EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018D0479

Kommissionens afgørelse (EU) 2018/479 af 20. marts 2018 om langsigtet national støtte til landbruget i Sveriges nordlige områder (meddelt under nummer C(2018) 1622)

C/2018/1622

EUT L 79 af 22.3.2018, p. 55–69 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2018/479/oj

22.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 79/55


KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2018/479

af 20. marts 2018

om langsigtet national støtte til landbruget i Sveriges nordlige områder

(meddelt under nummer C(2018) 1622)

(Kun den svenske udgave er autentisk)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til akten vedrørende vilkårene for Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse af Den Europæiske Union, særlig artikel 142, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved beslutning 96/228/EF (1) godkendte Kommissionen ordningen for langsigtet national støtte til landbruget i Sveriges nordlige områder (herefter »nordstøtteordningen«) som meddelt af Sverige i henhold til artikel 143 i tiltrædelsesakten med henblik på tilladelse i medfør af artikel 142 i tiltrædelsesakten. Beslutning 96/228/EF blev erstattet af Kommissionens beslutning K(2010) 6050 (2). Sidstnævnte beslutning blev senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 6592 (3).

(2)

I skrivelse af 17. november 2017 foreslog Sverige Kommissionen at ændre beslutning K(2010) 6050 for at forenkle forvaltningen af ordningen og tage hensyn til ændringerne i den fælles landbrugspolitik og den økonomiske udvikling inden for landbruget i Sveriges nordlige områder. Den 6. december 2017 forelagde Sverige Kommissionen yderligere oplysninger vedrørende forslaget.

(3)

På baggrund af de efterfølgende ændringer af beslutning K(2010) 6050 og antallet af tidligere ændringer bør nævnte beslutning erstattes af en ny afgørelse.

(4)

Formålet med den langsigtede nationale støtte, der er omhandlet i artikel 142 i tiltrædelsesakten, er at sikre, at landbrugsaktiviteterne opretholdes i de af Kommissionen fastlagte nordlige områder.

(5)

Under hensyntagen til de faktorer, der nævnes i artikel 142, stk. 1 og 2, i tiltrædelsesakten, bør det fastlægges, hvilke administrative enheder, opdelt efter delregioner, der ligger nord for den 62. breddegrad eller i nogle tilstødende områder syd for denne breddegrad, hvor der gælder lignende klimatiske vilkår, som gør landbrugsaktiviteter særligt vanskelige. Disse delregioner har en befolkningstæthed på ti indbyggere eller derunder pr. kvadratkilometer, et udnyttet landbrugsareal (ULA) på maksimalt 10 % af kommunens samlede areal, og den andel af ULA, der anvendes til markafgrøder bestemt til menneskeføde, er 20 % eller derunder. Delregioner, der ikke opfylder disse krav, men er beliggende i sådanne områder, bør ligeledes opføres på listen.

(6)

For at gøre forvaltningen af ordningen lettere og sikre, at den koordineres med støtte i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 (4), bør de kommuner, der hører til de områder, der er fastlagt i programmet for udvikling af landdistrikter i henhold til artikel 32, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1305/2013, også høre til de støtteberettigede områder inden for rammerne af nærværende afgørelse.

(7)

Den referenceperiode, der skal lægges til grund for undersøgelsen af udviklingen i landbrugsproduktionen og det samlede støtteniveau, bør på grundlag af de foreliggende nationale statistikker og med henblik på en ensartet anvendelse i alle produktionssektorer være 1993.

(8)

Ifølge artikel 142 i tiltrædelsesakten skal det samlede støttebeløb, der ydes, være tilstrækkelig til at opretholde landbrugsaktiviteterne i Sveriges nordlige områder, men må ikke føre til, at den samlede støtte ligger over støtteniveauet i en referenceperiode forud for tiltrædelsen, der skal fastlægges. For at yde støtte i henhold til artikel 142 i tiltrædelsesakten på et passende niveau under hensyntagen til, at de nuværende produktionsomkostninger ikke overstiger støtteniveauet i den fastlagte referenceperiode forud for tiltrædelsen, bør udviklingen i forbrugerprisindekset i perioden 1993-2017 i Sverige tages i betragtning ved fastsættelsen af den maksimalt tilladte støtte i henhold til nævnte artikel.

