket mål der er tale om (samlet længde, længde fra snude til haledelingspunkt eller standardlængde). Vægten af prøver, der er udtaget til længdefrekvensmåling, registreres også, eller skønnes, hvis det er muligt, og det angives, hvilken metode der er anvendt til at foretage skøn; observatørerne kan ligeledes blive bedt om at kønsbestemme de fisk, der måles, således at der kan tilvejebringes længdefrekvensdata opdelt på køn.

1.   Prøveudtagningsprotokol for kommercielle arter

a)

Fiskearter bortset fra rokker og hajer:

i)

længden fra snude til haledelingspunktet måles til nærmeste cm for fisk, der når en maksimumslængde på over 40 cm (haledelingspunktet)

ii)

længden fra snude til haledelingspunktet måles til nærmeste mm for fisk, der når en maksimumslængde på under 40 cm (haledelingspunktet)

b)

Rokker:

Vingefanget måles

c)

Hajer:

Der vælges en passende målemetode for hver hajart (se FAO's tekniske rapport nr. 474 om opmåling af hajer) Som udgangspunkt måles den samlede længde.

2.   Prøveudtagningsprotokol til videnskabelige formål

For prøveudtagning af arter til videnskabelige formål, er det muligt, at fiskenes længde bør måles mere nøjagtigt, end det er specificeret i punkt 1.

F.   Udtagning af biologiske prøver

1.   Der indsamles følgende biologiske data på grundlag af repræsentative prøver af de vigtigste målarter og, hvis tiden tillader det, af andre vigtige bifangstarter, der indgår i fangsten:

a)

Arter

b)

Længde (mm eller cm) med angivelse af, hvilken type mål der er tale om. Målepræcision og måltype fastlægges for hver enkelt art i overensstemmelse med afsnit E

c)

Køn (han, hun, ikke-kønsmoden, ukønnet)

d)

Modenhed

2.   Observatørerne indsamler vævsprøver af øresten og/eller mave i henhold til et specifikt på forhånd fastlagt videnskabeligt forskningsprogram, som gennemføres af den videnskabelige komité (SPRFMO), eller et andet nationalt forskningsprogram.

3.   Observatørerne tilsendes skriftlige protokoller for udtagning af længdefrekvensprøver og biologiske prøver, alt afhængigt af hvad der er relevant, og underrettes om prioriteringerne for hver enkelt fangstrejse.

G.   Data, der skal indsamles om utilsigtet fangst af havfugle, pattedyr, skildpadder og andre sårbare arter

1.   Følgende data indsamles for alle havfugle, pattedyr, krybdyr (skildpadder) og andre sårbare arter, der fanges i forbindelse med fiskeriet:

a)

Art (identificeret taksonomisk så vidt muligt eller ledsaget af fotos, hvis det er vanskeligt at identificere arten) og størrelse

b)

Optælling af, hvor mange af hver art der er fanget pr. træk eller sæt

c)

Status for dyr, der er fanget utilsigtet (beholdt om bord eller genudsat/smidt ud)

d)

Dyrets tilstand ved genudsætning angives (livlig, i live, apatisk, død)

e)

Hvis dyret er dødt, indsamles fyldestgørende oplysninger eller prøver med henblik på identifikation på land i overensstemmelse med på forhånd fastlagte prøveudtagningsprotokoller. Hvis dette ikke er muligt, kan observatørerne blive bedt om at indsamle delprøver til identifikation, jf. protokollerne for udtagning af biologiske prøver

f)

Registrering af, hvilken type interaktion der er tale om (krog/indfiltring i line/slag af trawlwiren/fangst i net/andet).

Hvis andet, anføres en beskrivelse.

2.   Registrer kønnet for hvert individ, hvis der er tale om taxa, hvor dette er muligt på grundlag af ekstern observation, f.eks. sæler, små hvaler eller hajer og rokker og andre sårbare arter.

