Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018D0114

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/114 af 16. januar 2018 om ændring af beslutning 2009/11/EF om godkendelse af metoder til klassificering af svinekroppe i Spanien (meddelt under nummer C(2018) 87) (EØS-relevant tekst. )

    C/2018/0087

    EUT L 20 af 25.1.2018, p. 11–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2018/114/oj

    25.1.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 20/11


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2018/114

    af 16. januar 2018

    om ændring af beslutning 2009/11/EF om godkendelse af metoder til klassificering af svinekroppe i Spanien

    (meddelt under nummer C(2018) 87)

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 20, litra p) og t), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I bilag IV, afsnit B.IV, punkt 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 er det fastsat, at klassificeringen af svinekroppe sker ved bestemmelse af indholdet af magert kød ved hjælp af de af Kommissionen godkendte klassificeringsmetoder, og kun statistisk afprøvede beregningsmetoder, der er baseret på fysisk måling af en eller flere af svinekroppens anatomiske dele, kan godkendes. Kun klassificeringsmetoder med en vis maksimal tolerance for statistiske beregningsfejl bør godkendes. Denne tolerance er fastsat i artikel 23, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/2008 (2).

    (2)

    Ved Kommissionens beslutning 2009/11/EF (3) godkendtes syv metoder til klassificering af svinekroppe i Spanien.

    (3)

    Spanien har anmodet Kommissionen om at godkende en ny metode til klassificering af svinekroppe i Spanien og har i forbindelse hermed fremlagt en detaljeret beskrivelse af dissektionsforsøget og angivet de principper, som metoden er baseret på, resultaterne af dissektionsforsøget og den ligning, der er anvendt til at vurdere procentindholdet af magert kød i den protokol, som er udfærdiget i henhold til artikel 23, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1249/2008.

    (4)

    En gennemgang af anmodningen har vist, at betingelserne for godkendelse af den pågældende klassificeringsmetode er opfyldt. Denne klassificeringsmetode bør derfor godkendes i Spanien.

    (5)

    Beslutning 2009/11/EF bør derfor ændres.

    (6)

    Ændringer af apparater og klassificeringsmetoder bør kun tillades, hvis de er udtrykkeligt godkendt ved en gennemførelsesafgørelse vedtaget af Kommissionen.

    (7)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    I beslutning 2009/11/EF foretages følgende ændringer:

    1.

    Artikel 1 affattes således:

    »Artikel 1

    Følgende metoder godkendes til klassificering af svinekroppe i Spanien i henhold til afsnit B.IV, punkt 1, i bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (*1):

    a)

    apparatet benævnt »Fat-O-Meater (FOM)« med tilhørende beregningsmetoder, der er nærmere beskrevet i del 1 i bilaget

    b)

    apparatet benævnt »Fully automatic ultrasonic carcasse grading (AUTOFOM)« med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del 2 i bilaget

    c)

    apparatet benævnt »UltraFOM 300« med tilhørende beregningsmetoder, der er nærmere beskrevet i del 3 i bilaget

    d)

    apparatet benævnt »Automatic Vision system (VCS 2000)« med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del 4 i bilaget

    e)

    apparatet benævnt »Fat-O-Meater II (FOM II)« med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del 5 i bilaget

    f)

    apparatet benævnt »AUTOFOM III« med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del 6 i bilaget

    g)

    den »manuelle metode (ZP)«, hvor måling foretages med lineal og de tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del 7 i bilaget.

    h)

    apparatet benævnt »CSB-Image-Meater« med tilhørende beregningsmetoder, der er beskrevet nærmere i del 8 i bilaget.

    Den manuelle metode ZP, der er omhandlet i stk. 1, litra g), hvor måling foretages med lineal, må kun anvendes på slagterier:

    a)

    hvor antallet af slagtninger ikke overstiger 500 svin om ugen i årsgennemsnit, og

    b)

    der har en slagtelinje med en forarbejdningskapacitet på under 40 svin i timen.

    (*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671).«"

    2.

    Bilaget ændres som angivet i bilaget til denne gennemførelsesafgørelse.

    Artikel 2

    Denne gennemførelsesafgørelse er rettet til Kongeriget Spanien.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 16. januar 2018.

    På Kommissionens vegne

    Phil HOGAN

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.

    (2)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1249/2008 af 10. december 2008 om gennemførelsesbestemmelser til EF-handelsklasseskemaerne for slagtekroppe af voksent kvæg, svin og får og for indberetning af priser (EUT L 337 af 16.12.2008, s. 3).

    (3)  Kommissionens beslutning 2009/11/EF af 19. december 2008 om godkendelse af en metode til klassificering af svinekroppe i Spanien (EUT L 6 af 10.1.2009, s. 79).


    BILAG

    I bilaget til beslutning 2009/11/EF tilføjes som del 8:

    »Del 8

    CSB-IMAGE-MEATER

    1.

    Reglerne i denne del anvendes, hvis svinekroppene klassificeres ved hjælp af apparatet benævnt »CSB-Image-Meater«.

    2.

    CSB-Image-Meater omfatter bl.a. af et videokamera, en computer forsynet med et billedanalysekort, en skærm, en printer, en styringsmekanisme, en udløsningsmekanisme og grænseflader. De fire CSB-Image-Meater-variabler måles alle på flækningslinjen i skinkeområdet (omkring musklen gluteus medius). De målte værdier omdannes af en central enhed til et beregnet indhold af magert kød i procent.

    3.

    En svinekrops indhold af magert kød beregnes efter følgende formel:

    Ŷ = 68,39920953 – (0,39050694 × F) – (0,32611391 × V4F) + (0,07864716 × M) – (0,00762296 × V4M)

    hvor:

    Ŷ

    =

    beregnet indhold af magert kød i en svinekrop i procent

    F

    =

    fedtlagets tykkelse som det tyndeste sted over musklen gluteus medius (i mm)

    V4F

    =

    det komplette bacons fedtlags gennemsnitstykkelse over de fire lændehvirvler (benævnt VaF, VbF, VcF, VdF) (i mm)

    M

    =

    kødets tykkelse fra den forreste (craniale) del af musklen gluteus medius til rygmarvskanalens ryghvirvler (i mm)

    V4M

    =

    kødets gennemsnitstykkelse over de fire lændehvirvler (benævnt VaM, VbM, VcM, VdM) (i mm).

    Formlen gælder for kroppe på mellem 60 og 120 kg (varm vægt).«


    Top