(9)

På grundlag af data fra 2017 og under hensyntagen til den femårige rapporteringsperiode, der er fastsat i artikel 143, stk. 2, i tiltrædelsesakten, bør det maksimale årlige støttebeløb derfor fastsættes til 422,92 mio. SEK beregnet som et gennemsnit over en femårsperiode fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2022.

(10)

For at forenkle nordstøtteordningen og give Sverige fleksibilitet ved tildelingen af støtten til forskellige produktionssektorer skal der fastsættes et maksimalt gennemsnitligt årligt støttebeløb for den samlede støtte, herunder en særskilt maksimal støtte for produktionen og transporten af komælk med henblik på at sikre en ligelig støttefordeling.

(11)

Støtten bør ydes årligt på grundlag af produktionsfaktorer (storkreaturenheder og hektar) med undtagelse af støtten for komælk, der bør ydes på grundlag af produktionsenheder (kilogram) under hensyntagen til de begrænsninger for samlede mængder, der fastlægges ved nærværende afgørelse.

(12)

For at gøre det muligt at reagere hurtigt på volatiliteten i landbrugets produktionspriser og opretholde landbrugsaktiviteterne i de nordlige områder i Sverige bør Sverige gives tilladelse til for hvert kalenderår at fastsætte støttebeløbet pr. sektor inden for en støttekategori og pr. produktionsenhed.

(13)

Tilsvarende bør Sverige differentiere støtten i sine nordlige regioner og fastsætte de årlige støttebeløb efter graden af de naturbetingede ulemper og andre objektive, gennemsigtige og begrundede kriterier med hensyn til de mål, der er fastlagt i artikel 142, stk. 3, tredje afsnit, i tiltrædelsesakten, som er at opretholde traditionel primær produktion og forarbejdning, som er særligt egnede under de klimatiske forhold i de pågældende områder, at forbedre strukturerne for produktion, afsætning og forarbejdning af landbrugsprodukter, at fremme afsætningen af de nævnte produkter og at sikre beskyttelsen af miljøet og opretholdelsen af naturværdierne.

(14)

Støtten bør udbetales årligt på grundlag af det faktiske antal støtteberettigede produktionsfaktorer. Sverige bør dog gives tilladelse til at udbetale støtten for komælk, æglæggende høner og slagtesvin samt for transport af komælk i månedlige rater. Støtten for komælk skal baseres på den faktiske produktion for at sikre kontinuiteten i produktionen.

(15)

Overbetalinger til producenterne bør undgås ved, at uretmæssigt udbetalte beløb inddrives omgående og senest før 1. juni det følgende år.

(16)

Ifølge artikel 142, stk. 2, i tiltrædelsesakten bør den støtte, der ydes i medfør af denne afgørelse, ikke føre til en forøgelse af den samlede produktion i forhold til det normale produktionsniveau i det område, der er omfattet af nordstøtteordningen.

(17)

Det er derfor nødvendigt at fastlægge det årlige maksimale antal støtteberettigede produktionsfaktorer for hver støttekategori og det maksimale støtteberettigede årlige beløb for produktion af komælk, der er lig med eller ligger under niveauet for referenceperioderne.