3.   Var der omstændigheder eller handlinger, der kan have bidraget til bifangsten? (f.eks. en sammenfiltret toriline eller et stort tab af madding)

H.   Konstatering af fiskeri i forbindelse med sårbare marine økosystemer

For hvert observeret trawltræk indsamles følgende data vedrørende alle følsomme bentiske arter, der er fanget, navnlig sårbare arter eller arter, der udgør et levested, så som havsvampe, søvifter eller koraller

a)

Art (identificeret taksonomisk så vidt muligt eller ledsaget af et foto, hvis det er vanskeligt at identificere arten)

b)

Skønnet mængde (vægt (kg) eller volumen (m3)) af hver bentisk art, der er opført på listen, og som er fanget i trækket

c)

Skøn over den samlede mængde (vægt (kg) eller volumen (m3)) af alle hvirvelløse bentiske arter, der er fanget i trækket

d)

Hvis muligt, og navnlig hvis der er tale om nye eller sjældne bentiske arter, som ikke er opført i håndbøgerne om identifikation af arterne, skal hele eksemplarer af sådanne arter indsamles og opbevares hensigtsmæssigt med henblik på identifikation på land.

I.   Data, der skal indsamles ved indsamling af mærker

Følgende data indsamles for alle mærker, der er taget af fisk, havfugle, pattedyr eller krybdyr, hvad enten individet er dødt, beholdes om bord eller er i live:

a)

Observatørens navn

b)

Fartøjets navn

c)

Fartøjets radiokaldesignal

d)

Fartøjets flag

e)

Mærket indsamles, påføres en etiket (med samtlige nedenstående oplysninger) og opbevares med henblik på senere returnering til den organisation, der har foretaget mærkningen

f)

Arter, som der er indsamlet mærker fra

g)

Mærkets farve og type (spaghettitypen, arkivtypen)

h)

Mærkets nummer (nummeret på hvert mærke angives, hvis der fjernes flere mærker fra en enkelt fisk. Hvis der kun er registreret ét mærke, anføres det, hvorvidt det andet mærke mangler). Hvis individet er i live og skal genudsættes, indsamles der oplysninger om mærket i overensstemmelse med på forhånd fastlagte prøveudtagningsprotokoller.

i)

Dato og tidspunkt (UTC) for fangst

j)

Fangstposition (bredde- og længdegrad, angivet i hele decimalgrader)

k)

Dyrets længde/størrelse (cm eller mm) med en angivelse af, om der er tale om samlet længde, længde fra snude til haledelingspunkt osv.) Længdemålene indsamles efter kriterierne i afsnit E.

l)

Køn (F = hun, M = han, I = ubestemt, D = ikke undersøgt)

m)

Er mærkerne fundet i forbindelse med observeret fiskeri? (Ja/Nej)

n)

Oplysninger med henblik på findeløn (f.eks. navn og adresse, hvortil findelønnen sendes).

(Nogle af de data, der registreres i henhold til dette afsnit, er en gentagelse af data, der allerede indsamles i henhold til de foregående kategorier af oplysninger. Dette er imidlertid nødvendigt, fordi oplysninger vedrørende indsamling af mærker kan sendes uafhængigt af andre observatørdata).

J.   Hierarki for indsamling af observationsdata

1.   Under anerkendelse af, at observatører måske ikke vil kunne indsamle alle de data, der beskrevet i nærværende normer, for hver enkelt fangstrejse, opstilles der et hierarki for prioritering af indsamlingen af observationsdata. Specifikke forskningsprogrammer kan medføre fangstrejse- eller programspecifik prioritering af observationsopgaverne, som observatørerne i så fald skal følge.

2.   Er der ikke opstillet en fangstrejse- eller programspecifik prioritering af observationsopgaverne, følger observatørerne følgende generelle opgaveprioritering:

a)

fiskerioplysninger

Alle oplysninger vedrørende trækket/sættet/fiskeriindsatsen

b)

indberetning af fangster

i)

Registrering af fangsttidspunkt, vægt af den stikprøve, der er taget af fangsten, sammenlignet med fangstens samlede vægt eller den samlede indsats (f.eks. antal kroge) og samlet antal af de arter, der er fanget

ii)

Identifikation og optælling af havfugle, pattedyr, krybdyr (skildpadder), følsomme bentiske arter og sårbare arter

iii)

Registrering af antal og vægt af hver art, der er beholdt om bord eller smidt ud

iv)

Registrering af tilfælde af plyndring

c)

Udtagning af biologiske prøver

i)

Kontrol af eventuel mærkning

ii)

Længdefrekvensdata for målarter

iii)

Grundlæggende biologiske data (køn, kønsmodning) for målarter

iv)

Længdefrekvensdata for de vigtigste bifangstarter

v)

Øresten (og maveprøver, hvis disse udtages) af målarter

vi)

Grundlæggende biologiske data for bifangstarter

vii)

Biologiske prøver af bifangstarter (hvis disse udtages)

viii)

