Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R0537

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/537 af 5. april 2018 om 283. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne

    C/2018/2149

    EUT L 89I af 5.4.2018, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/537/oj

    5.4.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    LI 89/1


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/537

    af 5. april 2018

    om 283. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til ISIL- (Da'esh) og Al-Qaida-organisationerne (1), særlig artikel 7, stk. 1, litra a), og artikel 7a, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 indeholder en liste over de personer, grupper og enheder, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer.

    (2)

    Den 29. marts 2018 besluttede Sanktionskomitéen under FN's Sikkerhedsråd at tilføje et punkt til listen over de personer, grupper og enheder, der er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer. Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 bør derfor ændres.

    (3)

    For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør den træde i kraft øjeblikkeligt —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 5. april 2018.

    På Kommissionens vegne

    For formanden

    Chef for Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter


    (1)  EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9.


    BILAG

    I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 tilføjes følgende punkt under overskriften »juridiske personer, grupper og enheder«:

    »Khatiba Imam Al-Bukhari (KIB) (alias: Khataib al-Imam al-Bukhari). Adresse: (a) Khan-Shaykhun, Den Syriske Arabiske Republik (53 km syd for Idlib, hjemsted i marts 2018); (b) Idlib, Aleppo og Khama, Den Syriske Arabiske Republik (operativ zone); (c) Afghanistan/Pakistan grænseområde (tidligere hjemsted). Andre oplysninger: er siden 2016 omplaceret til det nordlige Afghanistan. Den i artikel 7d, stk. 2, litra i) omhandlede dato: 29.3.2018.«


    Top