(18)

Hvis antallet af produktionsfaktorer i en kategori eller produktionsmængden af komælk i et givet år ligger over det maksimale niveau, bør antallet af støtteberettigede produktionsfaktorer eller mængden af komælk under hensyntagen til femårsgennemsnittet nedsættes med det tilsvarende antal produktionsfaktorer i de kalenderår, der følger efter det år, hvori det maksimale niveau blev overskredet; dette gælder dog ikke transportstøtte for komælk og støtte for æglæggende høner og slagtesvin og komælk, for hvilke det støtteberettigede beløb kan nedsættes med et beløb, der svarer til det overskydende beløb i sidste måned i det år, hvori det maksimale niveau blev overskredet.

(19)

I henhold til artikel 143, stk. 2, i tiltrædelsesakten skal Sverige forelægge Kommissionen oplysninger om gennemførelsen og virkningerne af den ydede støtte. For bedre at kunne vurdere de langsigtede virkninger af støtten og med henblik på at fastlægge støtteniveauerne som femårsgennemsnit bør der rapporteres om de socioøkonomiske virkninger af støtten hvert femte år og fremlægges årlige rapporter med de finansieringsrelaterede oplysninger og andre oplysninger om gennemførelsen, der er nødvendige for at sikre, at de betingelser, der er fastsat i nærværende afgørelse, overholdes.

(20)

Det er hensigtsmæssigt at præcisere de bestemmelser, der gælder for ændringer af ordningen, der indføres af Kommissionen eller foreslås af Sverige, for at beskytte støttemodtagernes berettigede forventninger og sikre kontinuiteten i ordningen, således at de mål, der er fastsat i artikel 142 i tiltrædelsesakten, effektivt kan forfølges.

(21)

Sverige bør sikre, at der gennemføres passende kontrolforanstaltninger over for støttemodtagerne. For at sikre effektiviteten af disse foranstaltninger og gennemsigtigheden i gennemførelsen af nordstøtteordningen bør disse kontrolforanstaltninger i videst mulig omfang svare til de kontroller, der gennemføres inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik.

(22)

For at nå målet om at opretholde produktionen som anført i artikel 142 i tiltrædelsesakten og for at gøre forvaltningen lettere bør denne afgørelse finde anvendelse fra den 1. januar 2018.

(23)

Beslutning K(2010) 6050 bør derfor ophæves med virkning fra den 1. januar 2018. Der bør fastsættes overgangsforanstaltninger vedrørende rapporteringen om den støtte, der i 2017 er udbetalt i henhold til artikel 142 i tiltrædelsesakten i medfør af beslutning K(2010) 6050 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Tilladt støtte

1.   Fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2022 har Sverige tilladelse til at gennemføre den langsigtede støtteordning for landbruget i de nordlige områder i landet, der er opført i bilag I.

2.   Det samlede maksimale støttebeløb er 422,92 mio. SEK pr. kalenderår. De årlige maksimumsbeløb fastlægges som de årlige gennemsnit af den støtte, der ydes i den periode på fem kalenderår, som nærværende afgørelse omfatter.

3.   Støttekategorierne og produktionssektorerne for hver kategori, de maksimale gennemsnitlige tilladte årlige beløb som fastlagt i stk. 2, herunder det særskilte maksimumsbeløb for produktionen og transporten af komælk samt det maksimale årlige antal støtteberettigede produktionsfaktorer pr. støttekategori, er opført i bilag II.

4.   Støtten ydes på grundlag af støtteberettigede produktionsfaktorer eller produktionsmængder således:

a)

pr. kilogram faktisk produceret mælk ved produktion af komælk

b)

pr. storkreaturenhed ved dyrehold

c)

pr. hektar ved afgrøde- og havebrugsproduktion, herunder bær

d)

som kompensation for faktiske omkostninger ved transport af komælk med fradrag af enhver anden offentlig støtte for de samme omkostninger.

Støtte knyttet til produktionsmængder kan kun ydes ved produktionen af komælk og må under ingen omstændigheder knyttes til den fremtidige produktion.

Koefficienterne for omregning af de forskellige husdyrarter til storkreaturenheder er anført i bilag II.