Fotos

d)

Indberetningen af fangster og udtagning af biologiske prøver prioriteres for artsgrupperne som følger:

Arter

Prioritet (1 — højeste prioritet)

Hovedmålarter (f.eks. chilensk hestemakrel i pelagisk fiskeri og orange savbug i demersalt fiskeri)

1

Havfugle, pattedyr, krybdyr (skildpadder) eller andre sårbare arter

2

Andre arter, der typisk er blandt de fem vigtigste arter i det pågældende fiskeri (f.eks. blå hestemakrel i pelagisk fiskeri og oreoer og berycider i demersalt fiskeri)

3

Alle andre arter

4

Tildelingen af observatørindsats på disse aktiviteter afhænger af, hvilken type fiskeri og sæt der er tale om. Størrelsen af delprøver i forhold til ikke-observerede mængder (f.eks. som antal kroge observeret for artssammensætningen i forhold til det antal kroge, der er sat ud) registreres udtrykkeligt i henhold til medlemsstaternes observatørprogrammer.

K.   Specifikation af koder, der skal anvendes ved indberetning af observationsdata

1.   Medmindre andet er specificeret for bestemte typer data, indberettes observationsdata i overensstemmelse med de koder, der er fastsat i dette afsnit.

2.   Koordineret verdenstid (UTC) anvendes ved tidsangivelser

3.   Positioner angives ved decimalgrader

4.   Der anvendes følgende koder:

a)

Arter angives med FAO-artskoden på tre bogstaver

b)

Fangstmetoden angives med de koder, der er udarbejdet af International Standard Statistical Classification of Fishing Gear (ISSCFG — 29. juli 1980)

c)

Fiskerfartøjets type angives med de koder, der er udarbejdet af International Standard Statistical Classification of Fishery Vessels (ISSCFV)

5.   Der anvendes metriske enheder, navnlig:

a)

kilogram til angivelse af fangstens vægt

b)

meter til angivelse af højde, bredde, dybde eller længde

c)

kubikmeter til angivelse af volumen

d)

kilowatt til angivelse af maskineffekt.

L.   Skema til beskrivelse af skræmmeliner

Image

Almen skræmmelinebeskrivelse:

Fangstrejse nr.

Skræmmelinens placering

Skræmmelineudstyrskode

Afstand mellem skæmmebåndene (m)

Skræmmebån-denes længde min./max (m)

Antal skræmmebånd (f.eks. 7 i dette diagram)

Skræmmelinens udformning: (Den udformning, der vises, er dobbelt)

Skræmmelinens materiale

Monteringspunktets højde over vandoverfladen (m)

Hovedlinens længde (m)

Skræmmebåndenes farve

Slæbeobjekt

Skræmmebåndenes materiale

Skræmmelinens længde over vandet (m)

Supplerende oplysninger

KODER TIL SKRÆMMELINER/LISTE OVER MULIGHEDER:

Placering

Konstruktion

Slæbeobjekt

Materiale

Farve

Bagbord

Enkelt

F

=

Omvendt tragt/plastickegle

T

=

Plasticrør

P

=

Pink

Styrbord

Parvis

L

=

Den tykke lines længde

S

=

Plasticstropper

R

=

Rød

Agterstævn

 

K

=

Knude eller løkke på den tykke line

O

=

Andet

C

=

Orange

 

 

B

=

Bøje

 

Y

=

Gul

 

 

N

=

Netbøje

 

G

=

Grøn

 

 

S

=

Sæk eller pose

 

B

=

Blå

 

 

W

=

Synk

 

W

=

Brun

 

 

Z

=

Intet slæbeobjekt

 

F

=

Bleget farve (enhver farve)

 

 

O

=

Andet

 

O

=

Andet


Oversigt over de oplysninger, der skal meddeles:

Fangstrejse nr.

Afstand mellem skæmmebåndene

Skræmmelineudstyrskode

Skræmmebåndenes længde (min.)

Skræmmelinens placering

Skræmmebåndenes længde (max.)

Hovedlinens længde

Linefarve

Længde over vandet

Linemateriale

Monteringspunktets højde over vandoverfladen

Antal hængeliner

Skræmmelinens materiale

Slæbeobjekt

Skræmmelinens udformning

Yderligere bemærkninger

M.   Skema til beskrivelse af liner med ekstern vægtning

Image

Skema over vægtning af langliner til bundfiskeri

Enkelt- eller dobbeltline?