5.   I overensstemmelse med stk. 3 og inden for de grænser, der er fastsat i bilag II, differentierer Sverige støtten i de nordlige områder og fastsætter de årlige støttebeløb for hver produktionsfaktor, omkostning eller produktionsenhed på grundlag af objektive kriterier for graden af de naturbetingede ulemper og andre faktorer, der bidrager til at nå de mål, der er fastsat i artikel 142, stk. 3, tredje afsnit, i tiltrædelsesakten.

Artikel 2

Referenceperioder

Den referenceperiode, der er henvist til i artikel 142, stk. 3, første afsnit, andet led, i tiltrædelsesakten, er 1993, både hvad angår mængderne og det støtteniveau, der er fastsat i artikel 1 i nærværende afgørelse.

Artikel 3

Betingelser for tildeling af støtte

1.   Sverige fastsætter inden for rammerne af de begrænsninger, der er fastsat i nærværende afgørelse, de nærmere betingelser for tildeling af støtte til de enkelte kategorier af støtteberettigede modtagere. Disse betingelser omfatter de støtteberettigelses- og udvælgelseskriterier, der skal anvendes, og sikrer ligebehandling af støttemodtagerne.

2.   Støtten udbetales til støttemodtagerne på grundlag af faktiske produktionsfaktorer eller, for så vidt angår produktionen af komælk, den faktisk producerede mængde, jf. artikel 1, stk. 4.

3.   Støtten udbetales årligt, med undtagelse af støtte for komælk, transport af komælk, æglæggende høner og slagtesvin, for hvilke støtten kan betales i månedlige rater.

4.   En overskridelse af de i bilag II fastsatte maksimale årlige antal støtteberettigede produktionsfaktorer eller -mængder skal tages i betragtning som en tilsvarende nedsættelse af antallet af produktionsfaktorer i det år, der følger efter overskridelsen, hvori støtten udbetales i årlige rater eller i den sidste måned i det år, hvor beløbet udbetales månedligt.

5.   Sverige træffer passende foranstaltninger for at forhindre overskridelse som omhandlet i stk. 4, hvis en sådan overskridelse forekommer sandsynlig på grundlag af officielle eller officielt kontrollerede statistiske prognoser.

6.   En overbetaling eller uretmæssig ydet betaling til en støttemodtager inddrives ved at fratrække de tilsvarende beløb fra den støtte, der betales til den pågældende modtager det efterfølgende år, eller, når der ikke tilkommer modtageren nogen støtte, inddrives i det efterfølgende år. De uretmæssigt udbetalte beløb inddrives senest den 1. juni det følgende år.

Artikel 4

Oplysnings- og kontrolforanstaltninger

1.   Sverige forelægger i forbindelse med de oplysninger, der gives i henhold til artikel 143, stk. 2, i tiltrædelsesakten, Kommissionen hvert år før den 1. juni de oplysninger om gennemførelsen af støtte, der er ydet i henhold til nærværende afgørelse i det foregående kalenderår.

Disse oplysninger vedrører navnlig:

a)

angivelse af de kommuner, hvori støtten er udbetalt, i form af et detaljeret kort og i givet fald andre data

b)

den samlede produktion i indberetningsåret for de delregioner, der er støtteberettiget i henhold til nærværende afgørelse, udtrykt i mængder af hvert af de produkter, der er anført i bilag II

c)

det samlede antal produktionsfaktorer og mængder, antallet af støtteberettigede produktionsfaktorer og mængder og antallet af produktionsfaktorer og mængder, til hvilke der ydes støtte, pr. produktionssektor som angivet i bilag II, opdelt efter produkter inden for hver sektor, med angivelse af eventuelle overskridelser af det tilladte maksimale årlige antal produktionsfaktorer og mængder samt beskrivelse af eventuelle foranstaltninger, der er truffet for at forhindre en sådan overskridelse

d)