Supplerende oplysninger:

Afstand mellem undervandsflyder og hovedline (m)

Gennemsnitlig flyderdiameter (m)

Antal kroge mellem overfladeflyder og anker

Synkernes gennemsnitlige masse (kg)

Afstand mellem line og synk

Antal kroge mellem undervandsflydere

Antal kroge mellem synk

Oversigt over de oplysninger, der skal meddeles:

Enkelt- eller dobbeltline?

Antal kroge mellem overfladeflyder og anker

Synkernes gennemsnitlige masse

Antal kroge mellem undervandsflyder

Afstand mellem undervandsflyder og hovedline

Antal kroge mellem synk

Afstand mellem line og synk

Yderligere bemærkninger

N.   Skema til beskrivelse af skræmmebomme

Image

Skræmmebom - Set oppefra

Sidebom

Gardin som forbinder side- og agterbom?

BAGBORD

STYRBORD

Bomlængde

Antal skræmmebånd

Højde over vandet

Båndenes farve

Båndenes materiale

Sidebom

Afstand fra agterstævn

AGTERSTÆVN

Agterbom

Agterbom

Gardin som forbinder agterbommene?

Bomlængde

Antal skræmmebånd

Gardinlængde

Højde over vandet

Antal skræmmebånd

Båndenes farve

Gardinlængde

Højde over vandet

Båndenes materiale

Antal skræmmebånd

Båndenes farve

Højde over vandet

Båndenes materiale

Båndenes farve

Båndenes materiale

Oversigt over de oplysninger, der skal meddeles

Afstand fra agterstævnen

 

Sidebom

Agterbom

Bomlængde

Bomlængde

Antal hængeliner

Antal hængeliner

Gnsntl. afstand mellem hængeliner

Gnsntl. afstand mellem hængeliner

Højde over vandet

Højde over vandet

Skræmmebåndenes farve

Linefarve

Skræmmebåndenes materiale

Linemateriale

Gardin mellem side- og agterbomme

Gardin på agterbom

Gardinlængde

Gardinlængde

Antal hængeliner

Antal hængeliner

Gnsntl. afstand mellem hængeliner

Gnsntl. afstand mellem hængeliner

Højde over vandet

Højde over vandet

Skræmmebåndenes farve

Linefarve

Skræmmebåndenes materiale

Linemateriale

O.   Normer for indsamling af observationsdata under landing eller mens fartøjet er i havn

Medlemsstaterne kan for fiskerfartøjer, der fører deres flag, og som lander uforarbejdede SPRFMO-ressourcer (dvs. hele og intakte fisk) indsamle og fremsende følgende oplysninger, hvis landingerne observeres:

1.

Følgende fartøjsoplysninger for hver observeret landing:

a)

Fartøjets aktuelle flag

b)

Fartøjets navn

c)

Registreringsoplysninger om fiskerfartøjet

d)

Internationalt radiokaldesignal (hvis et sådant haves)

e)

Lloyd's-/IMO-nummer (hvis tildelt)

f)

Fartøjstype (anvend ISSCFV-koder)

g)

Fangstmetode(r) (anvend ISSCFG-koder)

2.

Følgende observatørdata for hver observeret landing:

a)

Observatørens navn

b)

Observatørens organisation

c)

Landingsstat (anvend standard ISO's alfa-3-landekoder)

d)

Landingshavn/-sted

3.

Følgende data for hver observeret landing:

a)

Landingsdato og -tidspunkt (UTC)

b)

Fangstrejsens første dag — hvis muligt

c)

Fangstrejsens sidste dag — hvis muligt

d)

Omtrentligt fiskeriområde (bredde- og længdegrad, angivet i hele decimalgrader — hvis muligt)

e)

De vigtigste målarter (FAO-artskoder)

f)

Hver arts præsentation ved landing (FAO-artskoder)

g)

Landet (levende) vægt for hver art (kg) for observeret landing.

Derudover skal indsamlingen af længdefrekvensdata, biologiske data og/eller data om indsamling af mærker følge de normer, der er beskrevet i henholdsvis afsnit E, F og I i dette bilag, for de arter, der er observeret under landing, eller mens fartøjet er i havn.

Afsnit G (utilsigtet fangst) og H (sårbare marine økosystemer) betragtes ikke som relevante for observation af landinger. De normer, der er beskrevet i afsnit I (indsamling af mærker) og J (hierarki for indsamling af observationsdata) og K (specifikation af koder) skal fortsat følges, hvis relevant.