den samlede udbetalte støtte, det samlede støttebeløb pr. støttekategori og produktionstype, de udbetalte beløb til støttemodtagerne pr. produktionsfaktor/anden enhed samt kriterierne for differentiering af støttebeløbene efter delregioner og bedriftstyper eller på grundlag af andre overvejelser

e)

det anvendte betalingssystem med oplysninger om eventuelle forskud på grundlag af skøn, endelige betalinger og fastslåede overbetalinger og deres inddrivelse

f)

støttebeløb udbetalt i medfør af artikel 32 i forordning (EU) nr. 1305/2013 i de administrative enheder, der henhører under denne afgørelse

g)

henvisninger til de nationale retsforskrifter, på grundlag af hvilke støtten er gennemført.

2.   Inden den 1. juni 2023 forelægger Sverige Kommissionen ud over årsrapporten for år 2022 en rapport vedrørende femårsperioden fra den 1. januar 2018 til den 31. december 2022. Denne rapport omfatter også den støtte, der er ydet i medfør af beslutning K(2010) 6050 i 2016 og 2017.

Denne rapport skal navnlig indeholde oplysninger om:

a)

den samlede udbetalte støtte i femårsperioden og dens fordeling på de enkelte støttekategorier, typer produktion og delregioner

b)

for hver støttekategori de samlede årlige produktionsmængder og for femårsperioden antallet af produktionsfaktorer og landbrugernes indkomstniveauer i de støtteberettigede områder

c)

udviklingen i produktionen, forarbejdningen og afsætningen af landbrugsprodukter på baggrund af de socioøkonomiske forhold i de nordlige områder

d)

støttens indvirkning på beskyttelsen af miljøet og opretholdelsen af naturværdierne

e)

forslag til udviklingen på mellemlang sigt af støtten på grundlag af de i rapporten fremlagte data.

3.   Sverige fremlægger disse data i en form, der er forenelig med de statistiske standarder, der anvendes af Unionen.

4.   Sverige træffer alle fornødne foranstaltninger for at gennemføre denne beslutning og de relevante foranstaltninger til kontrol af støttemodtagerne.

5.   Kontrolforanstaltningerne skal så vidt muligt afstemmes med de kontrolsystemer, der anvendes inden for rammerne af Unionens støtteordninger.

Artikel 5

Anvendelse af eventuelle ændringer

1.   På grundlag af oplysningerne om støtteordningen i henhold til artikel 4 og under hensyntagen til forholdene for landbrugsproduktionen på nationalt plan og på EU-plan og andre relevante faktorer fremsætter Sverige i 2022 passende forslag til Kommissionen om ændring og forlængelse for en femårsperiode af den støtte, der er givet tilladelse til inden for rammerne af denne afgørelse.

2.   Hvis Kommissionen beslutter at ændre nærværende afgørelse, bl.a. som følge af ændringer af de fælles markedsordninger eller ændring af ordningen for direkte støtte eller af beløbet for en eventuel tilladt statsstøtte til landbrugssektoren, anvendes ændringer af den støtte, der er tilladt i henhold til denne afgørelse, først året efter det år, hvor ændringerne vedtages.

Artikel 6

Ophævelse

Beslutning K(2010) 6050 ophæves med virkning fra den 1. januar 2018.

Artikel 6, stk. 1, i nævnte beslutning finder dog fortsat anvendelse på støtte, der ydes i medfør af nævnte beslutning i 2017.

Artikel 7

Anvendelse

Denne afgørelse anvendes fra den 1. januar 2018.

Artikel 8

Adressat

Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Sverige.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. marts 2018.

På Kommissionens vegne

Phil HOGAN

Medlem af Kommissionen


(1)  Kommissionens beslutning 96/228/EF af 28. februar 1996 om langsigtet national støtte til landbruget i Sveriges nordlige områder (EFT L 76 af 26.3.1996, s. 29).