BILAG XI

Anmodning om anløb af havn

Fartøjsidentifikation:

Fartøjets navn

Fartøjets flag

IMO-nummer

Radiokaldesignal

Havnekendingsnummer

 

 

 

 

 

Oplysninger, der skal anføres i en anmodning om anløb af havn:

Forventet anløbshavn (1)

Havnestat

Formål (2) med anløb af havn

Forventet ankomstdato

Forventet ankomsttidspunkt

Anmodningsdato

 

 

 

 

 

 

SPRFMO-forvaltede arter om bord:

Arter

FAO-fangstområde

Præsentationsmåde

Mængde i alt om bord (kg)

Mængde, der skal omlades/landes

Modtager af omladningen/landingen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis der ikke opbevares SPRFMO-arter eller fiskevarer fremstillet af sådanne arter om bord, anføres »ikke relevant«.

Relevant(e) fiskeritilladelse(r)

Identifikator

Udstedt af

Gyldighed

Fiskeriområde(r)

Arter

Redskab (3)

 

 

 

 

 

 

Er der vedlagt en kopi af besætningslisten? JA/NEJ


(1)  Bør være en udpeget havn, der er opført i SPRFMO's havneregister.

(2)  F.eks. landing, omladning, bunkring.

(3)  Hvis tilladelsen kun gælder for omladning, anføres »omladning« i redskabsrubrikken.


BILAG XII

Resumé af resultaterne af havneinspektionen

Inspektionsdata:

Inspektionsrapportens nummer

 

Den ledende kontrollørs navn

 

Havnestat

 

Inspektionsmyndighed

 

Inspektionshavn

 

Formål med anløb af havn

 

Inspektionsbegyndelsesdato

 

Inspektionsbegyndelsestidspunkt

 

Inspektionsslutdato

 

Inspektionssluttidspunkt

 

Er der modtaget forhåndsmeddelelse?

 

Stemmer oplysningerne i forhåndsmeddelelsen overens med inspektionsresultaterne?

 

Fartøjsidentifikation:

Fartøjets navn

 

Fartøjets flag

 

Fartøjstype

 

IRCS

 

Havnekendingsnummer

 

IMO-nummer

 

Fartøjets ejer

 

Fartøjets operatør

 

Fartøjsfører

(og dennes nationalitet)

 

Fartøjets repræsentant

 

Er der FOS-udstyr om bord?

 

VOS-type

 

Relevante fiskeritilladelser

Fiskeritilladelsens nummer

 

Udstedt af

 

Gyldighed

 

Fiskeriområder

 

Arter

 

Redskab (1)

 

Er fartøjet opført på SPRFMO's fartøjsregister?

 

Har fartøjet en gyldig tilladelse?

 

SPRFMO-forvaltede arter, der er losset (i forbindelse med det aktuelle havneanløb):

Arter

FAO-fangstområde

Præsentationsmåde

Anmeldt losset mængde

Losset mængde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SPRFMO-forvaltede arter beholdt om bord:

Arter

FAO-fangstområde

Præsentationsmåde

Anmeldt mængde beholdt om bord

Mængde beholdt om bord

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SPRFMO-forvaltede arter modtaget under omladning (i forbindelse med det aktuelle havneanløb):

Arter

FAO-fangstområde

Præsentationsmåde

Anmeldt modtaget mængde

Modtaget mængde:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Undersøgelser og resultater:

Afsnit

Bemærkninger

Undersøgelse af logbøger og anden dokumentation

Type redskaber om bord

Kontrollørens konstateringer

Åbenbare overtrædelser, som er konstateret (og henvisning til relevante retsforskrifter)

Fartøjsførerens bemærkninger

Foranstaltninger, der er truffet

Fartøjsførerens underskrift

Kontrollørens underskrift


(1)  Hvis tilladelsen kun gælder for omladning, anføres »omladning« i redskabsrubrikken.


BILAG XIII

Liste over andre sårbare arter

Videnskabeligt navn

Dansk navn

Alfa-3-kode

Carcharhinus longimanus

Hvidtippet haj

OCS

Carcharodon carcharias

Stor hvid haj

WSH

Cetorhinus maximus

Brugde

BSK

Lamna nasus

Sildehaj

POR

Manta spp.

Rokkearter

MNT

Mobula spp.

Djævlerokker

RMV

Rhincodon typus

Hvalhaj

RHN


Top