(2)  Kommissionens beslutning K(2010) 6050 af 8. september 2010 om langsigtet national støtte til landbruget i Sveriges nordlige områder.

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2015) 6592 af 1. oktober 2015 om ændring af beslutning K(2010) 6050 om langsigtet national støtte til landbruget i Sveriges nordlige områder.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487).


BILAG I

DELREGION 1

Amt

Kommune

Sogn

Dalarna

Älvdalen

Idre

Jämtland

Krokom

Hotagen

 

Strömsund

Frostviken

 

Åre

Åre

 

 

Kall

 

 

Undersåker

 

Berg

Storsjö

 

Härjedalen

Linsell

 

 

Hede

 

 

Ljusnedal

 

 

Tännäs

Västerbotten

Storuman

Tärna

 

Sorsele

Sorsele

 

Dorotea

Risbäck

 

Vilhelmina

Vilhelmina

Norrbotten

Arvidsjaur

Arvidsjaur

 

Arjeplog

Arjeplog

 

Jokkmokk

Jokkmokk

 

 

Porjus

 

Pajala

Muonionalusta

 

 

Junosuando

 

Gällivare

Gällivare

 

 

Nilivaara

 

 

Malmberget

 

Kiruna

Jukkasjärvi

 

 

Vittangi

 

 

Karesuando

Landbrugsareal delregion 1

6 700 ha

DELREGION 2

Amt

Kommune

Distrikt

Dalarna

Malung

Lima

 

 

Transtrand

 

Älvdalen

Särna

Västernorrland

Örnsköldsvik

Trehörningsjö

Jämtland

Ragunda

Borgvattnet

 

 

Stugun

 

Bräcke

Bräcke

 

 

Nyhem

 

 

Håsjö

 

 

Sundsjö

 

 

Revsund

 

 

Bodsjö

 

Krokom

Näskott

 

 

Aspås

 

 

Ås

 

 

Laxsjö

 

 

Föllinge

 

 

Offerdal

 

 

Alsen

 

Strömsund

Ström

 

 

Alanäs

 

 

Gåxsjö

 

 

Hammerdal

 

 

Bodum

 

 

Tåsjö

 

Åre

Mattmar

 

 

Mörsil

 

 

Hallen

 

Berg

Berg

 

 

Hackås

 

 

Oviken

 

 

Myssjö

 

 

Åsarne

 

 

Klövsjö

 

 

Rätan

 

Härjedalen

Sveg

 

 

Vemdalen

 

 

Ängersjö

 

 

Lillhärdal

 

Östersund

Östersund

 

 

Frösö

 

 

Sunne

 

 

Näs

 

 

Lockne

 

 

Marieby

 

 

Brunflo

 

 

Kyrkås

 

 

Lit

 

 

Häggenås

Västerbotten

Vindeln

Vindeln

 

 

Åmsele

 

Norsjö

Norsjö

 

Malå

Malå

 

Storuman

Stensele

 

Sorsele

Gargnäs

 

Dorotea

Dorotea

 

Åsele

Åsele

 

 

Fredrika

 

Lycksele

Lycksele

 

 

Björksele

 

 

Örträsk

 

Skellefteå

Boliden

 

 

Fällfors

 

 

Jörn

 

 

Kalvträsk

Norrbotten

Jokkmokk

Vuollerim

 

Övertorneå

Svanstein

 

Pajala

Pajala

 

 

Korpilombolo

 

 

Tärendö

 

Gällivare

Hakkas

Landbrugsareal delregion 2

46 600 ha

DELREGION 3

Amt

Kommune

Distrikt

Värmland

Torsby

Södra Finnskoga

Dalarna

Älvdalen

Älvdalen

Gävleborg

Nordanstig

Hassela

 

Ljusdal

Hamra

 

 

Los

 

 

Kårböle

Västernorrland

Ånge

Haverö

 

Timrå

Ljustorp

 

Härnösand

Stigsjö

 

 

Viksjö

 

Sundsvall

Indal

 

 

Holm

 

 

Liden

 

Kramfors

Nordingrå

 

 

Vibyggerå

 

 

Ullånger

 

 

Torsåker

 

Sollefteå

Graninge

 

 

Junsele

 

 

Edsele

 

 

Ramsele

 

Örnsköldsvik

Örnsköldsvik

 

 

Anundsjö

 

 

Skorped

 

 

Sidensjö

 

 

Nätra

 

 

Själevad

 

 

Mo

 

 

Gideå

 

 

Björna

Jämtland

Ragunda

Ragunda

 

Bräcke

Hällesjö

 

Krokom

Rödön

 

Strömsund

Fjällsjö

 

Åre

Marby

 

Härjedalen

Älvros

 

 

Överhogdal

 

 

Ytterhogdal

 

Östersund

Norderö

Västerbotten

Nordmaling

Nordmaling

 

Bjurholm

Bjurholm

 

Robertsfors

Bygdeå

 

 

Nysätra

 

Vännäs

Vännäs

 

Umeå

Umeå Landsförsamling

 

 

Tavelsjö

 

 

Sävar

 

Skellefteå

Skellefteå Landsförsamling

 

 

Kågedalen

 

 

Byske

 

 

Lövånger

 

 

Burträsk

Norrbotten

Överkalix

Överkalix

 

Kalix

Nederkalix

 

 

Töre

 

Övertorneå

Övertorneå

 

 

Hietaniemi

 

Älvsbyn

Älvsby

 

Luleå

Luleå Domkyrkoförsamling

 

 

Örnäset

 

 

Nederluleå

 

 

Råneå

 

Piteå

Piteå Stadsförsamling

 

 

Hortlax

 

 

Piteå Landsförsamling

 

 

Norrfjärden

 

Boden

Överluleå

 

 

Gunnarsbyn

 

 

Edefors

 

 

Sävast

 

Haparanda

Nedertorneå-Haparanda

 

 

Karl Gustav

Landbrugsareal delregion 3

108 650 ha

DELREGION 4

Amt

Kommune

Distrikt

Värmland

Torsby

Lekvattnet

 

 

Nyskoga

 

 

Norra Finnskoga

 

 

Dalby

 

 

Norra Ny

 

Filipstad

Rämmen

 

Hagfors

Gustav Adolf

Dalarna

Vansbro

Järna

 

 

Nås

 

 

Äppelbo

 

Malung

Malung

 

Rättvik

Boda

 

 

Ore

 

Orsa

Orsa

 

Mora

Våmhus

 

 

Venjan

 

Falun

Bjursås

 

Ludvika

Säfsnäs

Gävleborg

Ovanåker

Ovanåker

 

 

Voxna

 

Nordanstig

Ilsbo

 

 

Harmånger

 

 

Jättendal

 

 

Gnarp

 

 

Bergsjö

 

Ljusdal

Ljusdal

 

 

Färila

 

 

Ramsjö

 

 

Järvsö

 

Bollnäs

Rengsjö

 

 

Undersvik

 

 

Arbrå

 

Hudiksvall

Bjuråker

Västernorrland

Ånge

Borgsjö

 

 

Torp

 

Timrå

Timrå

 

 

Hässjö

 

 

Tynderö

 

Härnösand

Härnösands Domkyrkoförsamling

 

 

Högsjö

 

 

Häggdånger

 

 

Säbrå

 

 

Hemsö

 

Sundsvall

Sundsvalls Gustav Adolf

 

 

Skönsmon

 

 

Skön

 

 

Alnö

 

 

Sättna

 

 

Selånger

 

 

Stöde

 

 

Tuna

 

 

Attmar

 

 

Njurunda

 

Kramfors

Gudmundrå

 

 

Nora

 

 

Skog

 

 

Bjärtrå

 

 

Styrnäs

 

 

Dal

 

 

Ytterlännäs

 

Sollefteå

Sollefteå

 

 

Multrå

 

 

Långsele

 

 

Ed

 

 

Resele

 

 

Helgum

 

 

Ådals-Liden

 

 

Boteå

 

 

Överlännäs

 

 

Sånga

 

Örnsköldsvik

Arnäs

 

 

Grundsunda

Jämtland

Ragunda

Fors

Västerbotten

Umeå

Umeå Stadsförsamling

 

 

Teg

 

 

Ålidhem

 

 

Holmsund

 

 

Hörnefors

 

 

Holmön

 

 

Umeå Maria

 

Skellefteå

Skellefteå Sankt Olov

 

 

Skellefteå Sankt Örjan

 

 

Bureå

Landbrugsareal delregion 4

69 050 ha

DELREGION 5

Amt

Kommune

Distrikt

Värmland

Kil

Boda

 

Eda

Eda

 

 

Järnskog

 

 

Skillingmark

 

 

Köla

 

Torsby

Fryksände

 

 

Vitsand

 

 

Östmark

 

Grums

Värmskog

 

Årjäng

Silbodal

 

 

Sillerud

 

 

Karlanda

 

 

Holmedal

 

 

Blomskog

 

 

Trankil

 

 

Västra Fågelvik

 

 

Töcksmark

 

 

Östervallskog

 

Sunne

Gräsmark

 

 

Lysvik

 

Filipstad

Gåsborn

 

Hagfors

Hagfors

 

 

Ekshärad

 

 

Norra Råda

 

 

Sunnemo

 

Arvika

Arvika Östra

 

 

Arvika Västra

 

 

Stavnäs

 

 

Högerud

 

 

Glava

 

 

Bogen

 

 

Gunnarskog

 

 

Ny

 

 

Älgå

 

 

Mangskog

 

 

Brunskog

 

Säffle

Svanskog

 

 

Långserud

Dalarna

Gagnef

Mockfjärd

 

 

Gagnef

 

 

Floda

 

Leksand

Leksand

 

 

Djura

 

 

Ål

 

 

Siljansnäs

 

Rättvik

Rättvik

 

Mora

Mora

 

 

Sollerön

 

Falun

Svärdsjö

 

 

Enviken

Gävleborg

Ockelbo

Ockelbo

 

Ovanåker

Alfta

 

Gävle

Hamrånge

 

Söderhamn

Söderhamn

 

 

Sandarne

 

 

Skog

 

 

Ljusne

 

 

Söderala

 

 

Bergvik

 

 

Mo

 

 

Trönö

 

 

Norrala

 

Bollnäs

Bollnäs

 

 

Segersta

 

Bollnäs

Hanebo

 

Hudiksvall

Hudiksvall

 

 

Idenor

 

 

Hälsingtuna

 

 

Rogsta

 

 

Njutånger

 

 

Enånger

 

 

Delsbo

 

 

Norrbo

 

 

Forsa

 

 

Hög

Landbrugsareal delregion 5

72 300 ha


BILAG II

 

Den maksimale gennemsnitlige årlige støtte i femårsperioden 1. januar 2018-31. december 2022 (mio. SEK)

Det maksimale årlige antal støtteberettigede produktionsfaktorer eller -mængder (1)

Komælk og transportstøtte for komælk

 

450 000 000 kg

Geder, slagtesvin, søer, æglæggende høner

 

17 000 SK

Bær, grøntsager og kartofler

 

3 660 ha

STØTTE I ALT

422,92 (2)

 


(1)  Sats for omregning til storkreaturer (SK): en ged svarer til 0,15 SK, et slagtesvin til 0,10 SK, en so til 0,33 SK, og en æglæggende høne til 0,01 SK.

(2)  Deraf kan der ydes et maksimumsbeløb på 395,9 mio. SEK for kategorien komælk og transportstøtte for komælk.


Top